Legislator Case Law & Legislation
200614L00199 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat\n(Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2006 6 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 6

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Kopi FIU L 237 – svar på spm. 1 om grundskyldpromillen på produktionsjord, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 6

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilken kompensationsmodel der vil blive anvendt, hvis kompensation til kommunerne for provenutabet kommer til at indgå i de årlige kommuneaftaler fra 2008, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke EU-lande der har en tilsvarende form for skat på produktionsjord, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om de økonomiske konsekvenser af en total reduktion af grundskyld på produktionsjord, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om der findes andre erhverv i Danmark, der får tilskud fra EU, og hvor reduktion af tilskud udløser en form for skattelettelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om det samlede beløb, som beskatningen på produktionsjord er reduceret med gennem nedsættelse af grundskyldpromillen siden regeringens tiltræden i 2001, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvor meget landbrugets grundskyld er nedsat og akkumuleret siden regeringsskiftet i 2001, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor store beløb landbruget har mistet i EU-tilskud, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om de øvrige lande i EU på tilsvarende måde kompenserer deres landmænd for omlægninger af EU-landbrugsstøtten gennem nationale kompensationsordninger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om begrundelsen for, at landbruget som noget helt særligt begunstiges med årlige nedsættelser af grundskylden, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om opgørelse over nedsættelsen af landbrugets grundskyld i årene 2002-2007, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2006 6 Valid

Bilag 2

Spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål nr. S 426

Vil ministeren fremsende en samlet oversigt over samtlige tilskud og skattelettelser, som regeringen har givet dansk landbrug i perioden 2001-2006?

Svar

Tilskud til dansk landbrug består inden for Fødevareministeriets område dels af direkte produk-tions- og arealrelaterede tilskud til alle landmænd, dels af indirekte tilskud til landbrugssektoren, dels af tilskud i øvrigt til udvikling af landdistrikterne og landbrugssektoren i bred forstand. Nedenstående opgørelse over udbetalinger er opdelt på disse tre dele.

Opgørelsen omfatter ikke Yngre Jordbruger-ordningen samt de tidligere gældssanerings- og refinansieringsordninger, hvor der er ydet statsgaranterede lån, idet værdien heraf ikke umiddelbart kan opgøres. Egentlige tilskud i form af rente- og ydelsesbidrag mv. under disse ordninger er medtaget.

Udbetalinger i mio. kr.

2001

2002

2003

2004

2005

2006

A. Direkte støtte

Direkte støtte til primærlandbrug (hektarstøtte, dyrepræmier, enkeltbetaling mv.)1

5.452

5.989

6.072

6.173

6.666

7.274

Offentlig intervention1

6

8

13

-22

26

7

B. Indirekte støtte

Eksportrestitutioner1

1.962

2.222

1.995

1.903

1.510

962

Virksomhedsordninger (produk-tionsrestitution mv.)1

610

493

638

656

551

307

C. Landdistriktsudvikling mv.

Landdistriktsprogrammet1, 3

750

902

711

629

609

1.037

Leader+1

10

3

16

21

27

21

Konsulentvirksomhed i jordbruget2

120

97

95

0

0

0

Vikarordninger inden for jordbruget2

31

32

30

32

32

33

Innovationsloven2

285

204

219

201

188

238

Afdragsbidrag til jordbrugslån2

6

3

2

1

0

0

Forskellige mindre tilskud2

6

8

6

8

12

18

Note

1. EU-ordningerne: Tal for 2001-2005 er regnskabstal, som følger regnskabsåret for EUGFL, 16/10-15/10. Tal for 2006 er budgettal, som fremgår af FL06, og for så vidt angår Landdistriktsprogrammet og Leader+ et skøn.

2. National ordning: Tal for 2001-2005 er regnskabstal, som følger finanslovåret. Tal for 2006 er budgettal, som fremgår af FL06.

3. I 2006 indgår de særlige initiativer for at sikre fuld hjemtagning af EU-midlerne.

For så vidt angår skattelettelser til dansk landbrug i perioden 2001-2006 har jeg udbedt mig bidrag til besvarelse fra hhv. Skatteministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Skatteministeriet har svaret følgende

»På baggrund af en gennemgang af ændringer i skatte- og afgiftslovgivningen siden den nuværende regerings tiltræden har Skatteministeriet opstillet oversigten nedenfor. Oversigten indeholder de lovændringer, der i større eller mindre omfang vurderes at have ændret landbrugets skatteforhold i årene 2001-2006. Oversigten omfatter alene de mere erhvervsorienterede lovændringer, men ikke ændringer vedr. de generelle regler for personskat og afgifter.

Det er alene for ganske få lovændringer, at det på grundlag af lovforslaget er muligt at angive størrelsen af provenuvirkningen for landbrugserhvervet, jf. kolonne 3 i oversigten.

Lov

Lovændring

Provenuvirkning for landbrugserhvervet

Lov nr. 291 af 15. maj 2002

Grænsen for månedlig momsafregning hæves fra en årlig momspligtig omsætning på 10 mio. kr. til 15 mio. kr. samt sommerferiemoms

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 313 af 21. maj 2002

Ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab opstået fra og med 2002 samt mulighed for omvalg vedr. virksomhedsordningen

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 390 af 6. juni 2002

Udvidelse af etableringskontoordningen m.v.

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 394 af 6. juni 2002

Skattemæssig succession for nære medarbejdere

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 1061 af 17. december 2002

Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes sundhedsbehandlinger

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 963 af 2. december 2003

Afskaffelse af kapitalforklaringsordningen

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 151 af 15. marts 2004

Udvidelse af etableringskontoordningen

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 458 af 9. juni 2004

Forenklinger

– Ophævelse af frigørelsesafgiftsloven,

– Udvidelse af ægtefællers muligheder for at succedere i virksomhedsordningen.

– Fjernelse af en uhensigtsmæssighed i beskatningen ved salg af fast ejendom, når salget sker i flere dele.

– Mulighed for at tilbageføre tinglysningsafgiften på realkreditpantebreve i forbindelse med konverteringer og låneomlægninger samt udvidelse af adgangen til at samle flere retsforhold i en anmeldelse ved at ophæve kravet om samme parter i tinglysningsafgiftsloven. Godtgørelse af tinglysningsafgift, når panteudvidelsen er tinglyst som en del af en samlet matrikulær ændring.

– Lovfæstelse af den tidligere praksis, hvorefter der kan foretages en pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer på fast ejendom.

Provenuneutralt

Foreligger ikke (lempelse)

Foreligger ikke (lempelse)

Foreligger ikke (lempelse)

Ingen

Lov nr. 464 af 9. juni 2004

Skattemæssig behandling af CO2 -kvoter og tilpasning af CO2 -afgiften m.v.

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 469 af 9. juni 2004

Indførelse af afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

25-30 mio. kr. årligt før kompensation via grundskyldnedsættelse.

Lov nr. 1376 af 20. december 2004

Blandet benyttede biler i virksomhedsordningen

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 1386 af 20. december 2004

Generelle skatteregler for kvoter og betalingsrettigheder.

50 mio. kr. årligt

Lov nr. 1391 af 20. december 2004

Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 1441 af 22. december 2004

Digitalisering af regnskabsoplysninger

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 423 af 6. juni 2005

Udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 426 af 6. juni 2005

Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 1408 af 21. december 2005

Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk

0,5 mio. kr. årligt (overvæltet)

Lov nr. 1416 af 21. december 2005

Udskydelse af store og mellemstore virksomheders momsangivelse i august med 7 dage

Foreligger ikke (lempelse)

Lov nr. 308 af 19. april 2006

Justering af beskatningen af genanbragt ejendomsfortjeneste i erhvervsejendomme, der ændrer klassifikation

Foreligger ikke

(»hullukning«)

Lov nr. 512 af 7. juni 2006

Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning

Ingen

«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har svaret følgende

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bidrage med følgende oversigt over nedsættelser af grundskyldpromillen for produktionsjord i perioden 2001-2006

Lov

Lovændring

Årlig provenuændring for landbruget

Lov nr. 372 af 6. juni 2002

Loft over den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord på 12 promille gøres permanent

195 mio. kr.1

Lov nr. 1047 af 17. december 2002

Indførelse af loft over stigningen i beregningsgrundlaget – den afgiftspligtige grundværdi – for de enkelte grundejeres påligning af grundskyld

Foreligger ikke

Lov nr. 1211 af 27. december 2003

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 1,4 promillepoint med det formål, at kompensere jordbrugerne for afvikling af konsulenttilskudsordningen under Fødevareministeriet.

114 mio. kr.2

Lov nr. 469 af 9. juni 2004

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 0,5 promillepoint som følge af indførelsen af en afgift på mineralsk fosfor

41 mio. kr.2

Lov nr. 1433 af 2. december 2004

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 2,3 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget

187 mio. kr.2

Lov nr. 1397 af 21. december 2005

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 0,5 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget

70 mio. kr.1

Lovforslag nr. L 6 (fremsat 4. oktober 2006)

Lovforslag om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug).

Det foreslås at nedsætte grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med 0,7 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget.

59 mio. kr.1

Samlet nedsættelse, jf. note 1 og 2.

666 mio. kr.

Note

1. Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug i 2007-niveau.

2. Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage i 2007-niveau.«

Betænkning over lovforslag 2006 6 Valid

Betænkning afgivet Kommunaludvalget den 30. november 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

(Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 26. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 7. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 163. Den 5. oktober 2006 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Fødevareministerens svar på spørgsmål S 426 den 21. november 2006 er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal bemærke, at siden sin tiltræden i 2001 har regeringen gennemført årlige nedsættelser af landbrugets grundskyld med den begrundelse, at det direkte EU-tilskud er nedsat. I perioden 2002-2007 beløber de samlede skattelettelser til landbruget som følge af ændret grundskyld – særlig for landbruget – sig til ca. 2.300 mio. kr. i løbende priser.

Alle ændringer er gennemført med stemmer fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har senest meddelt, at det prioriterer investering i velfærd forud for skattelettelser. Alligevel vælger partiet endnu en gang at støtte regeringens forslag om en yderligere nedsættelse af landbrugets grundskyld fra 2007.

Det sker på trods af, at regeringens begrundelse med lavere direkte EU-tilskud til landbruget tilsyneladende slet ikke holder. Ifølge svaret på spørgsmål S 426 af 21. november 2006 fra fødevareministeren er landbrugets direkte EU-tilskud steget fra 5.452 mio. kr. i 2001 til 7.274 mio. kr. i 2006, altså en årlig forøgelse af det direkte EU-tilskud til landbruget i perioden 2001-2006 med 1.822 mio. kr. i følge fødevareministerens egne oplysninger.

På den baggrund forekommer det endnu mere grotesk at gennemføre massive lettelser af landbrugets grundskyld, hvor pengene i stedet kunne anvendes til bedre velfærd.

Regeringens grundskyldnedsættelser er endvidere sket i en periode med voldsomme prisstigninger på landbrugsjord. Lavere grundskyld bliver kapitaliseret i højere priser på landbrugsjord, som skal betales af de yngre landmænd, hvor gevinsterne tilfalder de etablerede landmænd med mest jord.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)

Til § 2

1) Paragraffen affattes således

»§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2007.«

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

Til § 3

2) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 1. For skatteåret 2007 gælder, at en nedsættelse af grundskylden for den enkelte ejendom, der er en følge af bestemmelsen i § 2, stk. 1, 3. pkt., eller § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2007 eller senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 2007 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

[Nedsættelse af grundskylden foretages ved afkortning i 2007]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, da det ikke med sikkerhed vil være muligt at få bekendtgjort loven i Lovtidende tids nok til, at loven kan træde i kraft den 1. januar 2007. Det foreslås derudover, at loven har virkning fra den 1. januar 2007.

Til nr. 2

Det foreslås, at nedsættelsen af grundskylden for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, udformes som en nedsættelse i 2. halvår af de allerede pålignede ejendomsskatter for 2007. Baggrunden herfor er, at det ikke vil være praktisk muligt at indarbejde nedsættelsen i de opkrævninger, der skal udsendes for 2007, da der for nogle kommuners vedkommende foretages ejendomsskatteberegninger, inden lovforslaget kan vedtages.

Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er pålignet den enkelte landbrugsejendom m.v. efter de gældende regler, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet ejendommen efter nærværende lovforslag. Den samlede nedsættelse fordeles ligeligt på den eller de rater af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2007 eller senere. For at sikre mod den situation, hvor de pålignede ejendomsskatter for 2. halvår 2007 vil kunne være mindre end nedsættelsen, foreslås det, at den overskydende del af nedsættelsen udbetales den 1. oktober 2007 til ejendommens ejer på dette tidspunkt.

Den foreslåede løsning for skatteåret 2007 svarer til den fremgangsmåde, der har været anvendt i forbindelse med nedsættelser af den amtskommunale grundskyldpromille for skatteårene 2005 og 2006.

Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Pia Gjellerup (S) Ole Stavad (S) Arne Toft (S) Magnus Heunicke (S) Margrethe Vestager (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →