Legislator Case Law & Legislation
200613L00097 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.\n(Udvidelse af Kvalifikationsnævnets kompetence)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2006 97 Valid

§ 1

I lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter »uddannelsessystem«: »samt sikre bedre mulighed for at få godskrevet danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer i en dansk uddannelse«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »uddannelseskvalifikationer, og« til: »uddannelseskvalifikationer,«.

3. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres ».« til: », og«.

4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5

»5) arbejdsløshedskasser, der skal træffe afgørelse om optagelse af en person, der har udenlandske uddannelseskvalifikationer.«

5. I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2-5«.

6. I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »ved årets slutning« til: »én gang årligt«.

7. § 5 a, stk. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 2 . Personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller kulturministeren, kan indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet.

Stk. 3. Personer med danske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren eller kulturministeren, kan indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet.

Stk. 4. Personer, der er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren eller kulturministeren, kan indbringe en institutions afgørelse af, om et kommende studieophold i udlandet eller ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution kan erstatte dele af den pågældende uddannelse, for Kvalifikationsnævnet.

Stk. 5. Klage over en uddannelsesinstitutions afgørelse, jf. stk. 2-4, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Kvalifikationsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 6. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 5.

Stk. 7. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed, sagsbehandling af klager og forretningsorden.«

8. I § 8, stk. 4, nr. 6, ændres »,« til: »og«.

9. § 8, stk. 4, nr. 7, affattes således

»7) uddannelsesinstitutioners medvirken ved vurderinger.«

10. § 11 affattes således

»§ 11. Undervisningsministeren afgiver én gang årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Beretningen indeholder bl.a. en redegørelse for aktiviteter efter § 2 a og Kvalifikationsnævnets virksomhed.«

Lovforslag som vedtaget 2006 97 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. marts 2007

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske

uddannelseskvalifikationer m.v.

(Udvidelse af Kvalifikationsnævnets kompetence)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →