Forslag til Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme\n(Lovens anvendelsesområde og central vejledningskompetence m.v.)

§ 1

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret blandt andet ved lov nr. 139 af 2. marts 1994 og senest ved § 80 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme«.

2. Overalt i loven indsættes efter »smitsomme«: »og andre overførbare« og efter »smitsom«: »eller anden overførbar«.

3. § 3 affattes således

» § 3. For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politidirektør udpeget af rigspolitichefen, en embedslæge udpeget af Sundhedsstyrelsen, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning udpeget af den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant for det regionale sygehusberedskab udpeget af regionen, en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter udpeget af Beredskabsstyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Politidirektøren er formand for kommissionen.

Stk. 2. Valget af de regionale medlemmer har virkning for den regionale valgperiode.

Stk. 3. Medicinaldirektøren vejleder i fornødent omfang epidemikommissionerne. Til at rådgive og bistå medicinaldirektøren udpeges en fast repræsentant for henholdsvis Rigspolitiet, Transport- og Energiministeriet, Beredskabsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Forsvarskommandoen, Fødevarestyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Statens Serum Institut, Danske Regioner, KL, Falcks Redningskorps og Post Danmark.«

4. § 4, stk. 1 affattes således

»De stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus-, embedslæge- og fødevaremyndigheder, de stedlige told- og skatteforvaltninger samt redningsberedskabet er forpligtet til at bistå epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter ifølge denne lov.«

5. § 7 affattes således

» § 7. Epidemikommissionen kan påbyde, at et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof, afspærres, således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang, ligesom kommissionen kan forbyde, at der afholdes offentlige arrangementer og lignende i området.

Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 skal snarest muligt ophæves.

6. I § 10, 2. pkt. , ændres »eksisterende hygiejniske« til: »andre«.

7. § 12 affattes således

» § 12. Epidemikommissionen kan påbyde, at der skal iværksættes rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof. Kommissionen kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler m.v.

Stk. 2. Efterkommes påbuddet i stk. 1, 1. pkt., ikke, kan politiet efter anmodning tilbageholde den formodet forurenede, indtil rensning har fundet sted.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.

Stk. 4. Epidemikommissionen kan efter forhandling med Sundhedsstyrelsen endvidere iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang for at hindre, at smitte udbredes.«

8. § 14 affattes således

» § 14. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, i hvilket omfang der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske samkvem med personer i land, før epidemikommissionen eller den, kommissionen har bemyndiget hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem.

Stk. 2. Politiet yder efter anmodning bistand med henblik på at sikre overholdelsen af bestemmelser om, at der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske samkvem med personer i land.«

9. § 15, stk. 1, affattes således

»Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at §§ 13 og 14 kan fraviges for skibe og luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande eller går i regelmæssig rutefart, samt for lodsbåde, fiskerbåde og andre mindre fartøjer.«

10. § 18, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»I de i 1. pkt. nævnte regler kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte, at SKAT eller en anden statslig myndighed kan lade nærmere bestemte praktiske foranstaltninger, som epidemikommissionen i medfør af § 4 måtte have pålagt den pågældende myndighed at bistå med, udføre ved autoriseret rottebekæmper.«

11. I § 20, 1. pkt., indsættes efter »7«: », 12«.

12. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til: »Sundhedsstyrelsen«.

13. Lovens bilag 1 affattes således

»Liste A

Alment farlige sygdomme

jf. lovens § 2, stk. 1

Sygdomsbetegnelse

Dansk

International

Kopper

Smallpox

Svær akut respiratorisk syndrom (SARS)

Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS)

Viral hæmorhagisk feber (Ebola, Lassa og Marburg)

Viral hemorrhagic fevers (Lassa-fever, Ebola viral disease, Marburg viral disease)

Pest

Plague

«.

14. Lovens bilag 2 affattes således

»Liste B

Øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme

jf. lovens § 2, stk. 1

Sygdomsbetegnelse

Dansk

International

Difteri

Diphtheria

Kolera

Cholera

Tyfus

Typhoid fever

Paratyfus

Paratyphoid fever

Shigellose

Shigellosis

Polio

Poliomyelitis

Meningokoksygdom

Meningococcal disease

Tuberkulose

Tuberculosis

Hepatitis A (smitsom leverbetændelse)

Hepatitis A

Salmonella-infektioner

Salmonellosis

Miltbrand

Anthrax

Mæslinger

Measles

Botulisme

Botulism

Influenza, præpandemisk alarmperiode

Influenza, pandemic alert period

Fugleinfluenza

Avian flu

MRSA-infektion/kolonisation

MRSA-infection/carriage

Verocytotoksinproducerende E.coli (VTEC)-infektion

Verocytotoxin producing E.coli infection

Ophobning af alvorlig sygdom af ukendt årsag1)

Outbreak of serious disease of unknown cause

1) Kræver indstilling fra Sundhedsstyrelsen

«.

§ 1

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret blandt andet ved lov nr. 139 af 2. marts 1994 og senest ved § 80 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme

»Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme«.

§ 1. Med henblik på at hindre,

1) at de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme udbredes her i landet, og

2) at smitte fra disse sygdomme føres ind i landet eller herfra til andre lande,

2. Overalt i loven indsættes efter »smitsomme«: »og andre overførbare« og efter »smitsom«: »eller anden overførbar«.

kan de i § 3 nævnte epidemikommissioner iværksætte de i kapitel 3 og 4 nævnte foranstaltninger.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

§ 2. Loven omfatter de alment farlige sygdomme og de øvrige smitsomme sygdomme, der er optaget på liste A og B som bilag til loven.

Stk. 2.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Kapitel 3

Foranstaltninger mod smitsomme sygdommes udbredelse her i landet

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund og formål

Den gældende lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (epidemiloven) afløste i 1979 den tidligere epidemilov af 1915 og den tidligere karantænelov af 1953; bestemmelserne om karantæne er udformet på grundlag af WHO’s internationale sundhedsregulativ (1969, revideret i 1973, 1981 og 2005). Den gældende epidemilov er revideret i 1994 (undersøgelse for og bekæmpelse af rotter på skibe m.v.), i 2000 (konsekvensændringer som følge af overførelse af stadslægeembedet i Københavns Kommune til staten), i 2002 (konsekvensændring som følge af sammenlægning af de bornholmske kommuner), i 2004 (konsekvensændring som følge af hæftestraffens afskaffelse, i 2005 (konsekvensændring som følge af kommunalreformen) og i 2006 (konsekvensændring som følge af politi- og domstolsreformen).

Den umiddelbare baggrund for det foreliggende lovforslag er de erfaringer, der – i forlængelse af de internationale terrorbegivenheder – blev gjort i forbindelse med håndteringen af mulig biologisk terror i form af spredning af biologisk kampstof. Disse erfaringer gav blandt andet anledning til en revurdering af det eksisterende retsgrundlag for beredskabet mod epidemisk smittespredning, som findes i epidemiloven, og som også bør kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor epidemisk smittespredning hidrører fra et biologisk kampstof.

Som et centralt element er heri indgået en rapport om forslag til retningslinjer for det biologiske sundhedsberedskab i Danmark, udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen samt i forlængelse heraf Sundhedsstyrelsens indstillinger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Herudover har de konkrete erfaringer i forbindelse med udbruddet af SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) i 2003 og muligheden for spredning af SARS-smittetilfælde til Danmark givet anledning til yderligere overvejelser om smitteberedskabets organisering.

Samlet er revurderingen mundet ud i en konstatering af, at epidemilovens bestemmelser især på 4 punkter ikke længere kan anses for at være fuldt tilstrækkelige eller fagligt og organisatorisk velbegrundet.

For det første omfatter den nuværende epidemilov alene smitsomme sygdomme, der smitter fra menneske til menneske, men ikke andre overførbare sygdomme, der ikke smitter fra menneske til menneske, men som overføres via det omgivende miljø såsom vand, jord, luft, føde og dyr, og ad den vej også kan ramme et stort antal mennesker samtidig.

For det andet er der ikke i den gældende epidemilov fastlagt nogen centraladministrativ myndighed med ansvar for og kompetence til i fornødent omfang at give vejledning om den regionale sundhedsmæssige indsats, herunder indsats i tilfælde som måtte berøre hele landet eller flere regioner.

For det tredje er det ikke længere fagligt velbegrundet at opretholde en generel pligt for skibe og luftfartøjer til at erhverve tilladelse til frit samkvem, ligesom regeringen finder, at det skal være politiet, og ikke som hidtil SKAT, der skal bistå ved overholdelse af konkrete indskrænkninger i frit samkvem fra et skib eller et luftfartøj med personer i land.

For det fjerde finder regeringen det hensigtsmæssigt at skabe hjemmel til, at myndighedsopgaverne med rottebekæmpelse på skibe kan varetages af en anden statslig myndighed end SKAT.

På den baggrund er formålet med lovforslaget at udvide epidemilovens anvendelsesområde til også at omfatte visse overførbare sygdomme, som kan spredes ved biologisk terror, at etablere en centraladministrativ vejledningskompetence og at udvide kredsen af medlemmer af epidemikommissionen, at afskaffe den generelle pligt for skibe og luftfartøjer til at erhverve tilladelse til frit samkvem, at overdrage SKATs myndighedsopgaver vedrørende samkvem til politiet samt at skabe hjemmel til at en anden statslig myndighed end SKAT kan varetage myndighedsopgaverne med rottebekæmpelse på skibe.

2. Indhold

2.1. Sygdomsområdet

Overførbar sygdom er sygdom forårsaget af et specifikt infektiøst stof eller af levende organismer. Overførbar sygdom opstår, når det infektiøse stof eller dets giftstoffer overføres til en modtagelig person. Det infektiøse stof eller biologiske giftstof kan overføres fra en smittet person, men kan også overføres fra et smittet dyr eller fra et reservoir i det omgivende miljø (f.eks. vand, jord, føde). Begrebet, overførbar sygdom, bruges ofte synonymt med begrebet, infektionssygdom, men er i forhold dertil et overordnet begreb. Det omfatter også sygdomme, hvor et færdigt giftstof trænger ind i organismen og fremkalder sygdom, mens begrebet, infektionssygdom, alene bruges om sygdomme, hvor levende infektiøst stof udvikles eller formeres i organismen. Overførbare sygdomme omfatter således såvel sygdomme, der smitter videre fra menneske til menneske, som sygdomme, der ikke smitter videre fra mennesket.

Som nævnt omfatter den nuværende epidemilov alene smitsomme sygdomme, der smitter fra menneske til menneske. Det drejer sig dels om de såkaldte alment farlige sygdomme (opført på lovens bilagsliste A), som f.eks. kopper, plettyfus, pest, spedalskhed (lepra) og difteri, dels om de såkaldte øvrige smitsomme sygdomme (opført på lovens bilagsliste B), som f.eks. kolera, tyfus, paratyfus, polio, tuberkulose og epidemisk gulsot. Ifølge bemærkningerne til den gældende lov forstås ved alment farlige sygdomme sygdomme med en stor smitterisiko, et sædvanligvis alvorligt forløb og ofte en stor dødelighed. En beskrivelse, der også er dækkende i dag. De øvrige smitsomme sygdomme (liste B) er ikke på samme måde defineret. Ved forekomst af alment farlig sygdom kan visse tvangsforanstaltninger iværksættes umiddelbart på epidemikommissionens foranledning, mens de samme tvangsforanstaltninger kun kan iværksættes overfor øvrige smitsomme sygdomme under særlige omstændigheder efter indenrigs- og sundhedsministerens bestemmelse, jf. de særlige bemærkninger neden for til liste A og B som bilag til lovforslaget.

Loven omfatter derimod ikke andre overførbare sygdomme, der ikke smitter fra menneske til menneske, men som overføres via vand, jord, luft, føde og dyr, f.eks. miltbrand (anthrax) og pølseforgiftning (botulismus), og ad den vej også kan ramme et stort antal mennesker samtidig. Angreb med biologisk kampstof vil også kunne sigte imod udbredelse af sådanne andre overførbare ikke-smittefarlige sygdomme, hvorfor epidemilovens foranstaltninger også bør kunne tages i anvendelse over for disse. Denne opfattelse er også tilkendegivet af såvel arbejdsgruppen som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

2.2. Epidemikommissionerne

Efter den gældende epidemilov nedsættes for hver af de 5 regioner en epidemikommission, der består af en politidirektør, udpeget af Justitsministeriet, en embedslæge, udpeget af embedslægeinstitutionen, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en regionschef udpeget af SKAT, samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Politidirektøren er formand for kommissionen. Valgene af de regionale medlemmer har virkning for den regionale valgperiode. Endvidere er den statslige told- og skatteforvaltning, politiet, havnevæsenet, luftfartsvæsenet, lodser og stadsdyrlæger forpligtet til regionalt at bistå epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter, idet den enkelte kommission kan bestemme, at visse af lovens foranstaltninger under nærmere fastsatte betingelser kan iværksættes af kommissionens enkelte medlemmer eller af de til kommissionen knyttede læger

Da der i det eksisterende regionale epidemiberedskab savnes en repræsentant for regionens sygehusberedskab, foreslås epidemikommissionen udvidet med en repræsentant for det regionale sygehusberedskab, ligesom epidemikommissionen foreslås udvidet med en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter. På baggrund af politireformen foreslås, at det er rigspolitichefen og ikke Justitsministeriet, der udpeger politidirektørerne. Endvidere foreslås kredsen af myndigheder, som er forpligtet til at bistå epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter ifølge loven, udvidet til at omfatte de stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus-, embedslæge- og fødevaremyndigheder, de stedlige told- og skatteforvaltninger samt redningsberedskabet. Endelig foreslås, at Sundhedsstyrelsen udpeger embedslægen, da embedslægerne organisatorisk nu er en del af Sundhedsstyrelsen.

I visse tilfælde, hvor epidemikommissionerne træder sammen, vil der være tale om en hændelse af en sådan karakter, at også de regionale koordinerende stabe under ledelse af politidirektøren træder sammen. I disse regionale koordinerende stabe etableres et planlægningsmæssigt og operativt samarbejde mellem myndigheder med ansvar for opgaver på beredskabsområdet. Epidemikommissionerne bør derfor indgå i et samarbejde med de regionale stabe med henblik på en koordineret opgavevaretagelse.

2.3. Central myndighed

Der er som nævnt ikke i den gældende epidemilov fastlagt nogen centraladministrativ myndighed med ansvar for og kompetence til i fornødent omfang at give vejledning om den regionale sundhedsmæssige indsats, herunder indsats i tilfælde som måtte berøre hele landet eller flere regioner. Såvel arbejdsgruppen som Sundhedsstyrelsen har peget på behovet for at lovfæste en sådan central kompetence. Et af hovedformålene med lovforslaget er derfor at fastlægge en sådan centraladministrativ vejledningskompetence.

Ifølge lovforslaget udpeges medicinaldirektøren som den overordnet ansvarlige og koordinerende myndighed på statsligt niveau. Endvidere foreslås det, at der til at rådgive og bistå medicinaldirektøren udpeges faste repræsentanter for henholdsvis Rigspolitiet, Transport- og Energiministeriet, Beredskabsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Forsvarskommandoen, Fødevarestyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Statens Serum Institut, Danske Regioner, KL, Falcks Redningskorps og Post Danmark, idet disse myndigheder mv. er relevante for det centrale beredskab. Der skønnes ikke at være behov for at formalisere denne kreds af faste rådgivere yderligere i form at nedsættelse af et nationalt råd..

Er der tale om koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger i Danmark, vil regeringens nationale operative stab, der normalt ledes af Rigspolitichefen, træde sammen. Der vil derfor være behov for, at den overordnede ansvarlige og koordinerende myndighed på statsligt niveau vedrørende opgaver i medfør af denne lov indgår i et tæt samarbejde med regeringens nationale operative stab med henblik på en koordineret opgavevaretagelse.

Statens Serum Institut overvåger og analyserer forekomsten af infektionssygdomme m.m. samt formidler data og information herom. Overvågningsopgaven indebærer bl.a., at Statens Serum Institut varetager de statslige systemer for anmeldelsespligtige sygdomme i henhold til bekendtgørelser og retningslinjer. Statens Serum Institut varetager desuden overvågning som følge af bl.a. EU-beslutninger og deltager i nationale og internationale overvågningssystemer og samarbejder. På det diagnostiske område er Statens Serum Institut landets centrallaboratorium og tilbyder analyser til sundhedsvæsenet m.fl., både hvad angår rutinediagnostik, specialiserede analyser og referencefunktioner i form af f.eks. teknisk ekspertise og rådgivning. Statens Serum Institut indgår i det operationelle beredskab i forbindelse med udbrud af overførbare sygdomme. Beredskabet kan bl.a. aktiveres ved uventede ophobninger og større sygdomsudbrud eller mistanke herom. I sådanne situationer omfatter beredskabet f.eks. epidemiologiske udredninger og diagnostisk ekspertise, herunder for sjældent forekommende sygdomme. Statens Serum Institut informerer, rådgiver og bistår sundhedsvæsenet, myndigheder m.fl. på områder der vedrører instituttets opgaver.

Til styrkelse af indsatsen på centralt hold er der i 2001 på Statens Serum Institut oprettet et særligt Center for Biologisk Beredskab. Centret har til opgave på centralt hold at udvikle specialiseret ekspertviden om biologiske kampstoffer samt koordinere instituttets beredskabsindsats mod biologisk terror, herunder på døgnbasis forestå trusselsvurdering, alarmering, diagnostisk udredning, rådgivning vedrørende afhjælpende modforanstaltninger, spredningsvurdering samt udsendelse af prøvetagnings- og analysehold. Centret skal sikre, at man hurtigt kan påvise eller afvise forekomsten af et biologisk kampstof, idet en sikker og hurtig diagnostik samt en kvalificeret rådgivning og information vil være afgørende for at kunne iværksætte de rigtige foranstaltninger i form af vaccination, behandling med antibiotika, isolation af patienter og rensning af forurenede områder. Det er ligeledes centrets opgave at rådgive de mange forskellige myndigheder og aktører om biologiske våben og bioterrorisme og deltage i det internationale samarbejde på området.

2.4. Andre ændringer

Det foreslås at afskaffe den generelle pligt for skibe og luftfartøjer til at erhverve tilladelse til frit samkvem. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen ikke længere finder det fagligt velbegrundet at opretholde en sådan generel pligt til at erhverve tilladelse til frit samkvem fra skibe og luftfartøjer med personer i land.

Det foreslås videre, at det skal være politiet og ikke som hidtil SKAT, der skal bistå ved overholdelse af konkrete indskrænkninger i frit samkvem fra et skib eller luftfartøj med personer i land, idet denne opgave naturligt henhører under politiet.

Endvidere foreslås at der skabes hjemmel til, at en anden statslig myndighed end SKAT kan varetage myndighedsopgaverne med rottebekæmpelse. Herved åbnes mulighed for at flytte myndighedsopgaven med rottebekæmpelse til en anden myndighed end SKAT, jf. lovens § 4.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Set i forhold til den gældende ordning indebærer lovforslaget ikke nye økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller kommunerne. Det samme gælder i forhold til den lokale, statslige forvaltning, herunder til politidirektører, embedslæger, dyrlæger og skattechefer. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at de nuværende epidemikommissioner, så vidt det er Sundhedsstyrelsen bekendt, aldrig har iværksat tvangsforanstaltninger i henhold til epidemiloven. Kommissionerne har alene afholdt årlige orienterende møder.

Der er ikke umiddelbare økonomiske og administrative konsekvenser knyttet til den formelle etablering af en centraladministrativ myndighed, dels fordi der alene er tale om et beredskab, som skal træde i funktion, hvis biologiske trusler måtte blive varslet eller opstå, dels fordi de berørte centrale myndigheder i kraft af deres almindelige forpligtelser er i løbende kontakt med hinanden vedrørende beredskabet mod smitsomme sygdomme og biologisk terrorisme. Endvidere sikrer finansloven allerede driften af Center for Biologisk Beredskab.

Da det er i relativt få tilfælde, hvor skibe og luftfartøjer meddeles indskrænkninger i frit samkvem, og det i forvejen vil være en politimæssig opgave at påse, at sådanne indskrænkninger overholdes, vil forslaget om at lade politiet, og ikke som hidtil SKAT, bistå ved overholdelse af konkrete indskrænkninger i frit samkvem, ikke medføre øgede økonomiske og administrative konsekvenser for politiet.

Ændringerne i de på liste A og B opførte sygdomme, jf. bemærkningerne til bilaget, vil ikke medføre nye økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller kommunerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende i henhold til lovens § 27 krav på erstatning herfor fra det offentlige. Erstatningerne afholdes i henhold til § 28 af regionerne. Sådanne tab omfatter imidlertid ikke borgernes eventuelle udgifter til vaccinationer m.v., som ordineres med det formål at hindre udbredelse af smitte. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er imidlertid i henhold til allerede eksisterende tekstanmærkning på de årlige finanslove bemyndiget til at optage merbevilling direkte på tillægsbevillingsloven med henblik på at lade Sundhedsstyrelsen afholde udgifter til vaccine m.v. i forbindelse med gennemførelse af vaccination til forebyggelse af meningitisepidemier m.m., når sådanne vaccinationer iværksættes på foranledning af Sundhedsstyrelsen.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været forelagt for Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Justitsministeriet, SKAT, Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Danske Regioner, KL, Foreningen af Politidirektører i Danmark, Falcks Redningskorps, Post Danmark samt Den Almindelige Danske Lægeforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-2

Bestemmelserne er uændrede i forhold til den gældende lov bortset fra, at smitsomme sygdomme er ændret til smitsomme og andre overførbare sygdomme. Om baggrunden for ændringerne henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 1, nr. 3

Bestemmelserne om epidemikommissionens sammensætning og valg af regionale medlemmer til kommissionen er uændrede bortset fra, at der som medlem af kommissionen foreslås udpeget en repræsentant for det regionale sygehusberedskab og en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter. Herudover foreslås at politidirektøren fremover skal udpeges af rigspolitichefen og embedslægen af Sundhedsstyrelsen.

For så vidt angår det statslige niveau indebærer den foreslåede bestemmelse, at medicinaldirektøren i fornødent omfang vejleder epidemikommissionerne. Til at rådgive og bistå medicinaldirektøren udpeges en fast repræsentant for henholdsvis Rigspolitiet, Transport- og Energiministeriet, Beredskabsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Forsvarskommandoen, Fødevarestyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Statens Serum Institut, Danske Regioner, KL, Falcks Redningskorps og Post Danmark.

Til § 1, nr. 4

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus-, embedslæge- og fødevaremyndigheder, de stedlige og told- og skatteforvaltninger samt redningsberedskabet er forpligtet til at bistå epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter ifølge loven. I forhold til den gældende bestemmelse herom er kredsen udvidet med de stedlige miljø- og sygehusmyndigheder samt redningsberedskabet, som indbefatter det kommunale og det statslige regionale redningsberedskab. For så vidt angår bestemmelsen om de stedlige myndigheder bemærkes, at dette for eksempel på miljøområdet omfatter alle myndigheder, der varetager miljøopgaver, uanset karakteren heraf. Der kan på miljøområdet eksempelvis være tale om kommuner, regioner, de statslige miljøcentre under Miljøministeriet samt Miljøstyrelsen. Der er 5 told- og skatteforvaltninger i Danmark, som er placeret i henholdsvis København, Køge, Middelfart, Ålborg og Århus. Det er den i regionen beliggende told- og skatteforvaltning, som bistår epidemikommissionen.

Til den gældende lov svarer i princippet også bestemmelserne om, at epidemikommissionen kan bestemme, at visse af de i loven nævnte foranstaltninger under nærmere fastsatte betingelser kan iværksættes af en af de i § 3 nævnte medlemmer af epidemikommissionen eller af de til kommissionen knyttede læger, og om at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om lægelig bistand til kommissionen.

Til § 1, nr. 5

Med forslaget til § 7, stk. 1 udvides epidemikommissionens beføjelse til at påbyde afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, til også at omfatte et område, hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof, uanset om det infektiøse stof, der formodes at være tale om, er optaget på Liste A eller Liste B. Bestemmelsen giver politiet mulighed for at afspærre en virksomhed eller et område efter en udlægning af biologisk kampstof, før der er optrådt sygdom hos eventuelt eksponerede og alene ud fra en spredningsvurdering baseret på teknisk analyse og for eksempel meteorologiske data. Da et forbud mod offentlig møder i praksis formentlig vil dreje sig om forbud mod større sportsarrrangementer, koncerter m.v. er bestemmelsen ændret i overensstemmelse hermed.

§ 3. For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politidirektør, udpeget af justitsministeriet, en embedslæge, udpeget af embedslægeinstitutionen, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en regionschef udpeget af Told- og Skattestyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Politidirektøren er formand for kommissionen.

Stk. 2. Valget af de regionale medlemmer har virkning for den regionale valgperiode.

» § 3. For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politidirektør udpeget af rigspolitichefen, en embedslæge udpeget af Sundhedsstyrelsen, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning udpeget af den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant for det regionale sygehusberedskab udpeget af regionen, en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter udpeget af Beredskabsstyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Politidirektøren er formand for kommissionen.

Stk. 2. Valget af de regionale medlemmer har virkning for den regionale valgperiode.

Stk. 3. Medicinaldirektøren vejleder i fornødent omfang epidemikommissionerne. Til at rådgive og bistå medicinaldirektøren udpeges en fast repræsentant for henholdsvis Rigspolitiet, Transport- og Energiministeriet, Beredskabsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Forsvarskommandoen, Fødevarestyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Statens Serum Institut, Danske Regioner, KL, Falcks Redningskorps og Post Danmark.«

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Kapitel 4

Foranstaltninger mod smitsomme sygdommes indførelse i landet

§ 4. De statslige told- og skattemyndigheder, politiet, havnevæsenet, luftfartsvæsenet, lodser og stadsdyrlæger er forpligtet til at bistå epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter ifølge denne lov.

Stk. 2 .

4. § 4, stk. 1 affattes således

»De stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus-, embedslæge- og fødevaremyndigheder, de stedlige told- og skatteforvaltninger samt redningsberedskabet er forpligtet til at bistå epidemikommissionen i udøvelsen af dennes pligter ifølge denne lov.«

5. § 7 affattes således

§ 7, stk. 2 indebærer, at foranstaltninger efter stk.1 snarest muligt skal ophæves. Bestemmelsen svarer til gældende ret.

Til § 1, nr. 6

Som en konsekvens af at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte andre overførbare sygdomme, som ikke smitter fra menneske til menneske, men som overføres via det omgivende miljø såsom vand, jord luft, føde og dyr, kan det ikke udelukkes, at også andre forhold end hygiejniske forhold kan indebære en særlig stor risiko for smittespredning. Bestemmelsen er derfor ændret i overensstemmelse hermed.

Bortset herfra er bestemmelsen uændret i forhold til den gældende lov, idet dog smitsomme sygdomme er ændret til smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Til § 1, nr. 7

Bestemmelsen i den gældende lovs § 12 giver alene epidemikommissionen ret til at påbyde, at der efter regler fastsat af Sundhedsstyrelsen skal iværksættes desinfektion af smittede eller smittebærende personer samt af personer, der har været i forbindelse med disse. Derimod er der ingen hjemmel til at rense formodet smittebærende eller til at tilbageholde formodet smittebærende personer med henblik på rensning. Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen udvides til også at omfatte beføjelser til at tilbageholde og rense formodet smittebærende personer, uanset om det infektiøse stof, der formodes at være tale om, er optaget på Liste A eller Liste B. Endvidere foreslås, at tilbageholdelse af den formodet forurenede kan ske ved politiets hjælp, indtil rensning har fundet sted.

En sådan tilbageholdelse kan efter en konkret vurdering have karakter af frihedsberøvelse. I tilfælde, hvor der foreligger en frihedsberøvelse, bør der derfor være adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i lovens § 20. Epidemikommissionen skal give den pågældende vejledning om adgang til domstolsprøvelse, der sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslaget til ændring af lovens § 20).

Bortset herfra er bestemmelsen uændret i forhold til den gældende lov.

Til § 1, nr. 8

For luftfartøjer skal der i dag alene ske underretning til den stedlige epidemikommission, såfremt der under flyvningen er forekommet sygdomstilfælde, som kan være af smitsom natur, eller såfremt andre forhold ombord indebærer fare for udbredelse af sygdom. I sådanne tilfælde må besætning og passagerer ikke forlade lufthavnen, før epidemikommissionens tilladelse foreligger.

Det foreslås, at en lignende ordning kommer til at gælde for skibe. Det foreslås på den baggrund at afskaffe den generelle pligt for skibe og luftfartøjer til at erhverve tilladelse til frit samkvem samt at overlade til politiet efter anmodning at bistå ved overholdelse af konkrete indskrænkninger i frit samkvem fra et skib eller luftfartøj med personer i land.

Til § 1, nr. 9

Med den foreslåede ændring får ministeren adgang til også at fravige bestemmelserne i lovens §§ 13 og 14 for skibe og luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande. Baggrunden herfor er, at smitterisikoen varierer stærkt i forhold til, hvorfra skibe og fly ankommer. Det vil derfor være forsvarligt og rationelt at give mulighed for at lempe administrative kontrolforanstaltninger i forbindelse med skibes og luftfartøjers ankomst til Danmark fra visse nærmere angivne lande. Bestemmelse herom agtes truffet i den udstrækning, Sundhedsstyrelsen ud fra en sundhedsfaglig vurdering finder, at der ikke er nærliggende fare for, at smitte overføres til Danmark, eksempelvis ved skibs- og flyankomster fra EU- og EØS-lande og Nordamerika. Sådanne lempelser er optaget som en mulighed i artikel 37 og 38 i WHO’s internationale sundhedsregulativ (IHR).

Bortset herfra er bestemmelsen uændret i forhold til den gældende lov.

Til § 1, nr. 10

Med forslaget skabes der hjemmel til, at en anden statslig myndighed end SKAT kan varetage myndighedsopgaverne med rottebekæmpelse. Herudover er bestemmelsen uændret i forhold til gældende lov.

Til § 1, nr. 11

Da pålæg i henhold til lovforslagets § 12 kan have karakter af frihedsberøvelse, foreslås det, at epidemikommissionens pligt til at vejlede om adgang til domstolsprøvelse udvides til at omfatte pålæg givet i medfør af § 12. Om baggrunden for den foreslåede ændring henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Til § 1, nr. 12

Det foreslås, at Sundhedsstyrelsen, og ikke indenrigs- og sundhedsministeren, kan fastsætte regler om skolers og institutioners forhold i tilfælde af smitsomme og andre overførbare sygdomme, hvorved bestemmelsen bringes i overensstemmelse med § 25, hvorefter det er Sundhedsstyrelsen, der kan fastsætte regler om, hvilke personer eller grupper af personer, der skal tuberkuloseundersøges. Bestemmelsen er i øvrigt uændret i forhold til den gældende lov bortset fra, at smitsomme sygdomme er ændret til smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Til § 1, nr. 13

I den gældende epidemilov er listen over de alment farlige sygdomme – liste A - opført med dansk, latinsk og international betegnelse. I lovforslagets liste er de alment farlige sygdomme opført med den danske og den internationale betegnelse, hvilket anses for tilstrækkeligt. Herudover er sygdommene plettyfus, tilbagefaldsfeber og spedalskhed fjernet, da de er meget lidt relevante under danske forhold. Difteri er flyttet fra liste A til liste B, da der i Danmark ses enkeltstående tilfælde med års mellemrum med iværksættelse af foranstaltninger til følge, og befolkningen som helhed er beskyttet via børnevaccinationsprogrammet. Herudover er listen uændret i forhold til gældende liste.

Indenrigs- og Sundhedsministeren har fortsat bemyndigelse til efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen at foretage ændringer i listen samt opstille nye lister, jf. loven § 2, stk. 2.

Til § 1, nr. 14

Som for de alment farlige sygdomme, nævnt under § 1, nr. 14, er listen over de øvrige smitsomme sygdomme – liste B - opført med dansk, latinsk og international betegnelse. I lovforslagets liste, som udover de øvrige smitsomme sygdomme også omfatter andre overførbare sygdomme, er sygdommene opført med den danske og den internationale betegnelse, hvilket anses for tilstrækkeligt.

Af nye smitsomme og andre overførbare sygdomme opført på liste B er udover difteri medtaget pandemisk influenza, mæslinger, miltbrand, botulisme, fugleinfluenza, MRSA-infektion/kolonisation, infektion med VTEC inklusiv sygdommen HUS og ophobning af alvorlig sygdom af formodet mikrobiologisk oprindelse, hvor agens er ukendt. I alle tilfælde iværksættes forebyggende foranstaltninger. Miltbrand er i naturlig form næppe relevant i Danmark, men begrundelsen er de faktiske bioterrorhændelser i 2001. Truslen om bioterror gælder også for botulisme, der dog også af og til opstår som fødevarebåren sygdom. Pandemisk influenza er medtaget på liste B, idet der herved bliver adgang til at iværksætte foranstaltninger efter lovens § 10 i tilfælde af en pandemisk influenza, som optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse eller i øvrigt indebærer en særlig stor risiko for smittespredning. Forslaget om at optage ophobning uden kendt agens på liste B er i overensstemmelse med de fremtidige IHR bestemmelser. Endvidere viser erfaringen med SARS (og andre »nye sygdomme«), at der går et stykke tid før agens er kendt, men hvor det kan have endog meget stor værdi at iværksætte smittebegrænsende foranstaltninger. Sygdomsafgrænsningen kan omfatte sygdomme, der opstår på baggrund af såvel utilsigtede som tilsigtede hændelser. Overførsel til liste A vil kræve ekstra overvejelse i en konkret situation.

Indenrigs- og Sundhedsministeren har fortsat bemyndigelse til efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen at foretage ændringer i listen samt opstille nye lister, jf. loven § 2, stk. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2008. Der vil samtidig med ikrafttræden af loven blive udarbejdet en ny bekendtgørelse om lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. For Færøernes vedkommende kan loven – helt eller delvis – sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. For Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte regler indenfor sundhedslovgivningen overgået til hjemmestyrets myndigheder, jf. § 1 i lov nr. 369 af 16. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland. Ønsker Grønlands Hjemmestyre regler af tilsvarende indhold gennemført i Grønland, må dette ske ved landstingsforordning.

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 7. Epidemikommissionen kan påbyde, at et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, afspærres, således at samkvem med omgivelserne i fornødent omfang forhindres, ligesom kommissionen kan forbyde, at der afholdes offentlige møder i området. Sådanne foranstaltninger skal dog snarest muligt på ny ophæves.

» § 7. Epidemikommissionen kan påbyde, at et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof, afspærres, således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang, ligesom kommissionen kan forbyde, at der afholdes offentlige arrangementer og lignende i området.

Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 skal snarest muligt ophæves.

§ 10. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jfr. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når eksisterende hygiejniske forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

§ 10. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jfr. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når eksisterende hygiejniske forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

6. I § 10, 2. pkt., ændres »eksisterende hygiejniske« til: »andre«.

7. § 12 affattes således

§ 12. Epidemikommissionen kan påbyde, at der efter regler fastsat af Sundhedsstyrelsen skal iværksættes desinfektion af smittede eller smittebærende personer samt af personer, der har været i forbindelse med disse. Kommissionen kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler m.v.

Stk. 2. Kommissionen kan efter forhandling med Sundhedsstyrelsen endvidere iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang for at hindre, at smitte udbredes.

» § 12. Epidemikommissionen kan påbyde, at der skal iværksættes rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof. Kommissionen kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler m.v.

Stk. 2. Efterkommes påbuddet i stk. 1, 1. pkt., ikke, kan politiet efter anmodning tilbageholde den formodet forurenede, indtil rensning har fundet sted.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.

Stk. 4. Epidemikommissionen kan efter forhandling med Sundhedsstyrelsen endvidere iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang for at hindre, at smitte udbredes.«

8. § 14 affattes således

§ 14. Fra et skib eller luftfartøj må der ikke ske samkvem med personer i land, før epidemikommissionen eller den, kommissionen har bemyndiget hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem. Når det er muligt, skal en sådan tilladelse meddeles over radio.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder påser, at tilladelse til frit samkvem er meddelt. Sundhedsministeren kan dog bestemme, at kontrollen skal udøves af en anden myndighed.

» § 14. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, i hvilket omfang der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske samkvem med personer i land, før epidemikommissionen eller den, kommissionen har bemyndiget hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem.

Stk. 2. Politiet yder efter anmodning bistand med henblik på at sikre overholdelsen af bestemmelser om, at der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske samkvem med personer i land.«

§ 15. Sundhedsministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 13 og 14 kan fraviges for skibe og luftfartøjer, der går i regelmæssig rutefart, samt for lodsbåde, fiskerbåde og andre mindre fartøjer.

Stk. 2 .

9. § 15, stk. 1, affattes således

»Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at §§ 13 og 14 kan fraviges for skibe og luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande eller går i regelmæssig rutefart, samt for lodsbåde, fiskerbåde og andre mindre fartøjer.«

§ 18....

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hindre, at rotter eller andre gnavere fører smitte fra en sygdom, der er omfattet af denne lov, ind eller ud af landet. I de i 1. pkt. nævnte regler kan sundhedsministeren fastsætte, at en statslig told- og skattemyndighed kan lade nærmere bestemte praktiske foranstaltninger, som epidemikommissionen i medfør af § 4 måtte have pålagt den statslige told- og skattemyndighed at bistå med, udføre ved autoriseret rottebekæmper.

10. § 18, stk. 2, 2. pkt ., affattes således

»I de i 1. pkt. nævnte regler kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte, at SKAT eller en anden statslig myndighed kan lade nærmere bestemte praktiske foranstaltninger, som epidemikommissionen i medfør af § 4 måtte have pålagt den pågældende myndighed at bistå med, udføre ved autoriseret rottebekæmper.«

§ 20. Ved pålæg i medfør af §§ 5, 6, 7 og 16, som har karakter af frihedsberøvelse, og ved afslag på anmodning om ophævelse af sådanne pålæg giver epidemikommissionen den pågældende vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

11. I § 20, 1. pkt ., indsættes efter »7«: », 12«.

§ 22. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om skolers og institutioners forhold i tilfælde af smitsomme sygdomme. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse på skoler og institutioner.

§ 22. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om skolers og institutioners forhold i tilfælde af smitsomme sygdomme. Sådanne regler kan udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse på skoler og institutioner.

12. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 23. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om indførsel, forhandling, udlevering, bearbejdning, opbevaring og udførsel af smitstof, der stammer fra en smitsom sygdom, som er omfattet af denne lov.

Bilag

13. Lovens bilag 1 affattes således

Liste A

»Liste A – Alment farlige sygdomme jf. lovens § 2, stk.1

Til alment farlige sygdomme henregnes følgende sygdomme

Sygdomsbetegnelse

Dansk / Latinsk / International betegnelse

Dansk / International

Kopper / Variola / smallpox

Kopper / Smallpox

Plettyfus / Typhus exanthematicus / Typhus fever

Svær akut respiratorisk syndrom (SARS) /

Tilbagefaldsfeber / Febri recurrens / Relapsing fever

Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS)

Pest / Pestis / Plague

Viral hæmorhagisk feber (Ebola, Lassa og Marburg) /

Spedalskhed / Lepra / Leprosy

Viral hemorrhagic fevers (Lassa-fever, Ebola viral disease, Marburg viral disease)

Marburg-sygdom / / Marburg virus disease

Pest / Plague«

Lassa-feber / / Lassa fever

Ebola-sygdom / / Ebola virus disease

Difteri / Diphteria / Diphteria

Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS) / ... /

Severe Acute Respiratory Syndrome

§ 26. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om lægernes og embedslægernes medvirken i bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Bilag

14. Lovens bilag 2 affattes således

Liste B

Til øvrige smitsomme sygdomme henregnes følgende sygdomme

»Liste B – Øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme jf. lovens § 2, stk.1

Sygdomsbetegnelse

Dansk / Latinsk / International betegnelse

Dansk / International

Kolera / Cholera asiatica / Cholera

Difteri / Diphtheria

Tyfus / Febris typhoidea / Typhoid fever

Kolera / Cholera

Paratyfus / Febris paratyphoidea / Paratyphoid fever

Tyfus / Typhoid fever

Salmonellainfektioner / Salmonellosis / Salmonellosis

Paratyfus / Paratyphoid fever

Bacillær dysenteri / Dysenteria bacterialis / Shigellosis

Shigellose /Shigellosis

Polio / Poliomyelitis anterior acuta / Poliomyelitis

Polio / Poliomyelitis

Meningokokmeningitis / Meningitis cerebrospinalis / Meningococcal meningitis

Meningokoksygdom / Meningococcal disease

Meningokok-sepsis / Sepsis meningococcica / Meningococcal septicemia

Tuberkulose / Tuberculosis

Tuberkulose / Tuberculosis / Tuberculosis

Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) / Hepatitis A

Epidemisk gulsot / Hepatitis epidemica / Hepatitis A

Salmonella-infektioner / Salmonellosis

Miltbrand / Anthrax

Mæslinger / Measles

Botulisme / Botulism

Influenza, præpandemisk alarmperiode /Influenza, pandemic alert period

Fugleinfluenza / Avian flu

MRSA-infektion/kolonisation / MRSA-infection/carriage

Verocytotoksinproducerende E.coli (VTEC)-infektion / Verocytotoxin producing E.coli infection

Ophobning af alvorlig sygdom af ukendt årsag1) / Outbreak of serious disease of unknown cause

1) Kræver indstilling fra Sundhedsstyrelsen«.

§ 27. Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Stk. 2 .

3. § 3 affattes således

Fremsat den 25. januar 2007 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod

smitsomme sygdomme

(Lovens anvendelsesområde og central vejledningskompetence m.v.)