Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven\n(Modulvogntog)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 35
Bilagsnr.
Titel
1
Program og deltagere i besigtigelsestur om modulvogntog onsdag den 8. november 2006
2
Henvendelse af 27/9-06 fra repræsentanter for kommune, erhvervsråd, havn og vognmænd på Kalundborgegnen med ønske om foretræde for Trafikudvalget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og energiministeren
5
Henvendelse af 24/10-06 fra Dansk Supermarked A/S
6
Henvendelse fra Dansk Transport og Logistik (DTL) af 26/10-06 samt transport- og energiministerens kommentarer til henvendelsen
7
Meddelelse om materiale fra repræsentanter for kommune, erhvervsråd, havn og vognmænd på Kalundborgegnen (modulvogntog).
8
Notat af 29/9-06 fra Danske Havne om indførelse af modulvogntog i Danmark fra et havneperspektiv
9
Notat fra Danske Havne om havne med ønske om deltagelse i forsøg med modulvogntog
10
Deltagerliste ved besigtigelsestur til Helsingborg den 8. november 2006
11
Opdateret deltagerliste for besigtigelsestur til Helsingborg den 8. november 2006
12
Henvendelse af 27/10-06 fra Høje-Taastrup Kommune.
13
Pressemeddelelse af 26/10-06 fra Danske Havne om modulvogntog i trafikforlig for 2007
14
Endeligt program og deltagerliste ved besigtigelse af modulvogntog
15
Henvendelse af 7/11-06 fra Dansk Cyklist Forbund
16
Pressemeddelelse vedr. Trafikudvalgets tur til Helsingborg den 8/11-06 med formålet at studere modulvogntog
17
Bilag udleveret ved besigtigelsestur til Sverige 8/11-06
18
Henvendelse af 9/11-06 fra Jens-Chr. Jensen, Virum
19
Yderligere materiale fra besigtigelsestur om modulvogntog, fra Frode Laursen A/S
20
Henvendelse af 17/11-06 fra Hundested Havn.
21
Henvendelse af 20/11-06 fra deputation (23/11-06) fra repræsentanter for kommune, havn og vognmænd fra Hanstholm og Thisted
22
Kopi af besvarelsen af 25/10-2006 af § 20 spørgsmål nr. S 142 om, hvorvidt modulvogntog kan skævvride Danmark
23
Brev af 23/11-06 fra udvalgsformanden til transport- og energiministeren med opfordring om initiativ til prøvekørsel med modulvogntog.
24
Henvendelse af 27/11-06 fra Kolding Havn
25
Henvendelse af 27/11-06 fra Odenses borgmester, Jan Boye
26
Kopi af transport- og energiministerens svar af 29/11-06 på spm. nr. S 843 vedr. modulvogntogene i Sverige og Finland
27
Kopi af transport- og energiministerens svar på spm. nr. S 423 vedr. miljøgevinst ved en godsmængde svarende til 15.000 lastbiler m.v.
28
Henvendelse af 6/11-06 fra Horsens Erhvervsråd
29
Brev af 30/11-06 fra udvalgsformanden til transport- og energiministeren vedr. præcisering af opfordring til prøvekørsel med modulvogntog
30
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
31
Henvendelse af 6/11-06 fra Aabenraa Havn
32
Henvendelse af 4/12-06 fra Køge Havn
33
Henvendelse af 6/12-06 fra Køge Havn
34
Ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
35
Henvendelse af 7/12-2006 fra Odense Havn
36
Henvendelse af 11/12-06 fra Dansk Transport og Logistik (DTL)
37
Abonnementsbesked af 12/12-06 fra Transport- og Energiministeriet – Transportministermøde i Bruxelles den 12. december 2006: Trafiksikkerhed for cyklister bedres i Europa og større fokus på brug af modulvogntog
38
Brev af 14/12-06 fra transport- og energiministeren til udvalgsformanden vedr. prøvekørsler med modulvogntog
39
Henvendelse af 15/12-06 fra Aabenraa Havn
40
Kopi af transport- og energiministerens svar af 19/12-06 på spm. nr. S 845
41
Kopi af transport- og energiministerens svar af 19/12-06 på spm. nr. S 847
42
Henvendelse af 18/12-06 fra C. Schmidt & Søn A/S, Herning
43
Henvendelse af 5/1-07 fra Dansk Transport og Logistik (DTL)
44
Ændringsforslag fra transport- og energiministeren
45
1. udkast til betænkning.
46
Udsættelse af betænkningsafgivelse til den 25. januar 2007
47
Henvendelse af 25/1-07 fra Dansk Industri
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 35
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/10-06 fra Dansk Supermarked A/S, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om 2 notater fra Danske Havne om modulvogntog i Danmark m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om en udtalelse fra Færdselssikkerhedskommissionen, hvor dens vurdering af lovforslagets færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser ved indførelsen af modulvogntog fremgår m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvad det vil koste at bringe vejforbindelser m.v. op til det påkrævede færdselssikkerhedsmæssige niveau m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om faktuelle data som f.eks. akseltryk, miljøpåvirkning, energiforbrug etc. om modulvogntogene, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke materielinvesteringer en vognmand vil skulle foretage i forbindelse med en forsøgsordning m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor længe ministeren forestiller sig en forsøgsordning med modulvogntog skal løbe m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om fælles regler i EU om kørsel med modulvogntog m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om miljøfordel ved transport af gods på modulvogntog m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om jernbanen forventes at have en væsentlig rolle at spille som godstransportør m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om modulvogntog og jernbane kan benytte de samme godsterminaler m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om konkurrenceforvridning, hvis nogle havne får mulighed for at blive betjent af modulvogntog m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om modulvogntogs indplacering i en samlet godsstrategi, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om det fornuftige i, at et lovforslag om modulvogntog afventede, at der er vedtaget en samlet godsstrategi for Danmark m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om der med dette lovforslag reelt ligger et fravalg af jernbanen som godstransportør m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorfor ministeren ikke har hørt konkurrenterne til modulvogntog m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt regeringen er ved at skifte politik i forhold til den såkaldte musketered m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om en sammenligning af transport med modulvogntog og med godstog, for så vidt angår miljøbelastningen m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvor modulvogntog vil få adgang til destinationer i Danmark, som der ikke er mulighed for godstogsforbindelse til m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvor stor udstrækning ministeren mener, forsøget bør have m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om omkostningerne ved udbredelse af modulvogntog m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/10-06 fra Høje-Taastrup Kommune, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om en særlig vurdering af behov for og omkostninger ved kørsel med modulvogntog fra Køgebugtmotorvejen og frem til Køge Havn m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at give en modulvogntogsrute til Køge Havn 1. prioritet i forhold til andre ruter uden for motorvejsnettet m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/11-06 fra Dansk Cyklist Forbund, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/11-06 fra Jens-Chr. Jensen, Virum, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorfor kun én havn i Region Midtjylland – Århus – er kommet med i forsøgsordningen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvad det vil koste at lade Grenaa Havn indgå i den 3-årige forsøgsordning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om kommentar til materialet fra Trafikudvalgets besigtigelsestur til Helsingborg den 8. november 2006 om modulvogntog, og ministerens svar herpå
30
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/11-06 fra Hundested Havn, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om kommentar til materiale af 20/11-06 tilsendt af deputation fra Hanstholm og Thisted, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/11-06 fra Kolding Havn, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om en særlig takstkategori for modulvogntog på de to store broforbindelser, Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/11-06 fra Odenses borgmester, Jan Boye, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om kommentar til materialet, som en deputation fra Horsens Erhvervsråd afleverede til udvalget i forbindelse med foretræde den 30. november 2006, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-06 og 15/12-06 fra Aabenraa Havn, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-06 fra Køge Havn, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/12-06 fra Odense Havn, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/12-06 fra Dansk Transport og Logistik (DTL), til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/12-06 fra C. Schmidt & Søn A/S, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/1-07 fra Dansk Transport og Logistik (DTL), og ministerens svar herpå
42
Spm. om en opdateret oversigt over, hvilke havne, transportcentre m.v. ministeren mener vil kunne indgå i forsøget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvor mange vogntog der vil kunne indgå i forsøget med modulvogntog, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. januar 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Modulvogntog)
[af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Transport- og energiministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 24. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 25. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 570. Den 23. oktober 2006 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 23 skriftlige henvendelser fra
C. Schmidt & Søn A/S,
Dansk Cyklist Forbund,
Dansk Supermarked A/S,
Dansk Transport og Logistik (DTL),
Danske Havne,
Frode Laursen A/S
Horsens Erhvervsråd,
Hundested Havn,
Høje-Taastrup Kommune,
Jens-Chr. Jensen, Virum,
Kolding Havn,
Køge Havn,
Odenses borgmester,
Odense Havn,
Repræsentanter for kommune, erhvervsråd, havn og vognmænd på Kalundborgegnen,
Repræsentanter for kommune, havn og vognmænd fra Hanstholm og Thisted og
Aabenraa Havn.
Transport- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Horsens Erhvervsråd,
Kolding Havn,
Køge Havn,
Odenses borgmester og Odense Havn,
Repræsentanter for kommune, erhvervsråd, havn og vognmænd på Kalundborgegnen og
Repræsentanter for kommune, havn og vognmænd fra Hanstholm og Thisted.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at der er en række fordele ved et begrænset forsøg med modulvogntog i forhold til traditionelle lastbiler; ikke mindst set fra et miljømæssigt og trængselsmæssigt perspektiv. For Socialdemokraterne er det imidlertid afgørende, at der ikke bliver gået på kompromis med trafiksikkerheden, og derfor skal udpegelsen af strækninger, der er med i forsøget, ske efter centralt fastsatte kriterier. Socialdemokraterne er desuden optaget af de langsigtede konsekvenser for miljøet, hvorfor man bør benytte forsøget til samtidig at løse en række af de problemer, som godstransporten på jernbane lider under.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter, at der igangsættes forsøg med modulvogntog, ud fra den betragtning at der heri ligger en lille miljøgevinst i forhold til den almindelige vejtransport. Der ligger imidlertid en langt større miljøgevinst ved godstransport på jernbane, og SF vil derfor kæmpe for, at dette alternativ prioriteres, hvor det er muligt.
SF er opmærksom på, at en eventuel fremtidig større udvidelse af anvendelse af modulvogntog i Danmark – sammen med godstransporten på jernbane – lægger linjerne for den fremtidige godstransport i Danmark. Derfor er SF meget opmærksom på, at udkantsområder og havne prioriteres i denne udvikling.
For SF er det desuden vigtigt, at trafiksikkerheden prioriteres højt i forbindelse med forsøget med modulvogntog.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at forslaget fremsættes på et mærkeligt tidspunkt – løsrevet fra diskussionen om en samlet dansk godsstrategi. Alligevel vælger regeringen at satse på en bestemt løsning, nemlig modulvogntog, og at iværksætte nogle forsøg med det, selv om det jo tydeligvis vil være en direkte konkurrent til f.eks. transport af gods på jernbane. Når man igangsætter et forsøg på denne måde og med den udbredelse, forsøget skal have, ligger det i kortene, at man reelt har taget en beslutning om, at det er det, der skal satses på.
Enhedslisten er ikke principielt imod modulvogntog. Der er miljømæssige fordele ved at køre med færre større lastbiler – under forudsætning af at de fyldes helt op. I en rapport fra det svenske trafikforskningsinstitut, TFK, fra 2002 beskrives fordelene som: Der bruges 32 pct. færre transporter til samme mængde gods, brændstofforbruget er 15 pct. lavere, omkostningerne er 23 pct. lavere, og der er 15 pct. mindre luftforurening. Isoleret set er der altså en miljøgevinst ved at bruge et modulvogntog frem for en lastbil.
Imidlertid er der en række faktorer, der gør brugen af modulvogntog problematisk. Enhedslisten har allerede nævnt det problematiske i at fremsætte et lovforslag, der er løsrevet fra en samlet godsstrategi. Derudover er det kritisabelt, at lovforslaget gennemføres, uden at alle relevante parter – dvs. også virksomheder, der transporterer jernbanegods, som er konkurrenter til modulvogntog, og som har en mere optimistisk tilgang til jernbanegodsets fremtid her i landet end ministeren – er blevet hørt. Endelig finder EL det angribeligt, at heller ikke miljøorganisationerne har været inddraget i høringsprocessen.
Til trods for de fordele, modulvogntogene har, finder EL, at i og med at modulvogntogene og jernbanerne er konkurrenter om godset, bør man vælge den absolut mest miljøvenlige transportform, og det er godstransport på jernbane.
I lovforslaget lægges der op til, at modulvogntogene kun skal kunne køre på motorvejsnettet samt til udvalgte havne. Vi har under udvalgsbehandlingen set, hvordan en række havne, der ikke er forbundet med motorvejsnettet, har anmodet om at komme med i forsøget, men at dette er blevet afvist af ministeren – i hvert fald indtil videre. Der henvises f.eks. til ministerens svar til Aabenraa Havn af 4. januar 2007, jf. svar på spørgsmål 36, hvori det netop fremhæves, at kredsen af havne, der deltager i forsøget, på grund af færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke vil blive udvidet.
Deri ligger der for EL at se en skjult opfordring til kommunerne om at ombygge deres veje, så de fremover vil have kapacitet til, at modulvogntogene kan køre på de nævnte veje. Dette understreges yderligere af, at der er afsat 85 mio. kr. til de »nødvendige tilpasninger« af vejnettet i 2007-08.
Dette er en ren tilståelsessag. Man begynder ikke på et forsøg og bevilger et tocifret million-beløb, hvis der kun er tale om et »forsøg«. Når man bruger 85 mio. kr. til noget, er det fordi, der er tale om en aktivitet, der skal indkøres, således at der kan indsamles viden om de problemer, der viser sig undervejs. Det kan man godt kalde et »forsøg«, men Enhedslisten synes blot, at man skulle sige ligeud, hvad det i realiteten handler om: Nemlig, at modulvogntogene skal listes igennem og uden alt for meget postyr.
Enhedslistens modstand mod modulvogntog finder støtte i en rapport, som en arbejdsgruppe nedsat af Nordisk Ministerråd udsendte i 2003. Heri konkluderes det, at den trafiksikkerhedsmæssige betydning af indførelse af modulvogntog vil være begrænset, men positiv, såfremt modulvogntogene alene tillades at køre på motorvejsnettet med tilhørende udvalgte knudepunkter. En udvidelse af det tilladte vejnet vil kunne betyde en væsentligt forøget ulykkesrisiko.
Transport Økonomisk Institut i Norge skønner desuden, at uheldsomkostningerne ved kørsel med modullastbiler vil ligge 25 pct. over uheldsomkostningerne ved kørsel med almindelige vogntog. Endelig stiller det hollandske trafikministerium blandt forudsætningerne for at give tilladelse til kørsel med modulvogntog bl.a. krav om, at de højst må have 60 tons totalvægt, har blokeringsfrie bremsesystemer og skal have tilladelse til at udføre transporterne. Blandt de øvrige krav er, at vogntogene kun må køre på de hollandske motorveje og til destinationer maksimalt 20 km væk fra motorvejene, dog ikke bykerner.
Der er en række forhold, som påvirker ulykkessituationer i negativ retning, hvor modulvogntog er involveret. Modulvogntogenes stabilitet er f.eks. typisk ringere end stabiliteten på de vogntog, som erstattes. Det vil sige, at der i forbindelse med undvigemanøvrer er øget risiko for store udsving med køretøjets bageste del samt øget risiko for at vælte. Problemets størrelse afhænger af den konkrete vogntogskombination. Manøvredygtigheden er endvidere lavere end for andre vogntog, og modulvogntogene er mere pladskrævende. Kombineret med en lavere accelerationsevne betyder det, at krydsning af en vej samt ikke mindst indsvingning på en vej vil blive mere tids- og pladskrævende, hvorved ulykkesrisikoen øges. Under snævre forhold er der en regulær risiko for, at køretøjet »hænger fast« i krydset.
Såfremt modulvogntogene tillades uden for motorvejsnettet, vil det betyde, at udformningen af kryds, rundkørsler m.v. tilpasses køretøjernes begrænsede manøvredygtighed. Dette kan kun ske ved at øge dimensionerne, hvilket har en betydelig negativ indflydelse på sikkerheden for andre trafikanter. Dette skyldes bl.a., at hastigheden påvirkes af pladsforholdene, samt en længere eksponering af især lette trafikanter i kryds.
Et andet problem er den øgede længde på modulvogntogene, der gør det vanskeligere at overhale dem. Dette indebærer nedsat fremkommelighed for andre trafikanter og/eller øget ulykkesrisiko. På motorvejsnettet vil risikoen være lille, men på det øvrige vejnet afhænger risikoen af, i hvor høj grad den øgede længde vil få færre bilister til at foretage en overhaling, fordi bilisterne erkender, at de ikke kan opnå tilstrækkeligt frit syn, eller om bilisterne begynder at acceptere mindre sikkerhedsmarginer ved overhaling. I faglitteraturen kan der findes resultater, som viser, at der ingen forskel er, mens andre undersøgelser viser op til tre gange så høj risiko. Hvor det er undersøgt, finder man den største forskel for dødsulykker, og risikoen ser ud til at være øget på veje med nedsat friktion.
Det danske vejnet er i modsætning til det svenske og det finske ikke dimensioneret til lange lastbiler. De mange rundkørsler, der i de seneste årtier er anlagt, er dimensioneret til at reducere hastigheden og er ikke primært etableret som en trafikafviklende foranstaltning. Lidt anderledes stiller det sig med rundkørsler, hvor der er to vognbaner.
En generel tilpasning af især byernes infrastruktur til modulvogntogenes arealkrav vil være dyr, og retter fokus på byæstetik: Vil vore byer være egnet til de stedse længere og bredere lastbiler? Desuden rejses spørgsmålet om, hvilke veje der skal åbnes for modulvogntogene. Begrænsninger på, hvor modullastbilerne må køre, kan blive opfattet som en teknisk handelshindring, der vanskeliggør varernes frie bevægelighed. Også af den grund vender EL sig mod tilladelsen til at køre med modulvogntog i Danmark.
Disse forhold er Transport- og Energiministeriet da også godt klar over. I ministeriets analyse af modulvogntogene hedder det bl.a., at indførelse af modulvogntog vil skabe behov for justeringer af vejnettet flere steder, f.eks. anlæg af omkoblingspladser, hvor almindelige vogntog kan samles til modulvogntog. Der er også nogle regionalpolitiske og konkurrencemæssige problemstillinger, fordi der med det nuværende vejnet kan opstå bekymring i byer og regioner, hvor modulvogntogene ikke umiddelbart får direkte adgang til at køre.
I og med at der på den ene side åbnes op for dette »forsøg«, der for os at se snarere er en generalprøve, og i og med at Railion opsiger kontrakter med store transporttunge virksomheder (Carlsberg og Stålvalseværket i Frederiksværk), finder EL lovforslaget helt ude af trit med al snak om reduktion i udslippet af klimaskadelige stoffer.
Enhedslisten vil ikke støtte indførelsen af modulvogntog. Vi mener, at det er et miljømæssigt vildspor set i forhold til transport af gods på skinner. Vi mener, at man skal gøre, hvad man kan, for at få en miljøløsning, som er meget bedre end lastbiler, og den løsning er togtransport. Vi vil ikke være med til at begynde særlige forsøg, når der endnu ikke ligger en samlet transportpolitik, og vi vil ikke være med til, at der skal træffes en række små valg med tilhørende investeringer, som langsomt, men sikkert gør godstransporten på jernbane i Danmark – bortset fra transitgods – umulig, og som skaber en total afhængighed af, at al transport af gods fremover udelukkende baserer sig på fossile brændstoffer.
Derfor stemmer Enhedslisten nej til forsøget og skal anmode om, at lovforslaget tages af bordet, og at der i stedet tages en debat om en overordnet godsstrategi. Af den kan det så måske fremgå, hvorvidt modulvogntog er noget, der skal satses på. På indeværende tidspunkt aner vi det ikke, så lad os tage debatten først.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af transport- og energiministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 2
1) Datoen »1. februar 2007« ændres til: »1. marts 2007«.
[Ændring af tidspunkt for ikrafttræden af loven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at loven først træder i kraft den 1. marts 2007.
Ændringen er begrundet i, at betænkningen fra Trafikudvalget forventes afgivet den 25. januar 2007. Loven kan derfor ikke træde i kraft den 1. februar 2007.
Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) fmd. Karsten Nonbo (V) Walter Christophersen (DF) Jørn Dohrmann (DF) Henriette Kjær (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Poul Andersen (S) Magnus Heunicke (S) Klaus Hækkerup (S) Jens Christian Lund (S) Jytte Wittrock (S) Martin Lidegaard (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Rune Lund (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11