Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) (200612L00115) | DK

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

Bilag 1 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. oktober 2005, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3 , ændres »§§ 46-49« til: »kapitel 6«.

2. Efter § 3 indsættes

» § 3 a. Ved en bidragsdefineret pensionsordning forstås en pensionsordning, hvor pensionsbidragene fastsættes på forhånd, og hvor pensionsydelserne derefter beregnes ud fra disse bidrag.

Stk. 2. Ved en ydelsesdefineret pensionsordning forstås en pensionsordning, hvor pensionsydelserne fastsættes på forhånd, og hvor pensionsbidragene derefter beregnes ud fra disse ydelser.

Stk. 3. Ved en sponsorvirksomhed forstås en virksomhed, som pensionskassen er tilknyttet.«

3. Efter § 11 indsættes

» § 11 a. En pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden. Udbetalingen forudsætter, at

1) generalforsamlingen med tiltrædelse af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer træffer beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden, eller at pensionskassens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at bestyrelsen kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden,

2) beslutningen træffes i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten, og

3) pensionskassen efter udbetalingen som minimum har et kapitalgrundlag, der opfylder de regler, Finanstilsynet fastsætter efter stk. 4.

Stk. 2. Hvis en pensionskasses vedtægter kun kan ændres med godkendelse fra en anden myndighed, kræver en beslutning på generalforsamlingen efter stk. 1, nr. 1, samme godkendelse som en vedtægtsændring.

Stk. 3. En pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan træffe beslutning om midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidragsbetaling, hvis

1) pensionskassens pensionsregulativ eller vedtægter indeholder en bestemmelse om, at pensionskassen kan træffe beslutning om, at sponsorvirksomhedens bidrag i en periode kan nedsættes i forhold til det fastsatte bidrag (suspension), og

2) pensionskassen efter suspension som minimum har et kapitalgrundlag, der opfylder de regler, Finanstilsynet fastsætter efter stk. 4.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om det kapitalgrundlag, som pensionskassen som minimum skal opfylde efter udbetaling i medfør af stk. 1 eller suspension i medfør af stk. 3.«

4. § 12 affattes således

»§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde

1) De i henhold til § 11, nr. 1-4, vedtagne vedtægtsbestemmelser.

2) Regler for pensionstilsagnenes størrelse og regulering samt deres beregning og udbetaling.

3) Regler for medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen, herunder størrelsen af, eller reglerne for beregning af, udtrædelsesgodtgørelse og hvilende pension.

4) Regler for pensionsbidrag.

5) Regler for medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.«

5. § 13 affattes således

»§ 13. Pensionskassens tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

1) de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

2) grundlaget for beregning af pensionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pension,

3) regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen,

4) principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser,

5) regler for, hvornår medlemmerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene,

6) grundlaget for beregning af pensionshensættelser og

7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om, at anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.«

6. § 17 affattes således

» § 17. Oplysninger, der anmeldes efter § 13, stk. 1, nr. 1-5, skal være betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen.

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.

Stk. 3. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af bidrag, udtrædelsesgodtgørelser og hvilende pension, skal vælges med forsigtighed. De beregningselementer, der lægges til grund ved beregning af pensionshensættelser, skal være i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 44 f.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte krav.

Stk. 5. Hvis kravene i stk. 1-3 eller i regler udstedt i medfør af stk. 4 og § 44 f ikke er opfyldt, påbyder Finanstilsynet pensionskassen at foretage de fornødne ændringer. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for pensionskassens efterkommelse af sådanne påbud.«

7. § 21, nr. 1 , affattes således

»1) indholdet af pensionskassers vedtægter og pensionsregulativ,«

8. § 21 a, stk. 1 , affattes således

» § 21 a. En pensionskasse skal have

1) effektive former for virksomhedsstyring,

2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,

5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, pensionskassen er eller kan blive udsat for,

6) de ressourcer, der er nødvendige for den rette udøvelse af dens virksomhed, og skal anvende disse hensigtsmæssigt,

7) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

8) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

9) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.«

9. I § 32 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Årets overskud og pensionskassens reserver, herunder akkumuleret overskud, kan dog på de i § 11 a angivne betingelser anvendes ved udbetaling af midler til sponsorvirksomheden eller midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidrag.«

10. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Årsrapport m.v.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. oktober 2005, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 2

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 17, stk. 1, nr. 5, udgår »eller«.

2. I § 17, stk. 1, nr. 6, ændres »ophør.« til: »ophør, eller«.

3. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

»7) at der kan ske udbetaling af midler fra en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger til arbejdsgiveren, jf. § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller i forbindelse med en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.«

4. I § 29, stk. 1 , indsættes efter 2. pkt.

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 7, til selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.«

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 2, stk. 3 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 2, stk. 3

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, §§ 46-49 og kapitel 8 i denne lov.

1. I § 2, stk. 3 , ændres »§§ 46-49« til: »kapitel 6«.

2. Efter § 3 indsættes

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 2

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. november 2007.

Stk. 3. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 4. § 2, nr. 4, har virkning for udbetalinger, der sker den 1. juli 2007 eller senere.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,

2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,

3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død, og

4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til pension uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers medlemsrettigheder.

» § 3 a. Ved en bidragsdefineret pensionsordning forstås en pensionsordning, hvor pensionsbidragene fastsættes på forhånd, og hvor pensionsydelserne derefter beregnes ud fra disse bidrag.

Stk. 2. Ved en ydelsesdefineret pensionsordning forstås en pensionsordning, hvor pensionsydelserne fastsættes på forhånd, og hvor pensionsbidragene derefter beregnes ud fra disse ydelser.

Stk. 3. Ved en sponsorvirksomhed forstås den virksomhed, som pensionskassen er tilknyttet.«

3. Efter § 11 indsættes

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 4 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er primært at gøre loven tidssvarende. Som et led i det fortsatte arbejde med at harmonisere og forenkle lovgivningen på det finansielle område, indeholder forslaget endvidere bestemmelser, der bidrager til, at regelgrundlaget for firmapensionskasser i videst muligt omfang tilnærmes regelgrundlaget for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Dermed undgås, at reguleringen fører til en skævvridning af konkurrencen mellem livsforsikringsselskaber (livsforsikringsaktieselskaber og tværgående pensionskasser) og firmapensionskasser.

Karakteristisk for firmapensionskasser er, at medlemskredsen er begrænset til de ansatte i en bestemt privat virksomhed eller i en virksomhed, der er koncernforbundet med denne. Medlemskredsen i tværgående pensionskasser består derimod af personer med en bestemt uddannelse, uanset hvor de er ansat, eller personer knyttet til en bestemt branche.

Ved udgangen af 2005 var der 42 firmapensionskasser med i alt 19.066 medlemmer. Firmapensionskassernes aktiver udgjorde 42,5 mia. kr. Til sammenligning var der ved udgangen af 1987, hvor den seneste større revision af lov om tilsyn med firmapensionskasser fandt sted, 121 firmapensionskasser med i alt 40.778 medlemmer. Firmapensionskassernes aktiver udgjorde på dette tidspunkt godt 21 mia. kr.

Branchen har på forskellig vis udtrykt ønske om mere grundlæggende ændringer af den gældende lov. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmodede på den baggrund i sommeren 2005 Finanstilsynet om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge hensigtsmæssigheden af den gældende lov samt fremkomme med forslag til eventuelle ændringer af loven. Udvalgsarbejdet skulle bygge på den forudsætning, at den grundlæggende regel i loven om, at alle pensionstilsagn skal afdækkes enten i en pensionskasse eller i et livsforsikringsselskab, bibeholdes.

Udvalget skulle særligt overveje følgende

– Betydningen af sponsorvirksomhedernes garantier over for pensionskasserne, herunder fordele og ulemper ved at indføre en sondring mellem pensionskasser med forskellige typer garanti, og om der i givet fald skal indføres forskellige krav til basiskapital, kernekapital m.v. for pensionskasser med forskellige typer garanti.

– I hvilket omfang de aftaleretlige bestemmelser i loven bør udgå.

– Muligheden for på visse betingelser at tilbageføre et eventuelt akkumuleret overskud i en pensionskasse til sponsorvirksomheden.

– Reguleringen af og baggrunden for udtrædelsesgodtgørelse.

– Behovet for en mere gennemgribende revision af bestemmelserne om overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning.

Udvalget afgav sin rapport om udvalgets undersøgelser og overvejelser i efteråret 2006. Udvalgets medlemmer har ikke været enige på alle punkter. De forslag, som i dette lovforslag fremsættes på baggrund af rapporten, er således ikke nødvendigvis udtryk for, at udvalget som helhed har støttet dem. Udvalgets arbejde er udmøntet i dette lovforslag om ændring af reglerne om tegningsgrundlag og beregning af udtrædelsesgodtgørelser, mulighed for sponsorvirksomheden for at få udbetalt overskydende penge fra pensionskassen, konkretisering af reglerne for at få suspenderet sponsorvirksomhedens bidragsbetaling, samt en grundlæggende modernisering af den gældende lovs bestemmelser om overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning. Arbejdsgiversiden er uenig i udformningen af forslaget om udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden og konkretiseringen af reglerne for suspension af bidrag fra sponsorvirksomheden. Arbejdsgiversiden finder, at forslaget begrænser sponsorvirksomheden. Arbejdstagersiden er principielt modstander af udbetaling af overskud, men kan acceptere denne mulighed, således som forslaget er udformet.

Herudover indeholder forslaget en omskrivning og enkelte ændringer af regnskabsreglerne, investeringsreglerne samt en ny affattelse af § 21 a om de organisatoriske krav til pensionskassen, så de bringes i overensstemmelse med reglerne for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Da der er tale om talrige og indholdsmæssigt væsentlige ændringer af kapitlerne 5, 6 og 8, indeholder lovforslaget ud fra et brugerhensyn bl.a. forslag til nye affattelser af disse kapitaler i deres helhed.

De foreslåede nye regler om årsrapporter i lovens kapitel 5 er udformet, så de i videst muligt omfang svarer til reglerne om årsrapporter i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed. Det er tanken, at den eksisterende bekendtgørelse om firmapensionskassers årsregnskaber, der er fra 1989, skal moderniseres i forlængelse af denne ændring af lovens overordnede regler om årsrapporter.

2. Indhold

2.1. Tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelse

Det foreslås, at reglerne om tegningsgrundlag og beregning af udtrædelsesgodtgørelser ændres væsentligt for pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger. Det foreslås, at bindingen til det såkaldte ækvivalensprincip ophæves for denne type af pensionsordninger. Ækvivalensprincippet indebærer, at kapitalværdien af pensionstilsagnet balancerer med kapitalværdien af de løbende bidrag. Tegningsgrundlaget angiver sammenhængen mellem de pensioner, som pensionskassen har lovet, og de bidrag, som skal indbetales til pensionskassen, således at der er penge nok i pensionskassen til at udbetale de lovede pensioner. Tegningsgrundlaget fastsætter i dag også det beløb, som et medlem får udbetalt, hvis medlemmet udtræder af pensionskassen, f.eks. i forbindelse med jobskifte. Den foreslåede ændring af reglerne indebærer, at størrelsen af bidragene og mindstebeløbet ved udtræden af pensionskassen kommer bedre i overensstemmelse med de til enhver tid gældende markedsforhold. Derved bringes reglerne i bedre overensstemmelse med den gældende lovs bemærkninger om, at et udtrædende medlem principielt skal have mulighed for at retablere sin pensionsmæssige status i en ny pensionsordning.

2.2. Udbetaling til sponsorvirksomheden af et eventuelt overskud i pensionskassen og midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidragsbetaling

Det foreslås, at der gives mulighed for udbetaling fra pensionskassen af overskud til sponsorvirksomheden og midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidragsbetaling efter de samme regler, som gælder for fordeling af bonus i løbet af året for livsforsikringsselskaber, der har anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser. En sponsorvirksomhed er den eller de virksomheder, hvis ansatte har en pensionsordning i pensionskassen. Pensionskassens medlemmer er de pågældende ansatte og tidligere ansatte.

Efter de gældende regler må et overskud kun bruges til at forhøje pensionstilsagnene. Dette gælder, uanset om der er overdækning i pensionskassen. Ved overdækning forstås, at der er midler, der hverken udgør hensættelser eller nødvendigt kapitalgrundlag. Sådanne overskydende midler, som f.eks. kan hidrøre fra en særlig gunstig værditilvækst i pensionskassens aktiver, kan alene udbetales til sponsorvirksomheden ved opløsning af pensionskassen.

I dag følger reglerne om suspension ikke direkte af loven. Suspension kan dog finde sted i henhold til fortolkningen af loven. Ud fra et brugerhensyn foreslås det, at betingelserne for suspension fremgår direkte af loven.

2.3. Regnskabsregler

Det foreslås, at regnskabsreglerne affattes, så reglerne – herunder systematikken i reglerne – i vidt omfang svarer til systematikken i lov om finansiel virksomhed. Dermed bringes reglerne i overensstemmelse med de tilsvarende regler for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

2.4. Investeringsregler

Det foreslås, at investeringsreglerne affattes, så reglerne – herunder systematikken i reglerne – i vidt omfang svarer til systematikken i lov om finansiel virksomhed. Dermed bringes reglerne i overensstemmelse med de tilsvarende regler for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

2.5. Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning

Reglerne om overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning foreslås ændret og omstruktureret, så de i videst muligt omfang svarer til de tilsvarende regler i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås som noget nyt, at der kan ske fusion og spaltning af pensionskasser. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges på den baggrund til at fastsætte regler, så aktieselskabslovens relevante regler om fusion og spaltning med de nødvendige tilpasninger kan finde anvendelse i forbindelse med fusion og spaltning af firmapensionskasser.

2.6. Pensionskassens organisation og virksomhedsstyring

De gældende regler om pensionskassens organisation m.v. foreslås tydeliggjort, så reglerne svarer til de krav, der stilles til andre finansielle virksomheder.

2.7. Lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

Udbetaling af overskud til arbejdsgiveren i medfør af den foreslåede regel om udbetaling til sponsorvirksomheden, vil efter de gældende skatteregler som udgangspunkt skulle afgiftsberigtiges med 60 pct. Dette skal sammenholdes med, at udbetalinger til virksomheden, der finder sted, fordi det sidste medlem er afgået ved døden, alene afgiftsberigtiges med 40 pct. Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningsloven, så afgiften på 40 pct. også gælder udbetaling af overskud efter den foreslåede regel. Der foretages desuden enkelte konsekvensændringer af pensionsbeskatningsloven som følge af den foreslåede regel.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget, hvorefter udbetaling af overskud til arbejdsgiveren skal afgiftsberigtiges med 40 pct., vil i forhold til en afgiftsberigtigelse på 60 pct. i visse tilfælde efter de gældende regler indebære en lempelse for arbejdsgiveren. Da udbetalinger til arbejdsgiveren, der finder sted som følge af, at det sidste medlem er afgået ved døden, allerede i dag afgiftsbelægges med 40 pct., vil forslaget alene bevirke en fremrykkelse af provenuet fra disse firmapensionskasser, såfremt de har egentlige overskud at udbetale til arbejdsgiveren. Det er ikke muligt at kvantificere, hvad det yderligere omfang af udbetalinger af overskud, som vil finde sted, vil være, men det vurderes at være forholdsvis begrænset. De samlede provenumæssige konsekvenser af lovforslagets ændringer skønnes på denne baggrund at være beskedne.

Lovforslaget indebærer ikke herudover økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Muligheden for at anvende et fælles tegnings- og hensættelsesgrundlag vil give pensionskasserne en stor administrativ lettelse. I dag anvender de fleste pensionskasser flere tegningsgrundlag og (mindst) ét hensættelsesgrundlag, hvilket administrativt er meget byrdefuldt.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at sponsorvirksomhederne kan få frigjort nogle midler, som ikke tidligere har kunnet frigøres. Det er usikkert, hvor mange af de pensionskasser, der opfylder betingelserne for udbetaling, der kan få den nødvendige tilslutning fra kassens medlemmer til at vedtage en bestemmelse i vedtægterne, der giver adgang til, at bestyrelsen kan træffe beslutning om udbetaling af overskydende midler.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Danske Andelsskasser, Dansk Byggeri, Dansk Metalarbejderforbund, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans & Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HTS Arbejdsgiverforeningen, HTSI, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, IT-Branchen, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, Københavns Fondsbørs A/S, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS), Personalestyrelsen, PostDanmark, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regnskabsrådet, Revifora, Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Socialministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, TDC A/S, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen A/S, Western Union og Økonomistyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Beskedent provenutab for staten

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ja. Mulighed for, at sponsorvirksomhederne kan få udbetalt overskydende midler fra pensionskasserne.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ja. Muligheden for at anvende et fælles tegnings- og hensættelsesgrundlag vil give pensionskasserne en stor administrativ lettelse.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvens som følge af forslaget til ny affattelse af kapitel 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indføjes definitioner af nogle grundlæggende begreber. Begreberne er allerede i dag en del af den terminologi, der anvendes i forbindelse med firmapensionskasser. De manglende klare definitioner i den gældende lov har ført til forvirring og forveksling af begreberne. Med de foreslåede definitioner mindskes risikoen herfor.

Alle firmapensionskassers pensionsordninger kan opdeles i bidragsdefinerede og ydelsesdefinerede pensionsordninger.

I stk. 1 defineres en bidragsdefineret pensionsordning som en pensionsordning, hvor pensionsbidragene fastsættes på forhånd (f.eks. til en bestemt procentdel af medlemmets løn eller til et fast beløb), og hvor pensionsydelserne derefter beregnes ud fra disse bidrag.

I stk. 2 defineres en ydelsesdefineret pensionsordning som en pensionsordning, og hvor pensionsydelserne fastsættes på forhånd (f.eks. til en vis procentdel af medlemmets løn), og hvor pensionsbidragene derefter beregnes ud fra disse ydelser.

I stk. 3 defineres sponsorvirksomhed som en virksomhed, som pensionskassen er tilknyttet. Det er de ansatte og tidligere ansatte i en sponsorvirksomhed, som er medlemmer af den tilknyttede pensionskasse. En firmapensionskasse kan have flere sponsorvirksomheder inden for samme koncern. Firmapensionskassen afdækker sponsorvirksomhedens aftale om pension med arbejdstagerne i sponsorvirksomheden. Firmapensionskassens medlemmer er de pågældende ansatte og tidligere ansatte i sponsorvirksomheden. Firmapensionskassen ejes af medlemmerne som kollektiv. Sponsorvirksomheden indbetaler de aftalte pensionsbidrag til firmapensionskassen og udpeger typisk hovedparten af bestyrelsen for pensionskassen. Sponsorvirksomheden er ikke medlem af pensionskassen og dermed ikke medejer.

Til nr. 3

Efter reglerne i den gældende lov kan der ikke udbetales midler fra en pensionskasse til sponsorvirksomheden, uanset om der måtte være flere midler i kassen ud over de nødvendige pensionsmæssige hensættelser og det i loven fastsatte kapitalkrav. Et sådant overskud, som f.eks. kan hidrøre fra en særlig gunstig værditilvækst i pensionskassens aktiver, kan i dag alene udbetales til sponsorvirksomheden ved opløsning af pensionskassen.

I pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan der opbygges et stadigt større overskud, da overskuddet normalt ikke udloddes til medlemmerne i form af bonus. Overskud kan bl.a. opstå som følge af store afkast på aktiverne, der overstiger væksten i pensionshensættelserne. Det kan også skyldes, at sponsorvirksomheden har indbetalt et eller flere ekstraordinære bidrag for at sikre pensionshensættelserne i perioder med lavt renteniveau, hvorefter renteniveauet er steget. I perioder med højere rente reduceres pensionshensættelserne.

Efter det gældende § 13, nr. 1, skal alle pensionskasser bl.a. anvende et beregningsgrundlag til fastsættelse af sammenhængen mellem ydelser og bidrag (tegningsgrundlaget).

Formålet med tegningsgrundlaget er at fastsætte sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn således, at der er stor sikkerhed for, at en pensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet. I henhold til lovens § 17, stk. 1, skal det tekniske grundlag m.v., herunder tegningsgrundlaget, være rimeligt og betryggende.

Bemærkningerne til lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser, jf. bl.a. punkt 6, nr. 3, i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 17, fastslog desuden, at det – ligesom for pensionskasser med bidragsdefinerede pensionsordninger – skulle gælde for pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, at sammenhængen mellem bidraget og pensionstilsagnet skulle følge det såkaldte ækvivalensprincip. Formålet var at sikre en lødig, jævnt opbygget afdækning af pensionstilsagnet. Finanstilsynet har i medfør af lovens § 21, nr. 1, fastsat nærmere regler til sikring af, at tegningsgrundlaget er betryggende. De nævnte regler fastsætter, at tegningsgrundlagets elementer skal vælges med forsigtighed.

I pensionskasser med bidragsdefinerede pensionsordninger fører dette forsigtighedsprincip til, at pensionstilsagnets størrelse begrænses. Da pensionsbidraget er fastsat på forhånd, uafhængigt af tegningsgrundlaget, følger det af ækvivalensprincippet, at jo forsigtigere tegningsgrundlaget er, jo mindre bliver pensionstilsagnet. I pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger fører princippet omvendt til, at der fastsættes et bidrag, der er i overkanten, for at give betryggende sikkerhed for de lovede pensionsydelser. Det skyldes, at det her er pensionsydelserne, der er fastsat på forhånd. Forsigtighedsprincippet forventes at føre til, at der opbygges en buffer i alle pensionskasser, uanset hvilken type ordning der er tale om.

I pensionskasser med bidragsdefinerede pensionsordninger anvendes en del af den opbyggede buffer som udgangspunkt løbende til udlodning af bonus til medlemmerne. Bufferen holdes derved nede på et passende niveau. I pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger har medlemmerne derimod som udgangspunkt ikke krav på bonus. I disse pensionskasser reduceres bufferen således ikke løbende ved udlodning af bonus. En eventuelt aftalt regulering af pensionstilsagnene i pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger er indregnet direkte i tegningsgrundlaget og giver derfor heller ikke anledning til reduktion af den opbyggede buffer. Tværtimod vil en indregnet regulering bidrage til opbygningen af en endnu større buffer, fordi tegningsgrundlagets elementer, som nævnt, skal vælges med forsigtighed.

I henhold til det gældende § 32, stk. 3, må udlodning af overskud normalt kun ske i form af forhøjelse af pensionstilsagnene. Da der som ovenfor nævnt typisk ikke udloddes bonus i pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, forventes forsigtighedsprincippet som udgangspunkt at føre til, at der over tid opbygges en stadig større og uforholdsmæssig stor buffer i disse pensionskasser.

Overskuddet i pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan dog også i dag anvendes til at suspendere eller nedsætte bidragsbetalingen for en periode eller til generelt at nedsætte de fremtidige bidrag ved at forhøje pensionshensættelserne svarende hertil. Suspension og nedsættelse af bidragene kan dog kun anvendes til at reducere en eventuel buffer i kasser med tjenestegørende medlemmer, da der kun betales bidrag for tjenstgørende medlemmer. Pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der alene har pensionister, har ikke mulighed for at reducere bufferen ved bidragssuspension.

Det foreslås på baggrund af ovenstående i stk. 1 , at en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger får mulighed for at foretage udbetaling til sponsorvirksomheden efter de samme regler, som gælder for fordeling af bonus i løbet af året for livsforsikringsselskaber, der har anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser. Forudsætningerne for udbetaling fremgår af forslaget til affattelse af nr. 1-3.

Muligheden for udbetaling til sponsorvirksomhed og bidragssuspension er nærmere undersøgt i den rapport, som det af Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsatte udvalg afgav i efteråret 2006.

Det foreslås i nr. 1 som en forudsætning for udbetaling, at beslutning om udbetaling træffes på generalforsamlingen, eller at en pensionskasses vedtægter indeholder en bestemmelse om, at bestyrelsen kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden.

Indførelsen af en mulighed for udbetaling af overskydende midler til sponsorvirksomheden er en fundamental ændring for eksisterende pensionskasser og deres medlemmer. Det er derfor anset for afgørende, at parterne i en pensionskasse er enige om, at dette skal være muligt.

Ifølge det gældende § 35, stk. 1, skal beslutning om ændring af vedtægterne tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. For at smidiggøre proceduren for at udbetale overskuddet foreslås det, at beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden også kan træffes direkte af generalforsamlingen uden først at ændre vedtægterne. Ifølge det gældende § 34, stk. 1, afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke loven eller vedtægterne bestemmer andet. Da der reelt er tale om samme beslutning, der kan træffes på to forskellige måder, foreslås det, at generalforsamlingen kun kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden, hvis beslutningen tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Dermed stilles samme krav til beslutningen, hvad enten pensionskassen træffer beslutningen ved at indføje en bestemmelse i vedtægterne om, at bestyrelsen kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden, eller beslutningen træffes direkte af generalforsamlingen.

Lidt forenklet udgør en firmapensionskasse alene en ramme om en arbejdsgivers aftale om pension med arbejdstageren. Da parterne indgik aftalen om pension, var det ikke en mulighed for sponsorvirksomheden, at den løbende kunne få udbetalt en eventuel overdækning. Indførelsen af en sådan mulighed griber således ind i den eksisterende aftale og forudsætningerne for denne. Derfor vil det være betænkeligt uden videre at give denne mulighed og dermed ændre forudsætningerne for en eksisterende aftale, uden at parterne får mulighed for at lade ændringen indgå som et led i forhandlingen.

Parterne får mulighed for at lade ændringen indgå som et led i forhandlingen, hvis det kræves, at denne mulighed kun kan besluttes på en generalforsamling.

Det samme gælder, hvis det stilles som en betingelse, at det skal fremgå af vedtægterne, at der på visse betingelser kan ske en udbetaling af en eventuel overdækning i en firmapensionskasse til sponsorvirksomheden. Eksisterende pensionskasser vil skulle ændre deres vedtægter, og ændring af vedtægterne skal ske på kassens generalforsamling eller forelægges medlemmerne skriftligt til stillingtagen. Pensionskassen kan dermed ikke give mulighed for at udbetale en overdækning i en pensionskasse uden medlemmernes samtykke, som kun vil kunne opnås ved forhandling mellem parterne. På denne måde får parterne også i denne situation mulighed for at lade ændringen indgå som led i deres forhandling.

Det foreslås i nr. 2 som en forudsætning for udbetaling, at beslutningen om udbetaling skal træffes i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten. Pensionskassen skal foretage beregninger og vurderinger, som indeholder den nødvendige dokumentation for, hvorvidt pensionskassen også efter udbetalingen af midler til sponsorvirksomheden har de tilstrækkelige hensættelser samt opfylder det lovbestemte kapitalgrundlag. Den ansvarshavende aktuar og pensionskassens revisor skal attestere beregningerne og vurderingerne. Dette er en forudsætning for, at udbetaling kan finde sted.

Den ansvarshavende aktuar og pensionskassens revisor foretager allerede i dag i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten beregninger og vurderinger af pensionskassens økonomiske stilling, herunder om hensættelserne er tilstrækkelige, og om kapitalen er tilstrækkelig til at dække det lovbestemte kapitalgrundlag. Der pålægges dermed ikke pensionskassen øgede byrder eller indberetningskrav.

Endelig foreslås det i nr. 3 som en forudsætning for udbetaling, at pensionskassen efter udbetalingen skal opfylde de regler, som Finanstilsynet fastsætter til pensionskassens kapitalgrundlag, jf. stk. 4.

Det foreslås i stk. 2 , at hvis en pensionskasses vedtægter kun kan ændres med godkendelse fra en anden myndighed, kræver en beslutning på generalforsamlingen som nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, samme godkendelse som en vedtægtsændring. Det forekommer, at det i firmapensionskassers vedtægter er bestemt, at vedtægtsændringer kræver godkendelse af en myndighed. Det gælder f.eks. firmapensionskasserne for KTAS, JTAS og Fyns Telefon, hvor sponsorvirksomheden efter telefonselskabernes sammenlægning til Tele Danmark A/S nu er TDC A/S.

I forbindelse med statens salg af aktier i Tele Danmark A/S afgav forskningsministeren en garanti, der dækker indbetalingen af de ekstraordinære pensionsbidrag, som Tele Danmark A/S måtte blive pålagt at indbetale, som følge af at selskabet afskediger daværende medarbejdere af dem utilregnelige årsager før den forudsatte pensionsalder. Garantien aktualiseres kun, hvis Tele Danmark A/S som følge af konkurs eller betalingsstandsning bliver ude af stand til at foretage de ekstraordinære indbetalinger. Garantien blev gjort betinget af, at generalforsamlingerne i de pågældende pensionskasser vedtog en ændring af vedtægter og pensionsregulativ således, at fremtidige ændringer af vedtægter og pensionsregulativ kun kan ske efter godkendelse af forskningsministeren efter forhandling med finansministeren, ligesom der ikke kunne optages nye medlemmer i pensionskasserne.

En generalforsamlingsbeslutning om at udbetale midler til sponsorvirksomheden vil have samme betydning for statsgarantien som en vedtægtsændring, og en vedtagelse på generalforsamlingen forudsætter derfor, at videnskabsministeren efter forhandling med finansministeren godkender beslutningen.

Det foreslås i stk. 3 , at det reguleres direkte i loven, under hvilke betingelser en ydelsesdefineret pensionskasse kan træffe beslutning om en midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidragsbetaling. Muligheden for bidragssuspension er nærmere undersøgt i den rapport, som det af Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsatte udvalg afgav i efteråret 2006.

I dag følger adgangen til suspension af, at det af det gældende § 12, nr. 4, fremgår, at pensionsregulativet skal indeholde regler om pensionsbidrag. Hvis bidragsbetalingerne skal kunne suspenderes, antages denne mulighed at skulle følge af pensionskassens regler om pensionsbidrag. Dette krav betyder, at en pensionskasse ikke kan foretage sig noget med hensyn til opkrævning af bidrag eller suspension af bidragsopkrævningen hos sponsorvirksomheden, medmindre regler herom er fastsat i pensionsregulativet. Når betingelserne for midlertidig suspension er til stede, vil det også være muligt blot at træffe beslutning om midlertidig nedsættelse af bidraget. Forudsætningerne for suspension af bidragsbetalingen fremgår af den foreslåede affattelse af stk. 3, nr. 1 og 2.

I dag skal firmapensionskassen anmelde bidragssuspension til Finanstilsynet som en del af pensionskassens tekniske grundlag. Som led i anmeldelsen skal aktuaren redegøre for, at det anmeldte er rimeligt og betryggende, herunder i relation til konsekvenserne af bidragssuspensionen på kassens midler. Ifølge den gældende § 13 skal Finanstilsynet påse, at det anmeldte er rimeligt og betryggende. Suspensionen kan ikke gå ud over det kommende regnskabsår og kan højst besluttes for 15 måneder. Der er i dag ikke udstedt regler for, hvor meget pensionskassens økonomiske stilling må forringes som følge af suspension af bidragsbetalingen. Reglerne herfor følger alene af tilsynets praksis på området.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1 , som en forudsætning for midlertidigt at suspendere bidragsbetalingen, at en pensionskasses pensionsregulativ eller vedtægter indeholder en bestemmelse om, at pensionskassen kan træffe beslutning om midlertidig suspension af bidragsbetalingen.

Den gældende betingelse om, at det skal være fastsat i pensionsregulativet, hvis en pensionskasse skal kunne suspendere bidragsopkrævningen hos sponsorvirksomheden, foreslås skrevet direkte ind i loven. Herudover foreslås det fastsat direkte i loven, at det også er tilstrækkeligt, hvis muligheden for suspension følger af vedtægterne. Baggrunden herfor er, at det ikke kan udelukkes, at pensionskasserne kan have opfattet bemærkningerne til den gældende lov således, at det er tilstrækkeligt at have hjemlen i vedtægterne. Det bemærkes, at der i loven stilles samme krav til beslutning af ændring af såvel vedtægterne som af pensionsregulativet.

Herudover foreslås det i stk. 3, nr. 2 , som en forudsætning for midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidragsbetaling, at pensionskassen efter suspensionen skal opfylde de krav, som Finanstilsynet fastsætter til pensionskassens kapitalgrundlag, jf. stk. 4.

I forslaget til stk. 4 bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte regler om, hvilket kapitalgrundlag pensionskassen som minimum skal have efter udbetalingen henholdsvis suspensionen. Hjemlen forventes udnyttet således, at der kan ske udbetaling af midler og/eller suspension af bidragsbetalingen under de samme betingelser, som gælder for fordeling af bonus i løbet af året for livsforsikringsselskaber, der har anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser. Reglerne herfor fremgår af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1325 af 14. december 2004 om kontributionsprincippet. Dette indebærer, at pensionskassens overdækning målt umiddelbart forud for årets begyndelse skal være positiv i det meget negative markedsscenarie (gult risikoscenarie).

Til nr. 4

Med forslaget er der tale om en delvis videreførelse af den gældende § 12. Det foreslås generelt præciseret, at reglerne i pensionsregulativet skal være klart formuleret. Endvidere foreslås ændringer i pensionskassernes beregning af udtrædelsesgodtgørelser. Disse ændringer har nær sammenhæng med de ændringer, der foreslås af § 17. Endelig foreslås enkelte sproglige ændringer.

Muligheden for at ændre reglerne om tegningsgrundlag og beregning af udtrædelsesgodtgørelser for ydelsesdefinerede pensionsordninger og en ophævelse af bindingen til ækvivalensprincippet er nærmere undersøgt i den rapport, som det af Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsatte udvalg afgav i efteråret 2006.

I henhold til punkt 6, nr. 4, i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til §§ 12 og 17 i den gældende lov, jf. lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser, skal det principielt være muligt for et udtrædende medlem at retablere sin pensionsmæssige status i en ny pensionsordning. Bemærkningerne antager, at det vil være tilfældet, hvis udtrædelsesgodtgørelsen beregnes ud fra grundlaget for det fuldt regulerede pensionstilsagn og det tilhørende pensionsbidrag, forudsat at grundlaget lever op til ækvivalensprincippet.

Finanstilsynet har i dag med hjemmel i lovens § 21, nr. 1, fastsat, at udtrædelsesgodtgørelsen skal beregnes ud fra tegningsgrundlaget.

I en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger afhænger et medlems pensionstilsagn ikke af, hvilket tegningsgrundlag den pågældende pensionskasse har valgt at anvende. Jo større sikkerhedsmargen tegningsgrundlaget indeholder, jo større skal bidraget være for at opnå samme pensionstilsagn. Der udloddes ikke bonus i traditionel forstand i ydelsesdefinerede pensionsordninger. Desuden indregnes en eventuel fastsat regulering af pensionstilsagnet direkte i tegningsgrundlaget. En større sikkerhedsmargen giver således anledning til en større pensionshensættelse på tegningsgrundlaget, selv om pensionstilsagnet er uændret. Medlemmer i pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger har et løfte om et givet pensionstilsagn (inklusive en eventuel fastsat regulering) uafhængigt af bidragets størrelse. Ækvivalensprincippet forhindrer ikke i sig selv, at bidragsprofilen kan sammensættes, så udtræden får urimeligt store konsekvenser for medlemmerne. Afhængig af markedssituationen vil et udtrædende medlem i en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger i nogle situationer få en udtrædelsesgodtgørelse, der er helt utilstrækkelig til at retablere pensionstilsagnet i et andet pensionsinstitut. I andre situationer vil medlemmet få en udtrædelsesgodtgørelse, der giver et betydeligt større pensionstilsagn i et andet pensionsinstitut.

Ovennævnte udvalg har under udvalgsarbejdet undersøgt mulighederne for at afhjælpe det forhold, at udtrædende medlemmer i pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger i visse situationer kan opnå en fortjeneste ved at udtræde af en pensionskasse og anvende sin udtrædelsesgodtgørelse til at tegne en ny pensionsordning i et andet pensionsinstitut, mens medlemmerne i andre situationer ikke vil være i stand til at reetablere deres ordning i et nyt pensionsinstitut. Udvalgets undersøgelse har taget udgangspunkt i, at det fortsat skal gælde, at et udtrædende medlem altid bør kunne retablere sin pensionsmæssige status i et nyt pensionsinstitut uden at opnå et tab. Udvalget har samtidig undersøgt muligheden for at anvende et fælles tegnings- og hensættelsesgrundlag for ydelsesdefinerede ordninger. På den baggrund foreslås det, at ydelsesdefinerede pensionsordninger kan anvende et markedsværdigrundlag til fastsættelse af udtrædelsesgodtgørelsen. Modellen er nærmere beskrevet nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget til nr. 1 indeholder ingen materielle ændringer i forhold til gældende lov. Ændringen har alene sproglig karakter.

Det foreslås i nr. 2 , at pensionsregulativet skal indeholde principper for pensionstilsagnenes størrelse, deres beregning og udbetaling. For at sikre at de optjente pensionstilsagn i litra a i den i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, beskrevne model er klart defineret, skal pensionsregulativet for ydelsesdefinerede pensionsordninger, der anvender den i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, beskrevne model, angive størrelsen af de optjente pensionstilsagn. Eksisterende pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der vælger at anvende den hidtidige model, skal ligeledes klart angive størrelsen af de optjente pensionstilsagn. Det skal fremgå tydeligt, hvad størrelsen af de optjente pensionstilsagn er på ethvert tidspunkt indtil normal pensioneringsalder.

Det foreslås desuden, at det i nr. 3 generelt præciseres, at reglerne om medlemmernes udtræden af pensionskassen tydeligt skal angive størrelsen, eller reglerne for beregning, af udtrædelsesgodtgørelse og hvilende pension. For ydelsesdefinerede pensionsordninger, der anvender den i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, beskrevne model, skal størrelsen af et medlems udtrædelsesgodtgørelse mindst fastsættes til kapitalværdien af det optjente pensionstilsagn, således at et udtrædende medlem får mulighed for at retablere sin pensionsmæssige status i en ny pensionsordning, hvis samme tekniske grundlag anvendes. Der kan foretages et fradrag af udtrædelsesgodtgørelsen til dækning af omkostninger ved udtræden.

Forslaget til nr. 4 og 5 indeholder ingen materielle ændringer i forhold til gældende lov. Ændringerne har alene sproglig karakter.

Til nr. 5

Bestemmelsen er med enkelte ændringer en videreførelse af den gældende § 13, dog således at affattelsen ændres, så den svarer til den tilsvarende § 20 i lov om finansiel virksomhed. Endvidere foreslås det, at kapitalværdien af den optjente pension nævnes direkte i bestemmelsen. Baggrunden for at nævne kapitalværdien af den optjente pension direkte i bestemmelsen, er at risikoen for forveksling af begreber mindskes. Efter stk. 2 kan Finanstilsynet i medfør af bestemmelsen fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet af anmeldelser af det tekniske grundlag m.v. samt om i hvilket omfang, anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6. Denne bemyndigelse forventes udnyttet efter samme principper, som er gældende for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, jf. lov om finansiel virksomhed. Den offentlige tilgængelighed skal bidrage til at øge gennemsigtigheden inden for firmapensionskasserne.

Til nr. 6

Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende § 17. Der foreslås dog enkelte ændringer.

Med forslaget fremgår det ikke længere eksplicit af stk. 1 , at anmeldelserne efter § 13 skal være fyldestgørende. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Efter det foreslåede stk. 2 skal reglerne for fordeling af pensionskassens overskud være formuleret, så det klart og præcist fremgår, hvordan overskuddet anvendes. Fordelingen af overskuddet skal endvidere være rimelig i forhold til de berettigede parter. Fordelingen af overskuddet blandt de berettigede parter skal afspejle det forhold, hvorefter der er bidraget til overskudsdannelsen. Den del af pensionskassens overskud, der herefter tilfalder medlemmerne (bonus), skal frigives på rimelig vis under pensionsordningens løbetid. Den beregnede og fordelte bonus må ikke varigt afvige fra det forhold, hvorefter der er bidraget til overskudsdannelsen, medmindre andet følger af pensionsaftalernes indhold. Det kan således f.eks. fremgå af aftalerne, at der ikke er ret til bonus. Bonusregler skal være betryggende i den forstand, at der ikke uddeles et større beløb i bonus, end der er til rådighed.

Efter forslaget til stk. 3 skal grundlagsrente, de statistiske beregningselementer og omkostningselementer vælges forsigtigt. Ved bedømmelsen af, om et tegningsgrundlag er betryggende, er det ikke tilstrækkeligt, at forholdet imellem de enkelte beregningselementer er realistiske, eller at beregningsgrundlaget ud fra en helhedsvurdering er betryggende. Grundlagsrenten for sig og risiko- og omkostningselementerne for sig skal vælges med forsigtighed.

Pensionskasser skal som udgangspunkt finansieres på basis af realistiske, løbende ordinære bidragsbetalinger, og ekstraordinære tilskud bør alene indgå ved konstateret afvigelse fra de formodede realistiske forudsætninger og i ekstraordinære situationer. Bidragene for et nytegnet medlem skal være tilstrækkelige til, at pensionskassen kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af midler. Enhver pensionsordning vurderet på tegningstidspunktet skal kunne hvile i sig selv, dog således at kontraktmæssige fastsatte omfordelinger kan finde sted, f.eks. som følge af anvendelse af fælleskøngrundlag og andre kollektive elementer.

I dag eksisterer der to typer pensionsordninger, de bidragsdefinerede og de ydelsesdefinerede pensionsordninger. Beregningssystemerne for de bidragsdefinerede pensionsordninger følger dem, der anvendes i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, og de har ikke givet anledning til særlige beregningstekniske overvejelser. I ydelsesdefinerede pensionskasser, hvor der er fastsat et pensionsniveau, der indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller prisniveau eller lignende, må rentefoden, der lægges til grund ved beregningen af pensionshensættelser, højst være forskellen mellem det forventede renteniveau og det bedst mulige skøn over reguleringstakten. Ved fastsættelse af rentefoden kan der tages hensyn til effekten af eventuelle skattefritagelser.

Formålet med tegningsgrundlaget er at fastsætte sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn. I henhold til det gældende § 17, stk. 1, skal det tekniske grundlag m.v., herunder tegningsgrundlaget, være rimeligt og betryggende. Da sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn fastsættes på tidspunktet for tegning af pensionstilsagnet eller forhøjelse(r) heraf, gælder betingelsen om, at tegningsgrundlaget skal være rimeligt og betryggende, kun på tegningstidspunktet. Udviklingen kan medføre, at tegningsgrundlaget på sigt ikke længere er rimeligt og/eller betryggende.

Formålet med hensættelsesgrundlaget er at fastsætte størrelsen at de midler, som en pensionskasse til enhver tid skal være i besiddelse af for med stor sikkerhed at kunne opfylde sine pensionsforpligtelser (pensionshensættelserne). I henhold til det gældende § 17, stk. 1, skal det tekniske grundlag m.v., herunder hensættelsesgrundlaget, være rimeligt og betryggende. Finanstilsynet har i medfør af den gældende lovs § 21, nr. 1, fastsat nærmere regler til sikring af, at hensættelsesgrundlaget er betryggende. De nævnte regler fastsætter, at pensionshensættelserne skal beregnes for hvert enkelt medlem som forskellen mellem kapitalværdien af pensionstilsagn og aktuelle pensioner og kapitalværdien af fremtidige nettobidrag. Kapitalværdierne beregnes på det hensættelsesgrundlag, som pensionskassen har anmeldt til dette formål, og under hensyn til de fremtidige stigninger i pensionstilsagn og nettobidrag, der er kendt på beregningstidspunktet. Pensionshensættelsen for et medlem, der ikke er afskåret fra at udtræde af pensionskassen, skal dog mindst være lig med medlemmets udtrædelsesgodtgørelse. Hensættelsesgrundlaget må ikke føre til lavere pensionshensættelser for de enkelte medlemmer end et grundlag, der er baseret på det på opgørelsestidspunktet bedste skøn over grundlagets elementer.

Ifølge det gældende § 13, nr. 1, skal alle pensionskasser anvende et beregningsgrundlag til fastsættelse af sammenhængen mellem ydelser og bidrag (tegningsgrundlaget) og et beregningsgrundlag til opgørelse af pensionshensættelserne (hensættelsesgrundlaget). Bestemmelsen udelukker ikke, at de to beregningsgrundlag kan være ens.

Muligheden for, at pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan anvende et fælles tegnings- og hensættelsesgrundlag, har været undersøgt i ovennævnte udvalg. Muligheden har været foreslået undersøgt, fordi en sådan opdeling er unaturlig for ydelsesdefinerede pensionsordninger, og for at lette pensionskassernes administrative byrder.

Udvalget har undersøgt muligheden for at anvende et fælles tegnings- og hensættelsesgrundlag for ydelsesdefinerede ordninger samt muligheden for at afhjælpe det forhold, at udtrædende medlemmer i pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger i visse situationer tjener på at udtræde af en pensionskasse og anvende sin udtrædelsesgodtgørelse til at tegne en ny pensionsordning i et andet pensionsinstitut, mens et medlem i andre situationer ikke vil være i stand til at retablere sin ordning i et nyt pensionsinstitut.

Der foreslås på baggrund af udvalgets arbejde, at en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger i stedet for at anvende de gældende regler skal anvende følgende model, som Finanstilsynet i medfør af § 13, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, fastsætter nærmere regler for

a) Et medlems optjente pensionstilsagn skal på ethvert tidspunkt mindst udgøre en så stor del af det fulde pensionstilsagn for medlemmet i henhold til pensionsaftalen, som den pensionsgivende tjenestetid udgør i forhold til den tjenestetid, der kræves for at opnå ret til fuldt pensionstilsagn (lineær optjening). Hvis pensionstilsagnet indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller prisindeks eller lignende, skal der tages hensyn hertil ved at formindske beregningsgrundlagets rentefod med et skøn over reguleringstakten. Tjenestetiden, der kræves for at opnå ret til fuldt pensionstilsagn, er tiden fra optagelsen i pensionsordningen og frem til normal pensioneringsalder.

b) Pensionshensættelsen skal for hvert enkelt medlem på ethvert tidspunkt mindst udgøre kapitalværdien af det optjente pensionstilsagn, jf. litra a ovenfor. Pensionshensættelsen formindskes således ikke med kapitalværdien af fremtidige bidrag.

c) Pensionsbidraget skal for hvert enkelt medlem mindst udgøre den del af væksten i pensionshensættelsen, som ikke dækkes af den forudsatte rente med fradrag af risikopræmie, kapitalværdi af periodens reguleringer og administration.

d) Der anvendes samme beregningsgrundlag til fastsættelse af ydelser og bidrag og til opgørelse af pensionshensættelserne. Beregningsgrundlaget må ikke føre til lavere hensættelser for de enkelte medlemmer end et grundlag, der er baseret på det på opgørelsestidspunktet bedste skøn over rente-, risiko- og omkostningselementerne. Grundlaget skal desuden indeholde et sikkerhedstillæg.

Forslaget sikrer en fornuftig løbende optjening af det fulde pensionstilsagn. Derved sikres samtidig, at det optjente pensionstilsagn på ethvert tidspunkt har en rimelig størrelse. Det vil således f.eks. ikke være muligt for en virksomhed at give lave pensionstilsagn (udtrædelsesgodtgørelser) helt frem til pensioneringstidspunktet, og på den måde straffe de medarbejdere, der fratræder før normal pensioneringsalder. Forslaget vil desuden medvirke til at sikre en løbende opbygning af pensionshensættelserne, således at der f.eks. ikke det/de sidste år inden normal pensioneringsalder skal indbetales meget store bidrag, hvilket virksomheden muligvis ikke vil være i stand til.

Forslaget medvirker til en jævn opbygning af pensionshensættelsen. Forslaget er en naturlig følge af forslaget om at fastsætte en minimumsgrænse for optjening af pensionstilsagn (litra a).

Forslaget om, at pensionsbidraget for hvert enkelt medlem mindst skal udgøre den del af væksten i pensionshensættelsen, som ikke dækkes af den forudsatte rente med fradrag af risikopræmie, kapitalværdi af periodens reguleringer og administration (litra c), sikrer, at pensionshensættelsen på ethvert tidspunkt mindst svarer til kapitalværdien af det optjente pensionstilsagn. Forslaget indebærer, at der i disse ordninger vil være tale om bidrag, der i princippet vil ændre sig fra måned til måned. Dette sker dog også i nogle tilfælde i dag, selv om der forudsættes løbende faste bidrag. Det skyldes typisk ændringer i den pensionsgivende løn.

Forslaget om at anvende samme beregningsgrundlag til fastsættelse af ydelser og bidrag og til opgørelse af pensionshensættelserne (litra d) forudsætter, at grundlaget ikke fører til lavere pensionshensættelser for de enkelte medlemmer end et grundlag, der er baseret på det på opgørelsestidspunktet bedste skøn over rente-, risiko- og omkostningselementerne og med tillæg af et sikkerhedstillæg. Anvendelse af ét beregningsgrundlag betyder, at pensionshensættelserne opgøres til mindst markedsværdi. Sammenlignet med reglerne for opgørelse af livsforsikringshensættelserne for livsforsikringsselskaber med bidragsdefinerede ordninger eksisterer der derimod ikke bonuspotentiale på fripolice eller bonuspotentiale på fremtidige præmier.

Modellens litra d forventes – alt andet lige – at medføre en mindre overdækning end ved de gældende regler.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for den beskrevne model efter det foreslåede § 13, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der oprettes efter lovens ikrafttræden, skal anvende den beskrevne model, der, som nævnt ovenfor, vurderes at være mere hensigtsmæssig. Eksisterende pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan vælge enten at anvende de hidtidige regler eller den beskrevne model. Beslutning om at anvende modellen i eksisterende pensionskasser skal ske på en generalforsamling efter de almindelige beslutningsprocedurer i vedtægterne under iagttagelse af lovens § 35.

Den gældende § 35 finder direkte anvendelse, hvis beslutningen forudsætter en ændring af vedtægterne eller pensionsregulativet. En ændring af det tekniske grundlag kan imidlertid ske uden iagttagelse af § 35, hvis ændringen kan rummes i de eksisterende vedtægter og pensionsregulativ. Kræver en ændring af det tekniske grundlag imidlertid en ændring af vedtægterne eller pensionsregulativet, vil generalforsamlingen derimod skulle tage stilling til ændringen, jf. den gældende § 35.

Som nævnt kan eksisterende kasser fortsætte med at anvende de nuværende regler. Formålet med tegningsgrundlaget i de nuværende regler er at fastsætte sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn, så der er stor sikkerhed for, at en pensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet. I henhold til lovens § 17, stk. 1, skal det tekniske grundlag m.v., herunder tegningsgrundlaget, være rimeligt og betryggende. Bemærkningerne til lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser, jf. bl.a. punkt 6, nr. 3, i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 17, fastslog desuden, at det – ligesom for pensionskasser med bidragsdefinerede pensionsordninger – skulle gælde for pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, at sammenhængen mellem bidraget og pensionstilsagnet skulle følge det såkaldte ækvivalensprincip. Ækvivalensprincippet indebærer, at kapitalværdien af pensionstilsagnet balancerer med kapitalværdien af de løbende bidrag. Formålet var at sikre en lødig, jævnt opbygget afdækning af pensionstilsagnet.

Det har vist sig, at ækvivalensprincippet ikke er tilstrækkelig entydigt defineret. Finanstilsynet vil derfor i bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser præcisere, at for pensionsordninger, hvor pensionsbidrag og pensionsydelser beregnes efter ækvivalensprincippet, skal det løbende pensionsbidrag beregnes som en fast størrelse ud fra tegningsgrundlaget. De på tegningsgrundlaget beregnede pensionsbidrag og pensionsydelser anvendes ved beregning af pensionshensættelserne. I stedet for et fast løbende bidrag kan beregnes et engangsindskud ud fra tegningsgrundlaget.

Finanstilsynet har i dag i bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser fastsat, at pensionsbidraget i ydelsesdefinerede pensionsordninger indtil et bestemt tidspunkt kan udgøre en forud bestemt andel af lønnen, dog ikke senere end til medlemmets 50. år. Denne bestemmelse strider mod præciseringen af ækvivalensprincippet. Finanstilsynet vil derfor indføre en dispensationsadgang, så pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der inden den 1. juli 2007 har fastsat pensionsbidrag i henhold til den gældende bestemmelse, vil kunne søge om dispensation til fortsat at beregne bidraget på denne måde.

I stk. 4 foreslås en hjemmel for Finanstilsynet til at udstede mere detaljerede krav til indholdet af de anmeldte forhold. Bestemmelsen svarer til dele af det gældende § 21, nr. 1, og indebærer således ikke en udvidet bemyndigelse. Finanstilsynet har allerede i dag fastsat nærmere bestemmelser om kravene i bekendtgørelse om teknisk grundlag for firmapensionskasser.

Stk. 5 er en videreførelse af det gældende § 17, stk. 2, 1. pkt. Det gældende § 17, stk. 2, 2. pkt., foreslås ophævet, da henvisningen til § 56 er overflødig. Henvisningen til 57 foreslås ophævet, og i stedet foreslås hjemmelen til at inddrage en pensionskasses tilladelse indsat i § 62, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Endvidere forslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte en frist for pensionskassens efterkommelse af påbud.

Bestemmelsen svarer til § 21 i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 7

I § 21, nr. 1, foreslås det, at Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere regler om teknisk grundlag, ophæves. Denne hjemmel foreslås i stedet indsat i § 17, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 8

De foreslåede nr. 1, 2 og 5 er udtryk for en tydeliggørelse af de gældende regler.

I det foreslåede nr. 1 stilles der krav om, at pensionskassen har effektive former for virksomhedsstyring. Opfyldelse af nr. 1 forudsætter, at nr. 2-9 er opfyldt. Dette indebærer, at effektive former for virksomhedsstyring forudsætter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, pensionskassen er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Forslagene til nr. 2 og 5 indebærer, at pensionskassen skal sikre sig, at organisationens opbygning indrettes, således at der er klart definerede ansvars- og arbejdsområder, således at udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal pensionskassen sikre, at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau af de risici, som pensionskassen påtager sig, samt at der sikres en løbende overvågning af pensionskassens forretningsområder.

De i nr. 1, 2 og 5 omhandlede procedurer m.v. skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af pensionskassens aktiviteter. Der skal også tages hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag V til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning). Direktivet, der var baggrunden for § 71 i lov om finansiel virksomhed, gælder ikke for pensionskasser, og kriterierne i direktivet vil kun i begrænset omfang have betydning for pensionskasser, da kriterierne primært vedrører risici, der er relevante for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmægler- og investeringsforvaltningsselskaber.

De foreslåede nr. 3 og 4 er en videreførelse af de gældende nr. 1 og 2.

Forslaget til nr. 6 er en videreførelse af det gældende nr. 5.

Der foreslås et nyt nr. 7, hvorefter en pensionskasse som noget nyt skal have effektive administrative ordninger til at mindske risikoen for interessekonflikter. Bestemmelsen medfører et krav om funktionsadskillelse og indebærer, at en pensionskasse skal organisere sig således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver adskilles ved passende foranstaltninger, særligt med henblik på at beskytte medlemmerne. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at der i videst muligt omfang ikke er interessekonflikter mellem de ansatte og pensionskassens interesser og medlemmernes interesser.

Det foreslåede nr. 7 svarer til, hvad der i øvrigt gælder for andre typer af finansielle virksomheder

Det er valgt at opretholde det gældende krav om, at den enkelte pensionskasse skal have skriftlige forretningsgange, da skriftlige forretningsgange bl.a. kan medvirke til at sikre, at de af ledelsen vedtagne retningslinier kommer til medarbejdernes kundskab og bidrager til at give medarbejderne et godt beslutningsgrundlag. Endelig bidrager skriftlige forretningsgange til at ensrette sagsbehandlingen i den enkelte virksomhed.

Forslaget til nr. 8 og 9 svarer til de gældende nr. 3 og 4.

Med forslaget svarer § 21 a, stk. 1, til § 71 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet vil nærmere vurdere, hvordan kravene skal udmøntes for små firmapensionskasser, jf. den gældende § 9 c.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvens som følge af muligheden for, at der kan træffes beslutning om midlertidig suspension af bidragsbetalingen. Denne mulighed fremgår ikke direkte af loven i dag. Herudover foreslås en konsekvens som følge af den foreslåede nye mulighed for, at pensionskassen under visse betingelser kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 10

De foreslåede nye regler om årsrapporter i lovens kapitel 5 er udformet, så de i videst muligt omfang både med hensyn til indhold og til systematik svarer til reglerne om årsrapporter i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed. Den eksisterende bekendtgørelse om firmapensionskassers årsregnskaber, der er fra 1989, forudsættes moderniseret i forlængelse af denne ændring af lovens overordnede regler om årsrapporter.

Til § 37

Den foreslåede bestemmelse fastslår i stk. 1 en række minimumskrav til, hvad en årsrapport skal bestå af, nemlig ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter (herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen) samt ledelsesberetning. Det følger også af bestemmelsen, at når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af den gældende § 37. Dog foreslås det som noget nyt, at årsrapporten skal indeholde en redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Dette følger af de gældende regler i regnskabsbekendtgørelsen for firmapensionskasser udstedt i medfør af lovens § 42. Udtrykket "årsberetning" er i den foreslåede bestemmelse erstattet af det nu almindeligvis anvendte "ledelsesberetning".

Det er i den foreslåede bestemmelse udtrykkeligt anført, at revisionspåtegningen er en del af årsrapporten, når denne er revideret. Det fremgår af den gældende lov, at det regnskab, der offentliggøres, skal være forsynet med en revisionspåtegning, jf. den gældende § 44.

Det er endvidere udtrykkeligt anført i bestemmelsen, at årsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning. Den foreslåede affattelse af § 39 indeholder nærmere regler for, hvad ledelsespåtegningen skal indeholde.

I modsætning til hvad der kræves af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D efter årsregnskabsloven, kræver bestemmelsen ikke, at årsrapporten skal indeholde en pengestrømsopgørelse. Dette svarer til reglerne i lov om finansiel virksomhed, der heller ikke kræver, at en pengestrømsopgørelse indgår som en bestanddel af årsrapporten for finansielle virksomheder. Dattervirksomheder af firmapensionskasser, der ikke er finansielle virksomheder, skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser. Dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller investeringsforeninger, skal aflægge årsrapport efter de respektive regler for den pågældende virksomhedstype.

Det følger af forslaget til stk. 2 , at årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 og regler, der er udstedt i medfør af § 44 f.

Bestemmelsen svarer til § 183 i lov om finansiel virksomhed. Stk. 1 svarer til § 18, jf. §§ 22, 78 og 102, i årsregnskabsloven.

Til § 38

Efter det gældende § 37, stk. 2, skal ledelsesmedlemmerne underskrive årsregnskabet. Dette indebærer efter gældende ret, at ledelsen og de enkelte medlemmer af denne har et ansvar for årsregnskabets korrekte udformning og for konsekvenserne heraf, hvis dette ikke er tilfældet.

Efter det foreslåede stk. 1 er det ledelsen, dvs. bestyrelsen og direktionen, der skal aflægge årsrapport for firmapensionskassen. Ansvaret for årsrapportens udarbejdelse og for dennes indhold kan således ikke uddelegeres.

I overensstemmelse med de formuleringer, der i øvrigt anvendes i gældende dansk regnskabslovgivning, er dette ansvar nærmere præciseret i den foreslåede affattelse af stk. 2 , hvorefter hvert enkelt ledelsesmedlem, det vil sige alle medlemmer af direktionen og bestyrelsen, har et medansvar for, at årsrapporten udarbejdes efter lovgivningens regler samt efter regler om årsrapporten, som herudover eventuelt måtte være fastsat i pensionskassens vedtægter eller i aftaler, som måtte være indgået om indholdet af pensionskassens årsrapport. Det forhold, at det påhviler ledelsen at udarbejde årsrapporten, indebærer ikke, at der påhviler ledelsen et kollektivt ansvar. I overensstemmelse med almindelige danske retsgrundsætninger påhviler ansvaret de enkelte medlemmer af ledelsen. I tilfælde af, at der skal fastlægges et ansvar, vil det således skulle vurderes konkret, hvilket ansvar der påhviler det enkelte medlem. Ansvaret vedrører ikke alene årsrapportens indhold, men også årsrapportens rettidige udarbejdelse. Den rettidige udarbejdelse er dog alene hvert enkelt bestyrelsesmedlems ansvar, jf. det foreslåede stk. 3.

Bestemmelsen svarer til § 184 i lov om finansiel virksomhed og med visse tilpasninger til § 8 i årsregnskabsloven.

Til § 39

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af den gældende § 37, hvorefter medlemmerne af ledelsen skal underskrive årsrapporten. Det foreslås som noget nyt, at bestemmelsen beskriver indholdet af den ledelsespåtegning, som ledelsesmedlemmerne skal underskrive.

Stk. 1 foreslås formuleret, så det svarer til § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Efter nr. 1 skal det af ledelsespåtegningen fremgå, at ledelsesmedlemmerne med deres underskrift erklærer, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt de eventuelle yderligere krav i vedtægter eller aftale, der måtte gælde for den pågældende årsrapport. Nr. 2 kræver, at det af ledelsespåtegningen skal fremgå, at ledelsesmedlemmerne med deres underskrift erklærer, at årsrapporten giver et retvisende billede af pensionskassen økonomiske forhold, jf. den foreslåede affattelse af § 40, hvor kravet om et retvisende billede er fastsat. Nr. 3 kræver, at det af ledelsespåtegningen skal fremgå, at ledelsesmedlemmerne med deres underskrift erklærer, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af pensionskassens økonomiske forhold. Kravet under nr. 3 er udformet, så det svarer til kravet til en ledelsespåtegning i henhold til artikel 4, stk. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, (EU-tidende 2004, nr. L 390, s. 38) (gennemsigtighedsdirektivet). I forhold til de gældende regler foreslås et nyt krav om, at de enkelte ledelsesmedlemmers navn og funktion i forhold til selskabet, eksempelvis bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem eller administrerende direktør, skal anføres i den ledelsespåtegning, som ledelsesmedlemmerne skal underskrive, og som skal være indeholdt i den årsrapport, der offentliggøres. Dette krav efterleves allerede i praksis, men fremgår ikke af de gældende regler.

I stk. 2 foreslås krav til ledelsespåtegningen for supplerende beretninger. Hvis årsrapporten indeholder supplerende beretninger, skal ledelsens medlemmer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten, jf. den foreslåede affattelse af § 44.

Ledelsens pligt til at underskrive årsrapporten følger af den foreslåede affattelse af stk. 3. Efter bestemmelsen kan et ledelsesmedlem ikke undlade at underskrive rapporten med henvisning til uenighed om årsrapportens indhold. Hvis et ledelsesmedlem er uenig i årsrapportens indhold, kan medlemmet anføre sine indvendinger mod årsrapporten i tilknytning til sin underskrift.

Bestemmelsen svarer til § 185 i lov om finansiel virksomhed og med visse tilpasninger til §§ 9 og 10 i årsregnskabsloven.

Til § 40

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende § 39, stk. 2-4.

Bestemmelsen svarer til § 186 i lov om finansiel virksomhed og med visse tilpasninger til § 11 i årsregnskabsloven.

Til § 41

Det fremgår af det foreslåede stk. 1 , at årsrapporten skal leve op til kravene i stk. 2 og 3 for at være retvisende. Den foreslåede bestemmelse opstiller de overordnede krav til de oplysninger, som årsrapporten skal indeholde for at leve op til kravet om et retvisende billede, jf. den foreslåede affattelse af § 40.

Det helt overordnede krav, som er fastsat i det foreslåede stk. 2 , er, at årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger i forhold til den regnskabsaflæggende enhed – i dette tilfælde pensionskassen. Bestemmelsen opregner i den forbindelse en række potentielle regnskabsbrugere. Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere årsrapporten har relevans for.

Bestemmelsen opregner endvidere de typer af økonomiske beslutninger, som årsrapportens informationer som minimum skal støtte regnskabsbrugerne i. Herunder opregnes regnskabsbrugerens placering af egne ressourcer, som i forhold til en pensionskasse typisk vil være indskud af pensionsbidrag i pensionskassen. Endvidere opregnes beslutninger vedrørende ledelsens forvaltning af pensionskassens ressourcer og fordeling af pensionskassens ressourcer. Sidstnævnte kan eksempelvis angå beslutninger om anvendelse af overskud.

Stk. 3 fastslår de overordnede krav til årsrapportens oplysninger, nemlig kravene om relevans og pålidelighed i forhold til regnskabsbrugerne og i forhold til, hvad disse normalt kan forvente.

Bestemmelsen svarer til § 187 i lov om finansiel virksomhed og til § 12 i årsregnskabsloven.

Til § 42

Den foreslåede bestemmelse fastlægger de grundlæggende forudsætninger, som årsrapporten skal udarbejdes ud fra, og er en delvis videreførelse af den gældende § 41.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, kræver, at årsrapporten udarbejdes ud fra et princip om klarhed og overskuelighed. Kravet er en videreførelse af kravet i det gældende § 39, stk. 1.

Den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 2, kræver, at årsrapporten udarbejdes ud fra det såkaldte "substansprincip". Kravet indebærer, at de forhold, der afspejles i årsrapporten, skal beskrives og indregnes på en måde, der tager udgangspunkt i forholdenes realiteter frem for i formaliteter. Kravet er ikke udtrykkeligt nævnt i den gældende lov, men efterleves almindeligvis i gældende regnskabspraksis.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, kræver, at alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, med mindre de er ubetydelige. Bestemmelsen fastslår således på en gang principperne om fuldstændighed og væsentlighed. Relevans og væsentlighed skal forstås i sammenhæng med regnskabsbrugernes informationsbehov. Det fremgår af bestemmelsen, at hvis flere forhold hver for sig er ubetydelige (uvæsentlige), skal de alligevel indgå i årsrapporten, hvis de tilsammen er betydelige. Et tilsvarende krav findes ikke udtrykkeligt i de gældende regler, men væsentlighedsprincippet er almindeligt anvendt i gældende regnskabspraksis.

Den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 4, fastslår, at årsrapporten skal udarbejdes ud fra den forudsætning, at pensionskassens aktiviteter formodes at fortsætte. Princippet benævnes almindeligvis "going concern-princippet". Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 41, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede stk. 1, nr. 5, fastslår som noget nyt, at enhver værdiændring skal vises i regnskabet, uanset om den virker positivt eller negativt på pensionskassens resultatopgørelse og egenkapital. Kravet benævnes almindeligvis "neutralitetsprincippet". Kravet erstatter det såkaldte "forsigtighedsprincip", der er fastsat i det gældende § 41, stk. 1, nr. 3. Efter forsigtighedsprincippet skal kun værdiændringer, der indvirker negativt, indregnes i regnskabet, mens værdiændringer, der indvirker positivt, først indregnes, når de er konstateret, dvs. når et salg har fundet sted. Erstatningen af forsigtighedsprincippet med neutralitetsprincippet er i overensstemmelse med nutidig regnskabspraksis, som indebærer, at alle værdibevægelser skal registreres i regnskabet, uanset deres positive eller negative indflydelse, med henblik på at sikre årsrapportens informationsværdi for regnskabsbrugerne. I praksis har regnskabspraksis for firmapensionskasser allerede længe været mere i overensstemmelse med neutralitetsprincippet end med forsigtighedsprincippet, fordi reglerne i bekendtgørelse om firmapensionskassers årsregnskaber, som firmapensionskasserne er underlagt, foreskriver, at investeringerne løbende skal måles til dagsværdi. Dette indebærer, at alle værdiændringerne bliver indregnet i regnskabet. Ændringen af den gældende lovs forsigtighedsprincip til det foreslåede neutralitetsprincip kan derfor ses som et forslag om at ændre et af lovens grundlæggende regnskabsprincipper, så det bringes bedre i overensstemmelse med den regnskabspraksis, der allerede anvendes af firmapensionskasserne.

Det foreslåede stk. 1, nr. 6, kræver, at transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling. Dette krav benævnes "periodiseringsprincippet". Bestemmelsen svarer til det gældende § 41, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 7, kræver, at aktiver og forpligtelser skal indregnes og værdimåles efter ensartede metoder, således at alle elementer, der tilhører samme kategori, behandles ensartet i regnskabet. Dette krav benævnes "konsistensprincippet". Bestemmelsen svarer til det gældende § 41, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 8, kræver, at hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden. Kravet benævnes "bruttoværdiansættelsesprincippet". Dette princip finder også anvendelse efter det gældende § 41, stk. 1, nr. 5.

Den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 9, kræver, at beløbene i det foregående års slutbalance (ultimo) svarer til beløbene i regnskabsårets åbningsbalance (primo). Bestemmelsen svarer til det gældende § 41, stk. 1, nr. 6.

Det foreslåede stk. 2 fastslår princippet om reel kontinuitet. Efter dette princip må opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed ikke ændres fra år til år. Princippet skal sikre, at regnskabsbrugerne kan fæste lid til, at den udvikling, der afspejles i regnskabstallene, er udtryk for en reel udvikling og ikke skyldes ændringer i de anvendte regnskabsmetoder. Princippet sikrer således også imod, at ledelsen kan benytte skiftende regnskabsmetoder til at tilsløre en udvikling i pensionskassen, som ledelsen ikke ønsker bragt til offentlighedens kundskab. Efter stk. 2, 2. pkt., kan princippet om reel kontinuitet dog fraviges, når ændringen i regnskabsmetoder kan begrundes med, at årsrapporten tilvejebringer et mere retvisende billede af pensionskassens forhold, end hvis den hidtil anvendte regnskabsmetode blev videreført. Endvidere fastslår stk. 2, 2. pkt., at de anvendte regnskabsmetoder kan ændres, hvis den nye metode kræves som følge af ændringer i lovgivningen.

Det foreslåede s tk. 3 indeholder en undtagelse, hvorefter pensionskasserne i særlige tilfælde kan fravige visse af bestemmelserne i stk. 1. Fravigelsesbestemmelsen vil blive fortolket i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, og § 13, stk. 3, i årsregnskabsloven.

Den foreslåede § 42 svarer til § 188 i lov om finansiel virksomhed og til § 13 i årsregnskabsloven.

Til § 43

Den foreslåede bestemmelse fastslår i stk. 1 , at hovedreglen for værdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdiansættes (måles) til dagsværdi. Begrebet »dagsværdi« er det danske udtryk, der svarer til »fair value« på engelsk. Begrebet er i årsregnskabsloven defineret således: »For et aktiv eller en forpligtelse er dagsværdien det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.«

Hovedreglen i årsregnskabsloven er, at værdiansættelse af aktiver sker til kostpris, og at nettorealisationsværdien anvendes på forpligtelser. Som en undtagelse hertil skal finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke påtænkes holdt til udløb, dog som hovedregel måles til dagsværdi.

For størstedelen af firmapensionskassernes finansielle aktiver (værdipapirer) finder dagsværdiprincippet allerede anvendelse efter de gældende regler. Dette er tilfældet, selv om den formelle hovedregel for værdiansættelse i det gældende § 41, stk. 1, nr. 3, er, at aktiverne skal værdiansættes til anskaffelsespriser.

Begrundelsen for at indføre en ny hovedregel er, at den gældende hovedregel (anskaffelsesprisprincippet) efter de gældende regler er underlagt så mange undtagelser, at det kan virke misvisende at fastholde, at der er tale om en hovedregel, jf. det gældende § 41, stk. 2, hvorefter der i en bekendtgørelse kan fastsættes undtagelser til lovens hovedregel om anvendelse af anskaffelsesprisprincippet.

Det foreslås, at Finanstilsynet i de regler, der fastsættes i bekendtgørelser udstedt i medfør af den foreslåede § 44 f, har mulighed for at fravige hovedreglen. På denne måde får Finanstilsynet mulighed for at udstede regnskabsregler, hvor dagsværdiprincippet er fraveget for bestemte aktiv- eller forpligtelsestyper samtidig med, at reglerne løbende kan ændres i takt med udviklingen i regnskabspraksis.

Såfremt aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi, foreslås det i stk. 2 , at dagsværdi måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Et velfungerende marked kan være en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, som løbende fastsætter en pris. Dette forudsætter dog, at markedet er likvidt. Det kræves endvidere, at handelsomfanget er rimeligt, og at en aktuelt gældende markedspris nemt kan findes. Velfungerende markeder findes eksempelvis for børsnoterede aktier og obligationer, valuta, fastforrentede pantebreve, optioner og futures.

I situationer, hvor der ikke eksisterer et velfungerende marked, skal pensionskassen opgøre en tilnærmet markedsværdi.

Bestemmelsen svarer til § 189 i lov om finansiel virksomhed.

Til § 44

Den foreslåede bestemmelse omhandler supplerende beretninger, som pensionskasserne kan udfærdige og indarbejde i årsrapporten, hvis de ønsker det. Bestemmelsen opregner en række kvalitetskrav, der skal være opfyldt, hvis en pensionskasse vælger at indarbejde supplerende beretninger i årsrapporten. Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1 , at supplerende beretninger skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Det fremgår også, at supplerende beretninger skal opfylde kvalitetskravene om relevans og pålidelighed i det foreslåede § 41, stk. 3. Endvidere fremgår det, at supplerende beretninger med de lempelser, der måtte følge af forholdets natur, skal opfylde de grundlæggende forudsætninger i § 42, stk. 1 og 2. Hermed menes, at de grundlæggende forudsætninger skal opfyldes i det omfang, de med rimelighed kan anvendes på de pågældende oplysninger. Kravene om klarhed, fuldstændighed, væsentlighed, neutralitet, konsistens og kontinuitet må antages uden videre at kunne finde anvendelse for supplerende beretninger. De øvrige forudsætninger, nemlig substans, going concern, periodisering, bruttoværdi og formel kontinuitet, er formentlig vanskeligere at anvende på supplerende beretninger. I det omfang, de er relevante for den pågældende supplerende beretning, skal de dog opfyldes bedst muligt. Af det foreslåede stk. 2 følger, at de metoder og målegrundlag, som de supplerende beretninger er udarbejdet efter, skal fremgå af disse.

Bestemmelsen svarer til § 190 i lov om finansiel virksomhed og til § 14 i årsregnskabsloven.

Til § 44 a

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 38. Forskellen i forhold til den tilsvarende bestemmelse for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven er, at det er obligatorisk for finansielle virksomheder, at regnskabsåret skal falde sammen med kalenderåret, mens virksomheder omfattet af årsregnskabsloven frit kan vælge den 12‑månedersperiode, som årsrapporten skal omfatte. Firmapensionskasser skal efter forslaget fortsat følge kalenderåret.

Bestemmelsen svarer til § 191, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed og til § 15 i årsregnskabsloven.

Til § 44 b

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at årsrapporten kan udarbejdes i enten danske kroner eller euro. Derudover åbner bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte, at andre valutaer kan anvendes. Denne mulighed vil kun være relevant, såfremt der er firmapensionskasser, der vælger at afgive pensionstilsagn i en anden valuta end danske kroner eller euro. Hidtil har alle firmapensionskasser aflagt årsrapport i danske kroner.

Bestemmelsen svarer til § 192 i lov om finansiel virksomhed og til § 16 i årsregnskabsloven.

Til § 44 c

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at årsrapporten skal revideres af pensionskassens eksterne revisorer. Der er ikke i den gældende lovs kapitel om årsregnskab (kapitel 5) krav om, at årsregnskabet skal revideres. Et krav om, at årsrapporten skal være revideret, følger dog af § 193 i lov om finansiel virksomhed, jf. den gældende § 52 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Det foreslås i bestemmelsen, at revisionskravet ikke omfatter de eventuelle supplerende beretninger, der måtte være indeholdt i årsrapporten i medfør af den foreslåede § 44.

Bestemmelsen svarer til § 193 i lov om finansiel virksomhed og til § 135, stk. 1, i årsregnskabsloven.

Til § 44 d

Den foreslåede bestemmelse kræver i stk. 1 , at årsrapporten og tilhørende revisionsprotokollat skal indsendes til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt. Dette er nyt i forhold til de gældende regler for firmapensionskasser, at disse skal indsende årsrapporten til Finanstilsynet allerede på det tidspunkt, hvor denne er godkendt af bestyrelsen, men endnu ikke godkendt af generalforsamlingen. Et sådant krav gælder for øvrige virksomheder i den finansielle sektor.

Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliver gjort bekendt med årsrapportens indhold så tidligt som muligt. Den indsendte årsrapport er udelukkende til brug for tilsynet i tilsynsvirksomheden og offentliggøres ikke i modsætning til den endeligt godkendte rapport, der skal indsendes efter den foreslåede § 44 e.

Efter det foreslåede stk. 2 skal der samtidig med indsendelsen af den bestyrelsesgodkendte årsrapport indsendes det revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, som revisorerne har udarbejdet til brug for bestyrelsen.

Bestemmelsen svarer til § 194 i lov om finansiel virksomhed.

Til § 44 e

Den foreslåede bestemmelse regulerer kravene til indsendelse af årsrapport til offentlige myndigheder.

Efter det foreslåede stk. 1 skal den reviderede og godkendte årsrapport uden ugrundet ophold indsendes i tre eksemplarer til Finanstilsynet, efter at den er endeligt godkendt, det vil sige efter godkendelsen på pensionskassens generalforsamling. De tre eksemplarer af årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det påhviler således pensionskassens ledelse at sikre, at pensionskassens generalforsamling afholdes så betids, at fristen for indsendelse på 4 måneder kan overholdes. Forskellen mellem årsrapporten indsendt efter den foreslåede § 44 c og efter den foreslåede § 44 d er, at den i § 44 c omhandlede årsrapport er godkendt af bestyrelsen, mens den i § 44 d omhandlede årsrapport herudover er godkendt af virksomhedens øverste myndighed, nemlig generalforsamlingen.

Efter det foreslåede stk. 2 skal den indsendte årsrapport indeholde alle de obligatoriske bestanddele, jf. forslaget til § 37, stk. 1. Endvidere skal den indsendte årsrapport være forsynet med revisionspåtegning. Hvis pensionskassen har suppleret årsrapporten med ikke obligatoriske bestanddele, jf. den foreslåede affattelse af § 44, skal disse indsendes samtidig som integrerede dele af årsrapporten.

Det foreslås, at firmapensionskasser udelukkende skal indsende årsrapporten til Finanstilsynet. Dermed undgås det, at de skal indsende årsrapporten til flere offentlige myndigheder. Finanstilsynet sørger herefter for, at et eksemplar af årsrapporten sendes til Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de herfor gældende regler.

Efter det foreslåede stk. 3 skal årsrapporterne fra samtlige pensionskassens dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder, indsendes til Finanstilsynet samtidig med pensionskassens egen årsrapport.

Efter det foreslåede stk. 4 skal Finanstilsynet videresende det ene eksemplar af den modtagne årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sørger for, at pensionskassernes årsrapporter bliver tilgængelige for offentligheden. Efter bestemmelsen skal Finanstilsynet ikke videresende årsrapporter for dattervirksomheder, der ikke selv er finansielle virksomheder, til Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen, da sådanne virksomheder ikke er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet. Disse dattervirksomheder må ‑ i lighed med andre ikke‑finansielle virksomheder ‑ selv varetage indsendelsen til Erhvervs‑ og Selskabsstyrelsen.

Bestemmelsen svarer til § 195 i lov om finansiel virksomhed.

Til § 44 f

Den foreslåede bestemmelses stk. 1 bemyndiger, i lighed med den gældende § 42, Finanstilsynet til at fastsætte de mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form i en bekendtgørelse. Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om opstilling af resultatopgørelse og balance, herunder om regnskabsposternes indhold, samt om indregning og måling af aktiver og forpligtelser og resultatopgørelsesposter. Endvidere fastsættes efter bemyndigelsen regler om indholdet af årsrapportens noter samt regler om øvrige oplysninger, der skal være indeholdt i årsrapporten. Den foreslåede hjemmel omfatter en bemyndigelse til at udforme regler om ledelsesberetningens indhold. Kravene til ledelsesberetningen (årsberetningen) er fastsat i den gældende § 43, som foreslås ophævet.

Hjemlen påtænkes udnyttet til at udfærdige en ny og moderniseret bekendtgørelse for firmapensionskasser. Bekendtgørelsen vil være tilpasset de gældende regler for øvrige virksomheder inden for den finansielle sektor. Den gældende bekendtgørelse for firmapensionskassers regnskabsaflæggelse er fra 1989.

I det foreslåede stk. 2 er det som noget nyt fastsat, at hjemlen omfatter regler om pensionskassers koncernregnskaber og regler for, hvornår en pensionskasses årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

I forslaget til stk. 3 er det som noget nyt fastsat, at hjemlen omfatter en mulighed for at udfærdige regler om regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten, dvs. først og fremmest halvårsrapporter. Firmapensionskasser har ikke, som øvrige virksomheder inden for den finansielle sektor, efter de gældende regler pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Der er ikke med bestemmelsen taget stilling til, om en sådan pligt skal indføres. Selv uden en sådan pligt kan der imidlertid være behov for at fastsætte regler om udformningen af delårsrapporter med gyldighed for de pensionskasser, der måtte vælge at udarbejde sådanne rapporter.

Bestemmelsen svarer til § 196 i lov om finansiel virksomhed.

Til § 44 g

Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet mulighed for at yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes og overtrædelser bringes til ophør, med henblik på at sikre, at firmapensionskassers årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede kapitel 5 og den foreslåede § 44 f. Bestemmelsen foreslås indsat i loven for at forebygge misforståelser med hensyn til, om Finanstilsynets muligheder for at påtale overtrædelser og give påbud i forhold til firmapensionskassernes regnskabsaflæggelse afviger fra de muligheder, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i forhold til virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, og som Finanstilsynet har i forhold til finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Ligesom tilfældet er med de tilsvarende bestemmelser i årsregnskabsloven og i lov om finansiel virksomhed, giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet kan vælge en reaktionsform over for overtrædelse af regnskabsreglerne, som har sammenhæng med overtrædelsens grovhed.

Bestemmelsen svarer til § 197 i lov om finansiel virksomhed og til § 161 i årsregnskabsloven.

Til § 45

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger i overensstemmelse med den gældende § 45 Finanstilsynet til at fastsætte regler for indberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. Formålet med regnskabsindberetningerne er, at de skal muliggøre en sammenstilling af regnskabsoplysningerne fra firmapensionskasserne i elektronisk form. Denne sammenstilling skal danne grundlag dels for Finanstilsynets tilsynsarbejde, dels for offentliggørelse af statistik om sektoren, herunder efterlevelse af de forpligtelser som Danmark har til at levere statistik om den finansielle sektor til internationale organisationer som EU, OECD m.v.

De krævede indberetninger vil i vidt omfang være sammenfaldende med indholdet af årsrapporten. Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger samt hyppigere indberetninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporten. Kravene til regnskabsindberetningerne fastsættes i form af særlige skemaer med tilhørende vejledninger, der udsendes til de berørte pensionskasser. Som altovervejende hovedregel vil indberetningerne skulle foretages i elektronisk form.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende § 45.

Bestemmelsen svarer til § 198 i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 11

Lovens kapitel 6 om investeringer foreslås omskrevet, så struktur og formuleringer svarer til de tilsvarende bestemmelser om investeringer, der er fastsat for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i lov om finansiel virksomhed. I forslaget er medtaget ændringer af bestemmelserne om investeringer for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der forventes fremsat i marts 2007. Omskrivningen indebærer enkelte materielle ændringer. Derudover foreslås ændringer i bestemmelserne som følge af forslag om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslag L 114, fremsat den 10. januar 2007.

Som led i harmoniseringen foreslås endelig ændringer som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EF, og 93/5/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, (EU-tidende 2004, nr. L 145, side 1) (MiFID-direktivet), således som dette er foreslået gennemført ved lovforslag L 20, fremsat den 4. oktober 2006.

Til § 46

Den foreslåede bestemmelse er ny og svarer til § 158 i lov om finansiel virksomhed. Den fastsætter, at der skal være et grundlæggende sikkerhedshensyn ved udformningen af investeringsbeslutningerne i pensionskasser.

Ved fastlæggelsen af sikkerhedshensynet er medlemmerne i centrum. Forslaget indebærer således, at der kan slækkes på sikkerhedshensynet i det omfang, at det ikke truer medlemmerne. En pensionskasse med en stor egenkapital kan således investere mere risikofyldt end en pensionskasse med en lille egenkapital.

Forslaget indebærer, at det er ledelsens ansvar at anbringe pensionskassens midler med betryggende sikkerhed for, at pensionskassen kan opfylde sine forpligtelser især over for medlemmerne. Samtidig skal ledelsen fokusere både på passivsiden (forpligtelser og basiskapital) og på aktivsiden (investeringerne) i fastlæggelsen af den risikoprofil, som pensionskassen påtager sig. Forslaget fastlægger, at investeringerne skal foretages ud fra en række kvalitative begrænsninger. Finanstilsynet kan fastlægge forskellige stress tests af kapitalstyrken (f.eks. røde og gule risikoscenarier) i kvantificeringen af sådanne kvalitative begrænsninger.

Kravet gælder for samtlige investeringer i en pensionskasse, mens de kvantitative begrænsninger i forslagene til §§ 46 a–50 kun gælder den del af aktiverne, der dækker de pensionsmæssige hensættelser. Det betyder, at det i høj grad er op til ledelsen i de enkelte pensionskasser at begrænse de samlede risici. En årsag til, at kvantitative begrænsninger alene dækker disse aktiver, er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (livsforsikringsdirektivet). I Danmark er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed blandt andet gennemført ved at lade firmapensionskasserne være omfattet af investeringsreglerne i livsforsikringsdirektivet.

Til § 46 a

Forslaget til stk. 1 er en videreførelse af det gældende § 46, stk. 1, 1. pkt. Det er i forslaget præciseret, at bestemmelsen alene stiller kvantitative krav til de aktiver, der afdækker de pensionsmæssige hensættelser, mens bestemmelsen i den foreslåede § 46 fastsætter mere kvalitative krav til ledelsen af pensionskassen om risikopåtagelse m.v. i forhold til samtlige aktiver. Det fremgår af livsforsikringsdirektivet, at der ikke kan stilles de samme kvantitative krav til aktiver, der dækker egenkapitalen, som til aktiver, der dækker de pensionsmæssige hensættelser.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 159 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af det gældende § 46, stk. 1, 2. pkt., dog med en sproglig præcisering. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Til § 46 b

Den foreslåede bestemmelse er med enkelte sproglige præciseringer en videreførelse af det gældende § 46, stk. 3. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Til § 46 c

Den foreslåede bestemmelse er med enkelte sproglige præciseringer en videreførelse af det gældende § 46, stk. 2. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Til § 46 d

Forslaget til stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af MiFID-direktivet, således som dette foreslås gennemført ved lovforslag L 20, fremsat den 4. oktober 2006. Lovforslaget indebærer, at begreberne "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" erstattes af betegnelsen "regulerede markeder", som er en EU-retlig betegnelse. Dette indebærer, at grænserne for investeringer i obligationer udstedt af de nævnte internationale organisationer, og som er noteret på en autoriseret handelsplads, ophæves. Pensionskasserne vil således kunne investere i disse obligationer ubegrænset på samme måde, som pensionskasserne kan investere ubegrænset i statsobligationer.

Forslaget til stk. 1, nr. 3 , er en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 3. Dog er forslaget affattet således, at formuleringen svarer til det tilsvarende § 162, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede stk. 1, nr. 4, er med enkelte sproglige ændringer en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen foreslås affattet således, at formuleringen svarer til det tilsvarende § 162, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne indebærer en præcisering af, at tilgodehavender hos forsikringsselskaber også er omfattet af nr. 4.

Forslaget til stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 5. Der er tale om en sproglig præcisering, så formuleringen svarer til det tilsvarende § 162, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Det foreslåede s tk. 1, nr. 6, er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen foreslås ændret, således at beløbet for boligejendomme hæves fra 66,7 pct. til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering, mens beløbet for kontor- og forretningsejendomme og andre ejendomstyper omfattet af nr. 5 reduceres fra 66,7 pct. til 60 pct. af den seneste ejendomsvurdering. Grænserne er fastsat, så de svarer til lånegrænserne i realkreditloven. Derved kommer bestemmelsen til at svare til det tilsvarende § 162, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget til stk. 1, nr. 7, er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 7. Det foreslås, at bestemmelsen ændres som følge af forslaget om at indføre professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslag L 114, fremsat den 10. januar 2007. Det foreslås, at investeringer i professionelle foreninger indplaceres i kategorien af aktiver, som omfatter placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger. Med de foreslåede ændringer af stk. 1, nr. 7, kommer grænserne for firmapensionskassers investeringer i professionelle foreninger til at svare til de grænser, der i dag gælder for pensionskassers investeringer i andre former for investeringsforeninger.

Det foreslåede stk. 1, nr. 8, er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af MiFID-direktivet, jf. lovforslag L 20. I den forbindelse ophæves sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" og erstattes af betegnelsen "regulerede markeder", som er en EU-retlig betegnelse.

Forslaget til stk. 1, nr. 9, er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 9. Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af MiFID-direktivet, jf. lovforslag L 20. I den forbindelse ophæves sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" og erstattes af betegnelsen "regulerede markeder", som er en EU-retlig betegnelse.

Det foreslåede s tk. 1, nr. 10, er en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 10. Bestemmelsen foreslås affattet, således at formuleringen svarer til det tilsvarende § 162, stk. 1, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed. Sprogligt foreslås bestemmelsen ændret, ved at "grunde og bygninger" erstattes af "ejendomme". Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Forslaget til stk. 1, nr. 11, er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 11. Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af MiFID-direktivet, jf. lovforslag L 20. I den forbindelse ophæves sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" og erstattes af betegnelsen "regulerede markeder", som er en EU-retlig betegnelse.

Det foreslåede s tk. 1, nr. 12 , er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 1, nr. 12. Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af MIFID-direktivet, jf. lovforslag L 20. I den forbindelse ophæves sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" og erstattes af betegnelsen "regulerede markeder", som er en EU-retlig betegnelse. Stk. 1, nr. 12, indeholder med den foreslåede ændring kun andre lån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-11.

Forslaget til s tk. 2 er en delvis videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 2. Bestemmelsen foreslås præciseret, således at den gælder for behandling af et forsikringsselskabs "dattervirksomhed" og ikke kun for behandling af et forsikringsselskabs "datterselskab". Ved "dattervirksomhed" forstås en virksomhed, med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har en af de i nr. 7 nævnte forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 8. "Dattervirksomhed" er et bredere begreb end "datterselskab". "Datterselskab" omfatter kun et selskab, hvorimod "dattervirksomhed" også omfatter foreninger, f.eks. fåmandsforeninger. Kommissionen har den 16. februar 2005 på forespørgsel fra Danmark tilkendegivet, at artikel 23, 3 viii, i livsforsikringsdirektivet kan gennemføres ved at benytte betegnelsen »dattervirksomhed« i stedet for "datterselskab". Derved bringes formuleringen i overensstemmelse med det tilsvarende § 162, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til § 46 e

Forslaget til s tk. 1, nr. 1 , er en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 3. Bestemmelsen foreslås dog affattet, således af formuleringen svarer til det tilsvarende § 163, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Det foreslåede s tk. 1, nr. 2, er en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 4. Bestemmelsen foreslås dog affattet, så formuleringen svarer til det tilsvarende § 163, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Forslaget til stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af første del af det gældende § 46 a, stk. 5. Den anden del af det gældende § 46 a, stk. 5, foreslås videreført i det foreslåede § 46 f, stk. 1, nr. 6.

Det foreslåede s tk. 1, nr. 4 , er nyt. Det foreslås at begrænse en firmapensionskasses mulighed for at have mange store enkeltengagementer med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber m.v. Ved store engagementer forstås her engagementer, der udgør mere end 5 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. Disse engagementer kan højst udgøre 40 pct. tilsammen. I opgørelsen med hver modpart indgår som udgangspunkt hele engagementet med modparten, f.eks. både aktier og obligationer udstedt af en given virksomhed. Realkreditobligationer er dog undtaget fra engagementet. Ændringen er samtidig en konsekvens af forslaget om at indføje professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. [afventer]. Forslaget indebærer, at grænserne for firmapensionskassers investeringer i professionelle foreninger svarer til de grænser, der i dag gælder for pensionskassers investeringer i andre former for investeringsforeninger.

Den foreslåede bestemmelse svarer til det tilsvarende § 163, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget til stk. 2 er en videreførelse af det gældende § 46 a, stk. 6, 2. pkt. Det foreslås, at det gældende § 46 a, stk. 6, 1. pkt., ophæves som en konsekvens af den foreslåede gennemførelse af MiFID-direktivet, jf. lovforslag L 20. I den forbindelse ophæves sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" og erstattes af betegnelsen "regulerede markeder", som er en EU-retlig betegnelse. De aktiver, som er omfattet af det gældende § 46 a, stk. 6, 1. pkt. (kapitalandele som omsættes på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked) vil være omfattet af de øvrige aktivkategorier, som er nævnt i forslaget til § 46 d, stk. 1.

Til § 46 f

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

Kapitel 5 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

Kapitel 5

Årsregnskab m.v.

»Kapitel 5

Årsrapport m.v.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

Kapitel 6 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

Kapitel 6

Investeringsregler

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

Kapitel 6 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

Kapitel 6

Investeringsregler

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

Kapitel 8 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

Kapitel 8

»Kapitel 8

Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning

Overdragelse af pensionstilsagn, ophør og krisehåndtering

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om: Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om

1) Pensionskassens navn.

2) Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.

3) Pensionskassens formål.

4) Pensionskassens medlemmer.

5) Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

6) Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).

7) Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 30.

8) Indkaldelse til generalforsamlinger.

9) Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.

10) Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.

11) Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af årsregnskabet.

12) Anbringelse af pensionskassens midler.

13) Anvendelse af overskud og dækning af underskud.

14) Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder, hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller overdrages eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen til ophør.

15) Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens midler.

16) Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og pensionskassen.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.

» § 11 a. En pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden. Udbetalingen forudsætter, at

1) generalforsamlingen med tiltrædelse af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer træffer beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden, eller at pensionskassens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at bestyrelsen kan træffe beslutning om udbetaling af midler til sponsorvirksomheden,

2) beslutningen træffes i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten, og

3) pensionskassen efter udbetalingen som minimum har et kapitalgrundlag, der opfylder de regler, Finanstilsynet fastsætter efter stk. 4.

Stk. 2. Hvis en pensionskasses vedtægter kun kan ændres med godkendelse fra en anden myndighed, kræver en beslutning på generalforsamlingen efter stk. 1, nr. 1, samme godkendelse som en vedtægtsændring.

Stk. 3. En pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger kan træffe beslutning om midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidragsbetaling, hvis

1) pensionskassens pensionsregulativ eller vedtægter indeholder en bestemmelse om, at pensionskassen kan træffe beslutning om, at sponsorvirksomhedens bidrag i en periode kan nedsættes i forhold til det fastsatte bidrag (suspension), og

2) pensionskassen efter suspension som minimum har et kapitalgrundlag, der opfylder de regler, Finanstilsynet fastsæter efter stk. 4.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om det kapitalgrundlag, som pensionskassen som minimum skal opfylde efter udbetaling i medfør af stk. 1 eller suspension i medfør af stk. 3.«

4. § 12 affattes således

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde: Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde

»§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde

1) De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.

1) De i henhold til § 11, nr. 1-4, vedtagne vedtægtsbestemmelser.

2) Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og udbetaling.

2) Regler for pensionstilsagnenes størrelse og regulering samt deres beregning og udbetaling.

3) Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.

3) Regler for medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen, herunder størrelsen af, eller reglerne for beregning af, udtrædelsesgodtgørelse og hvilende pension.

4) Regler om pensionsbidrag.

4) Regler for pensionsbidrag.

5) Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.

5) Regler for medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.«

5. § 13 affattes således

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 13. Pensionskassens tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 13. Pensionskassens tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

»§ 13. Pensionskassens tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

1) grundlaget for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt pensionshensættelser,

1) de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

2) de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

2) grundlaget for beregning af pensionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pension,

3) regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og andre pensionsberettigede, for dækning af underskud og for dækning af omkostninger ved pensionskassens administration,

3) regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen,

4) pensionskassens principper for genforsikring,

4) principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser,

5) regler for oplysninger, som medlemmerne skal afgive til bedømmelse af risikoforholdene,

5) regler for, hvornår medlemmerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene,

6) regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele og

6) grundlaget for beregning af pensionshensættelser og

7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om, at anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.«

6. § 17 affattes således

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 17. Finanstilsynet skal påse, at anmeldelser efter § 13 er fyldestgørende, og at de anmeldte forhold er betryggende og rimelige over for det enkelte Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 17. Finanstilsynet skal påse, at anmeldelser efter § 13 er fyldestgørende, og at de anmeldte forhold er betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede. Det skal herunder påses, at de anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 13, nr. 3, har den fornødne klarhed, og at de fører til en rimelig fordeling.

» § 17. Oplysninger, der anmeldes efter § 13, stk. 1, nr. 1-5, skal være betryggende og rimelige over for det enkelte medlem og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen.

Stk. 2. Såfremt kravene i stk. 1 eller regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde pensionskassen at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til § 13 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i §§ 56 og 57 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.

Stk. 3. Med ansøgning om tilladelse skal følge dokumentation for, at betingelserne i § 23 a er opfyldt.

Stk. 3. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af bidrag, udtrædelsesgodtgørelser og hvilende pension, skal vælges med forsigtighed. De beregningselementer, der lægges til grund ved beregning af pensionshensættelser, skal være i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 44 f.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte krav.

Stk. 5. Såfremt kravene i stk. 1-3 eller i regler udstedt i medfør af stk. 4 og § 44 f ikke er opfyldt, påbyder Finanstilsynet pensionskassen at foretage de fornødne ændringer. Finanstilsynet kan fastsætte en tidsfrist for pensionskassens efterkommelse af sådanne påbud.«

7. § 21, nr. 1 , affattes således

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 17, stk. 1, nr. 5 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 17, stk. 1, nr. 5

5) at ægtefælle- og samleverpension og børnepension, der kommer til udbetaling i den tid, hvori der efter dødsfald udbetales fra arbejdsgiver til de pågældende efterladte, skal tilfalde arbejdsgiveren, eller

1. I § 17, stk. 1, nr. 5, udgår »eller«.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 17, stk. 1, nr. 6 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 17, stk. 1, nr. 6

6) at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele indkomståret eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets ophør.

2. I § 17, stk. 1, nr. 6, ændres »ophør.« til: »ophør, eller«.

3. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

6) at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele indkomståret eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets ophør.

»7) at der kan ske udbetaling af midler fra en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger til arbejdsgiveren, jf. § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller i forbindelse med en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.«

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 21, nr. 1 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 21, nr. 1

1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske grundlag m.v.,

»1) indholdet af pensionskassers vedtægter og pensionsregulativ,«

8. § 21 a, stk. 1 , affattes således

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 21 a. En pensionskasse skal have Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 21 a. En pensionskasse skal have

» § 21 a. En pensionskasse skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

1) effektive former for virksomhedsstyring,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3) interne kontrolprocedurer,

3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og

4) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt.

5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, pensionskassen er eller kan blive udsat for,

6) de ressourcer, der er nødvendige for den rette udøvelse af dens virksomhed, og skal anvende disse hensigtsmæssigt,

7) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

8) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

9) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.«

9. I § 32 indsættes som stk. 4

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 29, stk. 1 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 29, stk. 1

Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en indeksordning, herunder udbetalinger af indestående på en indeksordning, der er ophævet som følge af ejerens død, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.

4. I § 29, stk. 1 , indsættes efter 2. pkt.

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 7, til selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.«

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 32, stk. 3 Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 32, stk. 3

Stk. 3. Et eventuelt akkumuleret overskud, der måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år, medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.

»Stk. 4. Årets overskud og pensionskassens reserver, herunder akkumuleret overskud, kan dog på de i § 11 a angivne betingelser anvendes ved udbetaling af midler til sponsorvirksomheden eller midlertidig suspension af sponsorvirksomhedens bidrag.«

10. Kapitel 5 affattes således

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 37. Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, her Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 37. Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 44 f.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab best Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 37. Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, her Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 37. Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i påtegningen.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 44 f.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 38. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for firmapensionskassen. Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 38. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for firmapensionskassen.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide.

Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 38. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måned Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 38. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 38. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for firmapensionskassen. Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 38. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for firmapensionskassen.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide.

Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 39. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 39. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til pensionskassen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsrapporten giver et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen henholdsvis koncernen kan påvirkes af.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 39. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 39. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til pensionskassen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsrapporten giver et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen henholdsvis koncernen kan påvirkes af.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 40. Årsrapporten skal give et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, fina Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 40. Årsrapporten skal give et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 44 f ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 44 f i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på pensionskassens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt ti Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 40. Årsrapporten skal give et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, fina Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 40. Årsrapporten skal give et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 44 f ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 44 f i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på pensionskassens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 41. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 41. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede økonomiske beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af pensionskassens ressourcer og

3) fordeling af pensionskassens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugere, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper: Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 41. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 41. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

1) Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller overskud.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede økonomiske beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af pensionskassens ressourcer og

3) fordeling af pensionskassens ressourcer.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - på pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet skal angives.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugere, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 42. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger: Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 42. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre alle eller nogle aktiviteter ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Klassifikation og opstillinger samt indregning og måling skal tilpasses med henblik på afviklingen af den eller de pågældende aktiviteter.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikationen, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 44 f.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 40, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2006 115 Valid

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.) Open official source

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af pensionshensættelserne.