Forslag til Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne \n(Styrket læse-, skrive- og regneindsats)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret ved § 5 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 1153 af 7. december 2005 og § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer
1. I § 2 indsættes som stk. 2
» Stk. 2 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af aldersbetingelsen i stk. 1.«
2. § 4, stk. 2, affattes således
» Stk. 2 . Undervisningen opdeles i trin.«
3. § 4, stk. 5, nr. 1, affattes således
»1) undervisningen, herunder om adgangen til denne, om opdeling i trin og om uddannelses- og erhvervsvejledning,«.
4. § 7, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) sprogcentre,«.
5. § 7, stk. 2, affattes således
» Stk. 2 . Forinden voksenuddannelsescenteret indgår driftsoverenskomster, indhentes en udtalelse fra uddannelsesudvalget nedsat i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og regionsrådet høres.«
6. § 23, stk. 1, affattes således
»Undervisningsministeren yder tilskud til konsulentvirksomhed inden for lovens område. Undervisningsministeren kan yde tilskud til efter- og videreuddannelse af ledere, lærere og andre ansatte, der varetager ledelses- og undervisningsopgaver i henhold til denne lov. Ministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og konferencer.«
7. § 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således
»Undervisningsministeren kan iværksætte forsøg og yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder inden for forberedende voksenundervisning, herunder landsdækkende erfaringsopsamling og -formidling.«
8. § 26, stk. 3 , ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2007.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. maj 2007
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
(Styrket læse-, skrive- og regneindsats)