Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register. (Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 24

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 24

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om videregivelse af oplysninger fra Dna-registeret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om sletningsregler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om overimplementering af de forpligtelser, som Danmark er underlagt med rammeafgørelsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om sletningsregler i lande i Schengen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om de danske sletningsregler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om antal personer, der indtil nu har gjort brug af slettereglerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om dna-profiler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om sletning af profiler i andre lande og i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om udveksling af profiler landene imellem, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om sletning af dna-profiler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om videregivelse af oplysninger til lande uden for Schengen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om sletningsregler og Rigspolitiets database, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om videregivelse af dna-profiler til andre EU-lande, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af Det Radikale Venstre.

Spørgsmål nr. 1

Er der noget i rammeafgørelsen, der forhindrer, at Danmark stiller det som en betingelse for videregivelse af oplysninger fra Dna-registeret til andre lande, at der sker sletning som efter de danske regler?

Svar

1. Efter de gældende regler om videregivelse af oplysninger fra Dna-profil-registeret kan der til brug for identifikation af personer bl.a. videregives oplysninger fra registeret til udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt, jf. lov om Det Centrale Dna-profil-register, § 5, stk. 1, nr. 2.

I de tilfælde, hvor der sker videregivelse af oplysninger om dna-profiler til andre medlemsstater i Den Europæiske Union eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet under Schengen-konventionen, opstilles der i dag i praksis ikke krav om, at der skal ske sletning efter de danske regler i lov om Det Centrale Dna-profil-register, § 4. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5, der indeholder en nærmere gennemgang af de danske sletteregler.

Lovforslaget indebærer ikke, at udenlandske myndigheder, der modtager oplysninger fra det danske dna-profil-register, skal slette oplysningerne senest på det tidspunkt, der følger af den danske lov om Det Centrale Dna-profil-register.

Det vil sige, at lovforslaget på dette punkt ikke indebærer nogen ændring i forhold til gældende praksis med hensyn til behandlingen af anmodninger om udlevering af oplysninger fra registeret til domstole samt politi- og anklagemyndigheder i de lande, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1.

2. Hovedindholdet af rammeafgørelsen er en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at der i national lovgivning ikke opstilles strengere betingelser for videregivelse af oplysninger og efterretninger til andre medlemsstaters retshåndhævende myndigheder, end hvad der nationalt gælder for videregivelse.

Det fremgår således af artikel 3, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at betingelserne for at meddele oplysninger og efterretninger til de andre medlemsstaters retshåndhævende myndigheder ikke er strengere end de betingelser, der gælder nationalt for meddelelse af og anmodning om oplysninger og efterretninger.

For så vidt angår beskyttelse af de udleverede data, følger det af artikel 8, stk. 2, at anvendelse af oplysninger og efterretninger, der er blevet udvekslet direkte eller bilateralt, er underlagt de nationale bestemmelser om databeskyttelse i den modtagende medlemsstat, og oplysningerne skal undergives de samme regler, som hvis oplysningerne var blevet indsamlet i den modtagende medlemsstat.

Det følger endvidere af artikel 8, stk. 4, at den videregivende kompetente retshåndhævende myndighed – når oplysninger og efterretninger videregives i henhold til rammeafgørelsen – i henhold til sin nationale lovgivning kan pålægge den modtagende kompetente retshåndhævende myndighed betingelser med hensyn til anvendelsen af oplysningerne og efterretningerne. Der kan også pålægges betingelser med hensyn til rapportering af resultatet af den kriminalefterforskning eller den kriminalefterretningsoperation, i forbindelse med hvilken udvekslingen af oplysninger og efterretninger har fundet sted.

På baggrund af de nævnte bestemmelser i rammeafgørelsen – herunder særligt artikel 8, stk. 2 – er det efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om det ville være muligt generelt at stille krav om, at udenlandske myndigheder, der modtager oplysninger fra det danske dna-profil-register, skal foretage sletning af oplysningerne senest på det tidspunkt, der følger af de danske regler.

Imidlertid gælder det, at oplysninger videregivet til andre lande vil skulle behandles efter de regler, der følger af rammeafgørelsens artikel 8 og 9.

Det indebærer bl.a., at behandling af personoplysninger bl.a. skal ske i overensstemmelse med Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt – for de medlemsstater der har ratificeret den – tillægsprotokollen hertil af 8. november 2001 om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling, jf. artikel 8, stk. 2.

Det fremgår endvidere af artikel 8, stk. 3, at de udvekslede oplysninger og efterretninger kun må anvendes af de kompetente retshåndhævende myndigheder til de formål, hvortil de er blevet meddelt i overensstemmelse med rammeafgørelsen, eller med henblik på forebyggelse af umiddelbare og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. Brug af oplysningerne til andre formål er kun tilladt med forudgående samtykke fra den medlemsstat, der har meddelt oplysningerne, og er underlagt den nationale lovgivning i den modtagende medlemsstat. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 11.

Artikel 9 fastslår endvidere, at medlemsstaterne skal behandle alle oplysninger og efterretninger med den nødvendige fortrolighed. Med henblik herpå skal de kompetente retshåndhævende myndigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning sikre, at alle videregivne oplysninger og efterretninger, der er klassificeret som fortrolige, også behandles fortroligt.

Spørgsmål nr. 4

Hvilke lande i Schengen har regler, der adskiller sig fra de danske, således at en eventuel sletning af en profil i Danmark ikke er mulig i modtagerlandet?

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende

»Rigspolitiet er ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger om de øvrige Schengen-landes lovgivning vedrørende sletning af dna-profiler, men har på baggrund af spørgsmålene fra Folketingets Retsudvalg søgt at indhente oplysninger herom via landenes forbindelsesofficerer ved Europol.

Rigspolitiet har alene modtaget svar fra et mindre antal lande og har i øvrigt ikke haft lejlighed til at gennemgå de pågældende landes lovgivning på området. På grundlag af de modtagne svar kan følgende oplyses

Irland, Malta og Portugal har endnu ikke oprettet et dna-profilregister.

I Finland skal en dna-profil slettes senest 1 år efter sagens opgivelse eller frifindelse ved en domstol. Hvis ikke den er blevet slettet tidligere, slettes profilen 10 år efter den registreredes død.

I Litauen er der ikke vedtaget egentlig lovgivning på området, men alene fastsat visse interne retningslinjer for politiet. Ifølge disse retningslinjer skal en dna-profil slettes senest, når den registrerede fylder 100 år.

I Norge skal en dna-profil slettes efter frifindelse ved dom eller senest 2 år efter den registreredes død.

I Tjekkiet skal en dna-profil som udgangspunkt slettes 5-10 år efter sagens opgivelse eller frifindelse ved en domstol. Hvis den ikke er blevet slettet tidligere, slettes profilen ved den registreredes død.

I Ungarn skal en dna-profil slettes, hvis sagen mod den registrerede opgives eller 20 år efter, at pågældende har udstået sin straf.«

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 5.

Spørgsmål nr. 11

Hvordan sikres det, at modtagerlandene ikke videregiver oplysninger fra det danske Dna-register til lande uden for Schengen?

Svar

Det følger af rammeafgørelsens artikel 8, stk. 3, at oplysninger og efterretninger, herunder personoplysninger videregivet i henhold til rammeafgørelsen, kun kan anvendes af de kompetente retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, de er videregivet til, til de formål, hvortil de er blevet meddelt i overensstemmelse med rammeafgørelsen eller med henblik på forebyggelse af umiddelbare og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. Behandling med henblik på andre formål er kun tilladt med forudgående samtykke fra den medlemsstat, oplysningerne stammer fra. Samtykke kan gives, hvis lovgivningen i den medlemsstat, oplysningerne stammer fra, indeholder hjemmel til det. Er der givet et samtykke, er behandlingen af oplysningerne herefter udelukkende underlagt den nationale lovgivning i den modtagende medlemsstat.

I praksis betyder det, at Rigspolitiet vil skulle meddele samtykke, hvis en udenlandsk myndighed, som har modtaget oplysninger fra det danske dna-profilregister, ønsker at videregive oplysningerne til et tredjeland, og at samtykke alene vil kunne meddeles, hvis videregivelsen ville kunne være sket direkte til det pågældende tredjeland efter reglerne i lov om det centrale dna-profilregister, jf. den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. november 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register.

(Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 26. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 13. juli 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del – bilag 735. Den 12. oktober 2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget. Dette sker dog ikke uden betænkeligheder, idet svaret fra justitsministeren på spørgsmål 4 demonstrerer, hvor forskellige Schengenlandenes regler for dna-registre er – i det omfang landene overhovedet har noget register. Der synes imidlertid at være betryggende regler for, under hvilke omstændigheder oplysninger fra det danske register kan videregives af det modtagende land til myndigheder i lande uden for Schengen (svar på spørgsmål 11). Hermed anses risikoen for, at oplysninger havner i lande med et tvivlsomt databeskyttelsessystem, ringe.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten var imod, at man udvidede registeret, så det blev muligt at lade uskyldige blive stående i det. Enhedslisten mener, at uskyldige skal slettes fra Dna-registeret, således at det kun er dem, der faktisk bliver dømt, der står i registeret. Enhedslisten mener, det er et problem, at man kan stå i registeret, hvis man er uskyldig. Og det er selvfølgelig et endnu større problem, når man begynder at udlevere oplysninger til andre lande og derved altså også kan risikere at skulle udlevere oplysninger om uskyldige personer til andre lande.

Problemet med udlevering af dna-registre bliver endnu større, når Folketinget på et senere tidspunkt i denne samling skal behandle EU-rammeafgørelsen om bevissikringskendelse, hvor udenlandske myndigheder får krav på at få udleveret oplysninger ikke kun på dna-området, men på alle mulige områder. Det drejer sig også om oplysninger, som dansk politi ikke selv ville have adgang til at indhente, men som det kan blive pålagt at skulle indhente af udenlandske myndigheder. Det viser, hvad det er for nogle problemer, flertallet har rodet sig ud i med det strafferetlige samarbejde inden for EU.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Bent Bøgsted (DF) Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Frode Sørensen (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11