Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde\n(Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning)1)

Artikel 1

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på fusioner af selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende i Fællesskabet, hvis mindst to af dem henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning (i det følgende benævnt »grænseoverskridende fusioner«).

Bilag 1

I

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/56/EF

af 26. oktober 2005

om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, 1) efter proceduren i traktatens artikel 251, 2) og

ud fra følgende betragtninger

(1) Der er behov for samarbejde og omlægninger mellem selskaber med begrænset ansvar fra forskellige medlemsstater. Ved grænseoverskridende fusioner mellem selskaber med begrænset ansvar opstår der imidlertid i Fællesskabet talrige juridiske og administrative vanskeligheder. Med henblik på at sikre det indre markeds gennemførelse og funktion er det derfor nødvendigt at fastsætte fællesskabsbestemmelser til at lette gennemførelsen af grænseoverskridende fusioner mellem forskellige typer selskaber med begrænset ansvar, der henhører under forskellige medlemsstaters lovgivninger.

(2) Dette direktiv letter grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar som defineret heri. Medlemsstaternes lovgivning skal muliggøre grænseoverskridende fusion af et nationalt selskab med begrænset ansvar med et selskab med begrænset ansvar fra en anden medlemsstat, såfremt de berørte medlemsstaters nationale lovgivning tillader fusioner mellem sådanne selskabstyper.

(3) For at lette grænseoverskridende fusioner bør det fastsættes, at medmindre andet er bestemt i dette direktiv, forbliver hvert selskab, der deltager i en grænseoverskridende fusion, samt enhver berørt tredjemand underlagt de bestemmelser og formaliteter i national ret, som ville finde anvendelse i tilfælde af en national fusion. Ingen af de bestemmelser og formaliteter i national ret, der henvises til i dette direktiv, bør indføre begrænsninger af etableringsfriheden eller de frie kapitalbevægelser, medmindre de er berettiget i overensstemmelse med Domstolens retspraksis og især hensynet til almeninteressen og både er nødvendige for at tilgodese dette overordnede hensyn og står i rimeligt forhold hertil.

(4) Den fælles plan for den grænseoverskridende fusion skal udarbejdes med samme ordlyd for hvert af de berørte selskaber i de forskellige medlemsstater. Det bør derfor præciseres, hvad denne fælles fusionsplan som minimum skal indeholde, dog således, at det står de pågældende selskaber frit for at blive enige om andre elementer.

(5) For at beskytte såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser skal både den fælles plan for den grænseoverskridende fusion og gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for hvert af de fusionerende selskaber offentliggøres i kraft af indførelse i et passende offentligt register.

(6) Lovgivningen i alle medlemsstaterne bør indeholde bestemmelser om udarbejdelse på nationalt plan af en rapport om den fælles plan for den grænseoverskridende fusion ved en eller flere eksperter for hvert af de fusionerende selskaber. For at begrænse ekspertomkostningerne i forbindelse med en grænseoverskridende fusion bør der åbnes mulighed for en fælles rapport, der er beregnet på samtlige selskabsdeltagere i de selskaber, der deltager i en grænseoverskridende fusion. Den fælles plan for den grænseoverskridende fusion skal godkendes af generalforsamlingen i hvert af selskaberne.

(7) For at lette grænseoverskridende fusioner bør det fastsættes, at kontrollen med gennemførelsen og lovligheden af beslutningsprocessen i hvert af de fusionerende selskaber foretages af den nationale myndighed, der har kompetence med hensyn til hvert af disse selskaber, mens kontrollen med gennemførelsen og lovligheden af gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion foretages af den nationale myndighed, der har kompetence med hensyn til det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion. Den pågældende nationale myndighed kan være en domstol, en notar eller enhver anden kompetent myndighed, der er udpeget af den pågældende medlemsstat. Det bør desuden fastsættes, efter hvilken national lovgivning datoen for den grænseoverskridende fusions ikrafttræden fastlægges, idet det bør være den lovgivning, hvorunder det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, henhører.

(8) For at beskytte selskabsdeltagernes og tredjemands interesser bør det angives, hvilke retlige virkninger den grænseoverskridende fusion vil få, idet der skelnes mellem situationer, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er et overtagende selskab eller et nyt selskab. Af hensyn til retssikkerheden bør det forbydes at erklære en grænseoverskridende fusion ugyldig efter den dato, hvor den grænseoverskridende fusion er trådt i kraft.

(9) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af lovgivningen om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, hverken på fællesskabsplan, jf. forordning (EF) nr. 13 9/2004 3) eller på medlemsstatsplan.

(10) Dette direktiv berører ikke fællesskabslovgivningen vedrørende kreditformidlere og andre finansielle foretagender samt nationale regler, der er udarbejdet eller indført som følge af sådan fællesskabslovgivning.

(11) Dette direktiv berører ikke krav i medlemsstaternes lovgivning om oplysninger om den placering af hovedkontor eller hovedvirksomhed, der foreslås for det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.

(12) Arbejdstagernes rettigheder, ud over rettighederne i tilknytning til medbestemmelse, er fortsat underlagt medlemsstaternes bestemmelser som omhandlet i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om kollektive afskedigelser, 4) Rådets direktiv 2001/2 3/EF af 12. marts 2001 om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller dele af virksomheder eller bedrifter, 5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab 6) samt Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og hørearbejdstagerne. 7)

(13) Hvis arbejdstagerne har medbestemmelsesret i et af de fusionerende selskaber i henhold til betingelserne i dette direktiv, og hvis den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke fastsætter samme grad afmedbestemmelse som i de relevante fusionerende selskaber, herunder i de udvalg under tilsynsorganerne, der har bemyndigelse til at træffe beslutninger, eller fastsætter samme rettigheder for arbejdstagere i de virksomheder, der er resultatet af en grænseoverskridende fusion, skal arbejdstagernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, samt deres medvirken til fastsættelsen af disse rettigheder, reguleres. Med henblik herpå anvendes principperne og procedurerne i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) 8) og i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, 9) dog med forbehold af de ændringer, der skønnes nødvendige, fordi det nye selskab vil være omfattet af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted. I henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/86/EF kan medlemsstaterne sørge for, at der hurtigt indledes forhandlinger som omhandlet i artikel 16 i nærværende direktiv for at undgå unødvendig forsinkelse af fusioner.

(14) Med henblik på at bestemme omfanget af den medbestemmelse, der udøves i de relevante fusionerende selskaber, bør der også tages hensyn til andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i ledelsesgruppen, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse.

(15) Målet for den påtænkte handling, nemlig fastsættelse af fællesskabsbestemmelser for grænseoverskridende fusioner, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(16) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 10) bør medlemsstaterne tilskyndes til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne, og offentliggøre dem —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter ”(EU-Tidende 2004 nr. L 142, side 12):”, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, (EU-Tidende 2005 nr. L 310, side 1)”.

2. I § 49, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter ”dog mindst 2 medlemmer”: ”, jf. dog § 139”.

3. Efter § 136 j indsættes som nyt kapitel

”Kapitel 15 a

Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006, foretages følgende ændringer

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1968/151/EØF af 9. marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer, (EF-Tidende 1968 nr. L 065, side 8), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 221, side 13), dele af Rådets direktiv 1977/91/EØF af 13. december 1976, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital (EF-Tidende 1977 nr. L 26, side 1) som ændret senest ved Rådets direktiv 92/101/EØF af 23. november 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 347, side 64), dele af Rådets direktiv 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer, (EF-Tidende 1978 nr. L 222, side 11), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 178, side 16), dele af Rådets direktiv 1978/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber, (EF-Tidende 1978 nr. L 295, side 36), dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber, (EF-Tidende 1982 nr. L 378, side 47), dele af Rådets direktiv 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber, (EF-Tidende 1983 nr. L 193, side 1), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 178, side 16), dele af Rådets direktiv 1984/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, (EF-Tidende 1984 nr. L 126, side 20), dele af Rådets direktiv 1988/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab, (EF-Tidende 1988 nr. L 348, side 62), dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side 36), dele af Rådets direktiv 1989/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side 40), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, (EU-Tidende 2004 nr. L 142, side 12).

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter ”(EU-Tidende 2004 nr. L 142, side 12):”, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, (EU-Tidende 2005 nr. L 310, side 1)”.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved

1) »selskab med begrænset ansvar« (i det følgende benævnt »selskab«)

a) et selskab som omhandlet i artikel 1 i direktiv 68/151/EØF, 11) eller

b) et selskab med aktiekapital, der har status afjuridisk person og ejer en separat formue, som alene hæfter for virksomhedens forpligtelser, og som i henhold til sin nationale lovgivning er underlagt betingelserne vedrørende garantier, som fastsat i direktiv 68/151/EØF, til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser

2) »fusion«, en operation, hvorved

a) et eller flere selskaber i forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab (det overtagende selskab), ved at de tildeler deres selskabsdeltagere kapitalandele i det andet selskab og eventuelt et kontant udligningsbeløb på højst 10 % af disse kapitalandeles pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af deres bogførte pariværdi, eller

b) to eller flere selskaber i forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter (det nye selskab), ved at de tildeler deres selskabsdeltagere kapitalandele i det nye selskab og eventuelt et kontant udligningsbeløb på højst 10 % af disse kapitalandeles pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af deres bogførte pariværdi, eller

c) et selskab i forbindelse med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, der besidder samtlige kapitalandele af aktiekapitalen i selskabet.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. Fodnoten til lovens titel affattes således

”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1968/151/EØF af 9. marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer, (EF-Tidende 1968 nr. L 065, side 8), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 221, side 13), dele af Rådets direktiv 1989/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side 40), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, (EU-Tidende 2005 nr. L 310, side 1).”

2. Efter § 67 a indsættes som nyt kapitel

”Kapitel 10 A

Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion

§ 2, stk. 4-6 og 11, indeholder definitioner af væsentlige begreber, herunder en definition af begrebet ”medbestemmelse” i § 2, stk. 11.

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. Fodnoten til lovens titel affattes således

”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1968/151/EØF af 9. marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer, (EF-Tidende 1968 nr. L 065, side 8), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 221, side 13), dele af Rådets direktiv 1989/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side 40), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, (EU-Tidende 2005 nr. L 310, side 1).”

2. Efter § 67 a indsættes som nyt kapitel

”Kapitel 10 A

Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion

Artikel 3

Yderligere bestemmelser vedrørende anvendelsesområdet

1. Uanset artikel 2, nr. 2), finder dette direktiv også anvendelse på grænseoverskridende fusioner, når lovgivningen i mindst en af de berørte medlemsstater tillader, at det kontante udligningsbeløb som omhandlet i artikel 2, nr. 2), litra a) og b), overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.

2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende dette direktiv på grænseoverskridende fusioner, der omfatter et andelsselskab, selv i tilfælde, hvor sidstnævnte er omfattet af definitionen på »selskab med begrænset ansvar« i artikel 2, nr. 1).

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på grænseoverskridende fusioner, der omfatter et selskab, hvis formål er kollektiv investering af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på indehavernes begæring tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte over dette selskabs aktiver. Med sådanne tilbagekøb eller indløsninger sidestilles det forhold, at et sådant selskab handler med henblik på, at kursværdien af dets andele ikke kommer til at afvige mærkbart fra den bogførte nettoværdi.

§ 3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 651 af 15. juni 2006, foretages følgende ændring

1. Efter § 21 b indsættes som nyt kapitel

”Kapitel 6 B

Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion

§§ 3-13 vedrører det særlige forhandlingsorgan, dettes nedsættelse, antal medlemmer og opgaver.

§ 3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 651 af 15. juni 2006, foretages følgende ændring

1. Efter § 21 b indsættes som nyt kapitel

”Kapitel 6 B

Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion

Artikel 4

Betingelser for grænseoverskridende fusioner

1. Medmindre andet er bestemt i dette direktiv

a) er grænseoverskridende fusion kun mulig mellem selskabstyper, der kan fusionere efter de berørte medlemsstaters nationale lovgivning

b) skal et selskab, der deltager i en grænseoverskridende fusion, opfylde bestemmelser og formaliteter i den nationale lovgivning, som selskabet er underlagt. Lovgivningen i en medlemsstat, der gør det muligt for de nationale myndigheder at modsætte sig en given intern fusion med begrundelse i hensynet til offentlighedens interesse, finder også anvendelse på grænseoverskridende fusioner, hvis mindst ét af de fusionerende selskaber er underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning. Denne bestemmelse anvendes ikke, når artikel 21 i forordning (EF) nr. 13 9/2004 finder anvendelse.

2. De i stk. 1, litra b), omhandlede bestemmelser og formaliteter vedrører især beslutningsprocessen i forbindelse med fusionen og, under hensyntagen til fusionens grænseoverskridende karakter, beskyttelsen af de fusionerende selskabers kreditorer, indehavere af kapitalandele samt arbejdstagere, for så vidt angår andre rettigheder end dem, der er reguleret i artikel 16. En medlemsstat kan, for så vidt angår selskaber, der deltager i en grænseoverskridende fusion og som hører under dens lovgivning, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af minoritetsinteresser, der har modsat sig den grænseoverskridende fusion.

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 50 indsættes som stk. 3

” Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 A med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på

1) En fusion af erhvervsdrivende fonde, hvor en erhvervsdrivende fond deltager i en fusion med en eller flere erhvervsdrivende fonde, der hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning, og som er sammenlignelig med en erhvervsdrivende fond omfattet af denne lov.

2) En fusion, hvorved en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller anpartsselskab, og som hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning.”

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 50 indsættes som stk. 3

” Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 A med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på

1) En fusion af erhvervsdrivende fonde, hvor en erhvervsdrivende fond deltager i en fusion med en eller flere erhvervsdrivende fonde, der hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning, og som er sammenlignelig med en erhvervsdrivende fond omfattet af denne lov.

2) En fusion, hvorved en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller anpartsselskab, og som hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning.”

Artikel 5

Fælles plan for grænseoverskridende fusioner

De fusionerende selskabers ledelses- eller administrations-organ udarbejder en fælles plan for den grænseoverskridende fusion. Denne fælles plan skal mindst indeholde følgende oplysninger

a) de fusionerende selskabers selskabsform, navn og hjemsted samt form, navn og hjemsted for det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion

b) kapitalandelenes ombytningsforhold og størrelsen af eventuelle kontante udligningsbeløb

c) de nærmere regler for tildeling af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion

d) den grænseoverskridende fusions sandsynlige følger for beskæftigelsen

e) den dato, fra hvilken disse kapitalandele giver ret til andel i udbyttet, med angivelse af eventuelle særlige forhold, der er knyttet til denne ret

f) den dato, fra hvilken de fusionerende selskabers dispositioner regnskabsmæssigt anses for foretaget for det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion

g) de rettigheder, som det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, tilsikrer selskabsdeltagere med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end aktier, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer

h) eventuelle særlige fordele, der indrømmes de eksperter, som undersøger planen for den grænseoverskridende fusion, samt medlemmerne af de fusionerende selskabers administrations-, ledelses-, tilsyns- eller kontrolorganer

i) vedtægterne for det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion

j) hvis det er hensigtsmæssigt, oplysninger om de procedurer, hvorefter der i henhold til artikel 16 er fastsat nærmere regler for arbejdstagernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion

k) oplysninger om vurderingen af de aktiver og passiver, der er overført til det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion

l) datoerne for de fusionerende selskabers regnskaber, som har været anvendt som grundlag for betingelserne for den grænseoverskridende fusion.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Artikel 6

Offentliggørelse

1. Den fælles plan for den grænseoverskridende fusion skal for hvert af de fusionerende selskaber offentliggøres efter bestemmelserne i de enkelte medlemsstaters lovgivning i henhold til artikel 3 i direktiv 68/151/EØF mindst en måned før datoen for den generalforsamling, der skal træffe beslutning herom.

2. For hvert af de fusionerende selskaber og med forbehold af supplerende krav, der måtte pålægges af den medlemsstat, som det pågældende selskab hører under, skal følgende oplysninger offentliggøres i denne medlemsstats officielle tidende

a) hvert af de fusionerende selskabers form, navn og vedtægtsmæssige hjemsted

b) det register, hvortil de dokumenter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 68/151/EØF, er anmeldt for hvert af de fusionerende selskaber, samt deres registreringsnummer i registeret

c) oplysninger for hvert af de fusionerende selskaber om de nærmere regler for udøvelse af de rettigheder, der tilkommer kreditorerne og evt. minoritetsinteresser i de fusionerende selskaber, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse nærmere regler.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

6

1.1.

Lovforslagets hovedindhold

6

1.2.

Baggrund for lovforslaget

6

2.

Indhold

9

2.1.

Virksomhedstyper, der vil kunne deltage i en grænseoverskridende fusion

9

2.2.

Særlige krav ved grænseoverskridende fusion

9

2.3.

Procedure for grænseoverskridende fusion

10

2.4.

Spaltning

11

2.5.

Medbestemmelse

11

3.

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

14

4.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

14

5.

De administrative konsekvenser for borgerne

14

6.

De miljømæssige konsekvenser

14

7.

Forholdet til EU-retten

14

8.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

14

9.

Sammenfattende skema

15

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde om grænseoverskridende fusion og spaltning.

I det følgende redegøres nærmere for lovforslagets baggrund og forholdet til gældende ret, jf. pkt. 1.2., og for lovforslagets indhold, jf. pkt. 2.

1.2. Baggrund for lovforslaget

Dette lovforslag er udarbejdet på baggrund af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (direktivet om grænseoverskridende fusioner), samt EF-Domstolens afgørelse af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems (Sevic-dommen). Den danske tekst af direktivet om grænseoverskridende fusioner har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 310/1, den 25. november 2005, og er optrykt som bilag til lovforslaget. EF-Domstolens afgørelse har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 11. februar 2006 (C 36/5).

Der er ikke i øjeblikket særlige selskabsretlige regler i dansk ret om fusion eller spaltning mellem selskaber beliggende i forskellige medlemsstater. En undtagelse fra dette er dog de særlige regler, som er vedtaget i forbindelse med indførelsen af det europæiske aktieselskab (SE-selskab). SE-loven (lov nr. 363 af 19. maj 2004) giver mulighed for, at aktieselskaber kan fusionere på tværs af landegrænserne, hvis der som resultat af fusionen opstår et SE-selskab. En anden undtagelse er SCE-loven, (lov nr. 454 af 22. maj 2006) der indeholder en tilsvarende regulering, hvis resultatet af en fusion mellem andelsselskaber i forskellige medlemslande er et europæisk andelsselskab (SCE-selskab).

Derimod er der i de gældende selskabslove regler om national fusion og spaltning mellem danske aktie- og anpartsselskaber. Andre danske selskaber med begrænset ansvar kan ligeledes fusionere indbyrdes i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder og fusion mellem erhvervsdrivende fonde kan ske i henhold til loven herom. I disse tilfælde gælder, at de deltagende selskaber skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark. Reglerne om nationale fusioner bygger på 3. EU-selskabsdirektiv (direktiv 78/855/EØF) om fusion, der forpligter medlemsstaterne til at tillade fusion mellem aktieselskaber. Reglerne om nationale spaltninger bygger på 6. EU-selskabsdirektiv (direktiv 82/891/EØF), der forpligter medlemsstaterne til at anvende særlige regler for spaltning mellem aktieselskaber, hvis muligheden for at regulere spaltning udnyttes.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner har en generel målsætning om integration af de europæiske markeder i overensstemmelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, og er fremsat på baggrund af behovet for samarbejde og sammenlægninger mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater. Direktivet om grænseoverskridende fusioner har endvidere til formål at lette gennemførelsen af grænseoverskridende fusioner mellem kapitalselskaber, der hører under forskellige medlemsstaters lovgivninger.

Med lovforslaget får danske virksomheder en øget fleksibilitet, idet det bliver lettere at planlægge og gennemføre reorganiseringer af virksomhedernes aktiviteter på fællesskabsplan. Fremover vil således gælde, at grænseoverskridende fusioner og spaltninger som udgangspunkt vil være underlagt de samme principper og regler, der gælder for tilsvarende nationale reorganiseringer.

Dette er vigtigt af hensyn til at fremme danske virksomheders effektivitet og konkurrenceevne i fremtiden. Med lovforslaget lettes danske virksomheders mulighed for at foretage omstrukturering, og deres mobilitet på tværs af grænserne i det indre marked øges, hvilket vil lette adgangen til erhvervslivet i andre EU/EØS-lande. Danske virksomheder gives således bedre mulighed for at tilpasse sig de konjunkturer og forretningsmæssige hensyn og vilkår, der gør sig gældende i det indre marked.

For at erhvervslivet sikres gode rammevilkår tilstræbes det med lovforslaget i videst muligt omfang at udnytte de muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at sikre en dynamisk og fleksibel lovregulering, som er til størst mulig fordel for danske virksomheder og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Danske virksomheder bør ikke være underlagt strengere og dermed mere byrdefulde betingelser end de EU-retlige krav, medmindre særlige hensyn taler for det. Derudover bør utidssvarende regler og forhindringer for globaliseringen fjernes, så der ikke ligger unødige bindinger på danske virksomheder.

Det har længe været opfattelsen, at det på grund af mangel på fælles EU-lovgivning om grænseoverskridende fusion i praksis ikke har været muligt at gennemføre en grænseoverskridende fusion i andre tilfælde end ved stiftelse af SE-selskaber. Efter EF-Domstolens dom af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems, står det imidlertid klart, at det følger af traktaten, at hvis en fusion er tilladt nationalt, skal den som udgangspunkt også være tilladt grænseoverskridende. Dommen anerkender dog samtidig, at det som følge af en grænseoverskridende fusions særlige karakter kan være berettiget at stille særlige krav til beskyttelse af kreditorer, aktionærer og medarbejdere.

På baggrund af dommen er der således allerede en traktatbaseret ret for selskaber i EU til at fusionere grænseoverskridende. Det er dog uklart, hvordan en ret til grænseoverskridende fusion i praksis kan udnyttes uden de nødvendige lovgivningsmæssige og praktiske foranstaltninger til at sikre denne ret. Det er disse foranstaltninger, der er skabt med direktivet om grænseoverskridende fusioner, og som nu foreslås gennemført i dansk ret.

Dommen går på visse punkter videre end direktivet.

Direktivet omfatter kun visse selskabstyper, mens dommen vurderes at gælde for alle erhvervsdrivende virksomheder, der kan fusionere nationalt.

Direktivet omfatter desuden kun grænseoverskridende fusioner, men det vurderes, at dommen også gælder for grænseoverskridende spaltning. Spaltning har ud fra en selskabsretlig betragtning meget store ligheder med fusion og kan på samme måde som fusion lette selskabernes adgang til erhvervslivet i andre medlemsstater. Lovforslaget indeholder derfor også regler om grænseoverskridende spaltning.

På baggrund af dommen går lovforslaget derfor på disse punkter videre end direktivet om grænseoverskridende fusioner, og indeholder regler for både grænseoverskridende fusioner og spaltninger for alle erhvervsdrivende virksomheder.

Der er redegjort nærmere herfor nedenfor under pkt. 2.1. og 2.4.

Danske virksomheder, som bliver omfattet af dette lovforslag, vil, når loven træder i kraft den 1. juli 2007, få udtrykkelige regler om grænseoverskridende fusioner og spaltninger med deltagende virksomheder fra andre medlemsstater. Der bliver samtidigt indført en regulering, der omhandler disse virksomheders mulighed for at fusionere og spalte fra Danmark til et andet EU/EØS-land.

De gældende fusions- og spaltningsregler, der, med baggrund i EU’s fusions- og spaltningsdirektiver, gælder for nationale fusioner og spaltninger i hele EU, indeholder en række krav, der har til formål at beskytte blandt andet kreditorer og minoritetsaktionærer. Der er således krav om en vurderingsmands udtalelse om, hvorvidt vederlaget til aktionærerne er rimeligt og sagligt begrundet samt om, hvorvidt de fremgangsmåder, der har været anvendt til at beregne vederlaget, har været hensigtsmæssige. Hvis vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, kan aktionærerne i de ophørende selskaber ved en fusion og aktionærerne i det indskydende selskab ved en spaltning kræve en godtgørelse af selskabet. Kreditorernes stilling er ligeledes sikret ved en erklæring fra en uafhængig vurderingsmand om, hvorvidt kreditorerne i de enkelte selskaber vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen. Hvis vurderingsmanden finder, at dette ikke er tilfældet, har kreditorerne ret til at anmelde deres krav med henblik på at få betaling herfor eller sikkerhedsstillelse. Hertil kommer en række yderligere dokumentkrav, herunder en redegørelse, hvor transaktionen forklares og begrundes.

Disse nationale krav til sikring af blandt andet kreditorer og minoritetsaktionærer vil sammen med de særlige beskyttelsesregler, der omtales nedenfor, også komme til at gælde for grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Der er i forbindelse med grænseoverskridende fusioner og spaltninger således en række særlige hensyn til medarbejdere og mindretalsaktionærer.

De nye muligheder for øget fleksibilitet i form af fusion og spaltning ledsages derfor af vilkår og betingelser, der tilgodeser disse parter. For at varetage visse særlige hensyn til aktionærer og medarbejdere, er der således i overensstemmelse med direktivet i lovforslaget en række yderligere krav i forhold til de krav, der allerede stilles til nationale fusioner og spaltninger.

Medarbejdere i danske selskaber er sikret ret til medarbejderrepræsentation i selskabets bestyrelse, hvis der i gennemsnit over tre år har været mindst 35 medarbejdere i selskabet. Mange danske selskaber har med baggrund heri en velfungerende ordning for medarbejderrepræsentation, hvor medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indgår i selskabets øverste ledelse. Flertallet af andre EU-lande har også nationale regler om medbestemmelse, men de kan være udformet på en måde, som er meget forskellig fra de danske regler. Hertil kommer, at en række EU-lande ikke har regler om medbestemmelse. Direktivet tillægger det afgørende betydning at sikre, at medarbejderne ikke som følge af en grænseoverskridende fusion risikerer at miste retten til medbestemmelse eller at få en medbestemmelse på et lavere niveau, end de havde før fusionen.

Lovforslaget indeholder derfor regler, som sikrer, at danske medarbejdere bevarer retten til medbestemmelse på samme niveau efter en grænseoverskridende fusion. Samtidig skal de danske regler også sikre, at medarbejdere i selskaber fra andre EU-lande, der indgår i en fusion med et dansk selskab som det fortsættende selskab, beskyttes i en sådan situation. Det foreslås derfor, at sådanne medarbejdere i andre lande skal have ret til medbestemmelse på lige fod med danske medarbejdere.

Reglerne er nærmere beskrevet nedenfor under pkt. 2.5.

I lovforslaget foreslås det desuden, at de foreslåede regler om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion også skal finde anvendelse ved grænseoverskridende spaltning. De hensyn, der gør sig gældende for beskyttelsen af medarbejdernes ret til medbestemmelse ved en grænseoverskridende fusion, gør sig tilsvarende gældende ved en grænseoverskridende spaltning.

Skattemæssigt kan fusioner og spaltninger foretages enten som skattefrie eller skattepligtige fusioner og spaltninger. Dette gælder såvel nationale som grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Reglerne om skattefrie grænseoverskridende fusioner og spaltninger findes allerede i fusionsskatteloven, og er en implementering af bestemmelserne i fusionsskattedirektivet (90/434/EF). Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger skal der indhentes tilladelse fra SKAT, hvis fusionen eller spaltningen skal ske skattefrit, og der kan fastsættes særlige vilkår for tilladelsen.

Ved skattepligtige fusioner og spaltninger anses det ophørende selskab for at have afstået alle dets aktiver og passiver til handelsværdier til det fortsættende selskab. Det fortsættende selskab anses for at have erhvervet aktiverne og passiverne til handelsværdien. Aktionærerne i det ophørende selskab anses for at have solgt deres aktier i det ophørende selskab til det likvidationsprovenu, som likvidationen medfører.

Ved skattefrie fusioner behandles aktiver og passiver som om det modtagende selskab har anskaffet af dem på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af det indskydende selskab (succession). Aktionærerne i det indskydende selskab opnår ligeledes succession ved ombytning til aktier i det modtagende selskab.

Ved ophør af et udenlandsk EU-selskab ved fusion med et modtagende dansk selskab, kan der ske succession for så vidt angår de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der hidtil har været beskattet i Danmark, f.eks. pga. tilknytning til et fast driftssted i Danmark.

Ved ophør af et dansk selskab ved fusion med et modtagende udenlandsk EU-selskab, kan der ske succession for så vidt angår de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der forbliver under dansk beskatning, f.eks. pga. tilknytning til et fast driftssted i Danmark.

Ved skattefrie spaltninger findes der tilsvarende regler, hvorved det modtagende selskab kan succedere i anskaffelsessummer og –tidspunkter.

Hensynet til SKAT er således allerede i den gældende regulering varetaget.

Ved gennemførelse af en grænseoverskridende fusion skal der i øvrigt tages højde for eventuelle yderligere krav i særlovgivningen, jf. f.eks. lov om finansiel virksomhed.

2. Indhold

2.1. Virksomhedstyper der vil kunne deltage i en grænseoverskridende fusion

Ifølge direktivet om grænseoverskridende fusioner kan selskaber med begrænset ansvar fusionere. Det betyder i dansk ret, at aktieselskaber, anpartsselskaber og kommanditaktieselskaber er omfattede af direktivet.

Sevic-dommen omhandler alle virksomhedstyper omfattet af EF-traktatens artikel 48. Det vil sige alle privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber (andelsselskaber), samt alle andre juridiske personer, der hører under den offentlige ret eller privatretten (f.eks. erhvervsdrivende fonde), med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje (bl.a. almennyttige fonde og velgørende foreninger). Ifølge dommen er EF-Traktatens artikel 43 og 48 til hinder for, at registrering i en medlemsstat af en fusion generelt afslås, fordi et af de deltagende selskaber har hjemsted i en anden medlemsstat, hvis der kan ske en sådan registrering, når de selskaber, der deltager i fusionen, begge har hjemsted i den førstnævnte medlemsstat. Det betyder, at det ikke er muligt at afslå at registrere en grænseoverskridende fusion alene med den begrundelse, at et deltagende selskab har hjemsted i et andet EU/EØS-land, hvis en tilsvarende fusion tillades mellem tilsvarende virksomheder registreret i Danmark.

Med dommen udvides adgangen til at restrukturere grænseoverskridende i forhold til anvendelsesområdet for direktivet om grænseoverskridende fusioner, således at alle de selskabstyper, der kan fusionere i henhold til national ret også skal have mulighed for at fusionere grænseoverskridende. Det betyder, at fusioner mellem aktie- og anpartsselskaber, fusioner mellem virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (f.eks. andelsselskaber med begrænset ansvar – A.M.B.A.) og fusioner mellem erhvervsdrivende fonde fremover vil være mulige, hvor der i fusionen deltager et tilsvarende selskab fra et andet EU/EØS-land.

Med lovforslaget foreslås det på baggrund af dommen, at alle de selskabstyper, der i dag kan fusionere nationalt, fremover vil kunne fusionere med selskaber fra et andet EU/EØS-land.

Det følger af direktivet om grænseoverskridende fusioner (artikel 4, stk. 1, litra a), at fusion kun er mulig, når en fusion mellem tilsvarende selskabstyper er tilladt nationalt. Det følger ligeledes af Sevic-dommen, at muligheden for grænseoverskridende fusion er begrænset til de tilfælde, hvor en tilsvarende fusion er tilladt nationalt. Et dansk selskabs mulighed for at deltage i grænseoverskridende fusioner forudsætter således, at et deltagende selskab fra et andet EU/EØS-land svarer til et selskab, der efter dansk ret kan fusionere med den pågældende selskabsform. Det betyder, at det i hvert enkelt tilfælde af fusion skal vurderes, om et deltagende selskab i struktur og juridisk form er sammenligneligt med det eller de danske deltagende selskaber. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, om de særlige karakteristika ved de forskellige selskabstyper, der vil være afgørende i vurderingen af, om sammenlignelighedskriteriet er opfyldt.

2.2. Særlige krav ved grænseoverskridende fusion

Som udgangspunkt stiller direktivet om grænseoverskridende fusioner samme krav til procedure og udarbejdelse af dokumenter, herunder fusionsplan, vurderingsmandsudtalelse og ledelsesredegørelse, til en grænseoverskridende fusion som ved en national fusion. For at varetage visse særlige hensyn til kreditorer, aktionærer og medarbejdere, er der dog i overensstemmelse med direktivet i lovforslaget en række ændringer i de krav, der stilles til dokumenterne.

Fusionsplanen og ledelsesredegørelsen skal udover de i national ret indeholdte krav opfylde særlige betingelser til beskyttelse af de involverede rettighedshavere, herunder kreditorer, aktionærer og medarbejdere. Fusionsplanen skal således indeholde oplysning om fusionens sandsynlige følger for beskæftigelsen og ledelsesredegørelsen skal redegøre for fusionens følger for aktionærer, kreditorer og medarbejdere. Der henvises til afsnit 2.5 for de særlige hensyn til selskabernes medarbejdere og en eventuel medbestemmelsesordning.

Vurderingsmandsudtalelsen skal indeholde de samme oplysninger som ved nationale fusioner. Lovforslaget indeholder dog en lettelse, idet der ikke kræves udarbejdelse af en vurderingsmandudtalelse om fusionsvederlaget, hvis samtlige aktionærer, der deltager i den grænseoverskridende fusion, samtykker hertil. Denne lettelse i forhold til nationale fusioner, er gavnlig for selskaberne, der i visse tilfælde, hvor ingen har behov for denne vurderingsmandudtalelse, kan undgå at udarbejde den.

Generalforsamlingen kan gøre godkendelsen af den grænseoverskridende fusion betinget af, at der efterfølgende afholdes en ny generalforsamling, hvor de fastlagte retningslinier for arbejdstagernes medbestemmelse godkendes.

I henhold til direktivet kan medlemsstaterne indføre bestemmelser til en passende sikring af minoritetsaktionærer, der har modsat sig en grænseoverskridende fusion.

Direktivet omtaler ikke, hvorledes beskyttelsen af de pågældende aktionærer kan finde sted.

Efter SE-forordningen kan medlemsstaterne ligeledes fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod fusionen. Heller ikke SE-forordningen indeholder nærmere regler om, hvorledes beskyttelsen kan finde sted.

SE-forordningen har ført til, at der i SE-loven (lov nr. 363 af 19. maj 2004) er indsat en bestemmelse om, at aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig en stiftelse af et SE-selskab ved fusion, kan kræve, at selskabet indløser deres aktier.

Baggrunden herfor er omtalt i bemærkningerne til bestemmelsen (folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 4995 ff.), hvor det bl.a. fremgår

”Baggrunden for denne udvidede beskyttelse ved fusion er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da den pågældende aktionær erhvervede sin aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende.”

De argumenter, der begrundede bestemmelsen i SE-loven, gør sig som udgangspunkt også gældende ved en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende selskab får hjemsted i et andet medlemsland.

Aktionærernes rettigheder ved etablering af et SE-selskab og ved en grænseoverskridende fusion bør derfor som udgangspunkt være de samme.

Retten til at kræve sig indløst i henhold til SE-loven omfatter både aktionærerne i det fortsættende selskab og i de ophørende selskaber.

En grænseoverskridende fusion medfører imidlertid ikke i modsætning til en fusion til et SE-selskab, at det fortsættende selskab ændrer selskabsform og dermed underlægges nye regler. Hertil kommer, at det fortsættende selskab ved en grænseoverskridende fusion ikke kan flytte hjemsted som led i fusionen. Der vil således, hvis det fortsættende selskab er et dansk aktieselskab, fortsat være tale om et aktieselskab omfattet af aktieselskabsloven med hjemsted i Danmark.

Hensynet til aktionærerne i et fortsættende dansk selskab ved en grænseoverskridende fusion vurderes derfor umiddelbart at være relativt begrænset, idet selskabet fortsat vil have hjemsted i Danmark, og der fortsat vil være tale om et aktieselskab, der hører under dansk ret.

Et ophørende dansk selskabs aktionærer vil derimod efter en grænseoverskridende fusion blive aktionærer i et selskab beliggende i et andet land. Dette indebærer blandt andet, at aktionærerne vil bliver underlagt et nyt lands regulering. Denne regelændring var ikke forudsigelig for aktionærerne, da disse erhvervede deres aktiepost i selskabet.

Det foreslås på den baggrund i lovforslaget, at aktionærer i det ophørende selskab, der har modsat sig fusionen, får mulighed for at kræve, at selskabet indløser deres aktier.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 137 e i lovforslagets § 1, nr. 3.

2.3. Procedure for grænseoverskridende fusion

Med lovforslaget foreslås et system, der svarer til lovgivningen vedrørende SE-selskaber, hvorefter fusionsplanen indsendes til de kompetente myndigheder i de lande, hvor selskaberne har deres respektive vedtægtsmæssige hjemsteder. De pågældende myndigheder udsteder en attest til hvert af de selskaber, der hører under deres nationale lovgivning, når alle de handlinger og formaliteter i det pågældende land, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet. Herefter anmeldes fusionen til den kompetente myndighed i det land, hvis lovgivning det fortsættende selskab skal høre under. Når registreringsmyndigheden for det fortsættende selskab har registreret fusionens gennemførelse, underretter denne myndighed registreringsmyndighederne for de øvrige deltagende selskaber, der herefter registrerer disse selskabers ophør.

Virkningstidspunktet for en grænseoverskridende fusion vil ifølge lovforslaget blive fra den dag, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer den endeligt vedtagne fusion, når det fortsættende selskab er beliggende i Danmark. Dette afviger fra reglerne om nationale danske fusioner, der har virkning fra det tidspunkt, hvor de deltagende selskaber beslutter at gennemføre fusionen. En grænseoverskridende fusion kan imidlertid i henhold til direktivet først få virkning, når den offentlige myndighed har kontrolleret den.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 137 g i lovforslagets § 1, nr. 3.

2.4. Spaltning

Direktivet om grænseoverskridende fusioner omhandler ikke spaltning, men regeringen vurderer, at Sevic-dommen må fortolkes således, at grænseoverskridende spaltning også vil være omfattet af den grænseoverskridende etableringsfrihed i EF-traktatens artikel 43. Dette skyldes, at spaltning ud fra en selskabsretlig betragtning har meget store ligheder med fusion og på samme måde som fusion kan lette selskabernes adgang til erhvervslivet i andre medlemsstater. Dette illustreres også af, at 6. EU-selskabsdirektiv om spaltning i vidt omfang er identisk med 3. EU-selskabsdirektiv om fusion. Konsekvenserne og de relevante beskyttelseshensyn for de involverede rettighedshavere, herunder kreditorer, minoritetsaktionærer og medarbejdere er også i vidt omfang de samme ved de to typer af omstruktureringer.

Domstolenes betragtninger om grænseoverskridende fusion i forhold til EF-traktatens artikel 43 og 48 vurderes på den baggrund at gøre sig tilsvarende gældende i forhold til grænseoverskridende spaltninger. EF-traktaten vurderes således ligeledes at være til hinder for, at registrering i en medlemsstat af en spaltning generelt afslås, fordi et af de deltagende selskaber i spaltningen hører under lovgivningen i en anden medlemsstat, hvis der kan ske en sådan registrering, når de deltagende selskaber i en spaltning hører under lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat.

Da dommen derfor ligeledes vurderes at omfatte denne form for etablering og omstrukturering, og da der som nævnt i øvrigt er store selskabsretlige ligheder mellem fusion og spaltning, foreslås det i lovforslaget, at der også skabes regler om grænseoverskridende spaltning.

Som det er tilfældet for fusioner er der heller ikke i dansk ret særlige selskabsretlige regler om spaltning af selskaber til andre medlemsstater. I modsætning til fusion er der ikke gennemført en EU-harmonisering af reglerne om grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås derfor, at reglerne om grænseoverskridende fusion finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning. Der stilles som udgangspunkt de samme krav til proceduren i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning som ved en grænseoverskridende fusion, jf. bemærkningerne hertil ovenfor.

En grænseoverskridende spaltning er dog afhængig af, at lovgivningen i de lande, som de øvrige selskaber, der deltager i spaltningen, hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger. Hvis dette ikke er tilfældet, kan en grænseoverskridende spaltning ikke foretages. Det foreslås endvidere, at når en dansk virksomhed er det indskydende selskab i en grænseoverskridende spaltning, er spaltningen betinget af, at der er en beskyttelse af en dansk indskydende virksomheds medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende selskaber efter spaltningen hører under. Denne beskyttelse skal svare til det beskyttelsesniveau, der kræves ifølge direktivet.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 138 i lovforslagets § 1, nr. 3.

2.5. Medbestemmelse

Der eksisterer i dag to regelsæt i dansk ret for medarbejderes medbestemmelse i selskaber.

Det ene regelsæt vedrører danske aktie- og anpartsselskaber. Det andet er et europæisk regelsæt, der blandt andet har udmøntet sig i reglerne om medarbejderindflydelse i SE-selskaber beliggende i Danmark.

Efter de gældende regler om medarbejderrepræsentation i danske aktie- og anpartsselskaber har medarbejdere i et selskab, som har haft mindst 35 medarbejdere i tre år, ret til at vælge et antal repræsentanter til selskabets bestyrelse svarende til 1/3 af bestyrelsens medlemmer. Medarbejderne skal dog først beslutte at indføre medarbejderrepræsentation ved en ja/nej-afstemning.

For SE-selskaber beliggende i Danmark er reglerne lidt anderledes. Udgangspunktet ved anvendelsen af SE-reglerne for medbestemmelse er, at der skal være forhandlinger mellem ledelsen og et særligt forhandlingsorgan, som består af repræsentanter for medarbejderne.

Ved forhandlingerne skal ledelsen og medarbejderne blive enige om en ordning om medarbejdernes medbestemmelse i det fortsættende selskab.

Hvis ledelse og medarbejdere ikke kan blive enige ved forhandlingerne, vil de såkaldte referencebestemmelser i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber (Rådets direktiv 2001/86/EF) som udgangspunkt finde anvendelse. Disse bestemmelser indebærer, at medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegelsen af et antal medlemmer af selskabets bestyrelse. Antallet skal mindst svare til den andel af repræsentanter, som medarbejderne kunne råde over forud for stiftelsen af SE-selskabet i det deltagende selskab, hvor medarbejderne havde den største andel af medbestemmelse.

Da man fastsatte reglerne for SE-selskaber, var det naturligt at udvikle fælles EU-regler om medarbejderindflydelse, da SE er en europæisk selskabsform. Det førte til vedtagelsen af direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber (Rådets direktiv 2001/86/EF), der er gennemført i dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber (lov nr. 281 af 26. april 2004).

Direktivet om grænseoverskridende fusioner regulerer derimod fusioner mellem nationale selskaber underlagt forskellige nationale regelsæt. Derfor var det her naturligt at tage udgangspunkt i nationale regler om medbestemmelse. Det følger således af direktivet, at det selskab, der er resultat af en grænseoverskridende fusion, er underlagt de regler vedrørende medbestemmelse, der gælder i den medlemsstat, hvor dette selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Samtidig har man imidlertid lagt stor vægt på, at en grænseoverskridende fusion ikke må føre til, at medarbejderne mister retten til medbestemmelse eller får medbestemmelse på et lavere niveau end før fusionen.

Udgangspunktet om at anvende national ret, men samtidig undgå tab af rettigheder for medarbejderne, medførte en særlig udfordring, fordi de nationale regler om medbestemmelse er meget forskellige i EU. De gældende danske regler anlægger et højt niveau for medbestemmelse sammenlignet med de fleste andre EU-lande.

Denne udfordring er løst ved at bestemme, at nationale regler om medbestemmelse som udgangspunkt finder anvendelse, men kun hvis disse opretholder mindst samme niveau af medbestemmelse, som eksisterede i de deltagende selskaber forud for fusionen, samt at medarbejdere i filialer i andre medlemsstater får den samme ret til medbestemmelse, som medarbejdere i den medlemsstat, hvor det fortsættende selskab har hjemsted. I modsat fald skal man i stedet bruge de fælles europæiske regler om medbestemmelse, som kendes fra SE-selskabet. Dette indebærer, at der som udgangspunkt skal indledes forhandlinger mellem ledelsen og medarbejderne, der repræsenteres i et særligt forhandlingsorgan, og som nedsættes ved forhandlingernes begyndelse.

Anvendelse af de gældende danske regler om medbestemmelse

Det principielle udgangspunkt i lovforslaget er, at de gældende danske regler om medbestemmelse skal finde anvendelse ved grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende selskab skal høre under dansk ret. Imidlertid vil det i en række tilfælde være SE-reglerne om medbestemmelse, der finder anvendelse.

De gældende danske regler vil ikke kunne anvendes, hvis anvendelsen ikke sikrer en medbestemmelse på mindst samme niveau som før fusionen samt for medarbejdere i filialer i andre medlemsstater. Dette må forventes at være tilfældet i flere situationer ved grænseoverskridende fusioner.

For det første giver enkelte lande, f.eks. Tyskland, medarbejderne ret til at vælge halvdelen af medlemmerne i bestyrelsen, hvor de danske regler kun giver ret til at vælge 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne. Hvis medarbejdere i det tyske selskab i en grænseoverskridende fusion forud for fusionen havde udnyttet en sådan ret til medbestemmelse, vil en anvendelse af de danske regler i denne situation således ikke medføre mindst samme niveau af medbestemmelse, som eksisterede forud for fusionen i det tyske selskab.

For det andet gælder de danske regler kun for medarbejdere i danske selskaber. De sikrer altså ikke medbestemmelse for medarbejdere i hverken de udenlandske selskaber eller filialer, der berøres af fusionen. Hvis der er medarbejdere i filialer i andre medlemsstater, vil de gældende danske regler derfor ikke opfylde denne betingelse.

For det tredje er der i de gældende danske regler nogle tærskler for medarbejderrepræsentation, som indebærer, at retten til selskabsrepræsentation først indtræder, når selskabet i de sidste tre år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere. Disse tærskler vil ligeledes kunne betyde, at anvendelsen af de danske regler vil føre til en forringelse af medbestemmelsen.

I de ovennævnte situationer følger det således af direktivet, at man i stedet skal anvende de fælles europæiske regler om medbestemmelse, som kendes fra SE-selskabet. Disse regler er gennemført i dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber (lov nr. 281 af 26. april 2004). Lovforslaget henviser derfor til de relevante bestemmelser i denne lov.

Endvidere skal man altid anvende SE-reglerne, hvis fusionen omfatter mindst én stor virksomhed med mere end 500 medarbejdere, som før fusionen er omfattet af en medbestemmelsesordning.

Anvendelse af SE-reglerne om medbestemmelse

Anvendelsen af SE-reglerne indebærer, at der som udgangspunkt skal nedsættes et særligt forhandlingsorgan blandt medarbejderne i de deltagende selskaber og berørte datterselskaber og bedrifter, der skal forhandle med de deltagende selskabers ledelser om en ordning for medbestemmelse i det fortsættende selskab.

Ledelsen og det særlige forhandlingsorgan kan således aftale sig frem til en ordning for medbestemmelse, der ligner den ordning, der følger af aktieselskabsloven, hvorefter medarbejderne, når visse betingelser er opfyldt, har ret til at vælge et antal medlemmer af selskabets bestyrelse, der svarer til 1/3 af den samlede bestyrelse. Endvidere kan det særlige forhandlingsorgan vælge at anvende nationale regler om medbestemmelse.

SE-reglerne åbner dermed i vidt omfang mulighed for at fastholde medbestemmelse på det niveau og i det omfang, som allerede kendes i dansk ret. Det bemærkes, at dette niveau og omfang også kan aftales anvendt, selvom der forud for fusionen var et højere niveau og omfang af medbestemmelse i et af de deltagende selskaber fra andre medlemsstater. Dette kræver dog som udgangspunkt et kvalificeret flertal i det særlige forhandlingsorgan, der består af medarbejdere.

Der er imidlertid samtidigt indført nogle referencebestemmelser om medbestemmelse, som kan eller skal anvendes i forskellige situationer. Dette er for eksempel tilfældet, hvor forhandlingerne viser sig ikke at føre til en aftale indenfor den fastsatte frist, der som udgangspunkt er 6 måneder. Desuden kan ledelsen og det særlige forhandlingsorgan altid aftale at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse.

Disse referencebestemmelser indebærer, at medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegelsen af et antal medlemmer af selskabets bestyrelse. Antallet skal mindst svare til den andel af pladser, som medarbejderne kunne råde over forud for fusionen i det deltagende selskab, hvor medarbejderne havde den største andel af medbestemmelse.

Referencebestemmelserne om medbestemmelse stammer også fra direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der er gennemført i dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber (lov nr. 281 af 26. april 2004). Forslaget henviser derfor til en række af de såkaldte referencebestemmelser (§ 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40) i denne lov.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med direktivet nogle supplerende regler i forhold til SE-direktivet vedrørende medbestemmelse

Ledelsen kan selvstændigt uden forudgående forhandling træffe beslutning om, at referencebestemmelserne om medbestemmelse skal finde anvendelse.

Forhandlingsorganet kan med et flertal på 2/3 selvstændigt beslutte at anvende de nationale regler om medbestemmelse i det land, hvor det fortsættende selskab skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted, frem for at forhandle en aftale med selskabets ledelse.

Medlemsstaterne har desuden en mulighed for at begrænse andelen af medarbejderrepræsentanter i det fortsættende selskabs administrations- eller tilsynsorgan til 1/3, men kun hvor der forinden har været forhandlinger mellem selskabets ledelse og det særlige forhandlingsorgan, og hvor disse forhandlinger har ført til anvendelse af referencebestemmelserne om medbestemmelse – enten som følge af aftale eller som følge af at forhandlingerne ikke førte til en aftale. Denne mulighed foreslås udnyttet i dette lovforslag.

Direktivet lægger afgørende vægt på at beskytte eksisterende rettigheder til medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende fusion. I gældende dansk ret har medarbejdere i datterselskaber adgang til koncernrepræsentation, når visse betingelser er opfyldt. For at undgå at retten til medbestemmelse for medarbejdere i datterselskaber indskrænkes unødigt i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, foreslås det at udstrække anvendelsen af SE-reglerne i forbindelse med grænseoverskridende fusioner til også at omfatte medarbejdere i datterselskaber. Derved opnås endvidere et ensartet regelsæt for såvel medbestemmelse i SE-selskaber som medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende selskab skal høre under dansk ret.

Medarbejdernes medbestemmelsesret i det fortsættende selskab er beskyttet ved efterfølgende interne fusioner eller spaltninger, således at reglerne om medbestemmelse efter en grænseoverskridende fusion under alle omstændigheder finder anvendelse i de første tre år efter fusionen.

De foreslåede regler om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner foreslås med lovforslaget også at skulle finde anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, således at der skabes en fuldstændig ensretning af reglerne for grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende spaltninger. Dette skal også ses i lyset af, at der i disse tilfælde er tale om en regulering af samme type selskaber.

Reglerne om medbestemmelse har været drøftet med arbejdsmarkedets parter, der er enige i modellen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i aktieselskabslovens §§ 139-139 g i lovforslagets § 1, nr. 3.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vil være nødvendigt med IT-tilpasninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem som følge af nye registreringsprocedurer i forbindelse med grænseoverskridende fusioner og spaltninger, og forslaget forventes derfor at have begrænsede økonomiske konsekvenser for staten. Omkostningerne hertil vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende rammer.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. En udnyttelse af muligheden til at deltage i grænseoverskridende fusioner og spaltninger vil betyde administrative byrder for erhvervslivet. Disse administrative byrder vurderes dog at være begrænsede.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Nærværende lovforslag gennemfører direktivet om grænseoverskridende fusioner i dansk ret og tilstræber i den forbindelse at skabe den nødvendige klarhed om retsforholdene ved grænseoverskridende fusion og spaltning i forbindelse EF-Domstolens dom af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic Systems.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Civiløkonomerne, COOP Danmark, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk erhvervsgartnerforening, erhvervspolitisk afd., Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Management Råd (DMR), Danske Andelskasser, Danske Andelsselskaber, Danske Maritime, Datatilsynet, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Kommune, Københavns Magistrat, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsadvokaturen, Rigspolitichefen, Afdeling E, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negativer konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget vil nødvendiggøre mindre edb-tilpasninger. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egne rammer.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

En udnyttelse af muligheden til at deltage i grænseoverskridende fusioner og spaltninger vil betyde administrative byder. De administrative byrder forbundet hermed vurderes dog at være begrænsede.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2005/56/EF om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten)

Det foreslås, at der i lovens EU-note tilføjes en henvisning til direktivet om grænseoverskridende fusioner, som gennemføres ved lovforslaget.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 139, hvorefter § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt. kun finder anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner, når visse kriterier er opfyldt, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 139.

Til nr. 3

Direktivet om grænseoverskridende fusioner fastlægger procedurer for grænseoverskridende fusioner. EF-domstolen har i sin afgørelse i den såkaldte Sevic-sag, der er omtalt nærmere i de almindelige bemærkninger under punkt 1.1., 2.1. og 2.4., fastslået, at det er i strid med etableringsfriheden generelt at nægte grænseoverskridende fusioner, når tilsvarende fusioner er tilladt mellem nationale selskaber. Domstolens argumentation fører til, at det på tilsvarende vis er i strid med etableringsfriheden generelt at nægte grænseoverskridende spaltninger.

Grænseoverskridende fusioner og spaltninger adskiller sig imidlertid på en række punkter fra nationale fusioner og spaltninger. Der er således – som omtalt i de almindelige bemærkninger – ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger et særligt hensyn at tage i forhold til blandt andet selskabsdeltagere og medarbejdere. Det vurderes endvidere, at grænseoverskridende fusioner og spaltninger kun vil komme til at udgøre en lille del af det samlede antal fusioner og spaltninger. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt kapitel i aktieselskabsloven om grænseoverskridende fusioner og spaltninger, jf. det foreslåede kapitel 15 A , således, at det bliver nemmere at orientere sig om regelgrundlaget.

Til § 137

Den foreslåede bestemmelse i § 137 indeholder en definition af en grænseoverskridende fusion.

Et aktieselskab kan deltage i en grænseoverskridende fusion med selskaber, der svarer til danske aktieselskaber og anpartsselskaber. De selskaber, der svarer til danske aktie- og anpartsselskaber, er oplistet i et bilag til 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF).

En grænseoverskridende fusion forudsætter et grænseoverskridende element. Den foreslåede definition på en grænseoverskridende fusion er i overensstemmelse med direktivets artikel 1. Der kan både være tale om en egentlig fusion, hvor de bestående selskaber, der deltager i fusionen, fusionerer til et nyt selskab, og en uegentlig fusion, hvor det ene af de bestående selskaber er det fortsættende selskab.

Udgangspunktet i direktivet om grænseoverskridende fusioner er, at de nationale regler om fusion finder anvendelse sammen med en række supplerende krav.

I forlængelse heraf foreslås det i § 137, stk. 2 , at aktieselskabslovens almindelige fusionsregler i §§ 134-134 j med de nødvendige tilpasninger skal finde tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende fusion. Der er således ved grænseoverskridende fusioner et særligt hensyn at tage i forhold til blandt andet selskabsdeltagere og medarbejdere. De foreslåede bestemmelser i §§ 137 a-137 g indeholder således en række fravigelser til de almindelige fusionsregler.

Hvis der er tale om en fusion mellem aktieselskaber, der er omfattet af særlovgivningen, for eksempel lov om finansiel virksomhed, skal fusionen endvidere gennemføres i overensstemmelse med den pågældende særlovgivning.

Til § 137 a

I henhold til aktieselskabslovens § 134 a skal bestyrelsen i de fusionerende selskaber udarbejde en fusionsplan, der indeholder en række oplysninger vedrørende de deltagende selskaber.

Ved en grænseoverskridende fusion skal der på tilsvarende vis udarbejdes en fusionsplan, der som udgangspunkt skal indeholde de samme oplysninger som ved en national fusion.

Det foreslås dog i § 137 a, stk. 1 , at en fusionsplan ved en grænseoverskridende fusion i overensstemmelse med direktivets artikel 5, litra d, endvidere skal indeholde oplysning og bestemmelser om den grænseoverskridende fusions sandsynlige følger for beskæftigelsen i de deltagende selskaber.

Til § 137 b

Det følger af aktieselskabslovens § 134 b, at bestyrelsen i hvert af de i en fusion deltagende selskaber skal udarbejde en fusionsredegørelse, hvor fusionsplanen forklares og begrundes.

Det foreslås i § 137 b , at der også ved en grænseoverskridende fusion skal udarbejdes en sådan redegørelse. Det foreslås dog, at redegørelsen i disse tilfælde i overensstemmelse med direktivets artikel 7, stk. 1, også skal indeholde en redegørelse for fusionens følger i forhold til aktionærer, kreditorer og medarbejdere.

Til § 137 c

I henhold til aktieselskabslovens § 134 c, stk. 1 til 3, skal der ved en fusion udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder fusionsvederlaget.

Hvis der er tale om en national lodret fusion mellem et moderselskab og dets helejede datterselskab med moderselskabet som det fortsættende selskab, jf. aktieselskabslovens § 134 j, skal vurderingsmandsudtalelsen ikke udarbejdes, da der ved denne type fusioner pr. definition ikke kan være et vederlag.

Det fremgår af artikel 8, stk. 4, i direktivet om grænseoverskridende fusioner, at vurderingsmandens udtalelse desuden ikke skal udarbejdes, hvis samtlige aktionærer samtykker hertil. Det skal være samtlige aktionærer i alle de bestående deltagende selskaber, der skal samtykke i, at dokumentet ikke skal udarbejdes, jf. forslaget til § 137 c.

Det foreslås, at der ikke fastsættes formkrav til aktionærernes samtykke. Dette overlades således til den konkrete bestyrelses ansvar og vurdering.

Aktionærerne vil ved nationale fusioner ikke kunne beslutte, at vurderingsmandens udtalelse ikke skal udarbejdes. 3. selskabsdirektiv om nationale fusioner, som de danske fusionsregler bygger på, indeholder ikke en sådan mulighed. Der vil således fortsat ved nationale fusioner under alle omstændigheder være krav om udarbejdelse af en sådan udtalelse. Hvis der imidlertid er tale om en lodret fusion, hvor det forsættende selskab ejer samtlige aktier i det ophørende selskab, kan der i medfør af aktieselskabslovens § 134 h pr. definition ikke ydes et vederlag, og der skal som følge heraf ikke udarbejdes en vederlagserklæring, jf. § 134 j.

Til § 137 d

Aktieselskabslovens § 134 e omhandler, hvem der har beslutningskompetencen ved nationale fusioner.

Det følger af aktieselskabslovens § 134 e, stk. 2, at beslutningen om en national fusion i det fortsættende selskab træffes af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages andre vedtægtsændringer end optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn, som binavn for det fortsættende selskab. Beslutningen i det forsættende selskab skal endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem procent af aktiekapitalen skriftligt, forlanger dette senest 2 uger efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort modtagelsen af fusionsplanen. Endelig skal beslutningen i det fortsættende selskab træffes af bestyrelsen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom, jf. bestemmelsens stk. 3.

I et ophørende selskab træffes beslutningen om en national fusions gennemførelse af generalforsamlingen, jf. § 134 e, stk. 1. Hvis der er tale om en lodret fusion, hvor det fortsættende selskab ejer samtlige aktier i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen, jf. § 134 j, stk. 1.

Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 blev der indsat en ny bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 j. Det fremgår af den nye bestemmelse i § 134 j, stk. 2, at hvis det fortsættende selskab ejer mindst 90 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. Beslutningen skal dog træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen, skriftligt forlanger dette senest 2 uger efter, at modtagelsen af fusionsplanen er offentliggjort af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom.

Beslutningskompetencen ved grænseoverskridende fusioner er som udgangspunkt den samme som ved nationale fusioner. Direktivet om grænseoverskridende fusioner åbner imidlertid ikke op for en forenklet beslutningsprocedure, hvis det fortsættende selskab ejer mindst 90 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab. Det foreslås i § 137 d i overensstemmelse med direktivet, at den nye bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 j, stk. 2, ikke finder anvendelse ved en grænseoverskridende fusion. Hvis der i det ophørende selskab er andre aktionærer end det fortsættende selskab, vil beslutningen skulle træffes af generalforsamlingen i det ophørende selskab.

Til § 137 e

I henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, 2. pkt., kan medlemsstaterne indføre bestemmelser til en passende sikring af minoritetsaktionærer, der har modsat sig grænseoverskridende fusion.

Direktivet omtaler ikke, hvorledes beskyttelsen af de pågældende aktionærer kan finde sted.

Efter SE-forordningens artikel 24, stk. 2, kan medlemsstaterne ligeledes fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod fusionen. Heller ikke SE-forordningen indeholder nærmere regler om, hvorledes beskyttelsen kan finde sted.

De argumenter, der begrundede bestemmelsen i SE-loven, gør sig som udgangspunkt også gældende ved en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende selskab evt. får hjemsted i et andet medlemsland.

Aktionærernes rettigheder ved etablering af et SE-selskab og ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning bør derfor som udgangspunkt være de samme.

Retten til at kræve sig indløst i henhold til SE-loven omfatter både aktionærerne i det fortsættende selskab og i de ophørende selskaber.

En grænseoverskridende fusion medfører imidlertid ikke i modsætning til en fusion til et SE-selskab, at selskabet ændrer selskabsform og dermed underlægges nye regler. Hertil kommer, at det fortsættende selskab ved en grænseoverskridende fusion ikke kan flytte hjemsted som led i fusionen. Der vil således, hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion er et dansk aktieselskab, fortsat være tale om et aktieselskab omfattet af aktieselskabsloven med hjemsted i Danmark.

Det vurderes derfor, at hensynet til aktionærerne i det fortsættende selskab ved en grænseoverskridende fusion umiddelbart er relativt begrænset, idet selskabet fortsat vil have hjemsted i Danmark. Hvis der er tale om nationale fusioner og spaltninger, er det udelukkende aktionærerne i det ophørende/indskydende selskab, der kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis vederlaget for deres aktier ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Det foreslås på den baggrund i § 137 e , at aktionærerne i det ophørende selskab kan kræve sig indløst, hvis de stemmer imod en grænseoverskridende fusion eller spaltning. Det foreslås endvidere, at aktieselskabslovens almindelige regler om indløsningsret for aktionærer, der modsætter sig særlige beslutninger, jf. lovens § 81 a, finder tilsvarende anvendelse ved en grænseoverskridende fusion.

Har en aktionær benyttet sig af muligheden i den foreslåede bestemmelse i stk. 1 , foreslås det ligesom i SE-loven, at de kompetente myndigheders attest, om at alle handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for fusionen, er opfyldt, først kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for aktiernes værdi, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2. Herved sikres aktionærerne i det eller de ophørende selskaber en optimal beskyttelse.

Til § 137 f

Direktivet om grænseoverskridende fusioner fastslår i artikel 9, stk. 2, at generalforsamlingen i et selskab, der deltager i en grænseoverskridende fusion, kan gøre fusionen betinget af, at der efterfølgende afholdes en ny generalforsamling, hvor de fastlagte retningslinier for arbejdstagernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, godkendes.

Denne direktivbestemmelse foreslås gennemført i § 137 f.

Proceduren efter den foreslåede bestemmelse vil således være, at generalforsamlingen først træffer beslutning om gennemførelse af fusionen. Denne generalforsamlingsbeslutning gøres imidlertid betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinier for arbejdstagernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion. Når disse retningslinier for arbejdstagernes medbestemmelse er på plads, afholdes en ny generalforsamling, hvor der tages endelig stilling til, om fusionen skal gennemføres.

Ved nationale fusioner er der ikke en tilsvarende mulighed for at gøre fusionens gennemførelse betinget af en efterfølgende yderligere godkendelse.

Attesten i henhold til § 137 g kan ikke udstedes før generalforsamlingens efterfølgende godkendelse af de fastlagte retningslinier. Attesten er således det endelige bevis på, at alle handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet. Det vil i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse blive fastslået, at fusionens gennemførelse først kan registreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når denne godkendelse har fundet sted. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager en anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, inden generalforsamlingen har godkendt de fastlagte retningslinier for arbejdstagernes medbestemmelse, hvor generalforsamlingen har betinget sig dette, vil styrelsen lægge sagen i bero, indtil denne godkendelse har fundet sted. Bestyrelsen vil således ved gennemførelse af en grænseoverskridende fusion skulle erklære, at generalforsamlingen endeligt har godkendt fusionen, herunder retningslinierne for medarbejdernes medbestemmelse, hvis fusionen har været gjort betinget heraf, inden styrelsen vil kunne udstede en attest efter § 137 g.

Til § 137 g

Ved en grænseoverskridende fusion skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer m.v. i flere landes selskabsregistre.

I Danmark er den kompetente myndighed Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende fusion. Tilsvarende regler kendes blandt andet fra forordningen om SE-selskabet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gælder for både det fortsættende selskab og de ophørende selskaber. De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 omhandler de tilfælde, hvor det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion skal høre under dansk ret, mens den foreslåede bestemmelse i stk. 4 omhandler de tilfælde, hvor der er danske selskaber, der ophører som led i en grænseoverskridende fusion.

Det foreslås i § 137 g, stk. 1, at hvis der deltager et eller flere danske selskaber i en grænseoverskridende fusion, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udstede en attest til de danske selskaber, der deltager i fusionen. Attesten udstedes, når alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet, jf. direktivets artikel 10, stk. 2. Dette gælder, uanset om det danske selskab er det ophørende selskab i den grænseoverskridende fusion eller det fortsættende selskab. Der skal alene udstedes en sådan attest for de eksisterende selskaber.

På baggrund af direktivets artikel 11, stk. 2, foreslås det i § 137 g, stk. 2, at hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion skal høre under dansk ret, skal der for hvert af de øvrige deltagende selskaber med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som svarer til attesten nævnt i bestemmelsens stk. 1. Attesten skal være udfærdiget af den relevante registreringsmyndighed i det land, hvis lovgivning det pågældende selskab hørte under. Bestyrelsen i det forsættende danske selskab er ansvarlig herfor.

Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget attesterne nævnt i stk. 2, kan styrelsen registrere den grænseoverskridende fusion for det fortsættende danske selskab. Det vil i styrelsens anmeldelsesbekendtgørelse blive fastslået, hvilke dokumenter der skal indsendes ved en grænseoverskridende fusion.

Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret den grænseoverskridende fusion for det fortsættende dansk selskab, underretter styrelsen hurtigst muligt derefter de registre i de andre lande, hvor de deltagende selskaber er registreret. Dette er en gennemførelse af direktivets artikel 13.

Det foreslås i § 137 g, stk. 3, at en grænseoverskridende fusion, hvor det forsættende selskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer fusionen. Det bemærkes, at en national fusion som udgangspunkt har virkning fra vedtagelsestidspunktet, jf. aktieselskabslovens § 134 h. En grænseoverskridende fusion kan imidlertid i medfør af direktivets artikel 12 tidligst få virkning, når de kompetente registreringsmyndigheder har gennemført deres kontrol, jf. de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2. Registreringstidspunktet er valgt som følge af, at det er objektivt konstaterbart og entydigt.

Den foreslåede bestemmelse i § 137 g, stk. 4, omhandler de tilfælde, hvor det danske selskab er et af de ophørende selskaber i en grænseoverskridende fusion. Hvis dette er tilfældet, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtage en attest som nævnt i stk. 3 fra den kompetente myndighed fra det land, som det forsættende selskab skal høre under.

Det foreslås i stk. 4 i overensstemmelse med direktivets artikel 13, at når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget en sådan underretning fra den udenlandske kompetente myndighed, så registrerer styrelsen, at de her i landet registrerede ophørende selskaber er ophørt ved fusion.

Til § 138

De foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende fusion er i vidt omfang en gennemførelse af direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Der eksisterer ikke et tilsvarende direktiv om grænseoverskridende spaltning. Med henblik på at give aktieselskaber den størst mulige fleksibilitet foreslås det i § 138 , at der også indføres mulighed for grænseoverskridende spaltning, herunder grenspaltninger, hvor det indskydende selskab også består efter spaltningens gennemførelse.

En grænseoverskridende spaltning er defineret i den foreslåede bestemmelse i § 138, stk. 1 , hvorefter der ved en grænseroverskridende spaltning forstås en spaltning, hvor de deltagende selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Det foreslås i § 138, stk. 2 , at udgangspunktet i de foreslåede regler om grænseoverskridende spaltning er, at de nationale regler om spaltning som udgangspunkt skal finde anvendelse. Ligesom ved grænseoverskridende fusioner er der imidlertid også ved grænseoverskridende spaltninger et særligt hensyn til blandt andet selskabsdeltagere og medarbejdere, jf. de foreslåede bestemmelser i stk. 2-4.

Det er ikke sikkert, at den lovgivning, som de øvrige deltagende selskaber hører under, åbner op for grænseoverskridende spaltning. Dette er imidlertid en nødvendighed for, at det i praksis skal være muligt at deltage i en grænseoverskridende spaltning. Det foreslås som følge heraf i § 138, stk. 3, 1. pkt., at hvis en grænseoverskridende spaltning skal kunne gennemføres, er det en forudsætning, at lovgivningen, som de øvrige deltagende virksomheder hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger.

Den manglende EU-retlige regulering af grænseoverskridende spaltninger kan endvidere betyde, at det ikke er sikkert, at den lovgivning, som de øvrige deltagende virksomheder hører under, indeholder bestemmelser til beskyttelse af de danske medarbejderes eventuelle velerhvervede rettigheder til medbestemmelse, således som det er sikret i direktivet om grænseoverskridende fusioner. Det må imidlertid anses for afgørende, at der ligesom ved de grænseoverskridende fusioner tages tilstrækkeligt hensyn hertil, således at danske medarbejdere ikke fortaber en sådan ret ved en grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås som følge heraf i stk. 3, 2. pkt., at når et dansk selskab er det indskydende selskab i en grænseoverskridende spaltning, er spaltningen betinget af, at der er en beskyttelse af selskabets medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse, som følger principperne i direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Udgangspunktet i det foreslåede stk. 2 er som nævnt, at de nationale regler om spaltning som udgangspunkt skal finde anvendelse.

På baggrund af det grænseoverskridende element ved en grænseoverskridende spaltning vurderes det, at det er nødvendigt, at der opstilles en række supplerende krav af hensyn til blandt andet minoritetsaktionærerne og medarbejderne.

Bestemmelserne i direktivet om grænseoverskridende fusioner, der foreslås gennemført i de foreslåede bestemmelser i §§ 137-137 g, fastslår på tilsvarende vis, at de nationale regler om fusion finder anvendelse på en grænseroverskridende fusion suppleret med de yderligere krav som følge af det grænseoverskridende element.

De beskyttelseshensyn, der særligt gør sig gældende ved en grænseoverskridende spaltning, er identiske med de tilsvarende hensyn til medarbejderne og aktionærerne, der særligt skal varetages ved en grænseoverskridende fusion.

De nationale regler om spaltning bygger i vidt omfang på de nationale regler om fusion, ligesom direktivet om nationale spaltninger bygger på det tilsvarende direktiv om nationale fusioner.

Det foreslås på den baggrund i § 138, stk. 4 , at de foreslåede regler om grænseoverskridende fusion skal finde tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende spaltning med de nødvendige tilpasninger. Ved en fusion er der således et fortsættende selskab og et eller flere ophørende selskaber, mens der ved en spaltning er et indskydende selskab og et eller flere modtagende selskaber.

Visse af de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende fusioner vil som følge heraf skulle tilpasses til spaltningssituationen.

Den foreslåede bestemmelse i § 137 d vil således ikke skulle gælde for grænseoverskridende spaltninger, da der ikke er indført en bestemmelse svarende til § 134 j, stk. 2, for nationale spaltninger.

I forhold til den foreslåede bestemmelse i § 137 e om indløsning skal det bemærkes, at det indskydende selskab i en spaltning godt kan bestå efter spaltningen – en såkaldt grenspaltning. Aktionærerne i det indskydende selskab vil også ved sådanne grenspaltninger kunne stille krav om indløsning.

I øvrigt henvises til de foreslåede bestemmelser til §§ 137-137 g med tilhørende bemærkninger.

Til § 139

Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 16, stk. 1, hvorefter udgangspunktet er, at det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt de regler vedrørende medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

At artikel 16, stk. 1, taler om ”regler vedrørende medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde”, skal ses i lyset af, at reglerne om medbestemmelse ikke er harmoniseret på EU niveau. Der er således forskel på de nationale regler, der regulerer medbestemmelse i de forskellige EU-lande, ligesom der er EU-lande, der slet ikke har regler om medbestemmelse i deres nationale regelsæt.

Imidlertid vil der i samtlige EU-lande som følge af SE-reglerne være regler om medarbejderindflydelse og herunder medbestemmelse for SE-selskaber med hjemsted i den pågældende medlemsstat.

Det følger af artikel 16, stk. 2, at begrebet ”medbestemmelse” følger definitionen i artikel 2, litra k, i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Denne bestemmelse er gennemført i § 2, stk. 11, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, hvortil der henvises.

I Danmark findes de gældende regler om medbestemmelse for medarbejdere i danske aktieselskaber i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Det foreslås derfor, at § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., som udgangspunkt finder anvendelse på selskaber, der er resultatet af en grænseoverskridende fusion.

Imidlertid stiller direktivet i artikel 16, stk. 2, litra a og b, som betingelse for anvendelse af nationale regler om medbestemmelse på selskaber, der er resultat af en grænseoverskridende fusion, at de nationale regler ikke forringer den medbestemmelse, som medarbejderne i de deltagende selskaber havde forud for fusionen, samt at reglerne om medbestemmelse også omfatter medarbejdere i selskabets filialer i andre medlemsstater.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2 , gennemfører betingelserne i artikel 16, stk. 2, litra a og b.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastslår således, at § 49 stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse på et selskab, der er resultat af en grænseoverskridende fusion, hvis anvendelse af bestemmelserne i § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., vil medføre, at den medbestemmelse, der eksisterede forud for fusionen for medarbejderne i de fusionerede selskaber, derved forringes.

Ved vurderingen af, hvorvidt medbestemmelsen kan anses for at blive forringet, skal der lægges vægt på andelen af medarbejderrepræsentationen i de deltagende selskaber forud for fusionen. Denne andel kan ifølge direktivet vedrøre medarbejderrepræsentanter i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse.

Bestemmelsen skal forstås således, at det alene er den procentvise andel af medbestemmelsen, der er afgørende for vurderingen af niveauet for medbestemmelse.

Det er dermed ikke relevant ved vurderingen af medbestemmelsesniveauet, om der før en fusion var medbestemmelse i form af ret til at vælge eller udpege nogle af medlemmerne af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, eller om der var ret til at anbefale eller modsætte sig udnævnelsen af nogle eller alle medlemmer af selskabets tilsyns- eller administrationsorgan. Afgørende er alene, at formen er omfattet af definitionen af medbestemmelse i SE-direktivets artikel 2, litra k.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2 , fastslår, at § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse ved en grænseoverskridende fusion, hvis anvendelsen ikke giver medarbejderne i de i andre medlemsstater beliggende bedrifter i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark.

Hvis der efter en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende selskab har hjemsted i Danmark, er medarbejdere i bedrifter, der er berørt af fusionen, i andre EU/EØS-lande, kan de danske regler om medbestemmelse i § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., derfor ikke finde anvendelse, idet disse regler alene omfatter medarbejdere, der har arbejdssted i Danmark.

Derudover gennemfører stk. 1, nr. 3 , direktivets artikel 16, stk. 2, hvorefter de SE-regler, som direktivet i artikel 16, stk. 3, henviser til, altid skal anvendes, hvis der deltager blot ét selskab i fusionen, der i 6 måneder forud for offentliggørelsen af fusionsplanen gennemsnitligt havde mere end 500 medarbejdere, og disse før fusionen var omfattet af en medbestemmelsesordning. Definitionen på begrebet ”medbestemmelse” findes i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber § 2, stk. 11, hvortil der henvises.

I stk. 2 foreslås det, at de foreslåede §§ 139 a -139 e ikke skal finde anvendelse, hvis den foreslåede § 139, stk. 1, fører til, at § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., finder anvendelse. Baggrunden for dette er, at de foreslåede §§ 139 a -139 e gennemfører de artikler i direktivet, som skal finde anvendelse, hvis national ret ikke finder anvendelse.

Til § 139 a

Det foreslåede stk. 1 gennemfører artikel 16, stk. 3, litra a-d og dele af litra f, hvori der henvises til udvalgte bestemmelser i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, som skal gælde ved grænseoverskridende fusion, når national ret, jf. den foreslåede bestemmelse i § 139, medfører, at betingelserne i artikel 16, stk. 2, litra a og b, ikke opfyldes i forbindelse med en grænseoverskridende fusion. Se nærmere om betingelserne for anvendelse af national ret under bemærkningerne til den foreslåede § 139.

Direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber er gennemført i dansk ret ved lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. lov nr. 281 af 26. april 2004.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at størstedelen af de allerede eksisterende regler om medbestemmelse i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber også finder anvendelse ved grænseoverskridende fusion, hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse, jf. den foreslåede § 139, stk. 1.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Artikel 7

Rapport fra ledelses- eller administrationsorganet

Ledelses- eller administrationsorganet i hvert af de fusionerende selskaber udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af den grænseoverskridende fusion forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den grænseoverskridende fusion for selskabsdeltagere, kreditorer og medarbejdere.

Rapporten stilles til rådighed for selskabsdeltagerne og medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, for medarbejderne selv, senest en måned før den i artikel 9 omhandlede generalforsamling.

Modtager ledelses- eller administrationsorganet i et af de fusionerende selskaber rettidigt en udtalelse fra deres medarbejderrepræsentanter i henhold til national lovgivning, vedlægges denne udtalelse rapporten.

Artikel 8

Uafhængig ekspertrapport

1. Der udarbejdes en uafhængig ekspertrapport for hvert af de fusionerende selskaber med henblik på selskabsdeltagerne, som skal stå til deres disposition senest en måned før datoen for den i artikel 9 nævnte generalforsamling. Disse eksperter kan afhængigt af lovgivningen i den enkelte medlemsstat være fysiske eller juridiske personer.

2. I stedet for at hvert af de fusionerende selskaber benytter eksperter, kan en eller flere uafhængige eksperter, der efter fælles anmodning fra disse selskaber er udpeget hertil af en retslig eller administrativ myndighed i den stat, hvor et af de fusionerende selskaber eller det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, har sit hjemsted, eller er godkendt af en sådan myndighed, undersøge den fælles plan for den grænseoverskridende fusion og udarbejde en fælles rapport til alle selskabsdeltagerne.

3. Ekspertrapporten skal indeholde mindst de oplysninger, som er nævnt i artikel 10, stk. 2, i Rådets direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber. ) 12) Eksperterne skal have ret til at anmode hvert af de fusionerende selskaber om de oplysninger, de finder nødvendige for at kunne udøve deres hverv.

4. Der kræves hverken uafhængige eksperters undersøgelse af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion eller udarbejdelse af en ekspertrapport, såfremt alle selskabsdeltagerne i hvert af de selskaber, der indgår i den grænseoverskridende fusion, er indforstået hermed.

Artikel 9

Generalforsamlingens godkendelse

1. Efter at have gjort sig bekendt med de i artikel 7 og 8 nævnte rapporter godkender hvert af de fusionerende selskabers generalforsamling den fælles plan for den grænseoverskridende fusion.

2. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber kan forbeholde sig ret til at gøre den grænseoverskridende fusions gennemførelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse af de fastlagte retningslinjer for arbejdstagernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.

3. Det er ikke nødvendigt, at det i en medlemsstats lovgivning kræves, at det overtagende selskabs generalforsamling godkender fusionen, hvis betingelserne i artikel 8 i direktiv 78/85 5/EØF er opfyldt.

Artikel 10

Attest forud for fusionen

1. Hver medlemsstat udpeger den domstol, notar eller anden myndighed, der har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende fusions lovlighed for den del af proceduren, der vedrører ethvert af de fusionerende selskaber, som hører under dens nationale lovgivning.

2. I hver berørt medlemsstat udsteder den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed til hvert af de fusionerende selskaber, som hører under dens nationale lovgivning, omgående en attest, der er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet.

3. Hvis der i den nationale lovgivning, som et fusionerende selskab er underlagt, er fastsat en procedure for kontrol og ændring af kapitalandelenes ombytningsforhold eller en procedure for udbetaling af et udligningsbeløb til minoritetsinteresserne, uden at dette er til hinder for registreringen af den grænseoverskridende fusion, finder en sådan procedure kun anvendelse, hvis de andre fusionerende selskaber med hjemsted i medlemsstater, der ikke anvender en sådan procedure, ved godkendelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion i henhold til artikel 9, stk. 1, udtrykkeligt accepterer, at selskabsdeltagerne i det pågældende fusionerende selskab kan benytte en sådan procedure, der skal indledes ved den domstol, der har kompetence med hensyn til det fusionerende selskab. I sådanne tilfælde kan den i stk. 1 omhandlede myndighed udstede den i stk. 2 nævnte attest, også selv om en sådan procedure er i gang. Det skal dog angives i attesten, at en procedure er indledt. Den afgørelse, der træffes under proceduren, er bindende for det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, og alle dets deltagere.

Artikel 11

Kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende fusion

1. Hver medlemsstat udpeger den domstol, notar eller anden myndighed, der har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende fusions lovlighed for den del af proceduren, der vedrører den grænseoverskridende fusions gennemførelse og evt. oprettelsen af et nyt selskab som resultat af den grænseoverskridende fusion, hvis det nye selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt dens nationale lovgivning. Denne myndighed kontrollerer især, om de fusionerende selskaber har godkendt den fælles plan for den grænseoverskridende fusion i enslydende form, og, hvis det er relevant, om de nærmere regler for arbejdstagernes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med artikel 16.

2. Hvert af de fusionerende selskaber indsender med henblik herpå den i artikel 10, stk. 2, nævnte attest til den i stk. 1 omhandlede myndighed senest seks måneder efter dens udstedelse samt den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, som er godkendt af generalforsamlingen, jf. artikel 9.

Artikel 12 i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at direktivet overholdes. Artikel 12 i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber er gennemført i dansk ret ved kapitel 6 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

I medfør af det foreslåede stk. 1 foreslås det, at der kan pålægges bødestraf for overtrædelse af § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., § 39 og § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. de foreslåede §§ 139 a og 139 b.

I medfør af det foreslåede stk. 2 foreslås det, at brud på tavshedspligt straffes med bøde.

I medfør af det foreslåede stk. 3 foreslås det, at grove overtrædelser af oplysningspligten overfor medarbejderne straffes med bøde. Der skal være tale om forsæt eller grov uagtsomhed og endvidere skal der gives medarbejderne eller deres repræsentanter urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det fortsættende selskab, for at der kan straffes.

I medfør af det foreslåede stk. 4 foreslås det, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelser af §§ 139- 139 g.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til §§ 45 og 46 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, dog således, at de bestemmelser, der er opregnet i § 45 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, kun er medtaget i den foreslåede bestemmelse i det omfang, der er henvist til disse bestemmelser i de foreslåede §§ 139 a og 139 b. Endvidere er ordlyden i det foreslåede stk. 4 ændret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, § 46, stk. 2, idet ”medarbejderindflydelse” i det foreslåede stk. 4 er ændret til ”medbestemmelse”, da det alene er medbestemmelse, der foreslås reguleret i dette lovforslag, jf. nærmere under bemærkningerne til det foreslåede § 139 a, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes det således, at der så vidt muligt skabes parallelitet mellem sanktionsbestemmelserne i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og sanktionsbestemmelserne for overtrædelse af medbestemmelsesreglerne ved grænseoverskridende fusion og spaltning.

Til § 2

Til nr. 1 (fodnoten)

Med den foreslåede ændring af fodnoten til anpartsselskabslovens titel ajourføres denne, herunder med en henvisning til direktivet om grænseoverskridende fusion, som gennemføres ved lovforslaget.

Til nr. 2

I henhold til anpartsselskabslovens § 65 og § 67 a kan anpartsselskaber både fusionere og spalte.

Anpartsselskaber er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om grænseoverskridende fusioner, og EF-domstolens afgørelse i Sevic-sagen omfatter også anpartsselskaber. Det foreslås på den baggrund, at anpartsselskaber får mulighed for både at fusionere og spalte grænseoverskridende, jf. det foreslåede nye kapitel 10 A i anpartsselskabsloven.

Anpartsselskabsloven indeholder ikke udfyldende regler om nationale fusioner og spaltninger, idet både anpartsselskabslovens § 65 og § 67 a henviser til aktieselskabslovens regler herom.

På tilsvarende vis foreslås det i § 67 b om grænseoverskridende fusioner, at aktieselskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskaber. Den foreslåede bestemmelse i § 67 c , der omhandler grænseoverskridende spaltning henviser på tilsvarende vis til aktieselskabslovens foreslåede regler herom. Det fleksible ledelsessystem i et anpartsselskab, hvor der i modsætning til aktieselskaber ikke er krav om både en bestyrelse og en direktion, nødvendiggør dog, at aktieselskabslovens regler på nogle få punkter tilpasses.

Visse af de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende fusioner og spaltninger af aktieselskaber skal som følge heraf tilpasses til anpartsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse i § 137 b om bestyrelsens redegørelse stemmer i visse tilfælde ikke overens med anpartsselskabsloven, hvor der ikke er krav om både en direktion og en bestyrelse. Hvis der ikke er en bestyrelse i et anpartsselskab udarbejdes redegørelsen af direktionen.

I den foreslåede bestemmelse i § 67 d foreslås det, at de foreslåede regler om medbestemmelse ved en grænseoverskridende fusion og spaltning i aktieselskabslovens § 139 -139 f og § 161 a med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning, der er omfattet af anpartsselskabsloven.

Når der i den foreslåede § 139, stk. 1, i aktieselskabsloven henvises til samme lovs § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt. skal denne henvisning for anpartsselskabers vedkommende forstås som en henvisning til den tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 22, stk. 1.

I øvrigt henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Til nr. 1

Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006, som trådte i kraft den 1. april 2006, fik virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder mulighed for at fusionere og spalte, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 21 a og 21 b.

Udgangspunktet i direktivet om grænseoverskridende fusioner er, at kapitalselskaber, der har ret til at fusionere nationalt på tilsvarende vis skal have mulighed for fusionere grænseoverskridende.

Andelsselskaber er som de øvrige virksomhedsformer med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i henhold til dansk selskabsret ikke et kapitalselskab, og denne virksomhedsform er som følge heraf ikke omfattet af direktivets danske anvendelsesområde. Hertil kommer, at direktivet i artikel 3, nr. 1, giver medlemsstaterne mulighed for at beslutte, at andelsselskaber ikke skal have mulighed for at fusionere grænseoverskridende, uanset om de har mulighed for at fusionere nationalt.

Med henblik på at give disse virksomheder med begrænset ansvar den størst mulige fleksibilitet foreslås det, at der i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indsættes kapitel 6 B således, at andelsselskaber med begrænset ansvar og andre virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder også får mulighed for både at fusionere og spalte grænseoverskridende.

Nationalt kan virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder alene fusionere og spalte med tilsvarende virksomheder, dvs. andre virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan dermed for eksempel ikke fusionere med et aktieselskab eller et anpartsselskab.

Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger foreslås det, at det ligeledes skal være en betingelse, at de øvrige deltagende virksomheder svarer til den type virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. En forening med begrænset ansvar, en såkaldt f.m.b.a., kan således ikke fusionere med et tysk GmbH, idet dette svarer til et anpartsselskab.

Afklaringen af, hvorvidt en udenlandsk virksomhedsform svarer til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er en konkret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at andelsselskaber med begrænset ansvar er positivt defineret i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 4. Bestemmelsen i § 4 fastslår, at der ved et andelsselskab (andelsforening) forstås en virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

Foreninger med begrænset ansvar og selskaber med begrænset ansvar er ikke på tilsvarende vis defineret positivt i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det fremgår således alene af lovens § 3, at ingen af deltagerne i disse virksomhedsformer hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er i henhold til administrativ praksis afgørende, at sådanne virksomheder i deres organisation adskiller sig væsentligt fra selskaber, der er omfattet af materielle selskabslove, dvs. aktie- og anpartsselskabsloven samt lov om erhvervsdrivende fonde. Ved afgørelsen af, om der er tale om en udenlandsk virksomhed, der svarer til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, kan der blandt andet lægges vægt på, om der er et vekslende antal virksomhedsdeltagere, og om der er en reelt vekslende kapital afhængig af antallet af deltagere. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at selskabet er stiftet uden nogen indskudskapital, ikke i sig selv kan medføre, at selskabet falder ind under lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og dermed uden for aktie- og anpartsselskabsloven.

De nationale fusions- og spaltningsregler i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder henviser til aktieselskabslovens regler herom. Det foreslås som følge heraf i §§ 21 c og 21 d , at aktieselskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende fusioner og spaltninger ligeledes skal finde tilsvarende anvendelse på virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, adskiller sig dog på en række punkter fra aktieselskaber. Det er som følge heraf nødvendigt at foretage visse tilpasninger af de foreslåede regler om grænseoverskridende fusioner og spaltninger. I aktieselskaber er der således i modsætning til disse virksomhedstyper en fast registreret kapital, og stemme- og udbytterettigheder er knyttet til den enkelte selskabsdeltagers kapitalandel, ligesom de er omfattet af en materiel lovgivning.

Den manglende materielle regulering af virksomheder med begrænset ansvar omfattet lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan medføre, at den foreslåede bestemmelse i § 137 b om bestyrelsens redegørelse må ændres som følge af, at der ikke nødvendigvis er en bestyrelse. Redegørelsen må i sådanne tilfælde udarbejdes af det øverste ledelsesorgan.

På tilsvarende vis er der ikke i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder en materiel regulering af, hvorledes virksomhedsdeltagerne (ejerne) træffer beslutning. Det afgørende herfor er således den enkelte virksomheds vedtægt, hvilket den foreslåede bestemmelse i § 137 g om generalforsamlingens betingede godkendelse må vurderes i lyset af.

Hvis en grænseoverskridende fusion eller spaltning skal kunne gennemføres, er det en forudsætning, at lovgivningen, som de øvrige deltagende virksomheder hører under, tillader grænseoverskridende fusioner eller spaltninger med den pågældende virksomhedstype, jf. de foreslåede bestemmelser i § 21 c, stk. 2 , og § 21 d, stk. 2.

Det bemærkes, at det foreslås, at reglerne om medbestemmelse i direktivet om grænseoverskridende fusioner ikke skal finde anvendelse for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, eftersom lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke indeholder regler om medbestemmelse.

I øvrigt henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde § 50, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på fusion af erhvervsdrivende fonde og på fusioner, hvorved en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller anpartsselskab.

Med hjemmel i § 50, stk. 2, er bekendtgørelsen om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen) blevet udstedt, jf. bekendtgørelse nr. 249 af 23. marts 2006.

Erhvervsdrivende fonde er ikke omfattet af direktivet om grænseoverskridende fusioner, idet en erhvervsdrivende fond ikke er et kapitalselskab.

På baggrund af EF-domstolens dom af 13. december 2005 i sagen C-411/03 Sevic, er det imidlertid ikke muligt generelt at udelukke en grænseoverskridende fusion af erhvervsdrivende fonde, uanset at erhvervsdrivende fonde på væsentlige områder adskiller sig fra f.eks. aktie- og anpartsselskaber.

Det foreslås som følge heraf, at der i § 50, stk. 3 , indsættes en bemyndigelse til, at økonomi- og erhvervsministeren ligeledes kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens regler om grænseoverskridende fusioner med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på

1) grænseoverskridende fusion af erhvervsdrivende fonde, og

2) grænseoverskridende fusion, hvorved en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller anpartsselskab.

Bemyndigelsen påtænkes udnyttet, hvis der konkret viser sig et behov for grænseoverskridende fusioner mellem erhvervsdrivende fonde.

Det bemærkes, at reglerne i § 48, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde skal iagttages. Ligesom ved en national fusion skal såvel fondsmyndighedens som justitsministerens samtykke således indhentes.

Hvis bemyndigelsen udnyttes, vil det dog være nødvendigt at ændre aktieselskabslovens regler om grænseoverskridende fusion på en række punkter som følge af, at erhvervsdrivende fonde er selvejende, og at en fond derfor i modsætning til aktieselskaber og anpartsselskaber ikke har nogle aktionærer eller anpartshavere, der også skal tages hensyn til.

En række af de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende fusioner vil således ikke være relevante for erhvervsdrivende fonde. Dette vil gælde for de foreslåede bestemmelser i §§ 137 c- 137 f, der således ikke vil skulle sættes i kraft for erhvervsdrivende fonde, hvis bemyndigelsen udnyttes.

Kreditorbeskyttelseshensynet vil derimod være identisk ved fusion af aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde.

I henhold til de nationale regler kan erhvervsdrivende fonde udelukkende fusionere. Der er således ikke på nuværende tidspunkt indført nationale regler om spaltning af erhvervsdrivende fonde. Da der ikke er nationale regler om spaltning af erhvervsdrivende fonde, er reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke relevante.

Det skal bemærkes, at en grænseoverskridende fusion, hvor der deltager en erhvervsdrivende fond, ligesom en national fusion vil forudsætte fondsmyndighedens samtykke.

Hvis der er tale om en fusion mellem erhvervsdrivende fonde, vil det være en forudsætning for, at en dansk erhvervsdrivende fond kan deltage i fusionen, at de øvrige deltagende erhvervsdrivende fonde svarer til en dansk erhvervsdrivende fond. Der vil være tale om en konkret vurdering. Der findes ikke i fondslovene eller i andre love en definition af begrebet fond. Fondslovene bygger imidlertid på de retningslinjer, der er opstillet i fondsudvalgets betænkning nr. 970/1982 om fonde. På grundlag af fondsudvalgets undersøgelser fremhæves det i betænkningen side 43, at en fond navnlig har følgende karakteristika

– en formue, der er uigenkaldelig udskilt fra stifternes formue,

– et eller flere bestemte formål,

– rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse,

– fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. at den er et selvstændigt retssubjekt,

– ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, dvs. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan.

Ved vurderingen af, hvorvidt en udenlandsk erhvervsdrivende fond svarer til en dansk erhvervsdrivende fond, kan der således lægges vægt på disse karakteristika. Danske erhvervsdrivende fonde er endvidere undergivet et myndighedstilsyn, og en tilladelse vil derfor tillige forudsætte, at den udenlandske fond er undergivet et myndighedstilsyn, som svarer til det danske. I overensstemmelse med sædvanlige permutationsretlige grundsætninger (de uskrevne fondsretlige grundsætninger, der også var gældende, inden de to fondslove trådte i kraft) forudsættes det endvidere, at fusion af fonde kun sker, hvis de fonde, der ønskes fusioneret, har samme eller beslægtede formål.

Erhvervsdrivende fonde er som nævnt ovenfor ikke omfattet af direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Hvis en grænseoverskridende fusion mellem erhvervsdrivende fonde skal kunne gennemføres, er det som følge heraf en forudsætning, at lovgivningen, som de øvrige deltagende fonde hører under, ligeledes tillader grænseoverskridende fusioner mellem erhvervsdrivende fonde.

Det er endvidere ikke sikkert, at den lovgivning, som de øvrige deltagende fonde hører under, indeholder bestemmelser til beskyttelse af de danske medarbejderes eventuelle velerhvervede rettigheder til medbestemmelse. Det må imidlertid anses for afgørende, at de danske medarbejderes ret til medbestemmelse ikke forringes ved en grænseoverskridende fusion.

Hvis bemyndigelsen til at udstede regler om grænseoverskridende fusion bliver udnyttet, vil det blive fastslået, at en grænseoverskridende fusion, hvor en dansk erhvervsdrivende fond er den ophørende fond i fusionen, er betinget af, at der er en beskyttelse af den danske fonds medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som den fond, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, efter fusionen hører under. Det bemærkes hertil, at den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 A om grænseoverskridende fusion med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på grænseoverskridende fusioner, der vedrører erhvervsdrivende fonde, omfatter hele kapitel 15 A (bortset fra reglerne om spaltning) og dermed også reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner.

I øvrigt henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til § 5

Det foreslås i § 5 , at loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse betyder, at der den 1. juli 2007 eller senere kan underskrives en fusions- eller spaltningsplan som led i en grænseoverskridende fusion eller spaltning. Det er ikke muligt at anvende de foreslåede regler på en fusions- eller spaltningsplan, der er underskrevet inden den 1. juli 2007. Dette gælder uanset, at en eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende fusion eller spaltning vil finde sted efter lovens ikrafttrædelse. Der er derimod intet til hinder for, at den regnskabsmæssige virkning af en fusion eller spaltning er før lovens ikrafttræden.

Til § 6

Lovforslaget gennemfører direktivet om grænseoverskridende fusioner og EF-domstolens fortolkning af etableringsfriheden i dansk ret, idet Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU/EØS forslås det i § 6 , at loven ikke gælder i Grønland og på Færøerne.

Artikel 12

Den grænseoverskridende fusions ikrafttræden

Det fastsættes i den nationale lovgivning, som det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt, på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion får virkning. Denne dato skal ligge senere end gennemførelsen af den i artikel 11 nævnte kontrol.

Artikel 13

Registrering

Lovgivningen i hver af de medlemsstater, som de fusionerende selskaber var underlagt, fastlægger i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF for sit territoriums vedkommende de nærmere regler for offentliggørelse af gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion i det offentlige register, hvor hvert af disse selskaber er forpligtet til at deponere sine akter.

Det register, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er registreret, underretter straks det register, hvor hvert af disse selskaber var forpligtet til at deponere sine akter, om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning. Slettelsen i det gamle register foretages i givet fald først ved modtagelse af denne underretning, men ikke før.

Artikel 14

Virkninger af den grænseoverskridende fusion

1. En fusion gennemført i overensstemmelse med artikel 2, nr. 2), litra a) og c), har med virkning fra den i artikel 12 nævnte dato følgende virkninger

a) alle det overtagne selskabs aktiver og passiver overgår til det overtagende selskab

b) selskabsdeltagerne i det overtagne selskab bliver selskabsdeltagere i det overtagende selskab

c) det overtagne selskab ophører med at eksistere

2. En grænseoverskridende fusion gennemført i overensstemmelse med artikel 2, nr. 2), litra b), har med virkning fra den i artikel 12 nævnte dato følgende virkninger

a) alle de fusionerende selskabers aktiver og passiver overgår til det nye selskab

b) selskabsdeltagerne i de fusionerende selskaber bliver selskabsdeltagere i det nye selskab

c) de fusionerende selskaber ophører med at eksistere.

3. Kræver en medlemsstats lovgivning i tilfælde af grænseoverskridende fusion mellem selskaber som omhandlet i dette direktiv, at særlige formaliteter skal være opfyldt, for at overdragelsen af visse af de fusionerende selskabers aktiver, rettigheder og forpligtelser kan have retsvirkning over for tredjemand, skal disse formaliteter opfyldes af det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.

4. De fusionerende selskabers rettigheder og forpligtelser, der bygger på arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold og som eksisterer på det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende fusion får virkning, overføres som følge af, at denne grænseoverskridende fusion får virkning, til det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, på det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende fusion får virkning.

5. Ingen kapitalandele i det overtagende selskab vil blive ombyttet med kapitalandele i det overtagne selskab, som besiddes af

a) enten det overtagende selskab selv eller en person, der handler i eget navn, men på selskabets vegne

b) eller det overtagne selskab selv eller en person, der handler i eget navn, men på selskabets vegne.

§ 14 og § 15, stk. 1 og 2, nr. 1, samt stk. 3-5, vedrører afstemningen i det særlige forhandlingsorgan. Det bemærkes, at der skal ses bort fra henvisningen i § 14, stk. 1, til § 16, idet § 16 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende fusioner. I den foreslåede § 139 d findes imidlertid en særlig modifikation til hovedreglen i § 14, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber vedrørende afstemning i det særlige forhandlingsorgan, jf. nærmere under bemærkningerne til den foreslåede § 139 d.

Artikel 15

Forenklede formaliteter

1. Hvis en grænseoverskridende overtagelsesfusion gennem føres af et selskab, der besidder alle de kapitalandele, der giver stemmeret på generalforsamlingen i det eller de overtagne selskaber

– finder artikel 5, litra b), c) og e), artikel 8 og artikel 14, stk. 1, litra b), ikke anvendelse

– finder artikel 9, stk. 1, ikke anvendelse på det eller de overtagne selskaber.

2. Hvis en grænseoverskridende overtagelsesfusion gennem føres af et selskab, der besidder 90 % eller flere, men ikke samtlige de kapitalandele, der giver stemmeret på generalforsamlingen i det eller de overtagne selskaber, stilles der kun krav om rapporter fra en eller flere uafhængige eksperter samt om de dokumenter, der er nødvendige for den påkrævede kontrol, i det omfang dette kræves ifølge den nationale lovgivning, som det overtagende selskab eller det overtagne selskab er underlagt.

Artikel 16, stk. 3, i direktivet om grænseoverskridende fusioner henviser ikke til direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber i dets helhed. Der er således en række bestemmelser, der ikke er henvist til, og som derfor ikke finder anvendelse ved en grænseoverskridende fusion. Hertil kommer, at artikel 16, stk. 4, i direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder nogle supplerende regler om medbestemmelse, når SE-reglerne anvendes.

Lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber har til formål at sikre medarbejdernes ret til indflydelse ved stiftelse af SE-selskaber. Medarbejderindflydelse er i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber bredt defineret som alle ordninger, der giver medarbejderne indflydelse, herunder både ret til information, høring og medbestemmelse.

Direktivet om grænseoverskridende fusion omfatter derimod alene medarbejdernes ret til medbestemmelse og ikke retten til information og høring. Direktivet henviser derfor kun til de dele af direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, som vedrører medbestemmelse. Dette lovforslag vedrører derfor også alene medarbejderindflydelse i form af medbestemmelse og ikke information og høring.

På den baggrund foreslås det i bestemmelsen at henvise til følgende bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber: § 2, stk. 4-6 og 11, §§ 3-14, § 15, stk. 1 og 2, nr. 1, samt stk. 3-5, § 17, nr. 1, 7 og 8, samt §§ 41-43. Det bemærkes, at når der i de pågældende bestemmelser står ”SE-selskabet” skal det i denne sammenhæng forstås som ”selskabet, der er resultat af den grænseoverskridende fusion”.

Bestemmelserne, der foreslås henvist til i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, vedrører følgende

Artikel 16, stk. 4, litra b, giver det særlige forhandlingsorgan med et særligt flertal mulighed for at vælge at anvende national ret i den medlemsstat, hvor det fortsættende selskab har hjemsted. Dette kan ske både forud for og under forhandlingerne med ledelsen.

Den foreslåede bestemmelse giver således det særlige forhandlingsorgan mulighed for at vælge at anvende reglerne om medbestemmelse i § 49, stk. 2. 3. og 4. pkt. Forhandlingsorganet kan med det fornødne flertal, jf. nedenfor – og uafhængigt af de deltagende selskabers ledelser - vælge at anvende bestemmelserne i § 49, stk. 2. 3. og 4. pkt., enten inden forhandlingerne eller i øvrigt på hvilket som helst tidspunkt under forhandlingerne.

Det særlige forhandlingsorgan kan beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afbryde forhandlingerne og i stedet anvende de i § 49, stk. 2. 3. og 4. pkt., fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer, når følgende tre betingelser alle er opfyldt

1) mindst 2/3 af medlemmerne i det særlige forhandlingsorgan stemmer for forslaget,

2) de medlemmer, som stemmer for forslaget, repræsenterer mindst 2/3 af medarbejderne i alle de deltagende selskaber, og

3) blandt de medlemmer, som stemmer for forslaget, er der repræsentanter for medarbejdere, som er beskæftiget i mindst to lande.

Om forholdet til ledelsens ret til at lade referencebestemmelserne om medbestemmelse finde anvendelse uden forudgående forhandling henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 139 b, stk. 1, nr. 3.

Til § 139 e

Den foreslåede bestemmelse gennemfører de dele af direktivets artikel 16, stk. 3, der henviser til SE-forordningen (forordning (EF) nr. 2157/2001). Henvisningen vedrører de principper og procedurer, der er fastlagt i forordningens artikel 12, stk. 2-4. Ifølge disse bestemmelser er en aftale mellem de deltagende selskabers kompetente organer og det særlige forhandlingsorgan om en ordning om medarbejderindflydelse som udgangspunkt en registreringsbetingelse for SE-selskabet.

SE-forordningen vedrører SE-selskaber. Imidlertid fremgår det af direktivets artikel 16, stk. 3, at de principper og procedurer, der er fastlagt i forordningens artikel 12, stk. 2-4, også skal finde anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner. Den foreslåede bestemmelse gengiver derfor indholdet af SE-forordningens artikel 12, stk. 2. Bestemmelsen fastslår således, at en aftale om en ordning om medbestemmelse i overensstemmelse med § 17, nr. 1, 7 og 8, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. den foreslåede § 139, stk. 1, som udgangspunkt er en registreringsbetingelse ved en grænseoverskridende fusion, når SE-reglerne finder anvendelse.

Dette gælder dog ikke, hvis der er truffet beslutning i henhold til de foreslåede § 139 b, stk. 1, nr. 3, eller § 139 d, eller den i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fastsatte frist er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale.

En beslutning i henhold til den foreslåede § 139 b, stk. 1, nr. 3, indebærer, at ledelsen har valgt at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse uden forudgående forhandling.

En beslutning i henhold til den foreslåede § 139 d indebærer, at det særlige forhandlingsorgan har udnyttet muligheden for uden om ledelsen at beslutte at anvende reglerne om medbestemmelse i § 49, stk. 2. 3. og 4. pkt. Er fristen i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. den foreslåede § 139 b, stk. 1, nr. 2, udløbet, er udgangspunktet, at referencebestemmelserne om medbestemmelse finder anvendelse. Se nærmere om de sidstnævnte situationer under bemærkningerne til de foreslåede § 139 b, stk. 1, nr. 2 og 3, samt § 139 d.

Til § 139 f

Forslaget til § 139 f gennemfører direktivets artikel 16, stk. 7.

Direktivets artikel 16, stk. 7, vedrører rækkevidden af medarbejdernes eventuelle ret til medbestemmelse, hvis et selskab, der er resultatet af en grænseoverskridende fusion, efterfølgende deltager i nationale fusioner eller spaltninger.

De foreslåede bestemmelser i forslagets §§ 139-139 e om medarbejdernes ret til medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion finder således tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger, hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion efterfølgende deltager i nationale fusioner eller spaltninger i de første tre år efter den grænseoverskridende fusion.

Hermed sigtes særligt til, at der ved efterfølgende nationale fusioner eller spaltninger kun deltager nationale selskaber. Bestemmelserne i den foreslåede § 139 d samt i § 15, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. den foreslåede § 139 a, der indeholder krav om, at medarbejdere fra mindst to lande skal stemme for, hvis væsentlige beslutninger skal træffes, kan således ikke anvendes efter ordlyden i forbindelse med efterfølgende nationale fusioner eller spaltninger og må derfor tilpasses i disse tilfælde.

Til § 139 g

Det foreslås med bestemmelsen, at medarbejdere i deltagende selskaber ved en grænseoverskridende spaltning får de samme rettigheder ved en sådan spaltning som ved en grænseoverskridende fusion.

Der foreligger ikke harmoniserede regler om grænseoverskridende spaltning og den foreslåede bestemmelse gennemfører ikke bestemmelser i direktivet. Der er dermed heller ikke noget krav om at lade reglerne om medarbejderes ret til medbestemmelse finde anvendelse ved grænseoverskridende spaltning.

Med lovforslaget foreslås en udvidelse af de foreslåede regler om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion til også at omfatte grænseoverskridende spaltning. Dette foreslås, fordi de samme hensyn gør sig gældende for beskyttelsen af medarbejdernes ret til medbestemmelse ved en spaltning som ved en fusion.

Grænseoverskridende spaltning forudsætter, at den lovgivning, som de øvrige deltagende selskaber hører under, tillader grænseoverskridende spaltning, jf. det foreslåede § 138, stk. 3. Ifølge samme bestemmelse forudsætter en grænseoverskridende spaltning, at et dansk indskydende selskabs medarbejdere ikke derved fortaber deres ret til medbestemmelse.

Det er således en forudsætning for grænseoverskridende spaltning, at de deltagende selskabers lovgivning indeholder regler om medbestemmelse, der følger principperne i direktivet om grænseoverskridende fusioner, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 138, stk. 3.

De regler om medbestemmelse, som den foreslåede bestemmelse henviser til, skal finde anvendelse på det modtagende selskab, når dette skal have hjemsted i Danmark. Dette kan blandt andet være tilfældet, når et selskab fra et andet EU/EØS-land spalter til et dansk selskab.

Hvis et indskydende dansk selskab ikke ophører som led i spaltningen, vil eventuelle medarbejdere i dette selskab ikke blive omfattet af de foreslåede regler om medbestemmelse. En eventuel medbestemmelsesordning i det indskydende selskab vil således fortsætte uafhængigt af den grænseoverskridende spaltning og efterfølgende vil det være de almindelige regler om medbestemmelse i § 49, der vil finde anvendelse på dette selskab.

Når der er tale om en grænseoverskridende spaltning, foreslås det således, at reglerne om medbestemmelse i de foreslåede §§ 139-139 f også finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Hermed sigtes særligt til, at der ved spaltning til et nyt selskab kun vil være én ledelse og medarbejdere i ét land forud for spaltningen. Bestemmelserne i den foreslåede § 139 d samt i § 15, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. den foreslåede § 139 a, der indeholder krav om, at medarbejdere fra mindst to lande skal stemme for, hvis væsentlige beslutninger skal træffes, kan således ikke anvendes efter ordlyden i forbindelse med denne type spaltninger og må derfor tilpasses i disse tilfælde.

Desuden vil de foreslåede bestemmelser, hvori der henvises til de deltagende selskabers kompetente organer, som f.eks. i den foreslåede § 139 b, stk. 1, nr. 1, skulle forstås som det afgivende selskabs ledelse, når der er tale om en grænseoverskridende spaltning til et nyt selskab.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 139-139 f.

Til nr. 4

Den foreslåede § 161 a gennemfører den del af direktivets artikel 16, stk. 3, litra f, der henviser til artikel 12 i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Artikel 16

Medbestemmelse

1. Det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt de regler vedrørende medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. dog stk. 2.

2. De regler for medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, har sit vedtægtsmæssige hjemsted, finder dog ikke anvendelse, hvis mindst ét af de fusionerende selskaber i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende fusion som omhandlet i artikel 6, har et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500 og er omfattet af de regler for medbestemmelse, som er anført i artikel 2, litra k), i direktiv 2001/86/EF, eller hvis den nationale lovgivning, der finder anvendelse på det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion,

a) ikke fastsætter mindst samme niveau for medbestemmelse som det, der gælder i de relevante fusionerende selskaber, målt i forhold til andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse, eller

b) ikke giver medarbejderne i de i andre medlemsstater beliggende bedrifter i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

3. I de i stk. 2 omhandlede tilfælde fastsætter medlemsstaterne på tilsvarende vis og med forbehold af stk. 4-7, reglerne for medarbejdernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i forordning (EF) nr. 215 7/2001 og i følgende bestemmelser i direktiv 2001/86/ EF

a) artikel 3, stk. 1, 2 og 3, stk. 4, første afsnit, første led, og andet afsnit, samt stk. 5 og stk. 7

b) artikel 4, stk. 1, stk. 2, litra a), g) og h), samt stk. 3

c) artikel 5

d) artikel 6

e) artikel 7, stk. 1, stk. 2, første afsnit, litra b), og andet afsnit, samt stk. 3; i forbindelse med nærværende direktiv forhøjes dog de procentsatser, der kræves i artikel 7, stk. 2, første afsnit, litra b), i direktiv 2001/86/EF for anvendelsen af referencebestemmelserne i del 3 i bilaget til det pågældende direktiv fra 25 % til 33 1/3 %

f) artikel 8, 10 og 12

g) artikel 13, stk. 4

h) del 3, litra b), i bilaget.

4. Ved anvendelsen af de i stk. 3 omhandlede principper og fremgangsmåder

a) giver medlemsstaterne de fusionerende selskabers relevante organer ret til uden forudgående forhandling at vælge at være direkte underlagt de i stk. 3, litra h), nævnte referencebestemmelser for medbestemmelse som fastlagt i lovgivningen i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted, og at overholde disse bestemmelser fra datoen for registreringen

b) giver medlemsstaterne det særlige forhandlingsorgan ret til med et flertal på to tredjedele af stemmerne, afgivet af medlemmer, der repræsenterer mindst to tredjedele af medarbejderne, inklusive stemmer fra medlemmer, der repræsenterer medarbejderne i mindst to forskellige medlemsstater, at beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afslutte allerede indledte forhandlinger, og støtte sig på de regler for medbestemmelse, der gælder i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted

c) kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor der efter forudgående forhandlinger gælder referencebestemmelser for medbestemmelse, og uanset disse bestemmelser beslutte at begrænse andelen af medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet for det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion. Hvis medarbejderrepræsentanterne i et af de fusionerende selskaber udgjorde mindst en tredjedel af administrationseller tilsynsorganet, må begrænsningen dog aldrig føre til en lavere andel af medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet end en tredjedel.

5. Udvidelsen af medbestemmelsesretten til at omfatte medarbejdere i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, beskæftiget i andre medlemsstater, jf. stk. 2, litra b), medfører ikke nogen forpligtelse for de medlemsstater, der vælger at gøre dette, til at medregne disse medarbejdere, når de beregner de tærskler for antallet af ansatte, der udløser medbestemmelsesret i henhold til national lovgivning.

6. Hvis mindst et af de fusionerende selskaber er omfattet af regler for medbestemmelse, og det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, skal omfattes af sådanne regler i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede bestemmelser, er selskabet forpligtet til at antage en retlig form, der giver mulighed for at udøve medbestemmelsesret.

7. Hvis det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er omfattet af regler for medbestemmelse, er det forpligtet til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at medarbejdernes medbestemmelsesret er beskyttet i tilfælde af efterfølgende interne fusioner i de første tre år efter den grænseoverskridende fusion, ved at lade de bestemmelser, der er fastsat i denne artikel, finde tilsvarende anvendelse.

Artikel 17

Gyldighed

En grænseoverskridende fusion, der har fået virkning i overensstemmelse med artikel 12, kan ikke erklæres ugyldig.

§ 17, nr. 1, 7 og 8, vedrører indholdet af en aftale om medarbejderindflydelse, og §§ 41-43 vedrører fortrolighed og andre bestemmelser.

Det foreslåede stk. 2 gennemfører dele af artikel 16, stk. 3, litra h, der henviser til de såkaldte referencebestemmelser om medbestemmelse i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

De pågældende referencebestemmelser er gennemført i kapitel 4 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Da kapitel 4 imidlertid indeholder mere end de pågældende bestemmelser, der er henvist til i artikel 16, stk. 3, litra h, og da direktivet om grænseoverskridende fusioner i artikel 16, stk. 4, litra a og c, fastsætter nogle supplerende regler vedrørende referencebestemmelserne om medbestemmelse, se nærmere under bemærkningerne til den foreslåede § 139 b, er det ikke relevant at henvise til hele kapitel 4 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, når der er tale om grænseoverskridende fusioner.

Det foreslås på den baggrund, at § 33, stk. 2, § 34, §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse (herefter ”referencebestemmelserne om medbestemmelse”) også kan finde anvendelse ved grænseoverskridende fusioner. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 139 b, stk. 1, hvor betingelserne for anvendelsen af referencebestemmelserne om medbestemmelse fremgår. Referencebestemmelserne om medbestemmelse indeholder regler om medbestemmelsen, som blandt andet skal anvendes, når ledelsen og det særlige forhandlingsorgan ikke kan blive enige om en ordning om medbestemmelse. Se mere om betingelserne for anvendelse af referencebestemmelserne om medbestemmelse under bemærkningerne til den foreslåede § 139 b.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner henviser ikke til SE-direktivets bestemmelser om nedsættelse af et repræsentationsorgan. Repræsentationsorganets primære opgave i et SE-selskab relaterer sig til information og høring, som ligger udenfor definitionen af medbestemmelse og dermed udenfor området, som er reguleret af direktivet om grænseoverskridende fusioner. På den baggrund er der ikke henvist til de bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der vedrører repræsentationsorganet. Når der er henvist til bestemmelserne om repræsentationsorganet i de bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der finder anvendelse ved grænseoverskridende fusioner, skal der derfor ses bort fra sådanne henvisninger.

Direktivet om grænseoverskridende fusioner omfatter ikke andet end fusion, og der er således heller ikke henvist til de bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der vedrører anden stiftelse af et selskab, for eksempel ved omdannelse.

I det foreslåede stk. 3 foreslås det, at bestemmelserne i § 49, stk. 3-5, stk. 6, 1. pkt. og stk. 7, 1. pkt., ikke skal finde anvendelse, når SE-reglerne om medbestemmelse finder anvendelse. Baggrunden for dette er, at SE-reglerne regulerer de samme forhold, herunder spørgsmålet om retten til medbestemmelse for medarbejdere i datterselskaber, samt at en aftale om medbestemmelse skal fastsætte regler for, hvorledes medarbejderne kan udøve medbestemmelsen.

Til § 139 b

Det foreslåede stk. 1 og 2 gennemfører artikel 16, stk. 3, litra e, samt artikel 16, stk. 4, litra a.

I artikel 16, stk. 3, litra e, henvises til dele af artikel 7 i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Artikel 7 i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber handler om betingelserne for anvendelse af de såkaldte referencebestemmelser om medarbejderindflydelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vedrører således betingelserne for anvendelsen af de pågældende referencebestemmelser om medbestemmelse.

Bestemmelsen fastslår, at de nævnte bestemmelser (referencebestemmelserne om medbestemmelse) i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, når der forud for fusionen var en ordning om medbestemmelse i mindst et af de deltagende selskaber, i følgende situationer

1) når de deltagende selskabers kompetente organer og det særlige forhandlingsorgan aftaler at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse,

2) når der ikke inden for den i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fastsatte frist er indgået en aftale, og de deltagende selskabers kompetente organer beslutter at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse og således fortsætte registreringen, jf. dog det foreslåede stk. 2, eller

3) når de deltagende selskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse uden forudgående forhandling med det særlige forhandlingsorgan.

I forhold til stk. 1, nr. 2 , præciserer det foreslåede stk. 2, at ledelsen altid kan vælge at anvende refererencebestemmelserne om medbestemmelse, medmindre mindre end 1/3 af de deltagende selskabers medarbejdere forud for fusionen var omfattet af en eller flere former for medbestemmelse.

Dette betyder, at ledelsen altid kan vælge at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse, når

– der ikke inden for den i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fastsatte frist er indgået en aftale, og

– der i de i fusionen deltagende selskaber forud for fusionen var mere end 1/3 af medarbejderne, der var omfattet af en eller flere former for medbestemmelse.

Var mindre end 1/3 af de deltagende selskabers medarbejdere forud for fusionen omfattet af en eller flere former for medbestemmelse, så kræver ledelsens beslutning om anvendelse af referencebestemmelserne om medbestemmelse, at det særlige forhandlingsorgan også træffer beslutning herom.

Hvis det særlige forhandlingsorgan i sidstnævnte situation ikke træffer beslutning om at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse, indføres som udgangspunkt ingen ordning om medbestemmelse. Imidlertid vil de gældende regler i § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., derefter finde anvendelse, således at der er ret til medbestemmelse, når kriterierne i denne bestemmelse er opfyldt.

Fristen i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber er 6 måneder, der dog efter aftale mellem parterne kan forlænges i op til ét år fra tidspunktet for nedsættelsen af det særlige forhandlingsorgan.

Situationen i stk. 1, nr. 3 forudsætter i modsætning til situationen i stk. 1, nr. 2, ikke, at en bestemt andel af medarbejderne var omfattet af en medbestemmelsesordning.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3 gennemfører artikel 16, stk. 4, litra a, om ledelsens ret til at vælge at være underlagt referencebestemmelserne om medbestemmelse uden forudgående forhandling. Det bemærkes, at uanset om ledelsen vælger at undlade forhandling og anvende referencebestemmelserne, skal der under alle omstændigheder nedsættes et forhandlingsorgan, jf. lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, § 4. I sådanne tilfælde vil forhandlingsorganets primære opgave være, at beslutte hvordan pladserne i bestyrelsen fordeles mellem medarbejderrepræsentanterne eller hvordan medarbejderne i selskabet kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer, jf. forslagets § 139 c.

Bestemmelsen er speciel for grænseoverskridende fusioner og findes ikke i reguleringen af medbestemmelsen i SE-selskaber. Baggrunden for bestemmelsen er, at det skal være muligt at undgå potentielt lange og omkostningstunge forhandlinger om medbestemmelse i forbindelse med en grænseoverskridende fusion. Ledelsen skal således ikke tage initiativ til, at der nedsættes et særligt forhandlingsorgan med henblik på forhandling. I stedet kan ledelsen af selskaberne tildele medarbejderne medbestemmelse på mindst samme niveau som før fusionen i henhold til referencebestemmelserne om medbestemmelse. Har ledelsen valgt at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse uden forhandling, nedsættes det særlige forhandlingsorgan imidlertid efterfølgende , således at dette kan træffe beslutning i medfør af den foreslåede § 139 c.

Uanset om der inden fusionen var flere eller færre end 1/3 af det samlede antal medarbejdere, som var omfattet af en medbestemmelsesordning, jf. det foreslåede stk. 2 , så skal referencebestemmelserne om medbestemmelse altid anvendes, hvis ledelsen i overensstemmelse med stk. 1, nr. 3, vælger at undlade forhandling. Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til at anvende nationale regler, selvom færre end 1/3 af det samlede antal medarbejdere inden fusionen var omfattet af en medbestemmelsesordning. Baggrunden herfor er, at det særlige forhandlingsorgan ikke er inddraget, og medarbejderne derfor - i modsætning til hovedreglen i stk. 1, nr. 1 og 2 - er afskåret fra indflydelse på medbestemmelsesordningen.

Den foreslåede bestemmelse kan kun anvendes frem til det øjeblik, hvor det særlige forhandlingsorgan er nedsat uden at ledelsen forud for dette har truffet beslutning om anvendelse af referencebestemmelserne om medbestemmelse. I det øjeblik, hvor ledelsen nedsætter et forhandlingsorgan med henblik på forhandling , afskriver ledelsen sig således samtidig retten til at vælge at undlade forhandling og anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse. Dette skal ses i sammenhæng med § 139 d, hvorefter det særlige forhandlingsorgan straks efter dets nedsættelse kan beslutte ikke at indlede forhandlinger eller de kan afslutte allerede indledte forhandlinger med henblik på at anvende nationale regler.

Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 16, stk. 4, litra c.

Hvor forhandlinger, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, har ført til anvendelse af referencebestemmelserne om medbestemmelse, jf. stk. 1, kan andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke overstige antallet i henhold til § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Andelen af medarbejderrepræsentanter er med den foreslåede bestemmelse begrænset til maksimalt 1/3 af den samlede bestyrelse, men kun i de tilfælde, hvor der har været ført forhandlinger mellem ledelsen og det særlige forhandlingsorgan, som har ført til anvendelse af referencebestemmelserne om medbestemmelse. Dette indebærer, at denne begrænsning, hvorefter medarbejderne højst kan vælge 1/3 af den samlede bestyrelse, ikke finder anvendelse, når ledelsen uden forudgående forhandlinger vælger, at referencebestemmelserne om medbestemmelse skal finde anvendelse, jf. forslagets § 139 b, stk. 1, nr. 3.

Det fortsættende selskab i grænseoverskridende fusion, der har hjemsted i Danmark, vil have den samme ledelsesmæssige struktur som andre selskaber i henhold til dansk ret. I Danmark vil det betyde, at et aktieselskab, der er resultatet af en grænseoverskridende fusion - uanset hvilken ledelsesstruktur der var i de deltagende selskaber inden fusionen - vil have en bestyrelse og en direktion. I nogle tilfælde kan op mod halvdelen af medlemmerne i et deltagende udenlandsk selskabs tilsynsorgan være medarbejdervalgte. I modsætning til en dansk bestyrelse vil et sådan tilsynsorgan i et to-strenget system netop have til opgave at føre tilsyn og ikke have generelle ledelsesmæssige beføjelser. I dansk ret har en bestyrelse afgørende generelle ledelsesmæssige beføjelser og bestyrelsen skal derfor have en sammensætning, der afspejler dens forpligtelser i forhold til selskabets forretningsmæssige drift, aktionærernes og medarbejdernes interesser. For at imødekomme disse forskelle i de ledelsesmæssige strukturer i de forskellige europæiske lande giver direktivet mulighed for den foreslåede begrænsning i andelen af medarbejderrepræsentanter.

Anvendelsen af referencebestemmelserne om medbestemmelse medfører som udgangspunkt, at medarbejderne i det fortsættende selskab har ret til at vælge, udpege eller modsætte sig udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer, som svarer til den størst mulige andel af pladser, som medarbejderne kunne råde over i de deltagende selskabers kompetente organer forud for fusionen, jf. lov om medarbejderindflydelse, § 33, stk. 2. Hvis en begrænsning ikke var mulig, ville dette for eksempel kunne medføre, at medarbejderne ville have krav på f.eks. halvdelen af pladserne i bestyrelsen i et dansk selskab.

Den foreslåede bestemmelses loft på andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer svarer til loftet på andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske aktie- og anpartsselskaber i § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., i aktieselskabsloven og § 22, stk. 1, i anpartsselskabsloven.

Anvendelsen af § 33, stk. 2, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber kan føre til en mindre andel af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvis den største andel af medarbejderrepræsentanter i de deltagende selskaber var mindre end 1/3. Dette vil kunne være tilfældet, når det deltagende danske selskab ikke havde medarbejderrepræsentation før den grænseoverskridende fusion, men et eller flere deltagende selskaber fra andre medlemsstater før fusionen havde en ordning om medbestemmelse for medarbejderne, ifølge hvilken medarbejderne kunne råde over mindre end 1/3 af pladserne i ledelsesorganet.

Til § 139 c

Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel 16, stk. 3, litra h, som henviser til referencebestemmelserne om medbestemmelse i del 3, litra b, i bilaget til direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Bestemmelsen vedrører fordelingen af pladserne i bestyrelsen mellem medarbejderrepræsentanterne, eller hvordan medarbejderne kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af medlemmerne i bestyrelsen, når referencereglerne om medbestemmelse anvendes.

I del 3, litra b, i bilaget til direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber tilfalder retten til at træffe afgørelse om fordelingen af pladserne i bestyrelsen etc. ”repræsentationsorganet”. Det foreslås, at retten i forbindelse med grænseoverskridende fusion i stedet tillægges det særlige forhandlingsorgan, idet direktivet om grænseoverskridende fusioner hverken indeholder regler eller i øvrigt henviser til regler i direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der vedrører repræsentationsorganet.

Af denne grund skal det særlige forhandlingsorgan også nedsættes, selvom der ikke skal forhandles med ledelsen, når denne vælger at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse uden forhandling, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 139 b, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse er en afskrift af § 35 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, bortset fra at henvisningen til repræsentationsorganet i dette forslag således er erstattet med en henvisning til det særlige forhandlingsorgan.

Der er i den foreslåede bestemmelse henvist til Rådets direktiv 2001/86/EF (direktivet om medarbejderindflydelse i SE-selskaber).

Til § 139 d

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 16, stk. 4, litra b.

Artikel 18

Revision

Fem år efter datoen i artikel 19, stk. 1, foretager Kommissionen en fornyet gennemgang af dette direktiv på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med anvendelsen, og foreslår om nødvendigt ændringer.

Artikel 19

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15 december 2007.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 20

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2005.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

D. ALEXANDER

Formand

1) EUT C 117 af 30.4.2004, s. 43.

2) Europa-Parlamentets udtalelse af 10.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 19.9.2005.

3) Rådets forordning (EF) nr. 13 9/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

4) EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.

5) EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.

6) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.

7) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. Ændret ved direktiv 97/74/EF (EFT L 10 af 16.1.1998, s. 22).

8) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).

9) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.

10) EUT C 321 af 31.12.200 3, s. 1.

11) Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

12) EFT L 295 af 20.10.1978, s. 36. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

§ 21 c. Aktieselskabslovens §§ 137- 137 g finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en fusion, hvor en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af denne lov deltager i en fusion med en eller flere tilsvarende virksomheder med begrænset ansvar, der hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En grænseoverskridende fusion mellem virksomheder med begrænset ansvar er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende virksomheder hører under, tillader grænseoverskridende fusioner med den pågældende virksomhedstype, og at de udenlandske virksomheder er sammenlignelige med virksomheder med begrænset ansvar omfattet af denne lov.

Grænseoverskridende spaltning

§ 21 d. Aktieselskabslovens § 138 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en spaltning, hvor en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af denne lov deltager i en spaltning med en eller flere tilsvarende virksomheder med begrænset ansvar, der hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En grænseoverskridende spaltning mellem virksomheder med begrænset ansvar er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende virksomheder hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger med den pågældende virksomhedstype, og at de udenlandske virksomheder er sammenlignelige med virksomheder med begrænset ansvar omfattet af denne lov.”

§ 21 c. Aktieselskabslovens §§ 137-137 g finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en fusion, hvor en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af denne lov deltager i en fusion med en eller flere tilsvarende virksomheder med begrænset ansvar, der hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En grænseoverskridende fusion mellem virksomheder med begrænset ansvar er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende virksomheder hører under, tillader grænseoverskridende fusioner med den pågældende virksomhedstype, og at de udenlandske virksomheder er sammenlignelige med virksomheder med begrænset ansvar omfattet af denne lov.

Grænseoverskridende spaltning

§ 21 d. Aktieselskabslovens § 138 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en spaltning, hvor en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af denne lov deltager i en spaltning med en eller flere tilsvarende virksomheder med begrænset ansvar, der hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En grænseoverskridende spaltning mellem virksomheder med begrænset ansvar er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende virksomheder hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger med den pågældende virksomhedstype, og at de udenlandske virksomheder er sammenlignelige med virksomheder med begrænset ansvar omfattet af denne lov.”

§ 49. - - -

Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal foretages af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.

2. I § 49, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter ”dog mindst 2 medlemmer”: ”, jf. dog § 139”.

3. Efter § 136 j indsættes som nyt kapitel

”Kapitel 15 a

Grænseoverskridende fusion og spaltning

Grænseoverskridende fusion

§ 67 b. Aktieselskabslovens §§ 137- 137 g finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en fusion, hvor de deltagende aktie- og anpartsselskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Grænseoverskridende spaltning

§ 67 c. Aktieselskabslovens § 138 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en spaltning, hvor de deltagende aktie- og anpartsselskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion og spaltning

§ 67 d. Aktieselskabslovens §§ 139- 139 f og § 161 a finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende fusion, jf. § 67 b, eller en grænseoverskridende spaltning, jf. § 67 c.”

§ 67 b. Aktieselskabslovens §§ 137-137 g finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en fusion, hvor de deltagende aktie- og anpartsselskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Grænseoverskridende spaltning

§ 67 c. Aktieselskabslovens § 138 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en spaltning, hvor de deltagende aktie- og anpartsselskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion og spaltning

§ 67 d. Aktieselskabslovens §§ 139-139 f og § 161 a finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende fusion, jf. § 67 b, eller en grænseoverskridende spaltning, jf. § 67 c.”

§ 137. Ved en grænseoverskridende fusion forstås en fusion, hvor de deltagende selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Stk. 2. §§ 134-134 j finder med de tilpasninger, der følger af §§ 137 a-137 g, tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende fusion.

§ 137 a. En fusionsplan, jf. § 134 a, for en grænseoverskridende fusion skal indeholde oplysninger om den grænseoverskridende fusions sandsynlige følger for beskæftigelsen i de deltagende selskaber.

§ 137 b. Bestyrelsens redegørelse, jf. § 134 b, stk. 1, skal for en grænseoverskridende fusion tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende fusion for aktionærerne, kreditorerne og medarbejderne.

§ 137 c. Hvis samtlige aktionærer i de deltagende selskaber samtykker hertil, stilles der ikke krav om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder fusionsvederlaget, jf. § 134 c, stk. 1-3.

§ 137 d. Bestemmelsen i § 134 j, stk. 2, finder ikke anvendelse ved en grænseoverskridende fusion.

§ 137 e. Ved en grænseoverskridende fusion kan aktionærer i de ophørende selskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at selskabet indløser deres aktier, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Aktieselskabslovens § 81 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den attest, der skal udstedes i henhold til § 137 g, kan først udstedes, når der i medfør af stk. 1 er stillet betryggende sikkerhed for aktiernes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

§ 137 f. Generalforsamlingen kan gøre en grænseoverskridende fusion betinget af, at den efterfølgende godkender de fastlagte retningslinier for arbejdstagernes medbestemmelse.

§ 137 g. Når alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. også § 139 e, stk. 1, er afsluttet, udsteder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks en attest herom til det eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret.

Stk. 2. Hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra de udenlandske selskabers registreringsmyndigheder for hvert af de deltagende selskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende selskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 3. Efter modtagelsen af attester for samtlige de selskaber, der deltager i fusionen, registrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende selskab og underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende selskaber er registreret.

Stk. 3. En grænseoverskridende fusion, hvor det forsættende selskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer fusionen.

Stk. 4. Hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, ikke skal høre under dansk ret, registrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for de ophørende selskaber, der hører under dansk ret, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 2 nævnte fra den kompetente registreringsmyndighed for det fortsættende selskab.

Grænseoverskridende spaltning

§ 137 a. En fusionsplan, jf. § 134 a, for en grænseoverskridende fusion skal indeholde oplysninger om den grænseoverskridende fusions sandsynlige følger for beskæftigelsen i de deltagende selskaber.

§ 137 b. Bestyrelsens redegørelse, jf. § 134 b, stk. 1, skal for en grænseoverskridende fusion tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende fusion for aktionærerne, kreditorerne og medarbejderne.

§ 137 c. Hvis samtlige aktionærer i de deltagende selskaber samtykker hertil, stilles der ikke krav om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder fusionsvederlaget, jf. § 134 c, stk. 1-3.

§ 137 d. Bestemmelsen i § 134 j, stk. 2, finder ikke anvendelse ved en grænseoverskridende fusion.

§ 137 e. Ved en grænseoverskridende fusion kan aktionærer i de ophørende selskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at selskabet indløser deres aktier, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Aktieselskabslovens § 81 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den attest, der skal udstedes i henhold til § 137 g, kan først udstedes, når der i medfør af stk. 1 er stillet betryggende sikkerhed for aktiernes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

§ 137 f. Generalforsamlingen kan gøre en grænseoverskridende fusion betinget af, at den efterfølgende godkender de fastlagte retningslinier for arbejdstagernes medbestemmelse.

§ 137 g. Når alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. også § 139 e, stk. 1, er afsluttet, udsteder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks en attest herom til det eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret.

Stk. 2. Hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra de udenlandske selskabers registreringsmyndigheder for hvert af de deltagende selskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende selskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 3. Efter modtagelsen af attester for samtlige de selskaber, der deltager i fusionen, registrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende selskab og underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende selskaber er registreret.

Stk. 3. En grænseoverskridende fusion, hvor det forsættende selskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer fusionen.

Stk. 4. Hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, ikke skal høre under dansk ret, registrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for de ophørende selskaber, der hører under dansk ret, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 2 nævnte fra den kompetente registreringsmyndighed for det fortsættende selskab.

Grænseoverskridende spaltning

§ 137. Ved en grænseoverskridende fusion forstås en fusion, hvor de deltagende selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Stk. 2. §§ 134-134 j finder med de tilpasninger, der følger af §§ 137 a-137 g, tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende fusion.

§ 138. Ved en grænseoverskridende spaltning forstås en spaltning, hvor de deltagende selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Stk. 2. §§ 136-136 j finder med de tilpasninger, der følger af stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende spaltning.

Stk. 3. En grænseoverskridende spaltning er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende selskaber hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende selskaber hører under efter spaltningen.

Stk. 4. §§ 137 a-137 g finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende spaltning.

Medarbejderindflydelse ved grænseoverskridende fusion

§ 138. Ved en grænseoverskridende spaltning forstås en spaltning, hvor de deltagende selskaber hører under mindst to forskellige EU/EØS-landes lovgivninger.

Stk. 2. §§ 136-136 j finder med de tilpasninger, der følger af stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende spaltning.

Stk. 3. En grænseoverskridende spaltning er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende selskaber hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende selskaber hører under efter spaltningen.

Stk. 4. §§ 137 a-137 g finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på en grænseoverskridende spaltning.

Medarbejderindflydelse ved grænseoverskridende fusion

§ 139. Ved en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, hvor det fortsættende selskab skal høre under dansk ret, finder § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., anvendelse, medmindre

1) anvendelsen ikke medfører mindst samme niveau for medbestemmelse som det, der gælder i de relevante fusionerende selskaber, målt i forhold til andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse,

2) anvendelsen ikke giver medarbejderne i de i andre medlemsstater beliggende bedrifter i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark, eller

3) mindst ét af de fusionerende selskaber i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen om den grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500, der er omfattet af en medbestemmelsesordning.

Stk. 2. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., finder anvendelse, finder §§ 139 a-139 e ikke anvendelse.

§ 139 a. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse, jf. § 139, stk. 1, anvendes § 2, stk. 4-6 og 11, §§ 3-14, § 15, stk. 1 og 2, nr. 1, samt stk. 3-5, § 17, nr. 1, 7 og 8, §§ 41-43 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber samt denne lovs §§ 139 b–139 e.

Stk. 2. I medfør af denne lovs § 139 b, stk. 1, kan § 33, stk. 2, § 34, §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber desuden finde anvendelse.

Stk. 3. Hvis bestemmelserne i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder § 49, stk. 3-5, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.

§ 139 b. Bestemmelserne i § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder kun anvendelse, når der forud for fusionen var en ordning om medbestemmelse i et eller flere af de deltagende selskaber, og når

1) de deltagende selskabers kompetente organer og det særlige forhandlingsorgan aftaler at anvende de nævnte bestemmelser,

2) der ikke inden for den i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fastsatte frist er indgået en aftale, og de deltagende selskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser og således fortsætte registreringen, jf. dog stk. 2, eller

3) de deltagende selskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser uden forudgående forhandling med det særlige forhandlingsorgan.

Stk. 2. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er det endvidere en forudsætning for anvendelse af § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, at det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning herom, hvis mindre end 1/3 af det samlede antal medarbejdere i alle de deltagende selskaber inden fusionen var omfattet af en eller flere former for medbestemmelse.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, kan andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke overstige antallet i henhold til lovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt.

§ 139 c. Når lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 , jf. § 139 b, stk. 1, finder anvendelse, beslutter det særlige forhandlingsorgan

1) hvordan pladser i bestyrelsen fordeles mellem de medlemmer, der repræsenterer medarbejderne i de stater, hvor Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse er gældende, eller

2) hvordan medarbejderne i det forsættende selskab kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af medlemmerne i bestyrelsen i forhold til den del af medarbejderne, der er beskæftiget i hver stat.

§ 139 d. Det særlige forhandlingsorgan kan med mindst 2/3 af stemmerne fra medlemmer, der repræsenterer mindst 2/3 af medarbejderne, som er beskæftiget i mindst to lande, beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afbryde forhandlingerne og i stedet anvende de i § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer.

§ 139 e. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse, jf. § 139, stk. 1, kan en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, ikke registreres, medmindre der er indgået en aftale om ordninger for medbestemmelse i henhold til § 17, nr. 1, 7 og 8, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 139 a, stk. 1, eller der er truffet beslutning i henhold til denne lovs § 139 b, stk. 1, nr. 3, eller § 139 d, eller fristen i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. denne lovs § 139 b, stk. 1, nr. 2, er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale.

§ 139 f. Bestemmelserne i §§ 139-139 e finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, inden for de første tre år efter fusionen, deltager i en national fusion, jf. § 134, eller spaltning, jf. § 136.

Medarbejderindflydelse ved grænseoverskridende spaltning

§ 139 g. Bestemmelserne i §§ 139-139 f finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning, jf. § 138.”

4. Efter § 161 indsættes

” § 161 a. Overtrædelse af §§ 139 a og 139 b, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, der videregiver oplysninger, der i medfør af § 139 a, jf. § 41, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, er givet som fortrolige, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 3. Den, der forud for eller efter en grænseoverskridende fusion eller spaltning, jf. kapitel 15 a, med forsæt eller groft uagtsomt giver medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det fortsættende selskab, straffes med bøde.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelser af §§ 139- 139 g.”

§ 139 a. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse, jf. § 139, stk. 1, anvendes § 2, stk. 4-6 og 11, §§ 3-14, § 15, stk. 1 og 2, nr. 1, samt stk. 3-5, § 17, nr. 1, 7 og 8, §§ 41-43 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber samt denne lovs §§ 139 b–139 e.

Stk. 2. I medfør af denne lovs § 139 b, stk. 1, kan § 33, stk. 2, § 34, §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber desuden finde anvendelse.

Stk. 3. Hvis bestemmelserne i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder § 49, stk. 3-5, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.

§ 139 b. Bestemmelserne i § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder kun anvendelse, når der forud for fusionen var en ordning om medbestemmelse i et eller flere af de deltagende selskaber, og når

1) de deltagende selskabers kompetente organer og det særlige forhandlingsorgan aftaler at anvende de nævnte bestemmelser,

2) der ikke inden for den i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fastsatte frist er indgået en aftale, og de deltagende selskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser og således fortsætte registreringen, jf. dog stk. 2, eller

3) de deltagende selskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser uden forudgående forhandling med det særlige forhandlingsorgan.

Stk. 2. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er det endvidere en forudsætning for anvendelse af § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, at det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning herom, hvis mindre end 1/3 af det samlede antal medarbejdere i alle de deltagende selskaber inden fusionen var omfattet af en eller flere former for medbestemmelse.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, kan andelen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke overstige antallet i henhold til lovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt.

§ 139 c. Når lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber § 33, stk. 2, § 34 og §§ 36-40, jf. § 139 b, stk. 1, finder anvendelse, beslutter det særlige forhandlingsorgan

1) hvordan pladser i bestyrelsen fordeles mellem de medlemmer, der repræsenterer medarbejderne i de stater, hvor Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse er gældende, eller

2) hvordan medarbejderne i det forsættende selskab kan anbefale eller modsætte sig udpegelsen af medlemmerne i bestyrelsen i forhold til den del af medarbejderne, der er beskæftiget i hver stat.

§ 139 d. Det særlige forhandlingsorgan kan med mindst 2/3 af stemmerne fra medlemmer, der repræsenterer mindst 2/3 af medarbejderne, som er beskæftiget i mindst to lande, beslutte ikke at indlede forhandlinger eller at afbryde forhandlingerne og i stedet anvende de i § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer.

§ 139 e. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke finder anvendelse, jf. § 139, stk. 1, kan en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, ikke registreres, medmindre der er indgået en aftale om ordninger for medbestemmelse i henhold til § 17, nr. 1, 7 og 8, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 139 a, stk. 1, eller der er truffet beslutning i henhold til denne lovs § 139 b, stk. 1, nr. 3, eller § 139 d, eller fristen i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. denne lovs § 139 b, stk. 1, nr. 2, er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale.

§ 139 f. Bestemmelserne i §§ 139-139 e finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende selskab i en grænseoverskridende fusion, inden for de første tre år efter fusionen, deltager i en national fusion, jf. § 134, eller spaltning, jf. § 136.

Medarbejderindflydelse ved grænseoverskridende spaltning

§ 139 g. Bestemmelserne i §§ 139- 139 f finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning, jf. § 138.”

4. Efter § 161 indsættes

” § 161 a. Overtrædelse af §§ 139 a og 139 b, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, der videregiver oplysninger, der i medfør af § 139 a, jf. § 41, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, er givet som fortrolige, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 3. Den, der forud for eller efter en grænseoverskridende fusion eller spaltning, jf. kapitel 15 a, med forsæt eller groft uagtsomt giver medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det fortsættende selskab, straffes med bøde.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelser af §§ 139- 139 g.”

§ 139. Ved en grænseoverskridende fusion, jf. § 137, hvor det fortsættende selskab skal høre under dansk ret, finder § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., anvendelse, medmindre

1) anvendelsen ikke medfører mindst samme niveau for medbestemmelse som det, der gælder i de relevante fusionerende selskaber, målt i forhold til andelen af medarbejderrepræsentanter blandt medlemmerne i de administrations- eller tilsynsorganer, udvalg eller ledelsesgrupper, herunder i selskabets profitcentre, der er omfattet af medbestemmelse,

2) anvendelsen ikke giver medarbejderne i de i andre medlemsstater beliggende bedrifter i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, den samme ret til at udøve medbestemmelse, som den giver de medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark, eller

3) mindst ét af de fusionerende selskaber i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen om den grænseoverskridende fusion, jf. § 137, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500, der er omfattet af en medbestemmelsesordning.

Stk. 2. Hvis § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., finder anvendelse, finder §§ 139 a-139 e ikke anvendelse.

Fremsat den 7. februar 2007 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om

anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

og lov om erhvervsdrivende fonde

(Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning) 1)

1) Loven indeholder bestemmelser der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 (EU-Tidende 2005, nr. L 310, side 1) om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.