Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., samt forskellige andre love

§ 1

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven indsættes efter »jf. § 3,«: »stk. 1,«.

2. § 1, stk. 2 , affattes således

»Stk. 2. Loven kan i medfør af kapitel 15 a og kapitel 16, ud over de i stk. 1 nævnte kollektive investeringsordninger, finde anvendelse på professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger.«

3. I § 3, nr. 5 , § 4, stk. 8 , § 5, stk. 8 , § 87, stk. 4, nr. 5 , § 90, stk. 1, nr. 2 , § 93, stk. 1, nr. 2 , § 106, stk. 2, nr. 4, § 111, stk. 7, og § 114 a, stk. 7 , ændres », der er medlem af« til: »i«.

4. § 3, nr. 13 , affattes således

»13) Reguleret marked

Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet).«

5. I § 3, nr. 14 , ændres »Rådets direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet), artikel 1, nr. 13« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet)«.

6. I § 3, nr. 15 , ændres »værdipapirer uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder eller omsætning af valuta« til: »instrumenter uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder«.

7. I § 3 indsættes som nr. 18

»18) Professionel investor

En professionel investor er en investor, der besidder den fornødne erfaring og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed, jf. stk. 2.«

8. I § 3 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvem, der kan anses for at være professionel investor.«

9. I § 4, stk. 2 , indsættes efter »specialforeninger, jf. § 5,«: »professionelle foreninger, jf. § 110 a,«.

10. I § 5, stk. 2 , indsættes efter »specialforeninger, jf. stk. 1,«: »professionelle foreninger, jf. § 110 a,«.

11. I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer

»28) hvorvidt foreningen eller afdelingen kan optage lån, jf. § 43, stk. 2,«

Nr. 28 og 29 bliver herefter til nr. 29 og 30.

12. I § 26, stk. 4 , ændres »eller fåmandsforeninger« til: », professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.

13. I § 26, stk. 5 , ændres »eller godkendte fåmandsforeninger« til: », professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.

14. § 32 , 2. og 3. pkt., ophæves.

15. I § 35, stk. 5, og § 71, stk. 7 og 10 , ændres »investeringsforeninger og specialforeninger« til: »foreninger«.

16. § 37, stk. 1, affattes således

»En forening skal have

1) effektive former for virksomhedsstyring,

2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, foreningen er eller kan blive udsat for,

6) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed og anvende disse hensigtsmæssigt,

7) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

8) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

9) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.«

17. I § 42 ændres »samtidig med« til: »8 hverdage efter«.

18. I § 43, stk. 2, nr. 1 , ændres »eller for at udnytte tegningsrettigheder« til: », for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler«.

19. § 46 affattes således

»§ 46. Instrumenter, der handles på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 13, eller på et andet reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der, omsætningens størrelse taget i betragtning, kunne opnås på det pågældende marked.«

20. I § 47 ændres »investeringsforening« til: »forening«.

21. I § 48, stk. 3 , ændres »medlemslande af« til: »lande i«, og »investeringsforeningen« til: »foreningen«.

22. I § 49, stk. 1, ændres »investeringsforening eller specialforening investerer i andele i andre investeringsforeninger, specialforeninger« til: »forening investerer i andele i andre foreninger«, og »investeringsforeningens eller specialforeningens investeringer i andele i andre investeringsforeninger og specialforeninger« til: »foreningens investeringer i andele i de andre foreninger«.

23. I § 55, stk. 1, ændres »Investeringsforeninger og specialforeninger« til: »Foreninger«.

24. I § 70 indsættes som 2. pkt.

»Indberetninger skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.«

25. I § 70 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i § 70, stk. 1, 2. pkt.«

26. § 75 ophæves.

27. I § 87, stk. 1, nr. 1 , udgår »notering eller«.

28. I § 87, stk. 1, nr. 2 , ændres »notering eller handles« til: »handel«.

29. I § 87, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 , ændres », der ikke er medlem af« til: »uden for«.

30. I § 87, stk. 4, nr. 1 , ændres »medlemsland« til: »land«.

31. § 102 affattes således

» § 102. En investeringsforenings eller en afdelings investeringer efter § 93, stk. 1, og §§ 96-98 må sammenlagt ikke overstige 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Investeringsforeningen eller afdelingen skal dog altid overholde de enkelte grænser for investeringer, som er fastsat i § 93, stk. 1, og §§ 96-98. Dog må investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96-98 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.«

32. I § 104, nr. 3 , indsættes efter »specialforeningers«: », professionelle foreningers«.

33. § 106 affattes således

»§ 106. En placeringsforening eller en afdeling kan i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler investere sine midler i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra e, eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. En placeringsforening eller en afdeling må uanset grænsen i § 93, stk. 1, nr. 1, højst investere 10 pct. af formuen i instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

Stk. 3. En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2 og § 93, investere sine midler i værdipapirer udstedt af

1) den danske stat eller et zone A-land,

2) et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

3) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet, eller

4) KommuneKredit, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

Stk. 4. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern omfattet af stk. 3, nr. 4.«

34. I § 108, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»En investeringsinstitutforening eller afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.«

35. § 109 affattes således

»§ 109. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier i små og mellemstore aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked, og i anparter i anpartsselskaber.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler aktier i små og mellemstore aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked, og i anparter i anpartsselskaber, hvis højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier og anparter udstedt af den samme emittent.

Stk. 3. Grænsen i stk. 2 kan dog overskrides, når erhvervsudviklingsforeningen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens formue. Dog må foreningen ikke på noget tidspunkt have mere end 10 pct. af sin formue investeret i aktier eller anparter, som er tegnet ved udnyttelse af tegningsrettigheder i selskaber, hvor foreningen allerede ved udnyttelse af tegningsrettigheder har investeret mere end 10 pct. af foreningens formue.

Stk. 4. En erhvervsudviklingsforening eller en afdeling kan herudover investere sine midler i instrumenter i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler.

Stk. 5. Når selskaber, hvori en erhvervsudviklingsforening har investeret sine midler i medfør af stk. 1, optages til handel på et reguleret marked, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten. Varigheden af en sådan aftale kan højst være 1 år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse investeringer. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af aktier, der handles på et reguleret marked, som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid, og senest 1 år efter udløbet af en aftale som nævnt i § 92, stk. 1, eller, hvis der ikke er indgået en sådan aftale, 1 år efter aktierne er blevet optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 6. Sælger en erhvervsudviklingsforening selskaber, hvori foreningen har investeret sine midler i medfør af stk. 1, og består modydelsen i aktier, der handles på et reguleret marked, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset bestemmelsen i § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten af de modtagne aktier. Varigheden af en sådan aftale kan højst være 1 år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse aktier. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af aktier som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid, og senest 1 år efter udløbet af en aftale, som nævnt i § 92, stk. 1, eller, såfremt der ikke er indgået en sådan aftale, 1 år efter modtagelsen af aktierne.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 103 om betydelig indflydelse finder, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 109 a, tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel aktier, der handles på et reguleret marked, som i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de enheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens oplysningspligt, herunder om de oplysninger foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.«

36. I § 109 a ændres »unoterede aktie-« til: »aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked,«.

37. Efter § 110 indsættes som nyt afsnit

»Afsnit X a

Professionelle foreninger

§ 1

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven indsættes efter »jf. § 3«,: »stk. 1,«.

2. § 1, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Loven kan i medfør af kapitel 16 ud over de i stk. 1 nævnte kollektive investeringsordninger finde anvendelse på fåmandsforeninger, der ikke modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, og som investerer midlerne efter bestemmelserne i kapitel 13-15.

»Stk. 2. Loven kan i medfør af kapitel 15 a og kapitel 16, ud over de i stk. 1 nævnte kollektive investeringsordninger, finde anvendelse på professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger.«

3. I § 3, nr. 5 , § 4, stk. 8, § 5, stk. 8, § 87, stk. 4, nr. 5 , § 90, stk. 1, nr. 2, § 93, stk. 1, nr. 2, § 106, stk. 2, nr. 4, § 111, stk. 7, og § 114 a, stk. 7 , ændres », der er medlem af« til: »i«.

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 527 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3 , § 54, stk. 1 og 2 , § 101, stk. 1 , § 166, stk. 4 , og § 166, stk. 5 , indsættes efter »specialforeninger,«: »professionelle foreninger,«.

2. I § 10, stk. 4 , ændres »samt fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt« til: », professionelle foreninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt eller registreret«.

3. I § 99, stk. 1 , indsættes efter »en specialforening«: », en professionel forening«.

4. § 162, stk. 1, nr. 8, affattes således

»8) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

5. I § 163, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

6. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 20

»20) Professionelle foreninger betaler 10.000 kr. pr. forening og 3.000 kr. pr. afdeling.«

Nr. 20 bliver herefter nr. 21.

7. I lovens Bilag 6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) Administration af professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 527 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3 , § 54, stk. 1 og 2 , § 101, stk. 1 , § 166, stk. 4 , og § 166, stk. 5 , indsættes efter »specialforeninger,«: »professionelle foreninger,«.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret senest ved lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 17 m, stk. 5 og 6 , ændres »og godkendte fåmandsforeninger« til: », godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

2. § 26 b, stk. 1, nr. 7 , affattes således

»7) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

3. § 26 d, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 3, nr. 5

5) Depotselskab

Et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har fået overdraget samtlige de opgaver, der er anført i § 4, stk. 8, § 5, stk. 8, og § 114 a, stk. 7, samt i lov om finansiel virksomhed §§ 106 og 107.

§ 3, nr. 14

14) Andet reguleret marked

Et marked, som er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af definitionen i Rådets direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet), artikel 1, nr. 13.

6. I § 3, nr. 15 , ændres »værdipapirer uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder eller omsætning af valuta« til: »instrumenter uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder«.

§ 3, nr. 15

15) Et marked for omsætning af værdipapirer uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder eller omsætning af valuta.

7. I § 3 indsættes som nr. 18

17) Zone A-land

Medlemslandene i Den Europæiske Union, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.

»18) Professionel investor

En professionel investor er en investor, der besidder den fornødne erfaring og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed, jf. stk. 2.«

8. I § 3 indsættes som stk. 2

§ 3, stk. 1

»Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvem, der kan anses for at være professionel investor.«

9. I § 4, stk. 2 , indsættes efter »specialforeninger, jf. § 5,«: »professionelle foreninger, jf. § 110 a,«.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret senest ved lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 17 m, stk. 5 og 6 , ændres »og godkendte fåmandsforeninger« til: », godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 4

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som ændret ved § 9 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, § 5 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, § 4 i lov nr. 116 af 27. februar 2006 og lov nr. 1539 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer

1. § 6 b, stk. 1, nr. 7 , affattes således

»7) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

2. I § 6 d, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 4, stk. 8

Stk. 8. En investeringsforenings instrumenter, jf. § 3, nr. 1, skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 4, stk. 2

Stk. 2. En investeringsforening kan alene eller sammen med andre investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

10. I § 5, stk. 2 , indsættes efter »specialforeninger, jf. stk. 1,«: »professionelle foreninger, jf. § 110 a,«.

§ 4

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som ændret ved § 9 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, § 5 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, § 4 i lov nr. 116 af 27. februar 2006 og lov nr. 1539 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer

1. § 6 b, stk. 1, nr. 7 , affattes således

§ 5

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret senest ved lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 69, stk. 1, nr. 7 , affattes således

»7) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

2. I § 70, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 5, stk. 8

Stk. 8. En specialforenings instrumenter, jf. § 3, nr. 1, skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 5, stk. 2

Stk. 2. En specialforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. stk.1, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

11. I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer

§ 5

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret senest ved lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 69, stk. 1, nr. 7 , affattes således

Bilag 6

Investeringsforvaltningsvirksomhed

1) Administration af investeringsforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

2) Administration af specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

»3) Administration af professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

3) Administration af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

4) Administration af hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

5) Administration af andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 16, 19, 27-30, 35-36, 39-40 og 49-50 træder dog først i kraft den 1. november 2007.

§ 6 b, stk. 1, nr. 7

7) Andele af investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.

»7) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

2. I § 6 d, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 6 d, stk. 1, nr. 5

5) aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

§ 7

Stk. 1. De ved lovens ikrafttræden godkendte fåmandsforeninger kan på en generalforsamling senest den 30. juni 2008 beslutte at omdanne fåmandsforeningen til en i forvejen stiftet professionel forening. Beslutning om omdannelse træffes med det flertal, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Ved omdannelsen overdrages fåmandsforeningens aktiver og forpligtelser som helhed til den professionelle forening. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 3. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på fåmandsforeningen, når generalforsamlingen har truffet beslutning om omdannelse til professionel forening.

Stk. 4. Omdannelsen anses som sket, når vedtægterne er ændret, og omdannelsen er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe en lempeligere regulering af foreninger, der alene henvender sig til professionelle investorer – som f.eks. pensionskasser. Professionelle foreninger kan blandt andet selv vælge risikorammerne. Professionelle investorer kan lige som andre investorer have en glæde af at lade andre påtage sig udvælgelsen af investeringsobjekter, herunder udnytte stordriftsfordele ved fælles investeringer. De har dog ikke samme beskyttelsesbehov. Lovforslaget medfører derfor en opdeling mellem foreninger, der henvender sig til institutionelle investorer og foreninger, der henvender sig til almindelige investorer. Dette sker ved at indsætte et kapitel i loven, som særskilt retter sig mod foreninger, der alene henvender sig til professionelle investorer. Foreningerne foreslås givet betegnelsen professionelle foreninger. Det er forventningen, at de nuværende godkendte fåmandsforeninger, der i vidt omfang har samme målgruppe, vil blive afløst af professionelle foreninger. Der foreslås derfor en særlig overgangsordning for disse.

Professionelle investorer vil i vidt omfang være institutioner eller virksomheder, som selv er underkastet et finansielt tilsyn. Der kan dog også være tale om ikke-finansielle virksomheder eller formuende fysiske personer med den relevante erfaring og indsigt. Sondringen mellem professionelle og ikke-professionelle investorer foreslås fastlagt med udgangspunkt i den definition af professionelle kunder, der er i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet).

Hovedelementerne i reguleringen af professionelle foreninger er

– Foreningerne skal registreres hos Finanstilsynet, men ikke godkendes af tilsynet.

– Foreningerne får en pligt og eneret til at benytte betegnelsen "professionel forening".

– Finanstilsynet fører ikke tilsyn med foreningernes virksomhed.

– Foreningerne skal vælge et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab som daglig ledelse.

– Når en professionel forening har indsendt en anmodning til Finanstilsynet om at blive registreret, kan den påbegynde sin virksomhed som professionel forening.

– Foreningernes overordnede investeringspolitik og regler for anbringelse af formuen skal fremgå af vedtægterne.

– Foreningerne kan vælge at uddelegere deres beslutninger om investering.

– Foreningerne kan investere i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, andre professionelle foreninger samt i likvide midler.

– Foreningerne fastlægger selv risikorammerne.

– Alle overskridelser af risikorammer skal straks indberettes til Finanstilsynet.

– Foreningerne kan opdeles i afdelinger, der er økonomiske enheder, men ikke juridiske enheder.

– Foreningerne og afdelingerne skal have en formue på mindst 25 mio. kr.

– Foreningernes midler skal forvaltes og opbevares særskilt i et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet.

– Foreningerne skal offentliggøre et fuldstændigt prospekt.

– Afdelingerne vil have en nem adgang til fusion, spaltning og opløsning ved likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation.

– De nuværende godkendte fåmandsforeninger kan vælge at fortsætte eller omdanne sig, men der kan ikke etableres nye.

Samtidig foreslås det at smidiggøre reglerne for investeringsforeningerne og specialforeningerne, så de får en låneadgang på 10 pct. af formuen til kortvarig finansiering af afvikling af handler. Investeringsrammen for placeringsforeninger gøres herudover mere fleksibel bl.a. ved at blive udvidet til de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.

Endelig foreslås ændringer af reglerne for investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber, så disse selskaber henholdsvis kan administrere og være depotselskab for professionelle foreninger. Der foreslås også konsekvensrettelser i lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.

2. Indhold

2.1. Professionelle foreninger

Der foreslås indsat et nyt kapitel i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som indeholder regler om professionelle foreninger.

Forslaget indebærer, at virksomheder kan registreres i Finanstilsynet som professionelle foreninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed, som består i 1) at modtage midler fra professionelle investorer, der under iagttagelsen af et princip om risikospredning og i overensstemmelse med foreningens risikopolitik og risikoprofil anbringes i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, andre professionelle foreninger samt i likvide midler, herunder valuta, og 2) at indløse medlemmernes andele af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Virksomheder, som modtager midler fra en eller flere professionelle investorer, kan selv beslutte, om de ønsker at blive registreret i Finanstilsynet som professionelle foreninger. Virksomheder, som vælger ikke at lade sig registrere, er ikke reguleret i denne lov og må ikke kalde sig professionelle foreninger.

Det foreslås, at professionelle foreninger kan registreres i Finanstilsynet. Det betyder, at Finanstilsynet optager dem i sit register over foreninger og tildeler de enkelte professionelle foreninger et registreringsnummer.

Professionelle foreninger bliver ikke godkendt af Finanstilsynet, ligesom Finanstilsynet ikke fører tilsyn med de professionelle foreningers virksomhed. Finanstilsynet foretager heller ikke inspektioner af professionelle foreninger. Finanstilsynets tilsynsmæssige relationer til en professionel forening består i dels de elementer, der indgår i registreringen, dels i at en professionel forening skal vælge et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab som daglig ledelse. Investeringsforvaltningsselskabet skal være i besiddelse af den fornødne ekspertise til at varetage administrationen af en professionel forening. Finanstilsynet fører tilsyn med investeringsforvaltningsselskabets virksomhed som daglig ledelse for en professionel forening. Finanstilsynet kan til brug for dette tilsyn udbede sig materiale vedrørende en professionel forening. Hvis investeringsforvaltningsselskabet flere gange tillader ikke-professionelle investorer at investere i en professionel forening, som investeringsforvaltningsselskabet varetager den daglige ledelse for, vil det kunne blive betragtet som svigt i selskabets evne til at styre professionelle foreninger. Finanstilsynet vil derfor kunne tilbagekalde investeringsforvaltningsselskabets tilladelse til at varetage den daglige ledelse af professionelle foreninger.

Når en professionel forening har indsendt en anmodning til Finanstilsynet om at blive registreret, kan den påbegynde sin virksomhed.

Det foreslås, at hver enkelt forening selv fastlægger sine risikorammer. En forenings overordnede investeringspolitik og regler for anbringelse af formuen skal fremgå af vedtægterne. Professionelle foreninger har mulighed for at investere i alle typer instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, andre professionelle foreninger samt i likvide midler, herunder i valuta. Inden for disse rammer skal foreningens bestyrelse fastsætte mere detaljerede regler, som skal omtales i foreningens prospekter. Desuden skal foreningen senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændre en forenings risikorammer, give samtlige medlemmer underretning om ændringerne.

Alle overskridelser af de risikorammer, som en professionel forening selv har fastlagt, er væsentlige, idet de er et resultat af en mangelfuld risikostyring og kontrol med foreningens investeringer. De skal straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af de tiltag, foreningen vil iværksætte med henblik på at undgå fremtidige overskridelser. Indberetningen skal afgives straks.

Professionelle foreninger er beregnet for investorer, som besidder en vis erfaring med værdipapirmarkedet og selv er i stand til at varetager deres interesser. Det er baggrunden for, at professionelle foreninger ikke er undergivet tilsyn, og at rammerne for disse foreninger er yderst lempelige. Det er ligeledes baggrunden for, at det foreslås, at det alene er professionelle investorer, som kan investere i disse foreninger. Professionelle investorer defineres nærmere i en bekendtgørelse.

Det er foreningens bestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at alle foreningens medlemmer, til enhver tid opfylder betingelserne for at blive anset for at være professionelle investorer. Afgør foreningen, at et medlem af foreningen ikke kan anses for at opfylde betingelserne for at blive anset for at være professionel investor, skal foreningen straks tage skridt til at sørge for, at det pågældende medlems andele i foreningen indløses. Ønsker medlemmet ikke at medvirke til indløsningen, skal foreningen tvangsindløse medlemmet.

Det foreslås, at en professionel forening, der søger om registrering, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå som en del af formuen.

En professionel forenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen i et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. Årsagen hertil er, at foreningens aktiver ikke må komme foreningens ledelse og ansatte i hænde.

Det foreslås, at bestyrelsen for en professionel forening skal vælge et investeringsforvaltningsselskab til at forestå den daglige ledelse af foreningen. Forslaget indebærer, at en professionel forening ikke kan ledes af en direktør og personale ansat af foreningen.

Der foreslås en nemmere adgang til fusion, spaltning og opløsning af en professionel forenings afdelinger, idet Finanstilsynet ikke først skal godkende fusionen, spaltningen eller opløsningen. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at professionelle foreninger er et alternativ til individuel porteføljepleje, hvor investorerne kan opsige aftalen med kort varsel.

Det foreslås, at foreningerne alene skal offentliggøre et fuldstændigt prospekt for foreningen. Bestyrelsen har ansvaret for, at de oplysninger, der gives i prospektet, er korrekte.

Da professionelle foreninger alene registreres i Finanstilsynet, foreslås det, at undtage foreningerne for kravene om regnskabsindberetninger i lovens kapitel 10.

Det foreslås at give professionelle foreninger adgang til at være medejere af investeringsforvaltningsselskaber. Dette er en konsekvens af, at der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan administrere professionelle foreninger. De investeringsforvaltningsselskaber, som ikke er foreningsejede, kan tillige i et vist omfang administrere foreninger, som ikke er godkendte eller registrerede. Dette forudsætter dog, at denne virksomhed kan sidestilles med administrationen af godkendte foreninger, som investerer i instrumenter, som er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.

De nuværende godkendte fåmandsforeninger kan vælge at omdanne sig eller at fortsætte, men der kan ikke etableres nye. Baggrunden er, at de foreninger, der tidligere ville lade sig godkende som fåmandsforeninger fremover forventes at vælge at blive professionelle foreninger.

Retstilstanden for de ikke-godkendte fåmandsforeninger berøres ikke af forslaget, idet det alene er de godkendte fåmandsforeninger, som er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Tilsvarende vil foreninger, som ikke lader sig registrere som professionelle foreninger, ikke blive reguleret i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

2.2. Placeringsforeninger

Det foreslås, at placeringsforeninger skal kunne investere deres midler i likvide midler, herunder valuta samt i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Det er en udvidelse i forhold til de gældende regler, hvorefter placeringsforeninger skal investere sine midler i de instrumenter, som er nævnt i lovens kapitel 13. Forskellen mellem de instrumenter, der er nævnt i kapitel 13, og de instrumenter, som det foreslås, at en placeringsforening skal kunne investere i, er, at de sidstnævnte tillige omfatter råvareinstrumenter (afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer). Udvidelsen vil således give disse foreninger mulighed for at investere deres midler i et bredere udvalg af afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer samt i valuta og likvide midler. Et forsikringsselskab vil ikke få mulighed for at investere i en placeringsforening, der investerer i henhold til hele bilag 5, idet bilag 5 giver bredere placeringsmuligheder end placeringsreglerne for forsikringsselskaber i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås endvidere, at en placeringsforening højest må investere 10 pct. af sine midler i instrumenter, udstedt af den samme emittent. (Emittent er et finansielt udtryk for udsteder af værdipapirer.) Der er tale om en liberalisering af de nugældende spredningsregler, idet det efter lovforslaget er tilstrækkeligt, at en placeringsforening spreder sine investeringer på værdipapirer udstedt af 10 forskellige udstedere. Alle emittenter i samme koncern betragtes som én emittent. Efter de gældende regler skal en forening mindst sprede sine investeringer på værdipapirer udstedt af 16 forskellige emittenter. Ligesom investeringsforeninger bygger specialforeninger på et princip om risikospredning i forbindelse med deres investeringer for at beskytte medlemmerne. Minimumsspredningen på værdipapirer udstedt af mindst 10 emittenter skønnes at opfylde dette princip.

2.3. Øvrige ændringer

Det foreslås, at foreninger eller afdelinger omfattet af loven kan optage lån på højest 10 pct. af deres formue med henblik på at udnytte tegningsrettigheder eller til finansiering af afvikling af handler. Ønsker en forening eller afdeling at benytte sig af denne mulighed, skal det fremgå af foreningens prospekt samt vedtægter.

Lovforslaget indeholder også en justering af reglerne for investeringsforeningers investering i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er i samme koncern. Forslaget indebærer, at investeringsgrænsen i disse tilfælde reduceres fra 35 pct. til 25 pct. De danske investeringsregler bliver hermed i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Lovforslaget indeholder endelig en justering af reglerne for hedgeforeninger, som giver Finanstilsynet hjemmel til at godkende afdelinger af hedgeforeninger efter § 114, stk. 1, samt om formløs oprettelse og afvikling af afdelinger af "fåmandshedgeforeninger" efter § 114, stk. 2, som har valgt godkendelse. Forslaget indebærer, at Finanstilsynet skal godkende oprettelsen af afdelinger i hedgeforeninger, som henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, mens hedgeforeninger, som henvender sig til en begrænset kreds, skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse eller ophør af afdelinger. Hedgeforeninger, som henvender sig til en begrænset kreds, får mulighed for at træffe beslutning om opløsning af foreningen uden at indhente Finanstilsynets godkendelse.

Det foreslås at gøre opsamlingsbestemmelsen i § 115 mere klar og mindre omfattende ved at indsætte en minimumsgrænse for investering i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er tidligere bl.a. blevet anvendt af ordninger, som drev hedgeforeningsvirksomhed. Efter indførelsen af reglerne om hedgeforeninger i 2005 er der ikke længere samme behov for bestemmelsen. Hertil kommer, at den nuværende formulering har givet anledning til fortolkningstvivl.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af lov om finansiel virksomhed. Ændringerne er primært konsekvenser af, at der skabes grundlag for at etablere professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ændringerne består i, at investeringsforvaltningsselskaber får mulighed for at administrere professionelle foreninger.

Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De foreslåede ændringer er primært konsekvensrettelser som følge af, at der foreslås indsat et nyt kapitel om professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet skal registrere en professionel forening efter, at Finanstilsynet har påset, at der foreligger de nødvendige erklæringer fra bestyrelsen. Finanstilsynet optager den herefter i sit register over foreninger og tildeler den enkelte professionelle forening et registreringsnummer, ligesom Finanstilsynet ved foreningens afvikling sletter foreningen af sit register.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Fastsættelse af afgiftsbidragets størrelse som et grundbeløb kan være relevant der, hvor virksomhederne er forskellige i karakter, og hvor ressourcetrækket i Finanstilsynet ikke varierer meget fra virksomhed til virksomhed, fx som det er tilfælde for de professionelle foreninger, hvor der hovedsageligt er tale om registreringsvirksomhed.

En professionel forenings betaling til Finanstilsynet fastsættes derfor til 10.000 kr. pr. forening og 3.000 kr. pr. afdeling. Grundbeløbet reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven for at sikre, at afgiftsbidraget ikke udhules med prisudviklingen.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Lovforslaget forventes at have positive strukturelle virkninger for erhvervslivet, idet de mere fleksible regler gør det mere attraktivt at investere i professionelle foreninger.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) ophæver det hidtil gældende direktiv 93/22/EØS (investeringsservicedirektivet). Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. indeholder referencer til den hidtidige definition i investeringsservicedirektivet af begrebet "regulerede markeder". Denne definition findes nu i MiFID-direktivet. Det er derfor nødvendigt at konsekvensrette lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., så der henvises til den nye direktivbestemmelse. MiFID-direktivet skal være gennemført her i landet senest 31. januar 2007. De nationale regler skal træde i kraft 1. november 2007.

Lovforslagets § 1, nr. 16, påvirker gennemførelsen af artikel 13 i direktiv 85/611/EØS (UCITS-direktivet).

Lovforslagets § 1, nr. 26, påvirker gennemførelsen af artiklerne 33 og 35 i direktiv 85/611/EØS (UCITS-direktivet).

Lovforslagets § 1, nr. 31, tilføjes den tidligere gennemførelse af artikel 22, stk. 5, 2. afsnit, i direktiv 85/611/EØS (UCITS-direktivet).

8. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesminsteriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Datatilsynet, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank, Finansministeriet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, KommuneKredit, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Værdipapircentralen.

Vurdering af konsekvenser af forslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det bliver muligt at tilbyde nye investeringsprodukter til investorer. Forslaget vurderes at medføre et øget aktivitetsniveau i investeringsforvaltningsselskaberne. Hertil kommer, at der indføres mere fleksible placeringsregler, samt at foreningerne og afdelingerne får mulighed for at optage lån.

Det vurderes, at professionelle investeringsforeninger vil blive benyttet i stedet for etablerede fåmandsforeninger. En professionel forenings betaling til Finanstilsynet fastsættes til 10.000 kr. pr. forening og 3.000 kr. pr. afdeling. Grundbeløbet reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen af betydning.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder også en justering af reglerne for investeringsforeningers investering i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er i samme koncern. Forslaget indebærer, at investeringsgrænsen i disse tilfælde reduceres fra 35 pct. til 25 pct. De danske investeringsregler bliver hermed i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås indsat et stk. 2 i lovens § 3, jf. i øvrigt bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 37, at indsætte et særskilt kapitel om professionelle foreninger. Det foreslås derfor i § 1, stk. 2, at udvide loven til også at omfatte professionelle foreninger. For at blive omfattet af loven skal professionelle foreninger være registrerede hos Finanstilsynet, men ikke godkendt af tilsynet. Fåmandsforeninger skal som hidtil være godkendt af Finanstilsynet for at være omfattet af loven.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter og har til formål at ensrette ordlyden af begreber i de finansielle love.

Til nr. 4 og 5

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) ophæver det hidtil gældende direktiv 93/22/EØS (investeringsservicedirektivet). Loven indeholder i §§ 3, 46 og 87 referencer til den hidtidige definition i investeringsservicedirektivet af begrebet "regulerede markeder". Denne definition findes nu i MiFID-direktivet. Der konsekvensrettes derfor i loven, så der henvises til den nye direktivbestemmelse.

Det foreslås at ændre henvisningerne i definitionerne i § 3, nr. 13 og 14 , fra Rådets direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet) til henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet).

Et reguleret marked vil herefter være er marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet). Et andet reguleret marked vil herefter være et marked, som ikke er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet).

MiFID-direktivet skal være gennemført her i landet senest 31. januar 2007. De nationale regler skal træde i kraft senest 1. november 2007.

Til nr. 6

Det foreslås at ændre § 3, nr. 15, så "Over The Counter" (OTC) defineres som et marked for omsætning af instrumenter uden for de i nr. 13 og 14 nævnte markeder i stedet for som hidtil alene omsætning af værdipapirer. Ændringen er en konsekvens af, at OTC også relaterer sig til afledte finansielle instrumenter.

Til nr. 7

Det foreslås at indsætte en definition af begrebet "professionel investor" i lovens § 3, nr. 18 .

Det foreslås at definere professionelle investorer som investorer, der besidder en række særlige forudsætninger for at træffe investeringsbeslutninger og vurdere risiciene i forbindelse hermed. Professionelle investorer vil i vidt omfang være institutioner eller virksomheder, som selv er underkastet et finansielt tilsyn. Der kan dog også være tale om ikke-finansielle virksomheder eller formuende fysiske personer med den relevante erfaring og indsigt, som ønsker at investere deres formue.

Fælles for professionelle investorer er, at de ikke anses at have behov for den samme investorbeskyttelse, som almindelige private investorer har.

De særlige forudsætninger, der gør, at investorerne kvalificerer sig som professionelle, vil variere afhængigt af investoren. Både juridiske og fysiske personer vil kunne blive anset for at være professionelle investorer. Endvidere vil centraladministrationer, regionale myndigheder, supranationale institutioner samt centralpengeinstitutter blive anset som professionelle investorer. For så vidt angår juridiske personer vil virksomheder, som allerede er underlagt et finansielt tilsyn, blive anset som professionelle investorer. De juridiske personer, som ikke er underlagt et finansielt tilsyn, vil dog også kunne blive anset som professionelle investorer, hvis de opfylder to ud af tre kriterier, der retter sig mod virksomhedens størrelse. Det forudsættes dermed, at virksomheder over en vis størrelse vil blive drevet af en professionel ledelse, der gør, at de kan kvalificere sig som professionelle investorer. MiFID-direktivet stiller som vejledende kriterier, at virksomheder skal opfylde to af de tre følgende kriterier for at kunne blive anset for professionelle investorer

– Balancesum: 20.000.000 euro.

– Nettoomsætning: 40.000.000 euro.

– Egenkapital: 2.000.000 euro.

Fysiske personer skal for at blive anset som professionelle investorer, besidde en vis erfaring med værdipapirmarkedet. Erfaringen kan enten erhverves ved at have en vis forudgående erfaring med handel på værdipapirmarkedet eller ved, at man har bestredet en position, som gør, at man har kendskab til placering af midler i værdipapirer. Kriterierne for at fysiske personer efter bilag II til MiFID-direktivet kan anses for professionelle foreninger, er de samme som i bekendtgørelse nr. 206 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 euro. Bekendtgørelsen anvender kriterierne, så fysiske personer, for at blive anset som kvalificerede investorer, skal opfylde to ud af tre følgende kriterier

– personen har udført gennemsnitligt mindst 10 værdipapirtransaktioner af betydeligt omfang pr. kvartal i de foregående fire kvartaler.

– personens værdipapirportefølje overstiger 0,5 mio. euro i værdi.

– personen arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i en stilling, der fordrer kendskab til investering i værdipapirer.

Det bemærkes, at der ikke er tale om en gennemførelse af bestemmelser i MiFID-direktivet. Der er alene tale om, at MiFID-direktivets definition af professionelle investorer anvendes som udgangspunkt for danske regler om professionelle foreninger.

Til nr. 8

Det foreslås i stk. 2 , at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvem der kan anses for at være professionel investor. De nærmere regler om professionelle investorer vil i vidt omfang tage udgangspunkt i bilag II til MiFID-direktivet samt i begrebet "kvalificerede investorer", som er beskrevet i bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 euro, jf. i øvrigt lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås i § 4, stk. 2 og § 5, stk. 2 , at give professionelle foreninger adgang til at være medejere af investeringsforvaltningsselskaber. De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan administrere professionelle foreninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Til nr. 11

Det foreslås at tilføje et nyt nr. 28 i § 10, stk. 1, således det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt foreningen eller afdelingen kan optage lån, jf. § 43, stk. 2. I forslagets nr. 18 foreslås en udvidet adgang for foreninger til at optage lån. Det skal fremgå af vedtægterne og af prospektet, hvis en forening eller en afdeling skal kunne benytte sig af adgangen til at optage lån.

Til nr. 12 og 13

Lovens § 26, stk. 4 og 5, er undtagelser til hovedreglen i § 26, stk. 2. Undtagelserne giver medlemmer af bestyrelsen i en investeringsforening eller en specialforening lov til også at være medlemmer af bestyrelsen for foreningens investeringsforvaltningsselskab. Det er en betingelse, at foreningen sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger eller fåmandsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, ejer det pågældende selskab. Det foreslås at tilføje hedgeforeninger og professionelle foreninger til listen over de foreninger, som et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab omfattet af undtagelserne, må administrere. En tilsvarende undtagelse gælder efter stk. 5, for medarbejdere i investeringsforvaltningsselskabet, som kan være medlemmer af foreningens bestyrelse, hvis de er valgt efter reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber.

Det foreslås ligeledes at præcisere, at de fåmandsforeninger, som er omfattet af bestemmelsen, er de godkendte fåmandsforeninger, idet fåmandsforeninger, som ikke er godkendt af Finanstilsynet, ikke er reguleret i loven. De hedgeforeninger, som foreslås omfattet af bestemmelsen, skal ligeledes være godkendt af Finanstilsynet efter § 114 a, stk. 1 eller 2.

Til nr. 14

Det foreslås at ophæve det hidtidige bopælskrav for bestyrelsesmedlemmer og direktører i § 32, 2. og 3. pkt. , da det ikke længere skønnes at være nødvendigt at opretholde. Oprindelig var baggrunden for bopælskravet en ensartning af lov om investeringsforeninger med lovgivningen om aktieselskaber, pengeinstitutter og sparekasser. Kravet gælder heller ikke længere for disse.

Til nr. 15

Det foreslås, at § 35, stk. 5 , og § 70, stk. 7 og 10 , skal gælde generelt for alle de typer af foreninger, som er reguleret i loven. Med den nuværende formulering gælder bestemmelsen kun for investeringsforeninger og specialforeninger.

Til nr. 16

Det foreslås at affatte § 37, stk. 1 , med den samme ordlyd, som anvendes i § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget indebærer en ændring i gennemførelsen af artikel 13 c i UCITS-direktivet. Denne gennemførelse er notificeret til EU-Kommissionen. Da forslaget indebærer en ændring af gennemførelsen af artiklen, vil bestemmelsen blive notificeret igen.

Det foreslåede krav i nr. 1 om effektive former for virksomhedsstyring har den betydning, at de øvrige punkter i bestemmelsen skal være opfyldt for, at foreningen kan have en effektiv form for virksomhedsstyring. Det vil sige, at effektive former for virksomhedsstyring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, foreningen er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Nr. 2 og 5 indebærer, at foreningen skal sikre sig, at organisationens opbygning indrettes således, at der er klart definerede ansvars- og arbejdsområder, så udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal foreningen sikre, at der sker en rapportering til et højere ledelsesniveau af de risici, som foreningen påtager sig, samt at der sikres en løbende overvågning af foreningens forretningsområder.

De omhandlede former, procedurer og mekanismer skal omfatte hele foreningen og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af foreningens aktiviteter.

Nr. 3 svarer uændret til den gældende § 37, stk. 1, nr. 1, hvorefter en forening skal have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis.

Nr. 4 svarer uændret til den gældende § 37, stk. 1, nr. 2, hvorefter Finanstilsynet har udtrykkelig hjemmel til at kræve, at foreninger skal have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder.

Forretningsgangene skal altid omhandle de områder, som er beskrevet i bestyrelsens retningslinier, der fastlægger arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen, jf. lovens § 26, stk. 8.

Nr. 6 svarer uændret til den gældende § 37, stk. 1, nr. 5, hvorefter en forening skal have de ressourcer (teknik, mandskab, forretningsgange m.v.), der er nødvendige for at gennemføre de tjenesteydelser, som foreningen tilbyder. Ved formuleringen "anvende disse hensigtsmæssigt" forstås, at foreningen skal anvende sine ressourcer til gavn for medlemmerne. En forening kan således ikke tilbyde tjenesteydelser, som foreningen ikke har mandskab og forretningsgange til at gennemføre på en for medlemmerne tilfredsstillende måde.

Nr. 7 indfører som noget nyt, at foreningen skal have effektive administrative ordninger for at mindske risikoen for interessekonflikter. Bestemmelsen medfører et krav om funktionsadskillelse og indebærer, at foreningen skal organisere sig således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver adskilles ved passende foranstaltninger, særligt med henblik på at beskytte medlemmerne. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at der i videst muligt omfang ikke er interessekonflikter mellem de ansatte og foreningens interesser og medlemmernes interesser.

Nr. 8 svarer uændret til den gældende § 37, stk. 1, nr. 3, hvorefter foreningen skal have fyldestgørende kontrolprocedurer.

Nr. 9 svarer uændret til den gældende § 37, stk. 1, nr. 4, hvorefter foreningen skal have betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it-området.

Til nr. 17

Det foreslås, at fristen for at indsende aftaler om delegation ændres fra at være "senest samtidig med indgåelsen" til "senest 8 hverdage efter indgåelsen". Begrundelsen herfor er, at foreningerne i praksis har haft svært ved at overholde fristen, og at det tilsynsmæssigt findes forsvarligt at udvide fristen til 8 hverdage.

Til nr. 18

Det foreslås at ændre § 43, stk. 2, nr. 1, så en forening eller en afdeling heraf til brug for at udnytte tegningsrettigheder eller som finansiering for den mellemperiode, der typisk er forbundet med afviklingen og gennemførelsen af værdipapirhandler, kan optage lån på højest 10 pct. af foreningens formue eller afdelingens formue tilsammen til de formål, der er nævnt i nr. 1.

En forening skal have Finanstilsynets tilladelse til at optage lån. Handler en forening meget ofte, kan der tit opstå behov for en kortvarig finansiering af afviklingen af handlerne. Finanstilsynet vil anlægge en praksis, hvorefter en forening eller en afdeling heraf kan få en stående tilladelse til optagelse af lån på højst 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue til midlertidig finansiering af indgåede handler, hvis foreningen i sine vedtægter har en bestemmelse, der giver adgang til at optage lån til dette formål, og foreningen oplyser herom i det fuldstændige og i det forenklede prospekt. Disse lån skal være kortfristede og må ikke få karakter af en stående kredit. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at en forening eller en afdeling heraf kan investere for lånte midler.

Til nr. 19

§ 10

27) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, såfremt foreningen eller afdelingen yder sådanne,

»28) hvorvidt foreningen eller afdelingen kan optage lån, jf. § 43, stk. 2.«

Nr. 28 og 29 bliver herefter til nr. 29 og 30.

12. I § 26, stk. 4 , ændres »eller fåmandsforeninger« til: », professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.

§ 10, stk. 3

Stk. 3. De efter stk. 2 tilladte aktiviteter omfatter dog ikke tilladelse til at udføre disse med midler, der tilhører selskaber, bortset fra investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet.

§ 10, stk. 4

Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at administrere investeringsforeninger, specialforeninger samt fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

3. I § 99, stk. 1 , indsættes efter »en specialforening«: », en professionel forening«.

Kapitel 15 a

Professionelle foreninger

Kapitel 15 a

Professionelle foreninger

§ 17 m, stk. 5 og 6

Stk. 5. § 26 d, stk. 1, nr. 5, og § 26 e, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7.

Stk. 6. § 26 d, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler, der direkte eller indirekte er placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger, under forudsætning af, at disse foreningers beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af de midler, der er omfattet af stk. 1, og at bestemmelserne i kapitel 8 med de i stk. 5 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.

2. I § 26 b, stk. 1, nr. 7 , affattes således

§ 26, stk. 4

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan medlemmer af bestyrelsen for en investeringsforening eller en specialforening være medlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, som varetager administrationen af foreningen, hvis foreningen alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger eller fåmandsforeninger ejer det pågældende investeringsforvaltningsselskab.

13. I § 26, stk. 5 , ændres »eller godkendte fåmandsforeninger« til: », professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.

§ 26, stk. 5

Stk. 5. En medarbejder fra investeringsforvaltningsselskabet, der er valgt efter aktieselskabslovens bestemmelser om koncernrepræsentation, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 være medlem af bestyrelsen for en investeringsforening eller specialforening, såfremt den pågældende forening alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger eller godkendte fåmandsforeninger ejer det pågældende investeringsforvaltningsselskab.

14. § 32 , 2. og 3. pkt., ophæves.

§ 26 b, stk. 1, nr. 7

7) Andele af investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, og investeringsinstitutforeninger samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.

»7) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

3. § 26 d, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 26 d, stk. 1, nr. 5

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

§ 32. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl i Den Europæiske Union, i et land som Fællesskabet eller Danmark har indgået aftale med, eller i et land fastsat af økonomi- og erhvervsministeren. Økonomi- og erhvervsministeren kan undtage fra dette krav.

15. I § 35, stk. 5, og § 71, stk. 7 og 10 , ændres »investeringsforeninger og specialforeninger« til: »foreninger«.

§ 35, stk. 5

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger, hvor der er personsammenfald for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen.

§ 37. En forening skal have

»En forening skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

1) effektive former for virksomhedsstyring,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it-området og

4) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt.

5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, foreningen er eller kan blive udsat for,

6) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed og anvende disse hensigtsmæssigt,

7) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

8) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

9) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.«

17. I § 42 ændres »samtidig med« til: »8 hverdage efter«.

§ 42. En investeringsforening eller specialforening skal senest samtidig med indgåelsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

18. I § 43, stk. 2, nr. 1 , ændres »eller for at udnytte tegningsrettigheder« til: », for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler«.

§ 43, stk. 2, nr. 1

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og

19. § 46 affattes således

§ 46 indeholder en reference til den hidtidige definition af begrebet "regulerede markeder" i investeringsservicedirektivet. Denne definition findes nu i MiFID-direktivet. Det er derfor nødvendigt at konsekvensrette loven, så der henvises til den nye direktivbestemmelse. Dette medfører, at sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" ophæves. Betegnelsen vil fremover være "regulerede markeder". Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Til nr. 20

Det foreslås, at § 47 skal gælde generelt for alle de typer af foreninger, som er reguleret i loven. Med den nuværende formulering gælder bestemmelsen kun for investeringsforeninger.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter og har til formål at ensrette ordlyden af begreber i de finansielle love.

Det foreslås endvidere, at § 48, stk. 3, skal gælde generelt for alle de typer af foreninger, som er reguleret i loven. Med den nuværende formulering gælder bestemmelsen kun for investeringsforeninger.

Til nr. 22

Det foreslås, at § 49, stk. 1 , skal gælde generelt for alle de typer af foreninger, som er reguleret i loven. Med den nuværende formulering gælder bestemmelsen kun for investeringsforeninger og specialforeninger.

Til nr. 23

Det foreslås, at § 55, stk. 1 , skal gælde generelt for alle de typer af foreninger, som er reguleret i loven. Med den nuværende formulering gælder bestemmelsen kun for investeringsforeninger og specialforeninger.

Til nr. 24

Med den foreslåede ændring præciseres det, at foreninger skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i elektronisk form. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 25

Efter stk. 2 kan Finanstilsynet undtage fra kravet i § 70, stk. 1, 2. pkt., om, at indberetninger skal foretages i elektronisk form. En undtagelse kan f.eks. komme på tale, hvis kravet om elektronisk indberetning vil medføre en væsentlig byrde for virksomheden. Det vil typisk være tilfældet, hvis der er tale om en mindre virksomhed, som er indrettet på en sådan måde, at den ikke anvender de elektroniske løsninger, som er påkrævet for at kunne foretage elektronisk indberetning.

Til nr. 26

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt finansielle virksomheder er omfattet af forpligtigelsen i § 75 til at give oplysninger om det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt samt til at tilbyde og udlevere disse vederlagsfrit. Det er vigtigt, at alle kunder modtager informationer om prospekterne, som reguleret i § 75. For at tydeliggøre, at forpligtigelsen påhviler både foreninger og finansielle virksomheder, som sælger andele i foreningerne, foreslås det at ophæve § 75 og i stedet at indsætte regler, der svarer til § 75 i god skik reglerne for både finansielle virksomheder og for investeringsforeninger og specialforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter. Ændringen vil have den konsekvens, at Finanstilsynet, ved overtrædelse af bestemmelsen, vil kunne give påbud om berigtigelse med mulighed for at offentliggøre navnet på den virksomhed eller forening, der overtræder reglerne. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 56, hvor adgangen til at strafbelægge overtrædelser af § 75 med bøde ophæves.

§ 46. Værdipapirer, der handles eller noteres på et reguleret marked, jf. § 3, nr. 13, eller handles på et andet reguleret marked, jf. § 3, nr. 14, skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

»§ 46. Instrumenter, der handles på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 13, eller på et andet reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der, omsætningens størrelse taget i betragtning, kunne opnås på det pågældende marked.«

20. I § 47 ændres »investeringsforening« til: »forening«.

§ 47. En investeringsforening kan erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

21. I § 48, stk. 3 , ændres »medlemslande af« til: »lande i«, og »investeringsforeningen« til: »foreningen«.

§ 48, stk. 3

Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal straks efter udsættelsen underrette Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i andre medlemslande af Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når investeringsforeningen markedsfører sine andele der, om udsættelsen.

22. I § 49, stk. 1, ændres »investeringsforening eller specialforening investerer i andele i andre investeringsforeninger, specialforeninger« til: »forening investerer i andele i andre foreninger«, og »investeringsforeningens eller specialforeningens investeringer i andele i andre investeringsforeninger og specialforeninger« til: »foreningens investeringer i andele i de andre foreninger«.

§ 49. Når en investeringsforening eller specialforening investerer i andele i andre investeringsforeninger, specialforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for investeringsforeningens eller specialforeningens investeringer i andele i de andre investeringsforeninger eller specialforeninger

23. I § 55, stk. 1, ændres »Investeringsforeninger og specialforeninger« til: »Foreninger«.

§ 54, stk. 1-2

§ 54. Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er foreningerne omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje for kunder, skal på forhånd aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placere kundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i investeringsforeninger, specialforeninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.

§ 55. Investeringsforeninger og specialforeninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne

24. I § 70 indsættes som 2. pkt.

§ 69, stk. 1, nr. 7

7) Andele af investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.

»7) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

2. I § 70, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 70. Foreningerne skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet

»Indberetninger skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.«

25. I § 70 indsættes som stk. 2

§ 70. Foreningerne skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet.

» Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i § 70, stk. 1, 2. pkt.«

26. § 75 ophæves.

§ 70, stk. 1, nr. 5

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

§ 71, stk. 7 og stk. 10

Stk. 7. Aktieselskabslovens §§ 82-85 om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger.

Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i investeringsforeninger og specialforeninger og i disses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

16. § 37, stk. 1, affattes således

§ 75, som foreslås ophævet, er en gennemførelse af artikel 33 og 35 i UCITS-direktivet. Denne gennemførelse er notificeret til EU-Kommissionen. Da forslaget indebærer en ændring af gennemførelsen af artiklerne, vil der ske en ny notifikation af de nye god skik regler.

Til nr. 27 og 28

Ophævelsen i MiFID-direktivet af sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" medfører, at den begrebsmæssige forskel mellem at få et værdipapir optaget til notering på en fondsbørs og få et værdipapir optaget til handel på et reguleret marked ændres. Værdipapirer skal fremover altid optage til handel på et reguleret marked, før det kan handles på dette marked. Herudover vil visse værdipapirer kunne blive officielt noterede, når værdipapirerne er optaget til handel. Optagelse til handel er derfor et bredere begreb, der omfatter såvel officielt noterede som ikke-officielt noterede værdipapirer. Se i øvrigt lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 19.

Til nr. 29 og 30

Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter og har til formål at ensrette ordlyden af begreber i de finansielle love.

Til nr. 31

Der foreslås en ny affattelse af lovens § 102 . Den gældende bestemmelse indeholder kumulationsregler vedrørende investeringer i forskellige kategorier af instrumenter, herunder realkreditobligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Disse regler har givet adgang til at investere 35 pct. af en forenings eller afdelings formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er i samme koncern.

Formålet med § 102, stk. 2, var at gennemføre kumulationsreglen i artikel 22, stk. 5, 2. afsnit, i UCITS- direktivet, som giver en adgang til at investere 35 pct. af en forenings eller afdelings formue i forskellige typer af værdipapirer og finansielle instrumenter. Formuleringen af den gældende § 102, stk. 2, giver adgang til at investere højst 35 pct. af en forenings eller afdelings formue i realkreditobligationer udstedt af samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern. Direktivets hovedregel for investeringer i realkreditobligationer giver imidlertid kun adgang til at investere højst 25 pct. af en forenings eller afdelings formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter i samme koncern. Denne regel er gennemført i lovens § 93, stk. 1, nr. 2.

Finanstilsynet har forelagt reglen for Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser (GD Markt) i Kommissionen og spurgt om reglen er i overensstemmelse med risikospredningsgrænsen i artikel 22, stk. 4, og med kumulationsreglen i artikel 22, stk. 5, 2. afsnit, i UCITS-direktivet. Generaldirektoratet har svaret, at de enkelte investeringsregler for forskellige kategorier af instrumenter skal overholdes, og at artikel 22, stk. 5, ikke giver adgang til at forhøje disse, heller ikke for realkreditobligationer.

I 1. pkt. foreslås, at en investeringsforening eller en afdeling heraf får adgang til at investere højst 35 pct. af sin formue i forskellige typer af værdipapirer og finansielle instrumenter, som er udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern. Forslaget medfører, at reglen, om at en investeringsforening eller afdeling kan investere op til 35 pct. af sin formue i realkreditobligationer eller statsobligationer, udgår, som følge af svaret fra Generaldirektoratet.

I 2. pkt. foreslås det, at en investeringsforening eller en afdeling heraf, som investerer i flere forskellige typer af værdipapirer og instrumenter, som er udstedt af den samme emittent, altid skal overholde de enkelte grænser for investeringer, som er fastsat i § 93, stk. 1, samt i §§ 96, 97 og 98.

Forslaget til de nye kumulationsregler i 1. og 2. pkt. betyder, at en investeringsforening eller en afdeling heraf højst kan investere op til 25 pct. af sin formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter i samme koncern. Denne investering kan som hidtil kombineres med en investering på f.eks. op til 5 pct. af formuen i aktier udstedt af selskaber i koncernen, og 5 pct. af formuen i indskud i et pengeinstitut i den samme koncern. For indskud i et pengeinstitut gælder hovedreglen i § 96 fortsat, hvorefter en investeringsforening eller en afdeling heraf kan indskyde op til 20 pct. af sin formue i et enkelt pengeinstitut eller flere pengeinstitutter i samme koncern. Med den foreslåede kumulationsregel i 1. pkt. om, at en investeringsforening eller en afdeling heraf højst må investere op til 35 pct. af sin formue i forskellige typer af værdipapirer og finansielle instrumenter udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern, nedsættes hovedreglens 20 pct. grænse til 5 pct. i det nævnte eksempel.

I 3. pkt. foreslås det, at en investeringsforenings eller afdelings investeringer efter lovens § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96, 97 og 98, ikke sammenlagt må overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

Reglen i 3. pkt. er en videreførelse af den gældende regel i § 102, stk. 2, 2. pkt. Reglen betyder, at en investeringsforenings eller en afdelings investeringer i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter (§ 93, stk. 1, nr. 1), indskud (§ 96), afledte finansielle instrumenter (§ 97) og afledte finansielle instrumenter, som handles "Over The Counter" (OTC) (§ 98), som er udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern, sammenlagt højst må udgøre 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue.

Denne kumulationsregel betyder, at hvis en investeringsforening eller en afdeling f.eks. har investeret op til 20 pct. af sin formue i et indskud i et pengeinstitut, må foreningen eller afdelingen højst investere 15 pct. af sin formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er koncernforbundne med pengeinstituttet. Ligesom i dag må der ikke investeres yderligere i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, indskud, afledte finansielle instrumenter eller afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, som er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

Bestemmelsen er en gennemførelse af artiklerne artikel 22, stk. 4 og artikel 22, stk. 5, 2. afsnit, i UCITS-direktivet. Denne gennemførelse er notificeret til EU-Kommissionen. Da forslaget indebærer en ændring af gennemførelsen af artiklerne, vil der ske en ny notifikation af gennemførelsen af artikel 22, stk. 4, og artikel 22, stk. 5, 2. afsnit.

Til nr. 32

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan administrere professionelle foreninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Til nr. 33

Der foreslås en ny affattelse af § 106 . Som noget nyt vil placeringsforeninger efter stk. 1 kunne investere sine midler i likvide midler, herunder valuta samt i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Det er en udvidelse i forhold til de gældende regler, hvorefter placeringsforeninger skal investere sine midler i de instrumenter, som er nævnt i lovens kapitel 13.

Efter bilag 5 til lov om finansiel virksomhed kan der investeres i aktier, obligationer, andre værdipapirer, andele i investeringsforeninger m.fl., pengemarkedsinstrumenter og afledte finansielle instrumenter samt i likvide midler, herunder valuta. Forskellen mellem de instrumenter, der er nævnt i kapitel 13, og de instrumenter, som det foreslås, at en placeringsforening skal kunne investere i, er, at de sidstnævnte tillige omfatter råvareinstrumenter (afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer). Udvidelsen vil således give disse foreninger mulighed for at investere midlerne i et bredere udvalg af afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer, samt i valuta og likvide midler.

Placeringen i instrumenter skal fortsat ske i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler, bibeholdes. Det betyder, at f.eks. de aktier en placeringsforening investerer i, skal handles på et reguleret marked, at indskud i kreditinstitutter kun kan ske i et institut med hjemsted i et zone A-land eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område samt, at indskuddet skal være på højst 12 måneders opsigelse eller på anfordringsvilkår. Tilsvarende finder de øvrige krav, der knytter sig til de instrumenter, som er nævnt i kapitel 13, anvendelse.

Et forsikringsselskab vil ikke have mulighed for at investere i en placeringsforening, der investerer i henhold til hele bilag 5, idet bilag 5 giver bredere investeringsmuligheder end investeringsreglerne for forsikringsselskaber i lov om finansiel virksomhed.

Spredningsreglerne i kapitel 14 finder ligeledes anvendelse, men dog med de lempelser, der fremgår af de foreslåede stk. 2-4.

I stk. 2 foreslås, at en placeringsforening uanset grænsen i § 93, stk. 1, nr. 1, højst må investere 10 pct. af sine midler i instrumenter, som er udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern. Efter § 93, stk. 1, nr. 1, skal en forening mindst sprede sine investeringer på værdipapirer udstedt af 16 forskellige emittenter. Med den foreslåede ændring kan en placeringsforening nøjes med at sprede sine investeringer på værdipapirer udstedt af 10 forskellige udstedere. Det skal i den forbindelse understreges, at alle emittenter i samme koncern betragtes som en emittent. Denne regel findes i § 93, stk. 1, og finder således fortsat anvendelse.

I stk. 3 foreslås det, at placeringsforeningerne må investere i de i nr. 1-4 nævnte værdipapirer uden de i stk. 2, og § 93, nævnte begrænsninger. Baggrunden for undtagelsen er udover muligheden for en lidt større fleksibilitet, at det ved investering i realkreditobligationer er vanskeligt at opnå den tilstrækkelige spredning på grund af det beskedne antal realkreditinstitutter.

I stk. 4 foreslås det, at en placeringsforening må anbringe højst 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkel udsteder omfattet af stk. 3, nr. 4. Dette vil give mulighed for, at en placeringsforening eller afdeling kan anbringe sine midler udelukkende i realkreditinstitutter.

Til nr. 34

I § 108, stk. 1, indsættes et 3. pkt ., hvor det foreslås at give investeringsinstitutforeninger eller afdelinger heraf mulighed for at have en del af formuen i likvide midler. Med accessorisk omfang menes, at en forening kan dække sit behov for kontante midler til at foretage indløsninger af andele, udbetale udbytter eller samle sammen til investeringer.

Til nr. 35

Det foreslås at omformulere § 109. Ændringerne i stk. 1-5. er alene af redaktionel karakter og har til formål at ensrette begreberne i de finansielle love. Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af sondringen i MiFID-direktivet mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser". Betegnelserne "unoterede" aktier, "noterede" aktier og" børsnoterede" er ændret til: "der ikke handles på et reguleret marked" og "der handles på et reguleret marked".

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at forbuddet i lovens § 92, stk. 1, mod, at en forening indgår aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, som foreningen eller afdelingen har placeret sin formue i, ikke omfatter aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som en erhvervsudviklingsforening modtager som modydelse ved salg af aktier i porteføljeselskaber, der ikke handles på et reguleret marked. Herved får en erhvervsudviklingsforening eller en afdeling heraf også mulighed for at deltage i et såkaldt "industrielt salg" af et selskab, hvor de hidtidige aktionærer indgår en såkaldt "lock-up"-aftale. "Lock-up"-aftalen forhindrer de hidtidige aktionærer i at sælge de aktier, der handles på et reguleret marked, i en given periode. Varigheden af en sådan "lock-up"-aftale skal svare til markedspraksis, der hidtil har været på et halvt til et helt år. For at forhindre en udvikling i retning af længere varighed, foreslås det i 2. pkt ., at der indsættes en øvre grænse på et år i bestemmelsen. Med forslaget får erhvervsudviklingsforeningen eller afdelingen mulighed for at beskytte sin investering, idet den ikke er nødt til at sælge de pågældende aktier, der handles på et reguleret marked, i forbindelse med et industrielt salg med et muligt tab til følge.

I 3. pkt. , foreslås, at 5 og 10 pct. grænserne i lovens § 93, stk. 1, nr. 1, for den højeste placering i ét selskab, der handles på et reguleret marked, ikke gælder for foreningens eller afdelingens investering i netop de aktier, der handles på et reguleret marked, som foreningen modtager som betaling for porteføljeselskabet. Aktierne skal heller ikke medregnes ved beregningen af 40 pct. grænsen for foreningens eller afdelingens samlede beholdning af aktier, der udgør mellem 5 og 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue. Denne undtagelse kan således komme til at gælde i en periode på op til 2 år.

Endelig medfører forslaget i 4. pkt., at en erhvervsudviklingsforening eller en afdeling får en periode på op til 1 år efter salget af porteføljeselskabet, eller hvis foreningen har indgået en "lock-up"-aftale en periode på op til 1 år efter aftalens udløb til at bringe sin beholdning af de aktier, der handles på et reguleret marked, som foreningen modtog som betaling for porteføljeselskabet i overensstemmelse med grænserne i lovens § 93, stk. 1, nr. 1. Forslaget skal også ses som en adgang for foreningen eller afdelingen til at beskytte sin investering. Ved markedet, at foreningen eller afdelingen er nødt til at sælge sine aktier umiddelbart efter det industrielle salg, vil det kunne få en negativ indflydelse på kursdannelsen og derved føre til ringere provenu for foreningens medlemmer.

Det er hensigten at indsætte et krav i prospektbekendtgørelsen, som udstedes efter lovens § 74, stk. 2, om, at erhvervsudviklingsforeninger eller afdelinger heraf i deres prospekter skal oplyse, at de har mulighed for at indgå "lock-up"-aftaler og have investeringer i aktier, der handles på et reguleret marked, der overstiger grænserne i lovens § 93, stk. 1, nr. 1, i en periode på op til 1 år efter det industrielle salg af porteføljeselskabet.

De hidtidige stk. 6-7 bliver nu stk. 7-8. Der er alene foretaget redaktionelle rettelser i det nye stk. 7 som konsekvens af ophævelsen af den ovenfor omtalte sondring i MiFID-direktivet.

Til nr. 36

Ændringen er alene af redaktionel karakter og har til formål at ensrette begreberne i finansielle love. Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af sondringen i MiFID-direktivet mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser". Betegnelserne "unoterede aktier-", er ændret til "aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked".

Til nr. 37

Det foreslås, at der indsættes et nyt afsnit X a som indeholder et nyt kapitel 15 a om professionelle foreninger. Professionelle foreninger er en ny kategori af foreninger, som kun modtager midler fra professionelle investorer. Det foreslås, at sådanne foreninger kan registreres i Finanstilsynet. Bestemmelserne i kapitel 15 a finder anvendelse på registrerede professionelle foreninger. Hvis en forening, som henvender sig til professionelle investorer, vælger ikke at lade sig registrere, må den pågældende forening ikke kalde sig professionel forening, og den skal ikke overholde reglerne i kapitel 15 a.

Til § 110 a

I stk. 1 foreslås, at virksomheder kan registreres i Finanstilsynet som professionelle foreninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed, der består i 1) at modtage midler fra professionelle investorer, som under iagttagelsen af et princip om risikospredning og i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og risikoprofil anbringes i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, andre professionelle foreninger samt i likvide midler, herunder valuta, og 2) at indløse medlemmernes andele af formuen med midler, der hidrører fra denne. Professionelle foreninger kan vælge, om de ønsker at rette henvendelse til professionelle investorer generelt, til en begrænset kreds eller kun til en enkelt professionel investor.

Virksomheder, som modtager midler fra professionelle investorer, vælger, om de ønsker at blive registreret i Finanstilsynet som professionelle foreninger. Virksomheder, som ikke lader sig registrere, er ikke reguleret i denne lov. Sådanne virksomheder må ikke kalde sig professionelle foreninger, jf. forslaget til § 110 a, stk. 3. Når det foreslås, at professionelle foreninger kan vælge at lade sig registrere, skal det ses på baggrund af branchens ønsker om en type foreninger, som hurtigt kan etableres og nedlægges. Der er tale om en forenkling af reglerne, idet de professionelle foreninger forventes at erstatte de godkendte fåmandsforeninger.

Det foreslås, at professionelle foreninger kan lade sig registrere i Finanstilsynet. Det betyder, at Finanstilsynet optager dem i sit register over foreninger og tildeler de enkelte professionelle foreninger et registreringsnummer.

De professionelle foreninger bliver ikke godkendt af Finanstilsynet, ligesom Finanstilsynet ikke fører tilsyn med de professionelle foreningers virksomhed. De professionelle foreninger skal således ikke foretage indberetninger til Finanstilsynet med undtagelse af indberetninger efter § 110 d, stk. 2, § 110 f, stk. 3, og § 110 g, stk. 2 og 3, og Finanstilsynet foretager ikke inspektioner af professionelle foreninger. Finanstilsynets tilsyn med en professionel forening består udover registreringen i, at en professionel forening skal vælge et godkendt investeringsforvaltningsselskab som daglig ledelse. Finanstilsynet fører tilsyn med investeringsforvaltningsselskabets virksomhed som daglig ledelse for en professionel forening. Finanstilsynet kan til brug for dette tilsyn udbede sig materiale vedrørende eller fra en professionel forening.

Den lempeligere regulering af professionelle foreninger skal ses i lyset af, at disse foreningers medlemmer udgøres af professionelle investorer, som opfylder kravene for at kunne betragtes som professionelle investorer, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Der vil ofte være tale om investorer, som selv er underkastet et finansielt tilsyn for så vidt angår deres investeringer. Professionelle investorer kan således være pensionskasser, forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder, men det kan også være andre institutionelle investorer eller formuende investorer, der vælger at investere i en professionel forening som et alternativ til individuel porteføljepleje. Der er således tale om investorer, der vurderes at være i stand til at varetage egne interesser. Hertil kommer, at investeringsforvaltningsselskaber er reguleret på linje med andre finansielle virksomheder, så de skal overholde regler til imødegåelse af interessekonflikter. Foreningerne bliver endvidere registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Når en professionel forening har indsendt en anmodning om at blive registreret hos Finanstilsynet, kan foreningen påbegynde sin virksomhed. Det vil sige, at den kan placere sine midler.

De midler, som en professionel forening modtager, skal anvendes til erhvervelse af de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, andele i andre professionelle foreninger samt likvide midler. Det vil sige aktier, obligationer, andre værdipapirer, andele i investeringsforeninger m.fl., pengemarkedsinstrumenter og afledte finansielle instrumenter samt i likvide midler, herunder valuta. Forskellen mellem de instrumenter, som er nævnt i kapitel 13, og de instrumenter, som det foreslås, at en professionel forening skal kunne investere i, er, at de sidstnævnte tillige omfatter råvareinstrumenter (afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer). Udvidelsen vil således give foreningerne mulighed for at investere sine midler i et bredere udvalg af afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer samt i valuta og likvide midler. Et forsikringsselskab vil ikke have mulighed for at investere i en professionel forening, der investerer i henhold til hele bilag 5, idet bilag 5 giver bredere investeringsmuligheder end investeringsreglerne for forsikringsselskaber i lov om finansiel virksomhed.

En professionel forenings bestyrelse får efter forslaget en betydelig frihed til at indrette foreningens virksomhed og drift. Der fastsættes således ikke regler for spredning på forskellige typer instrumenter, værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern eller gearing ved hjælp af afledte finansielle instrumenter. Derimod foreslås det, at forbuddet i lovens § 43 mod at optage lån også skal gælde for en professionel forening.

Der foreslås heller ikke en lovbestemt grænse for, hvor stor en risiko en professionel forening kan påtage sig i forbindelse med foreningens investeringer. Der er således ikke krav om, at foreningens værdipapirer skal handles på et reguleret marked eller på anden måde skal være likvide. Det foreslås, at hver enkelt forening selv skal fastlægge sine risikorammer. En forenings overordnede investeringspolitik og regler for anbringelse af formuen, herunder anvendelse af afledte finansielle instrumenter på dækket og udækket basis, samt hvilke risici foreningen vil påtage sig, skal fremgå af vedtægterne, jf. forslaget til § 110 e, stk. 1. Inden for disse rammer skal foreningens bestyrelse fastsætte nærmere regler, som skal omtales i foreningens prospekter, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 114 e, stk. 2, nedenfor. Desuden skal foreningen senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændre en forenings risikorammer, give samtlige medlemmer underretning om ændringerne, jf. bemærkningerne til forslagets § 110 e, stk. 3, nedenfor. Det er muligt for foreningen at opfylde denne pligt, fordi det foreslås, at samtlige medlemmer af en professionel forening skal være navnenoterede. For at blive registreret som professionel forening skal en forening have fastlagt sin investeringsstrategi inden for det område, som generelt er anerkendt som iagttagelse af et princip om risikospredning. Fastsætter foreningen hedgefondsstrategier, og har foreningen et såkaldt "absolut afkastmål", kan foreningen ikke registreres som professionel forening. Dette skyldes, at et absolut afkastmål er kendetegnende for hedgefonde, og det bør ikke være muligt for hedgeforeninger at etablere sig som professionelle foreninger for derved at opnå en lempeligere regulering. Den skal i stedet ansøge om godkendelse som hedgeforening. Herved forhindres, at en hedgeforening kan uddrage sig Finanstilsynets godkendelse og tilsyn ved at søge registrering som professionel forening.

En professionel forening skal indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. En forening kan dog udsætte indløsning efter vedtægternes bestemmelser herom, jf. lovens § 48, stk. 3. En forening kan ikke hermed bestemme, at den ikke vil indløse medlemmernes andele eller, at der kun vil være adgang til indløsning til bestemte tidspunkter.

En professionel forenings skattemæssige status afgøres efter skattelovgivningens regler herom. Disse regler er uændrede. Det medfører bl.a., at professionelle foreninger med skattemæssig status som udloddende investeringsforeninger, der ønsker at være aktiebaserede, skal opfylde betingelserne i skattelovgivningen. Det betyder bl.a., at de udover aktier kun må investere i kontanter og finansielle instrumenter på dækket basis indenfor en 25 pct. grænse. Revisor skal efter nærmere regler attestere, at disse regler er overholdte. Ved dækket basis forstås definitionen i Finanstilsynets regler for foreninger under tilsyn. For tiden er dette kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 672 af 24. juni 2004 om investeringsforeningers, specialforeningers, fåmandsforeningers og innovationsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Momslovens § 13 f) indeholder en bestemmelse om momsfritagelse ved forvaltning af investeringsforeninger. Ved investeringsforeninger forstås det indkomstskattemæssige begreb, som ikke er ændret.

I stk. 2 foreslås, at en registreret professionel forening alene eller sammen med en eller flere andre professionelle foreninger, investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller godkendte hedgeforeninger kan eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 3 indeholder et forbud mod, at professionelle foreninger udøver anden virksomhed end virksomhed efter stk. 1. Bestemmelsen indeholder en eneret for professionelle foreninger til at anvende betegnelsen "professionel forening" i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomheder, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er professionelle foreninger. Desuden indeholder bestemmelsen en navnepligt for professionelle foreninger. De tilfælde, hvor navnet skal anvendes, skal forstås i overensstemmelse med § 153, stk. 6, i lov om aktieselskaber. Det følger af denne bestemmelse, at professionelle foreninger har pligt til at angive den professionelle forenings navn på breve og andre forretningspapirer. »Breve og andre forretningspapirer« i § 153, stk. 6, i lov om aktieselskaber, omfatter breve, brevkort, tilbud, ordrer, ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer og tilsvarende salgsmateriale. Annoncer i dagblade og tidsskrifter er derimod ikke omfattet, medmindre disse indeholder en bestillingsseddel for læserne. Endvidere er rundskrivelser, der er mangfoldiggjort, omfattet af begrebet, så længe deres indhold er af forretningsmæssig karakter.

Professionelle foreninger har kun pligt til at angive navnet i det omfang, det følger af aktieselskabsloven. Professionelle foreninger har derfor ikke pligt til at anvende ordet »professionel forening« i deres navn på facader og lignende.

I stk. 4 foreslås, at en professionel forening, der søger om godkendelse, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå som en del af formuen. 25 mio. kr. skønnes at være en passende minimumsformue, der svarer til formuekravet til hedgeforeninger. Begrebet »formue« skal fortolkes i overensstemmelse med de øvrige regler om "formue" i loven. Ved begrebet "formue" forstås her "nettoformue", dvs. foreningens aktiver fratrukket passiverne. Efter lovens § 26, stk. 6, som også skal gælde for professionelle foreninger, skal bestyrelsen tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er betryggende i forhold til foreningens drift. Formuen på 25 mio. kr. er en minimumsformue, der til enhver tid skal være til stede. Kommer en forenings formue under dette beløb, skal foreningens bestyrelse tage skridt til at reetablere foreningens formue eller til at afvikle foreningen. Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslagets § 110 d, stk. 1, nr. 4.

I stk. 5 foreslås, at en professionel forenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen i et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. Årsagen hertil er, at foreningens aktiver ikke må komme foreningens ledelse og ansatte i hænde. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser for investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger. I §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed er depotselskabets pligter i forhold til den professionelle forening beskrevet.

Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet. Endvidere kan en filial af et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, være depotselskab for en professionel forening.

Kravet om, at depotselskabet skal være fysisk etableret her i landet, svarer til det krav, der gælder for depotselskaber for investeringsforeninger og specialforeninger. Kravet skyldes, at det ikke vil være muligt for Finanstilsynet at føre tilsyn med depotselskabets forvaltning og opbevaring af en forenings midler, hvis opbevaringen og forvaltningen sker uden for landet.

Hvis depotselskabet forvalter og opbevarer foreningens midler i depoter eller på konti i foreningens navn, er kravet om særskilt opbevaring opfyldt. Det samme gælder, når foreningens likvide midler indsættes på en konto i depotselskabet i foreningens navn. Foreningen kan dog også indsætte sine midler i andre pengeinstitutter, men kun så depotselskabet forvalter dem. Kravet om særskilt forvaltning og opbevaring er også opfyldt, hvis en forenings værdipapirer m.v. opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. De fleste – om ikke alle – af en forenings danske værdipapirer vil blive opbevaret i en værdipapircentral, mens det er almindeligt, at de udenlandske værdipapirer opbevares på samlekonti. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, at foreningens udenlandske værdipapirer bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekontoen. Den særskilte konto skal have foreningens navn.

Til § 110 b

I stk. 1 foreslås, at virksomhed som nævnt i § 110 a, stk. 1, og som søges registreret i medfør af § 110 a, skal organiseres i foreningsform. Foreningsformen har her i landet altid været den foretrukne form for udøvelse af kollektiv investering. Det var også tilfældet, inden loven trådte i kraft den 1. januar 1983. Ved valget af foreningsformen er det afgørende, at investorerne herved sikres indflydelse på forvaltningen af deres midler på generalforsamlingerne.

Medlem af foreningen er enhver professionel investor, der ejer en andel af foreningens formue. Det medfører, at det ikke er enhver, der erhverver en andel af foreningens formue, som kan blive medlem af foreningen med de deraf følgende rettigheder og forpligtelser. Det kan alene professionelle investorer, jf. lovforslagets § 1, nr. 45. Skulle en ikke-professionel investor komme til at erhverve en andel i en professionel forening, foreslås det i stk. 5 , at foreningen skal tvangsindløse investoren. Det er foreningens bestyrelse, som har ansvaret for at sikre, at foreningen kun optager medlemmer, som er professionelle investorer.

Hæftelsen er begrænset til formuen, så det enkelte medlem alene hæfter med sin andel af formuen. I bestemmelsen ligger endvidere, at alene indehavere af en eller flere andele kan være medlemmer af foreningen.

I stk. 2 foreslås der indsat en hjemmel til, at foreninger kan opdeles i afdelinger efter vedtægternes bestemmelser herom. En afdeling er en selvstændig økonomisk enhed. En andel (indskuddet) i en afdeling svarer til en ideel andel af de aktiver, der hører til afdelingen. Det foreslås også, at hver afdeling skal have en indbetalt formue på 25 mio. kr. Formuen på 25 mio. er en minimumsformue, der til enhver tid skal være til stede. Kommer en afdelings formue under dette beløb skal foreningens bestyrelse tage skridt til at reetablere afdelingens formue eller til at afvikle afdelingen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 110 a, stk. 5. Afdelinger er ikke selvstændige juridiske enheder. Afdelingerne er alene økonomiske enheder, og de har ingen selvstændig ledelse. Derfor skal alle afdelinger i en registreret forening også være registrerede. Slettes en afdeling af registeret efter den foreslåede bestemmelse i § 110 j, vil det endvidere medføre, at foreningen også må slettes af Finanstilsynet register, da foreningen ikke kan være registreret i Finanstilsynet med slettede afdelinger.

Stk. 3 foreskriver, at afdelingerne som udgangspunkt alene hæfter for egne forpligtelser, dog hæfter de for hinanden for fælles omkostninger. Afdelingerne hæfter på den måde solidarisk for fælles omkostninger. Der skal først søges fyldestgørelse hos hver enkelt afdeling for dens andel af fællesomkostningerne. Først når det godtgøres, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan kravet gøres gældende mod foreningen eller de øvrige afdelinger. Egentlig retsforfølgning kan kun rettes mod foreningen, der i modsætning til den enkelte afdeling er en selvstændig juridisk person.

Ifølge stk. 4 skal enhver andel i en forenings eller afdelings formue medføre samme rettigheder. Bestemmelsen forhindrer, at andelene inddeles i klasser med forskellige rettigheder med hensyn til f.eks. udbytte. En sådan ligestilling af medlemmerne anses som en praktisk forudsætning for beregningen af emissions- og indløsningskursen. Reglen udelukker ikke, at en forening har stemmeretsbegrænsninger.

Stk. 4 fastsætter desuden, at ex kupon andele, der udstedes i perioden fra begyndelsen af januar til generalforsamlingen afholdes, ikke oppebærer udbytte. Ex kupon andele er en undtagelse fra udgangspunktet om, at andele i en investeringsforening skal have lige rettigheder. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at køberen ved ex kupon andele undgår at betale for at opnå ret til udbytte, for derefter at blive beskattet af det efterfølgende udbytte, som var inkluderet i prisen. I øvrigt skal investorerne have det samme afkast og den samme hæftelse. Endelig foreslås det, at enhver andel skal noteres på navn. Formålet hermed er at give foreningens bestyrelse mulighed for at udøve kontrol med, at alene professionelle investorer bliver medlemmer af foreningen.

I stk. 5 foreslås, at en professionel forening straks skal indløse en investor, som ikke kan anses for at være en professionel investor. Det er foreningens bestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at alle foreningens medlemmer, til enhver tid opfylder betingelserne for at blive anset for at være professionelle investorer. Det er således bestyrelsen der skal træffe afgørelse om, at en investor eller et medlem ikke anses for at være en professionel investor. Hvis bestyrelsen ønsker det, kan den overlade det konkrete arbejde med at træffe beslutninger til det investeringsforvaltningsselskab, som er foreningens daglige ledelse. Foreningen skal give den pågældende investor en skriftlig afgørelse. Afgørelsen skal være begrundet.

Hvis foreningen afgør, at et medlem af foreningen ikke kan anses for at opfylde betingelserne for at blive anset for at være professionel investor, skal foreningen straks tage skridt til at sørge for, at det pågældende medlems andele i foreningen indløses. Hvis medlemmet ikke ønsker at medvirke til indløsningen, skal foreningen tvangsindløse medlemmet. I kontoførende foreninger kan foreningen selv foretage indløsningen og udbetale provenuet til medlemmet. Såfremt foreningens andele er registreret i en værdipapircentral, skal værdipapircentralen på begæring af foreningen foretage de registreringer på medlemmets værdipapirdepot, som er nødvendige for at gennemføre indløsningen. I praksis skal anmodningen om sletning fremsættes til et kontoførende institut. Foreningen skal derfor sikre sig kendskab til den enkelte investors kontoførende institut.

Til § 110 c

Det foreslås, at bestyrelsen for en professionel forening skal vælge et investeringsforvaltningsselskab til at varetage den daglige ledelse af foreningen. Forslaget indebærer, at en professionel forening ikke kan ledes af en direktør og personale ansat af foreningen. Begrundelsen herfor er, at den eneste form for tilsyn, som Finanstilsynet fører med de professionelle foreninger, er tilsynet med investeringsforvaltningsselskabets administration af professionelle foreninger.

Bestemmelsen stiller ingen betingelser for valget af investeringsforvaltningsselskab bortset fra, at investeringsforvaltningsselskabet skal være godkendt af Finanstilsynet efter bestemmelserne om godkendelse af investeringsforvaltningsselskaber i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Desuden skal investeringsforvaltningsselskabet være i besiddelse af den fornødne ekspertise til at varetage administrationen af en professionel forening. Hvis investeringsforvaltningsselskabet flere gange tillader ikke-professionelle investorer at investere i en professionel forening, som investeringsforvaltningsselskabet varetager den daglige ledelse for, vil det kunne blive betragtet som svigt i selskabets evne til at styre professionelle foreninger. Finanstilsynet vil derfor kunne tilbagekalde investeringsforvaltningsselskabets tilladelse til at varetage den daglige ledelse af professionelle foreninger.

De investeringsforvaltningsselskaber, som ikke er foreningsejede, kan tillige i et vist omfang administrere foreninger, som ikke er godkendte eller registrerede. Dette forudsætter dog, at denne virksomhed kan sidestilles med individuel porteføljepleje. Der må derfor ikke være mere end 7 medlemmer af en sådan forening, hvilket svarer til den øvre grænse for antallet af medlemmer i godkendte fåmandsforeninger.

I stk. 2 foreslås, at bestyrelsen for en professionel forening kan træffe beslutning om at uddelegere beslutninger om investeringer af foreningens midler uanset forbuddet herimod i § 39. Forslaget indebærer, at bestyrelsen for professionelle foreninger, i modsætning til alle andre typer foreninger, kan træffe beslutning om at overlade beslutningen om investering af foreningens midler til tredjemand. Da administrationen af en professionel forening skal overlades til et investeringsforvaltningsselskab træffes beslutninger om investeringer af foreningens midler i investeringsforvaltningsselskabet. Det er derfor fundet nødvendigt tillige at foreslå, at et investeringsforvaltningsselskab kan uddelegere beslutninger om investeringer af en professionel forenings midler – forudsat foreningens bestyrelse træffer beslutning herom – uanset forbuddet herimod i § 102 i lov om finansiel virksomhed.

Forbuddet mod at overlade investeringsbeslutninger vedrørende foreningens midler til tredjemand er en vigtig investorbeskyttelsesregel. Grunden til, at det foreslås at give bestyrelsen for professionelle foreninger mulighed for at overlade investeringsbeslutningen til tredjemand er, at disse foreningers medlemmer alene består af professionelle investorer, som antages at kunne varetage deres interesser. Hertil kommer, at styrkeforholdet mellem investorerne og bestyrelsen er forskellig fra det, som gælder i foreninger med almindelige investorer blandt medlemmerne. Hvis en professionel forening ønsker at uddelegere investeringsbeslutninger vedrørende foreningens midler til tredjemand, skal foreningens vedtægter give mulighed herfor, ligesom foreningen skal oplyse herom i foreningens fuldstændige prospekt.

Til § 110 d

I stk. 1 foreslås, hvilke betingelser en forening skal opfylde for, at Finanstilsynet kan registrere den som en professionel forening i henhold til forslaget til § 110 a. Finanstilsynet skal registrere en forening, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift, jf. forslaget til § 110 j om tilbagekaldelse af registrering, hvorefter Finanstilsynet kan tilbagekalde registreringen, hvis betingelserne for at opnå registrering ikke længere er opfyldt. Dette medfører, at Finanstilsynet også skal registrere en bestående forenings valg af investeringsforvaltningsselskab eller depotselskab, hvis foreningen ønsker at udskifte et af disse.

Det foreslås, at foreningen skal anmode om registrering i Finanstilsynet senest 1 måned efter, at den er stiftet, hvis den ønsker at blive registreret. Foreningen kan påbegynde sin virksomhed, når anmodningen om registrering er sendt til Finanstilsynet, og den må herefter kalde sig professionel forening. Foreninger skal ligeledes anmode om registrering af afdelinger senest 1 måned efter, at afdelingen er oprettet.

Kravet indebærer, at foreningen skal være gyldigt stiftet. En forening er gyldigt stiftet, når stifterne på en generalforsamling har besluttet at stifte foreningen og har indgået en stiftelsesoverenskomst. Den stiftende generalforsamling skal tillige have valgt foreningens bestyrelse og revision. Tilsvarende skal afdelinger være gyldigt oprettet.

Efter nr. 1 er det en betingelse for Finanstilsynets registrering, at foreningens bestyrelse afgiver en erklæring om, at foreningen opfylder kravene i § 110 a, § 110 b og § 110 c, herunder kravet til formuens størrelse og valg af investeringsforvaltningsselskab. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser.

Efter nr. 2 foreslås det, at bestyrelsen skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed i lovens § 31 og myndighed i lovens § 32.

Hertil kommer, at ledelsen skal have fyldestgørende erfaring med den type forening, der søger om registrering. Herved forstås, at bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet, dels skal have erfaring med administration og drift af foreninger, dels skal investeringsforvaltningsselskabet have ansat personer, som har den fornødne indsigt i styring af de risici, som den pågældende professionelle forening påtager sig i forbindelse med sine investeringer.

Ifølge nr. 3 skal den professionelle forening vælge et depotselskab. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en filial af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Der henvises til den gældende lovs § 4, stk. 8, og § 5, stk. 8. Det vil være en forudsætning for den professionelle forenings drift, at depotselskabet har de nødvendige forudsætninger for at opfylde sine forpligtelser i forhold til foreningens virksomhed, herunder placering af midlerne og foreningens størrelse. En professionel forening kan – ligesom investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger – kun have ét depotselskab.

Depotselskabet skal yde en tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depotselskab og for at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. Depotselskabet skal kunne afvikle foreningens handelsvolumen (mængden af værdipapirer som foreningen køber og sælger) og kunne håndtere en forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter (optioner, futures, warrants m.fl.) og værdipapirudlån, hvis foreningen gør brug af sådanne.

Efter nr. 4 er det en betingelse for registrering, at foreningen har en formue på mindst 25 mio. kr.

Stifterne eller investorerne vil kunne tegne sig for andele på den stiftende generalforsamling. Stifterne kan indbetale beløbet, før foreningen bliver registreret hos Finanstilsynet, og foreningen kan begynde at investere beløbet, før foreningen er registreret. Hvis stifterne eller andre tegner andele på den stiftende generalforsamling, kan Finanstilsynet ikke registrere foreningen, medmindre den dokumenterer, at den på en bankkonto eller i depoter i det kommende depotselskab har et nettoindestående på mindst 25 mio. kr.

Et pengeinstitut eller et forsikringsselskab kan dog i stedet stille en garanti for beløbet på mindst 25 mio. kr. Garanten skal ubetinget forpligte sig til at tegne andele eller garantere tegning af andele for mindst 25 mio. kr., hvis der ikke i øvrigt ved foreningens emission af andele er tegnet andele for mindst 25 mio. kr. Garanten skal beholde disse andele i en længere periode. Garantien er netop tegnet for at sikre, at foreningen har en tilstrækkelig formue til at påbegynde virksomhed efter en godkendelse. Garantien er dog ikke til hinder for, at foreningens bestyrelse beslutter, at foreningen ikke skal påbegynde sin virksomhed, fordi interessen for den ikke er stor nok.

Det foreslås i nr. 5 , at danske professionelle foreninger skal have hjemsted her i landet. Det er et krav, at foreningen skal ledes her fra landet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt kravet er opfyldt. I vurderingen kan indgå, hvor foreningens ledelse sidder, hvor foreningens generalforsamling holdes, og hvor beslutningerne i foreningen træffes. Ordene "her i landet" omfatter ikke Færøerne og Grønland. Kravet om hjemsted her i landet svarer til det krav, der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger og skyldes, at det ikke vil være muligt for Finanstilsynet at udføre sin tilsynsvirksomhed i forhold til en forening, hvor aktiviteterne hovedsageligt udøves i et andet land.

De i stk. 1 nævnte oplysninger danner udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kan registrere foreningen.

I lighed med, hvad der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger, må det mandat, som en forening giver i forbindelse med outsourcing ikke forhindre, at foreningens bestyrelse, på et hvilket som helst tidspunkt, kan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.

I stk. 2 forslås, at registrerede foreninger skal give Finanstilsynet meddelelse om ophør af foreningen samt om oprettelse eller ophør af afdelinger samt, at sådanne meddelelser skal gives senest 8 hverdage efter, at der er truffet beslutning om oprettelse eller ophør. Dette skyldes, at Finanstilsynet ikke skal godkende professionelle foreningers vedtægter. Finanstilsynet får således ikke oplysning om ophør af foreninger eller om oprettelse eller ophør af afdelinger i forbindelse med vedtægtsændringer. Bestemmelsen skal derfor sikre, at Finanstilsynet modtager meddelelse om relevante ændringer til brug for den løbende vedligeholdelse af Finanstilsynets register over foreninger. Registrerede professionelle foreninger kan således ikke have afdelinger, som ikke registreres. Ved meddelelse om oprettelse af afdelinger skal foreningens bestyrelse tillige erklære, at betingelserne i §§ 110 a-110 c er opfyldt.

Det foreslås i stk. 3 , at en forening kan indsende anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at foretage de nødvendige selskabsretlige registreringer i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samtidig med, at den indsender anmodning til Finanstilsynet om optagelse i registret for professionelle foreninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på det grundlag tildele foreningen et CVR-nummer, som er en forudsætning for at foreningen kan påbegynde sin virksomhed.

Til § 110 e

I stk. 1 foreslås, at investeringspolitikken og risikoprofilen for en professionel forening eller foreningens afdelinger skal fastlægges i foreningens vedtægter.

I stk. 2 foreslås, at en professionel forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningen og foreningens afdelinger.

De af bestyrelsen fastsatte risikorammer for foreningen skal være inden for rammerne af den investeringspolitik og risikoprofil, som er fastsat i foreningens vedtægter. Herved sikres, dels at en forening ikke kan ændre sin grundlæggende investeringsstrategi uden en generalforsamlingsbeslutning herom, dels at bestyrelsen har en vis manøvrefrihed til løbende at tilpasse investeringerne til markedets udvikling.

Bestyrelsens beslutning om risikorammerne vil normalt være mere detaljerede og konkrete end de oplysninger om foreningens risikoprofil, som fremgår af foreningens vedtægter. De af bestyrelsen fastsatte risikorammer for foreningen bliver ikke godkendt af Finanstilsynet, og der foreslås ikke lovbestemte placerings- og spredningsregler for professionelle foreninger. Det er således alene op til bestyrelsen at fastlægge, hvorledes foreningens investeringsstrategi skal være, og hvilke risici foreningen må påtage sig ved udførelsen af investeringsstrategien. Gruppen af professionelle foreninger kan således spænde over såvel foreninger med en meget konservativ investeringsstrategi, såvel som over foreninger med en meget risikopræget investeringsstrategi.

En professionel forening skal dog indberette overskridelser af de af foreningen selv fastsatte bestemmelser om investeringspolitik, risikoprofil og risikorammer til Finanstilsynet, jf. forslaget til § 110 f, stk. 2. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet skal have mulighed for at slette foreningen af sit register, hvis foreningens risikostyring er mangelfuld. Samtidig vil Finanstilsynet få indblik i, hvorledes investeringsforvaltningsselskaberne driver deres virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at en professionel forenings fuldstændige prospekt skal indeholde oplysninger om de af bestyrelsen fastsatte risikorammer. Oplysningerne om foreningens investeringspolitik og om de risici, den vil påtage sig i forbindelse med investeringerne, skal være så konkrete, at de kan tjene som grundlag for en potentiel investors beslutning om køb af andele i foreningen. Offentligheden skal ligeledes kunne bedømme foreningens investeringspolitik og risikovillighed på grundlag af disse oplysninger.

I stk. 3 foreslås, at en professionel forening senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændre en forenings eller afdelings risikorammer, skal give alle medlemmer underretning om ændringerne. Derved får disse medlemmer mulighed for at vurdere, om de fortsat ønsker at være medlemmer. Ændringerne kan tidligst træde i kraft efter, at foreningens medlemmer efter modtagelse af underretningen har haft mulighed for at få indløst deres andele. Alle medlemmer af professionelle foreninger skal være navnenoterede, jf. forslaget til § 110 b, stk. 4. Hvis medlemmer af utilsigtede årsager ikke modtager underretning, forudsættes det, at foreningerne oplyser om ændringerne ved henvendelse herom.

Stk. 4 bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers offentliggørelse af oplysninger og for professionelle foreningers opgørelse af risici. Stk. 4 bemyndiger ligeledes Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af risici en professionel forenings bestyrelse – afhængigt af investeringspolitik og risikoprofil – som minimum skal fastsætte risikorammer eller -mål for. Det kan f.eks. dreje sig om renterisici, valutarisici, "Value at Risk"-mål (en model til måling af markedsrisiko baseret på volatiliteter og korrektioner i den historiske markedsudvikling. For en given portefølje beregner modellen det maksimale tab, der med en given sandsynlighed kan opstå inden for en fastsat tidsfrist) eller krav om, at der skal være taget stilling til, hvor stor en andel af formuen foreningen må placere i enkeltaktier, eller til, hvilke markeder foreningen må investere på. Bestemmelsen giver også hjemmel til at fastsætte regler for, hvordan risikoen opgøres.

Formålet med sådanne regler er at sikre, at professionelle foreningers risikoopgørelser og risikoprofiler kan sammenlignes. Der vil i de regler, som Finanstilsynet kan fastsætte, blive stillet krav om, at foreningen skal redegøre for, hvordan den indre værdi opgøres i de tilfælde, hvor det ikke måtte være muligt at beregne en indre værdi på grundlag af aktuelle priser. Det bemærkes, at det dog vil være et ufravigeligt krav, at foreningen kan oplyse den indre værdi på de tidspunkter, hvor den foretager emission og indløsning. Det bemærkes, at Finanstilsynets tilsynsmæssige relationer til en professionel forening består i dels de elementer, der indgår i registreringen, dels i at en professionel forening skal vælge et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab som daglig ledelse. Finanstilsynet fører tilsyn med investeringsforvaltningsselskabets virksomhed som daglig ledelse for en professionel forening. Finanstilsynet kan til brug for dette tilsyn udbede sig materiale vedrørende en professionel forening.

Til § 110 f

Stk. 1 fastsætter, at en professionel forening eller en afdeling heraf skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemmelse herom, jf. forslaget til § 110 e, stk. 1 og 2.

Vedtægterne og risikorammerne skal således kunne danne grundlag for investorernes vurdering af tabsrisikoen.

Professionelle foreninger har mulighed for at vælge såvel en høj som en lav risiko, og der vil kunne investeres i alle typer af instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i andre professionelle foreninger samt i likvide midler, herunder i valuta. Der kan være behov for løbende tilpasning af foreningens risikorammer i tilfælde af, at markederne ændrer sig. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at give professionelle foreninger mulighed for, at det er bestyrelsen, der fastsætter disse rammer på grundlag af vedtægternes mere overordnede angivelse af investeringspolitik, risikoprofil og eventuelle placeringsbegrænsninger. De af bestyrelsen fastsatte rammer skal, jf. forslaget til § 110 e, stk. 2, fremgå af foreningens prospekt. Endvidere skal samtlige medlemmer, jf. forslaget til § 110 e, stk. 3, have oplysning om ændringer heri.

Overskridelser anses som svigt i foreningens styring af investeringer og risiko. Alle overskridelser af de risikorammer, som en professionel forening selv har fastlagt, er derfor væsentlige, idet de er resultat af en mangelfuld risikostyring og kontrol med foreningens investeringer. I stk. 2 foreslås derfor, at foreningen eller afdelingen straks skal indberette overskridelser til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af de tiltag, foreningen vil iværksætte med henblik på at undgå fremtidige overskridelser. Indberetningen skal afgives straks, hvorved forstås uden ugrundet ophold.

Indberetningen vil sammen med oplysninger om den professionelle forenings kapital og risici i øvrigt indgå i grundlaget for Finanstilsynets vurdering af, om foreningen skal slettes af Finanstilsynets register, jf. forslaget til § 110 j, stk. 2, nr. 2. Selv mindre overskridelser af risikorammerne kan være grove og kan danne grundlag for tilbagekaldelse af registreringen. Også et mindre antal overskridelser vil efter en konkret vurdering kunne føre til, at Finanstilsynet tilbagekalder foreningens registrering.

Udgangspunktet i stk. 3 er, at foreningen straks skal nedbringe overskridelser. Vurderer foreningen af markedsmæssige grunde eller andre årsager, at det vil være mindre risikofyldt, at nedbringelsen ikke sker straks, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde give foreningen en frist til at gennemføre nedbringelsen. Overholder foreningen ikke en sådan frist, skal Finanstilsynet straks slette foreningen af sit register. Foreningen kan herefter vælge enten at ændre sit navn og fortsætte sin virksomhed uden at være registreret, eller lade sig opløse.

Investering i professionelle foreninger kan medføre høj eller lav risiko for tab afhængigt af foreningens risikoprofil. Den enkelte investor vil som udgangspunkt kunne bedømme risikoen på baggrund af foreningens vedtægter og prospekt samt eventuelle senere orienteringer om ændringer af risikorammerne. Denne bedømmelse forudsætter dog, at foreningen overholder de risikorammer, der er fastsat. Stk. 4 bestemmer derfor, at investor skal have muligheden for at tage stilling til, om overskridelser af risikorammerne er udtryk for en ikke forudsat risiko, og dermed kunne tage stilling til, om investor ønsker sin andel i foreningen indløst. Professionelle foreninger skal derfor give samtlige medlemmer meddelelse om overskridelser i overensstemmelse med, hvad vedtægterne bestemmer om fremgangsmåde. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, at overskridelsen har fundet sted. Samtlige medlemmer af en professionel forening skal være navnenoterede, jf. forslaget til § 110 b, stk. 4.

Til § 110 g

Bestemmelsen foreslår en lempeligere adgang til fusion, spaltning og opløsning af afdelinger i en professionel forening end de regler, der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger. Finanstilsynet skal ikke først godkende fusionen, spaltningen eller opløsningen, som det er tilfældet, når der er tale om en forening, der retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at professionelle foreninger er et alternativ til individuel porteføljepleje, hvor investorerne kan opsige aftalen med kort varsel.

Stk. 1 fastslår, at generalforsamlingen i professionelle foreninger træffer beslutning om en afdelings fusion, spaltning, opløsning ved likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation og vælger likvidator eller den person, som skal forestå afviklingen, når der er tale om afvikling. Foreningen skal sørge for, at der udarbejdes fusions-, spaltnings-, likvidations- eller afviklingsregnskab, der skal revideres. Det tilføjes, at hvis en afdeling af en professionel forening skal fusioneres med en afdeling i en anden professionel forening, så kan beslutningen om fusion kun træffes af generalforsamlingen i den afgivende forening. I den modtagende forening kan beslutningen om fusion træffes af bestyrelsen.

For så vidt angår fusion, spaltning og opløsning af en professionel forening skal dette ske efter reglerne i lov om erhvervsdrivende virksomheder, fordi foreningen selskabsretligt er reguleret i denne lov.

Ifølge stk. 2 skal investeringsforvaltningsselskabet meddele Finanstilsynet, at generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning, likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation og hvem, der er udpeget som likvidator eller til at forestå afvikling på anden måde end likvidation vedlagt generalforsamlingsreferatet og en eventuel afviklingsplan til orientering. Det bemærkes, at Finanstilsynet ikke skal give en forudgående tilladelse til at overflytte afdelinger fra en professionel forening til en anden professionel forening. Investeringsforvaltningsselskabet skal alene underrette Finanstilsynet om den skete overførsel.

Ifølge stk. 3 skal investeringsforvaltningsselskabet, når fusionen, spaltningen, likvidationen eller afviklingen er gennemført, i to eksemplarer indsende et fusions-, spaltnings-, likvidations- eller afviklingsregnskab revideret af foreningens revisor med en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt. Når disse dokumenter er modtaget, sletter Finanstilsynet afdelingen af sit register. For at lette virksomhedernes administrative byrder skal investeringsforvaltningsselskabet eller likvidator indsende det nævnte regnskab i to eksemplarer, hvoraf Finanstilsynet vil videresende det ene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Herved gives offentligheden indsigt i regnskabet uden, at virksomhederne pålægges pligt til at indsende regnskabet til to offentlige myndigheder.

Hvis der er tale om uregelmæssigheder, vil det kunne få konsekvenser for investeringsforvaltningsselskabet. Behandler investeringsforvaltningsselskabet ikke investorerne korrekt, vil det i grove tilfælde kunne medføre, at Finanstilsynet kan inddrage investeringsforvaltningsselskabets tilladelse helt eller delvist, ligesom overtrædelse vil kunne medføre, at ledelsen idømmes bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovens § 132.

Til § 110 h

Efter stk. 1 skal en forening offentliggøre et fuldstændigt prospekt for foreningen, hver enkelt afdeling eller en gruppe af afdelinger under samme forening. Foreningens vedtægter skal vedlægges det fuldstændige prospekt som en bestanddel af dette. Prospektet skal foreligge til udlevering underskrevet af bestyrelsen senest samtidig med, at udbuddet af andele påbegyndes. Bestyrelsen har ansvaret for, at de oplysninger, der gives i prospektet, er korrekte. Er andet ikke anført, anses et prospekt for offentliggjort, når det er underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer og er klar til udlevering. Det er hensigten, at der skal gælde samme generelle regler for professionelle foreningers fuldstændige prospekter, som de der gælder for øvrige foreningers fuldstændige prospekter.

Et prospekt kan også offentliggøres på foreningens hjemmeside.

Ved et prospekt forstås en skriftlig indbydelse til at tegne andele. Prospektet er en nærmere beskrivelse af foreningen eller afdelingen med oplysninger om bl.a. foreningens eller afdelingens historie og nuværende virkeområde, dens ledelse samt dens driftsresultater og status over en vis periode.

Stk. 2 bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte regler om de oplysninger, som det fuldstændige prospekt skal indeholde for professionelle foreninger samt om ajourføring heraf. Finanstilsynet agter at benytte denne hjemmel til at fastsætte regler om, at det fuldstændige prospekt for en professionel forening skal indeholde de samme oplysninger som de fuldstændige prospekter for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Kravene til disse prospekters indhold findes i bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter.

Stk. 3 foreskriver, at de væsentlige dele af det fuldstændige prospekt skal ajourføres løbende. Ved "væsentlige" forstås de dele af prospektet, som har betydning for investorerne. Det skal tydeligt fremgå af den enkelte version af prospektet, hvornår det er ajourført.

De professionelle foreningers prospekter skal ikke sendes til Finanstilsynet, og tilsynet skal ikke godkende disse prospekter. Det er bestyrelsens ansvar, at oplysningerne i prospekterne er korrekte.

I stk. 4 foreslås det at give Finanstilsynet mulighed for at slette en professionel forening af registeret, hvis prospektet ikke opfylder kravene i de af Finanstilsynet fastsatte regler. Foreningen kan herefter vælge at ændre sit navn og fortsætte sin virksomhed uden at være registreret eller lade sig opløse.

Til § 110 i

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at Finanstilsynet skal slette en forening eller afdeling af sit register, hvis foreningen anmoder om det.

Det er en betingelse for sletning af registret, at foreningen afvikles, jf. forslaget til § 110 g, eller vælger at fortsætte sin virksomhed under en anden betegnelse, jf. forslaget til § 110 k. Afdelinger, der slettes, skal afvikles, da en registreret professionel forening ikke kan have afdelinger, som ikke er registrerede.

Til § 110 j

Bestemmelsen pålægger Finanstilsynet pligt til at slette en forening af sit register, hvis kapitalkravene i § 110 a, stk. 5, til en forening eller i § 110 b, stk. 2, til en afdeling ikke er opfyldt. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital. Denne frist kan ikke forlænges. Det skyldes den særlig enkle adgang til at få foreninger registreret, og at en forening kan fortsætte sin virksomhed som ikke registreret enhed.

Det bemærkes, at en forening, der har flere afdelinger, vil blive slettet af registeret, hvis en enkelt afdeling ikke lever op til kapitalkravene. Det skyldes, at det er foreningen, der er den juridiske enhed, mens afdelingen alene er en økonomisk enhed uden selvstændig ledelse. Det er foreningen, som har en bestyrelse, som er ansvarlig for alle afdelingernes forhold. Derfor skal alle afdelinger i en registreret forening også være registrerede.

Bestemmelsen svarer dels til § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og med en enkelt ændring til § 81 i loven.

Stk. 2 giver hjemmel til, at en forening eller afdeling kan indstille sin virksomhed helt i en periode på op til 6 måneder. Såfremt foreningen eller afdelingen indstiller sin virksomhed, skal den straks meddele Finanstilsynet dette i henhold til lovens § 30, stk. 1, da der er tale om en oplysning om et forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte drift.

Sletning af registret kan blive aktuel, når blot én af de ovenfor nævnte situationer indtræder. Da en afgørelse om sletning af foreningen af registret vil være af indgribende karakter for foreningen, afdelingen og medlemmerne, forudsættes det, medmindre andet er anført i loven eller andetsteds i bemærkningerne, at sletning typisk kun bliver aktuel efter, at der har været givet frist til afhjælpning eller påbegyndelse af virksomhed, og at dette ikke er sket.

Til § 110 k

I bestemmelsen foreslås, at konsekvensen af, at Finanstilsynet sletter en forening eller afdeling af sit register, er, at foreningen skal ophøre med at benytte betegnelsen "professionel forening". Foreningen kan således fortsætte sin virksomhed under en anden betegnelse uden at være registreret. Foreningen kan også vælge at indstille og afvikle sin virksomhed.

Til § 110 l

Det foreslås i § 110 l, stk. 1, at en professionel forening skal registreres som en erhvervsdrivende forening i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder foreslås at gælde for professionelle foreninger med de fornødne tilpasninger. En forening, der registreres efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder der altid skal have mindst to medlemmer. En professionel forening vil dog kunne etableres med kun et medlem.

Anmeldelse om registrering kan indgives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen umiddelbart efter stiftelsen, således at foreningen kan få tildelt et CVR-nummer og registrering kan finde sted, når foreningen har indsendt en anmodning til Finanstilsynet om registrering som professionel forening, jf. forslaget til § 110 d, stk. 3.

Hvis Finanstilsynet sletter en forening i tilsynets fortegnelse over professionelle foreninger, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – på samme måde, som når Finanstilsynets optager en professionel forening - modtage meddelelse herom. Det følger af forslagets § 1, nr. 37 (§ 110 a, stk. 3), at en forening, der ikke længere er optaget i Finanstilsynets fortegnelse over professionelle foreninger, skal ændre sit navn. Det foreslås derfor i stk. 2 , at anmeldelse om navneændring, samt anmeldelse om øvrige ændringer skal være anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at foreningen er slettet af tilsynets register. Foreningen kan fortsætte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen register over virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis foreningen opfylder lovens krav. Ellers må den opløses ved f.eks. likvidation eller betalingserklæring efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 20 a.

En bestemmelse, der delvist svarer til bestemmelsen i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 11, stk. 2, foreslås overflyttet til forslagets § 110 l, stk. 3. En tidligere professionel forening, der ikke ønsker, at foreningen bliver opløst f.eks. ved likvidation efter, at den er slettet af Finanstilsynets register, men samtidig ikke opfylder betingelserne for at blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen register over visse erhvervsdrivende virksomheden, kan i stedet for vælge at ophøre virksomheden, men videreføre den juridiske person. Hvis der indsendes en erklæring efter forslagets stk. 3 om, at foreningen er solvent, vil foreningen blive slettet af styrelsens register, men den juridiske person vil kunne videreføres som en ikke-erhvervsdrivende forening. Hvis den juridiske person tillige skal ophøre, må det ske ved f.eks. likvidation eller betalingserklæring.

En professionel forening skal aflægge årsrapport efter Finanstilsynets almindelige regnskabsregler, jf. forslagets § 110 m. Dog skal professionelle foreninger ikke indsende regnskabsrapporter m.v. til Finanstilsynet, da de kun er registrerede i Finanstilsynets register. De skal dog indsende årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsrapportens modtagelse offentliggøres i styrelsens regnskabssystem i lighed med det, der gælder for f.eks. investeringsforeninger mv. Det foreslås derfor, at lov om visse erhvervsdrivende virksomheders bestemmelser om revisor og regnskab ikke finder anvendelse på professionelle foreninger, jf. lovens kapital 5.

Det foreslås i § 110 g, at en professionel forenings afdelinger kan lægges sammen eller deles. Dette skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og vil blive registreret som en vedtægtsændring, da der alene er tale om sammenlægning eller deling af økonomiske enheder. Dette svarer til det, der gælder for f.eks. investeringsforeninger. Fusion eller spaltning mellem juridiske personer, dvs. mellem to eller flere professionelle foreninger vil imidlertid ikke være muligt. Det foreslås derfor, at bestemmelserne i kapitel 6 A i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke finder anvendelse for professionelle foreninger.

Til § 110 m

I § 110 m foreslås, at § 3, § 10, stk. 1, §§ 20-25, § 26, stk. 1, 6, 7 og 8, §§ 28-32, §§ 36-42, kapitel 8-9, § 55, § 56, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 57-65, § 67, stk. 4, §§ 68-69, §§ 71-73, §§ 116-117, § 122-123, § 123 a, stk. 2, nr. 7-10, stk. 4 og 5, §§ 124-129, og kapitel 19-20 finder anvendelse for professionelle foreninger.

Dette indebærer bl.a., at en række af lovens almindelige regler, som finder anvendelse for investeringsforeninger, tillige vil gælde for professionelle foreninger. Eksempelvis er der således for en professionel forening regler for indholdet af vedtægterne, afholdelse af generalforsamling og procedure for vedtægtsændringer, bestyrelsens og direktionens habilitet, videregivelse af fortrolige oplysninger, adgang til delegation, emission og indløsning af andele, investeringsbeviser, årsrapport og revision, Finanstilsynets tilsyn med overholdelse af loven, det Finansielle Virksomhedsråds kompetence m.v.

Hermed er det hensigten at skabe parallelitet til reglerne for investeringsforeninger og specialforeninger, jf. §§ 4 og 5 i loven, medmindre forskellene i reglerne er begrundet i særlige forhold for professionelle foreninger. Det følger af forslagets § 110 m at professionelle foreningers årsrapport som udgangspunkt, skal udarbejdes efter bestemmelserne i LIS kap. 10.

Professionelle foreninger skal imidlertid efter forslaget ikke være underlagt Finanstilsynets tilsyn, Det foreslås derfor med bestemmelserne til § 110 m, stk. 2, at de professionelle foreninger indsender årsrapporter direkte til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der offentliggør årsrapporten.

Det foreslås endvidere, at indsendelsesfristen for indsendelse af årsrapporten sættes til 5 måneder, hvilket svarer til den almindelige indsendelsesfrist. Det skønnes, at der ikke vil være forhold i foreningernes årsrapporter, der giver anledning til en skærpet interesser for årsrapporterne, der kan begrunde fravigelse af den normale indsendelsesfrist i årsregnskabsloven på 5 måneder.

Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget årsrapporten for sent, dvs. efter udløbet af fristen i stk. 2, eller årsrapporten ikke er modtages overhovedet, vil styrelsen kunne pålægge afgifter eller i sidste ende anmode skifteretten om at opløse foreningen efter de gældende regler herom i årsregnskabslovens §§ 150 – 152. Den frist, der fremgår af § 150, stk. 1, vil i disse tilfælde altid være 5 måneders frist.

Til nr. 38

Den ændrede formulering af § 111, stk. 1 , indebærer, at nye fåmandsforeninger ikke længere kan godkendes af Finanstilsynet. Dette skal ses i sammenhæng med indførelsen af de professionelle foreninger, som forventes at være mere interessante for de professionelle investorer, som tidligere ville have benyttet sig af fåmandsforeninger. Indførelsen af den professionelle foreningstype får ikke konsekvenser for eksisterende fåmandsforeninger, som kan fortsætte deres virksomhed efter de nuværende regler. Retstilstanden for de ikke godkendte fåmandsforeninger berøres ikke af forslaget, idet det alene er de godkendte formandsforeninger, som er omfattet af loven. Tilsvarende vil foreninger, som ikke lader sig registrere som professionelle foreninger, ikke blive reguleret i loven.

Til nr. 39, 40 og 41

Det foreslås, at godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger, får adgang til at placere deres midler i andele i professionelle foreninger, der efter deres vedtægter investerer indenfor de grænser, der gælder for godkendte fåmandsforeninger. Der er et praktisk behov herfor, fordi fåmandsforeninger anvendes i opbygningen af finansielle systemer i forsikringsselskaber, ATP og LD.

Begrænsningen til professionelle foreninger, der efter deres vedtægter investerer indenfor de grænser, der gælder for godkendte fåmandsforeninger, skyldes, at der ikke i loven er fastsat investeringsregler for professionelle foreninger. Hvis begrænsningen ikke var der, ville en fåmandsforening kunne omgå investeringsreglerne for fåmandsforeninger ved at investere gennem professionelle foreninger.

Det tilføjes, at spredningsreglen i lovens § 108, stk. 2, hvorefter en investeringsinstitutforening højst må investere 75 pct. af sin formue i en enkelt forening, også finder anvendelse for godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger.

Til nr. 42

Det foreslås, at professionelle foreninger skal have adgang til at være medejere af investeringsforvaltningsselskaber. De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan administrere professionelle foreninger. Se i øvrigt lovforslagets § 1, nr. 9 og 10.

Til nr. 43

Som konsekvens af, at fåmandsforeninger ikke længere kan godkendes efter § 111, stk. 1, foreslås det, at Finanstilsynets godkendelsesprocedure ophæves. Det foreslås i stedet, at det bliver foreningens bestyrelse, som skal påse, at fåmandsforeningen opfylder kravene til fåmandsforeninger. Forslaget medfører også nogle redaktionelle ændringer, idet nr. 1 og 8 i den hidtidige formulering udgår.

Til nr. 44

§ 75. Enhver opfordring til køb af andele i en forening eller afdeling skal indeholde oplysninger om det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt og om, hvor offentligheden kan få dem udleveret, eller hvordan offentligheden kan få adgang til dem.

Stk. 2. Det forenklede prospekt skal inden køb af andele i en forening eller afdeling tilbydes vederlagsfrit.

Stk. 3. Det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt skal på begæring udleveres vederlagsfrit.

27. I § 87, stk. 1, nr. 1 , udgår »notering eller«.

§ 87, stk. 4, nr. 5

5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

§ 87, stk. 1, nr. 1

1) er optaget til notering eller handel på et reguleret marked, jf. § 3, nr. 13, eller

28. I § 87, stk. 1, nr. 2 , ændres »notering eller handles« til: »handel«.

§ 87, stk. 1, nr. 2

2) er optaget til notering eller handles på et andet reguleret marked, jf. § 3, nr. 14.

29. I § 87, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 , ændres », der ikke er medlem af« til: »uden for«.

§ 87, stk. 2

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte markeder befinder sig i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet enten være godkendt af Finanstilsynet eller være fastsat i investeringsforeningens vedtægter, for at foreningen eller afdelingen kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der noteres eller handles på markedet.

§ 87, stk. 3, nr. 1

1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den pågældende fondsbørs eller marked, og

30. I § 87, stk. 4, nr. 1 , ændres »medlemsland« til: »land«.

§ 87, stk. 4, nr. 1

1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

31. § 102 affattes således

§ 90, stk. 1, nr. 2

2) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet)

§ 93, stk. 1, nr. 2

2) 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue, eller

§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en person kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, en specialforening eller en fåmandsforening, såfremt den pågældende forening ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

4. § 162, stk. 1, nr. 8, affattes således

§ 101, stk. 1

§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.

§ 102. En investeringsforenings eller en afdelings investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96-98 må sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

» § 102. En investeringsforenings eller en afdelings investeringer efter § 93, stk. 1, og §§ 96-98 må sammenlagt ikke overstige 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Investeringsforeningen eller afdelingen skal dog altid overholde de enkelte grænser for investeringer, som er fastsat i § 93, stk. 1, og §§ 96-98. Dog må investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96-98 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.«

Stk. 2. Såfremt investeringsforeningen eller afdelingen investerer efter § 93, stk. 1, nr. 2 eller 3, forhøjes grænsen i stk. 1 til 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue. Dog må investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96, 97 og 98 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue.

32. I § 104, nr. 3 , indsættes efter »specialforeningers«: », professionelle foreningers«.

§ 104, nr. 3

3) Aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller de pågældende investeringsforeningers, specialforeningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.

33. § 106 affattes således

§ 106, stk. 2, nr. 4

4) KommuneKredit, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

§ 106. En placeringsforening eller en afdeling kan investere sine midler i instrumenter i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler, når den samtidig investerer som nævnt i stk. 2 og 3.

»§ 106. En placeringsforening eller en afdeling kan i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler investere sine midler i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra e, eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i § 93, investere sine midler i værdipapirer udstedt af

Stk. 2. En placeringsforening eller en afdeling må uanset grænsen i § 93, stk. 1, nr. 1, højst investere 10 pct. af formuen i instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

1) den danske stat eller et zone A-land,

2) et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

3) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet, eller

4) KommuneKredit, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent omfattet af stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2 og § 93, investere sine midler i værdipapirer udstedt af

1) den danske stat eller et zone A-land,

2) et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

3) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet, eller

4) KommuneKredit, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

Stk. 4. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern omfattet af stk. 3, nr. 4.«

34. I § 108, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.

§ 108. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andele i investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, placeringsforeninger og erhvervsudviklingsforeninger eller i andele i disse foreningers afdelinger. Endvidere må den anbringe sine midler i de i §§ 11 og 16 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte foreninger.

»En investeringsinstitutforening eller afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.«

35. § 109 affattes således

§ 109. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier og anparter i unoterede små og mellemstore aktieselskaber og anpartsselskaber.

»§ 109. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier i små og mellemstore aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked, og i anparter i anpartsselskaber.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler i aktier og anparter i unoterede små og mellemstore aktieselskaber og anpartsselskaber, såfremt højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier og anparter udstedt af det samme selskab.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler aktier i små og mellemstore aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked, og i anparter i anpartsselskaber, hvis højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier og anparter udstedt af den samme emittent.

Stk. 3. Den i stk. 2 fastsatte grænse kan dog overskrides, når erhvervsudviklingsforeningen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens formue. Dog må foreningen ikke på noget tidspunkt have mere end 10 pct. af sin formue investeret i aktier eller anparter, som er tegnet ved udnyttelse af tegningsrettigheder i selskaber, hvor foreningen allerede ved udnyttelse af tegningsrettigheden har investeret mere end 10 pct. af foreningens formue.

Stk. 3. Grænsen i stk. 2 kan dog overskrides, når erhvervsudviklingsforeningen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens formue. Dog må foreningen ikke på noget tidspunkt have mere end 10 pct. af sin formue investeret i aktier eller anparter, som er tegnet ved udnyttelse af tegningsrettigheder i selskaber, hvor foreningen allerede ved udnyttelse af tegningsrettigheder har investeret mere end 10 pct. af foreningens

formue.

Stk. 4. En erhvervsudviklingsforening eller en afdeling kan herudover investere sine midler i instrumenter i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler.

Stk. 4. En erhvervsudviklingsforening eller en afdeling kan herudover investere sine midler i instrumenter i overensstemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler.

Stk. 5. Når selskaber, hvori en erhvervsudviklingsforening har investeret sine midler i medfør af stk. 1, børsnoteres, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset bestemmelsen i § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten. Varigheden af en sådan aftale kan højst være 1 år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse investeringer. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af børsnoterede aktier som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid, og senest 1 år efter udløbet af en aftale som nævnt i § 92, stk. 1, eller, såfremt der ikke er indgået en sådan aftale, 1 år efter børsnoteringen.

Stk. 5. Når selskaber, hvori en erhvervsudviklingsforening har investeret sine midler i medfør af stk. 1, optages til handel på et reguleret marked, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten. Varigheden af en sådan aftale kan højst være 1 år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse investeringer. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af aktier, der handles på et reguleret marked, som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid, og senest 1 år efter udløbet af en aftale som nævnt i § 92, stk. 1, eller, hvis der ikke er indgået en sådan aftale, 1 år efter aktierne er blevet optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 103 om betydelig indflydelse finder bortset fra de i § 109 a nævnte tilfælde tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de i stk. 2 nævnte enheder.

Stk. 6. Sælger en erhvervsudviklingsforening selskaber, hvori foreningen har investeret sine midler i medfør af stk. 1, og består modydelsen i aktier, der handles på et reguleret marked, kan erhvervsudviklingsforeningen uanset bestemmelsen i § 92, stk. 1, indgå en aftale, der forringer likviditeten af de modtagne aktier. Varigheden af en sådan aftale kan højst være 1 år. § 93, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på disse aktier. Erhvervsudviklingsforeningen skal dog bringe sin beholdning af aktier som nævnt i 1. pkt. i overensstemmelse med § 93, stk. 1, nr. 1, inden for en rimelig tid, og senest 1 år efter udløbet af en aftale, som nævnt i § 92, stk. 1, eller, såfremt der ikke er indgået en sådan aftale, 1 år efter modtagelsen af aktierne.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens oplysningspligt herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 103 om betydelig indflydelse finder, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 109 a, tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel aktier, der handles på et reguleret marked, som i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de enheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens oplysningspligt, herunder om de oplysninger foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.«

36. I § 109 a ændres »unoterede aktie-« til: »aktieselskaber, der ikke handles på et reguleret marked,«.

§ 109 a. Erhvervsudviklingsforeninger kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud foretagne ikke ubetydelige investeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af unoterede aktie- og anpartsselskaber, som erhvervsudviklingsforeningen har foretaget ikke ubetydelige investeringer i. Erhvervsudviklingsforeningen skal underrette Finanstilsynet herom.

37. Efter § 110 indsættes som nyt afsnit

§ 110 a. Virksomheder, der alene retter henvendelse til professionelle investorer, kan lade sig registrere i Finanstilsynet som professionelle foreninger. Sådanne foreninger må kun udøve virksomhed, der består i

1) fra professionelle investorer at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i likvide midler, herunder valuta og de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, samt i andre professionelle foreninger i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og risikoprofil, jf. § 110 e, og

2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Stk. 2. En registreret professionel forening kan sammen med andre registrerede professionelle foreninger, investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, stk. 1, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 3. Foreninger, der er registreret efter stk. 1, har pligt og eneret til at benytte betegnelsen »professionel forening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er professionelle foreninger.

Stk. 4. En forening, der søger om registrering efter stk. 1, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.

Stk. 5. En professionel forenings instrumenter skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 110 j. Opfylder en forening eller en afdeling ikke formuekravene i § 110 a, stk. 4, eller i § 110 b, stk. 2, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet slette foreningen af sit register.

Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere slette en forening af sit register, hvis

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne i §§ 110 a-110 k og § 110 m for at blive registreret,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter registrering, eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

§ 110 k. Når Finanstilsynet i henhold til §§ 110 f, 110 g, 110 h, 110 i eller 110 j sletter en forening af sit register, skal foreningen ophøre med at bruge betegnelsen »professionel forening«.

§ 110 l. En professionel forening skal anses for en erhvervsdrivende forening, der skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de fornødne tilpasninger. § 11, stk. 2, kapitel 5 og kapitel 6 A i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder finder ikke anvendelse på professionelle foreninger.

Stk. 2. Når en professionel forening er slettet af Finanstilsynets register over professionelle foreninger, skal foreningen anmelde de ændrede forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at foreningen har modtaget meddelelse om, at den er slettet.

Stk. 3. Hvis en tidligere professionel forening ikke omfattes af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, og den ikke ophører efter §§ 20 eller 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal dette anmeldes efter stk. 2. Med anmeldelsen skal indsendes en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomheden utvivlsomt er solvent. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når denne erklæring er modtaget.

§ 110 m. § 3, § 10, stk. 1, §§ 20-25, § 26, stk. 1, 6, 7 og 8, §§ 28-32, §§ 36-42, kapitel 8-9, § 55, § 56, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 57-65, § 67, stk. 4, §§ 71-73, § 83, stk. 2 og 3, § 123 a, stk. 2, nr. 7-10, stk. 4 og 5, §§ 124-129 og kapitel 19-20 finder tilsvarende anvendelse for registrerede professionelle foreninger.

Stk. 2. Den reviderede og godkendte årsrapport, jf. § 55, skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentlig tilgængelig efter de af styrelsen fastsatte regler. Årsrapporten skal dog være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. Årsregnskabslovens §§ 150-152 finder tilsvarende anvendelse på professionelle foreninger.«

38. I § 111, stk. 1 , ændres »Virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som fåmandsforeninger til at udøve virksomhed, som består i« til: »Fåmandsforeninger er foreninger, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, og som indtil den 1. juli 2007 har kunnet godkendes af Finanstilsynet til at udøve virksomhed, som består i«.

39. I § 111, stk. 2 , nr. 1, ændres: »afdelinger og« til: »afdelinger,«.

40. I § 111, stk. 2, nr. 2, ændres: »unoterede aktier« til: »aktier, der ikke handles på et reguleret marked,« og »innovationsforeninger.« til: »innovationsforeninger, og«.

41. I § 111, stk. 2 , indsættes som nr. 3

» 3) anbringe midlerne i andele i professionelle foreninger, som efter deres vedtægter investerer inden for de grænser, der gælder for godkendte fåmandsforeninger.«

42. I § 111, stk. 4 , indsættes efter »specialforeninger, jf. § 5,«: »professionelle foreninger, jf. § 110 a,«.

43. § 112, stk. 1 , affattes således

» Bestyrelsen for en fåmandsforening skal påse, at

1) foreningen opfylder kravene i § 111,

2) medlemmerne af foreningens ledelse opfylder kravene i §§ 31, 32 og 100 i lov om finansiel virksomhed,

3) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,

4) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til foreningens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, og

6) foreningens formue er på mindst 10 mio. kr., jf. § 111, stk. 6.«

44. § 112, stk. 2, 3 og 5 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

45. I § 113 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Reglerne i denne lov om fåmandsforeninger finder kun anvendelse på fåmandsforeninger, som er godkendt af Finanstilsynet inden den 1. juli 2007.«

46. I § 114 f, stk. 1, indsættes efter »§ 8,«: »§ 9,«.

47. I § 114 f, stk. 2 , indsættes efter »80-82 og 86«: », § 112, stk. 2, § 114«.

48. I § 115, stk. 1, ændres »overvejende investerer« til: »direkte eller indirekte investerer mindst 80 pct. af«.

49. I § 116, stk. 1 , og § 133, stk. 2 , ændres »der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads« til: »der handles på et reguleret marked«.

50. I § 116, stk. 1 , ændres: »§ 83, stk. 2 og 3,« til: »§ 83, stk. 2-5« .

51. I § 117 ændres »investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger samt fåmandsforeninger« til: »eller registreringen af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger samt andre kollektive investeringsordninger«.

52. I § 127 ændres »og hedgeforeninger under tilsyn efter denne lov« til: », professionelle foreninger og hedgeforeninger under tilsyn eller registrering efter denne lov«.

53. I § 132, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 70,«: »stk. 1, 1. pkt.,«.

54. I § 132, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »§ 110, stk. 2,«: »§ 110 a, stk. 1, 3, 4 og 5, § 110 b, stk. 1 og 5, § 110 c, § 110 e, stk. 1-3, § 110 f, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, § 110 g, stk. 2 og 3, § 110 h, stk. 1 og 3, § 110 k«.

55. I § 132, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 112, stk. 4« til: »§ 112, stk. 2«.

56. I § 132, stk. 1, 2. pkt. , ændres »og stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4 og 6«.

57. I § 132, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 50 og 75« til: »§ 50«.

58. § 132, stk. 4 , ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 110. De i § 106, stk. 3, § 107, stk. 2, og § 108, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, når sådanne overskridelser følger af grunde, som specialforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i specialforeningens eller afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal specialforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.

»Afsnit X a

Professionelle foreninger

§ 110 a. Virksomheder, der alene retter henvendelse til professionelle investorer, kan lade sig registrere i Finanstilsynet som professionelle foreninger. Sådanne foreninger må kun udøve virksomhed, der består i

1) fra professionelle investorer at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i likvide midler, herunder valuta og de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, samt i andre professionelle foreninger i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og risikoprofil, jf. § 110 e, og

2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Stk. 2. En registreret professionel forening kan sammen med andre registrerede professionelle foreninger, investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, stk. 1, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 3. Foreninger, der er registreret efter stk. 1, har pligt og eneret til at benytte betegnelsen »professionel forening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er professionelle foreninger.

Stk. 4. En forening, der søger om registrering efter stk. 1, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.

Stk. 5. En professionel forenings instrumenter skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 110 b. En virksomhed, som registreres efter § 110 a, stk. 1, skal organiseres i foreningsform. Andele i professionelle foreninger må kun udstedes eller sælges til investorer, der kan anses for at være professionelle investorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 18. Enhver professionel investor, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen.

Stk. 2. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på mindst 25 mio. kr.

Stk. 3. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. Enhver andel i en forening eller afdelings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 6, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 22 om stemmeret. Andele i professionelle foreninger skal noteres på navn.

Stk. 5. Professionelle foreninger skal straks indløse beholdningen for en investor, som ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 18, for at blive anset som professionel investor. Professionelle foreninger træffer selv afgørelse om, hvorvidt en investor opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 18, for at blive anset som professionel investor. En professionel forening skal give den pågældende investor skriftlig meddelelse om, at foreningen ikke anser investoren for at være en professionel investor. Er andelene registreret i en værdipapircentral, skal værdipapircentralen på en professionel forenings begæring slette den indløste beholdning fra investorens depot.

§ 110 c. Bestyrelsen for en professionel forening skal vælge et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab med hjemsted her i landet til at varetage den daglige ledelse af foreningen, så de opgaver, der påhviler foreningens daglige ledelse, udføres af investeringsforvaltningsselskabets daglige ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen for en professionel forening kan uanset forbuddet herimod i § 39 træffe beslutning om at uddelegere beslutninger om investering af foreningens midler. Et investeringsforvaltningsselskab kan uanset forbuddet herimod i § 102 i lov om finansiel virksomhed tilsvarende uddelegere beslutning om investeringer af foreningens midler. Adgangen til at træffe beslutning om at uddelegere beslutninger om investeringer af foreningens midler skal fremgå af foreningens vedtægter og prospekt.

§ 110 d. Professionelle foreninger kan inden for 1 måned efter, at foreningen er gyldigt stiftet anmode Finanstilsynet om at blive registreret, når

1) foreningens bestyrelse erklærer, at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt,

2) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder kravene i §§ 31 og 32,

3) foreningen har valgt et depotselskab, der skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,

4) foreningen eller en afdeling i foreningen har en indbetalt formue på mindst 25 mio. kr., jf. § 110 a, stk. 4, og § 110 b, stk. 2, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 25 mio. kr., og

5) foreningen har hovedkontor og hjemsted her i landet.

Stk. 2. Registrerede foreninger, jf. § 110 a, skal give Finanstilsynet meddelelse om ophør af foreningen samt om oprettelse eller ophør af afdelinger. Ved meddelelse om oprettelse af afdelinger skal foreningens bestyrelse erklære, at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, der er truffet beslutning om oprettelse eller ophør.

Stk. 3. En forening kan indsende anmodning til Finanstilsynet om registrering af foreningen eller en afdeling i Finanstilsynets register over professionelle foreninger. Samtidig hermed kan foreningen foretage anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager de nødvendige selskabsretlige registreringer.

§ 110 e. En professionel forening eller en afdeling heri skal fastlægge sin investeringspolitik og risikoprofil i foreningens vedtægter. Foreningens vedtægter skal endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af medlemmernes andele, jf. § 110 m.

Stk. 2. En professionel forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammerne for foreningen og dens afdelinger. Foreningens prospekt skal indeholde oplysninger om disse risikorammer.

Stk. 3. En professionel forening skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i foreningens eller afdelingens risikorammer, underrette alle medlemmer om ændringerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft efter, at foreningens eller afdelingens medlemmer har haft mulighed for at få indløst deres andele.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers offentliggørelse af oplysninger og regler for professionelle foreningers opgørelse af risici.

§ 110 b. En virksomhed, som registreres efter § 110 a, stk. 1, skal organiseres i foreningsform. Andele i professionelle foreninger må kun udstedes eller sælges til investorer, der kan anses for at være professionelle investorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 18. Enhver professionel investor, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen.

Stk. 2. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på mindst 25 mio. kr.

Stk. 3. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. Enhver andel i en forening eller afdelings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 6, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 22 om stemmeret. Andele i professionelle foreninger skal noteres på navn.

Stk. 5. Professionelle foreninger skal straks indløse beholdningen for en investor, som ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 18, for at blive anset som professionel investor. Professionelle foreninger træffer selv afgørelse om, hvorvidt en investor opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 18, for at blive anset som professionel investor. En professionel forening skal give den pågældende investor skriftlig meddelelse om, at foreningen ikke anser investoren for at være en professionel investor. Er andelene registreret i en værdipapircentral, skal værdipapircentralen på en professionel forenings begæring slette den indløste beholdning fra investorens depot.

§ 110 f. En professionel forening eller en afdeling skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat for foreningen eller afdelingen på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil.

Stk. 2. Overskrider en professionel forening eller en afdeling nogen af de bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil, som er indeholdt i vedtægterne, eller nogen af de af foreningens bestyrelse fastsatte risikorammer, skal dette straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.

Stk. 3. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, skal Finanstilsynet slette den professionelle forening af sit register.

Stk. 4. Alle foreningens eller afdelingens medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af investeringspolitik, risikoprofil eller risikorammer, der er indeholdt i vedtægterne eller fastsat af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan meddelelsen skal gives. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, at en overskridelse har fundet sted.

§ 110 g. Generalforsamlingen i professionelle foreninger træffer beslutning om en afdelings fusion, spaltning og opløsning ved likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation og vælger likvidator eller den person, som skal forestå afviklingen.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning, likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation samt hvem, der er udpeget som likvidator eller til at forestå afvikling på anden måde end likvidation, vedlagt generalforsamlingsreferatet og en eventuel afviklingsplan til orientering.

Stk. 3. Når fusionen, spaltningen, likvidationen eller afviklingen er gennemført, indsender investeringsforvaltningsselskabet i to eksemplarer et fusions-, spaltnings-, likvidations- eller afviklingsregnskab revideret af foreningens revisorer og en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af fusions-, spaltnings-, likvidations- eller afviklingsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Finanstilsynet sletter herefter afdelingen af sit register.

§ 110 h. En professionel forening skal ved udbud af andele i en forening eller afdelinger offentliggøre et fuldstændigt prospekt.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som det fuldstændige prospekt skal indeholde, samt om ajourføring af prospekter.

Stk. 3. De væsentlige dele af det fuldstændige prospekt skal løbende ajourføres.

Stk. 4. Finanstilsynet kan slette en professionel forening af sit register, prospektet ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte regler om prospekters indhold.

§ 110 i. Finanstilsynet skal slette en professionel forening eller afdeling af sit register, hvis foreningen anmoder herom.

§ 110 j. Opfylder en forening eller en afdeling ikke formuekravene i § 110 a, stk. 4, eller i § 110 b, stk. 2, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet slette foreningen af sit register.

Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere slette en forening af sit register, hvis

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne i §§ 110 a-110 k og § 110 m for at blive registreret,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter registrering, eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

§ 110 k. Når Finanstilsynet i henhold til §§ 110 f, 110 g, 110 h, 110 i eller 110 j sletter en forening af sit register, skal foreningen ophøre med at bruge betegnelsen »professionel forening«.

§ 110 l. En professionel forening skal anses for en erhvervsdrivende forening, der skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de fornødne tilpasninger. § 11, stk. 2, kapitel 5 og kapitel 6 A i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder finder ikke anvendelse på professionelle foreninger.

Stk. 2. Når en professionel forening er slettet af Finanstilsynets register over professionelle foreninger, skal foreningen anmelde de ændrede forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at foreningen har modtaget meddelelse om, at den er slettet.

Stk. 3. Hvis en tidligere professionel forening ikke omfattes af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, og den ikke ophører efter §§ 20 eller 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal dette anmeldes efter stk. 2. Med anmeldelsen skal indsendes en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomheden utvivlsomt er solvent. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når denne erklæring er modtaget.

§ 110 m. § 3, § 10, stk. 1, §§ 20-25, § 26, stk. 1, 6, 7 og 8, §§ 28-32, §§ 36-42, kapitel 8-9, § 55, § 56, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 57-65, § 67, stk. 4, §§ 71-73, § 83, stk. 2 og 3, § 123 a, stk. 2, nr. 7-10, stk. 4 og 5, §§ 124-129 og kapitel 19-20 finder tilsvarende anvendelse for registrerede professionelle foreninger.

Stk. 2. Den reviderede og godkendte årsrapport, jf. § 55, skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentlig tilgængelig efter de af styrelsen fastsatte regler. Årsrapporten skal dog være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. Årsregnskabslovens §§ 150-152 finder tilsvarende anvendelse på professionelle foreninger.«

38. I § 111, stk. 1 , ændres »Virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som fåmandsforeninger til at udøve virksomhed, som består i« til: »Fåmandsforeninger er foreninger, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, og som indtil den 1. juli 2007 har kunnet godkendes af Finanstilsynet til at udøve virksomhed, som består i«

§ 110 c. Bestyrelsen for en professionel forening skal vælge et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab med hjemsted her i landet til at varetage den daglige ledelse af foreningen, så de opgaver, der påhviler foreningens daglige ledelse, udføres af investeringsforvaltningsselskabets daglige ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen for en professionel forening kan uanset forbuddet herimod i § 39 træffe beslutning om at uddelegere beslutninger om investering af foreningens midler. Et investeringsforvaltningsselskab kan uanset forbuddet herimod i § 102 i lov om finansiel virksomhed tilsvarende uddelegere beslutning om investeringer af foreningens midler. Adgangen til at træffe beslutning om at uddelegere beslutninger om investeringer af foreningens midler skal fremgå af foreningens vedtægter og prospekt.

§ 110 d. Professionelle foreninger kan inden for 1 måned efter, at foreningen er gyldigt stiftet anmode Finanstilsynet om at blive registreret, når

1) foreningens bestyrelse erklærer, at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt,

2) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder kravene i §§ 31 og 32,

3) foreningen har valgt et depotselskab, der skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,

4) foreningen eller en afdeling i foreningen har en indbetalt formue på mindst 25 mio. kr., jf. § 110 a, stk. 4, og § 110 b, stk. 2, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 25 mio. kr., og

5) foreningen har hovedkontor og hjemsted her i landet.

Stk. 2. Registrerede foreninger, jf. § 110 a, skal give Finanstilsynet meddelelse om ophør af foreningen samt om oprettelse eller ophør af afdelinger. Ved meddelelse om oprettelse af afdelinger skal foreningens bestyrelse erklære, at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, der er truffet beslutning om oprettelse eller ophør.

Stk. 3. En forening kan indsende anmodning til Finanstilsynet om registrering af foreningen eller en afdeling i Finanstilsynets register over professionelle foreninger. Samtidig hermed kan foreningen foretage anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager de nødvendige selskabsretlige registreringer.

§ 110 e. En professionel forening eller en afdeling heri skal fastlægge sin investeringspolitik og risikoprofil i foreningens vedtægter. Foreningens vedtægter skal endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af medlemmernes andele, jf. § 110 m.

Stk. 2. En professionel forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammerne for foreningen og dens afdelinger. Foreningens prospekt skal indeholde oplysninger om disse risikorammer.

Stk. 3. En professionel forening skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i foreningens eller afdelingens risikorammer, underrette alle medlemmer om ændringerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft efter, at foreningens eller afdelingens medlemmer har haft mulighed for at få indløst deres andele.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers offentliggørelse af oplysninger og regler for professionelle foreningers opgørelse af risici.

§ 110 f. En professionel forening eller en afdeling skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat for foreningen eller afdelingen på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil.

Stk. 2. Overskrider en professionel forening eller en afdeling nogen af de bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil, som er indeholdt i vedtægterne, eller nogen af de af foreningens bestyrelse fastsatte risikorammer, skal dette straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.

Stk. 3. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, skal Finanstilsynet slette den professionelle forening af sit register.

Stk. 4. Alle foreningens eller afdelingens medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af investeringspolitik, risikoprofil eller risikorammer, der er indeholdt i vedtægterne eller fastsat af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan meddelelsen skal gives. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, at en overskridelse har fundet sted.

§ 110 g. Generalforsamlingen i professionelle foreninger træffer beslutning om en afdelings fusion, spaltning og opløsning ved likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation og vælger likvidator eller den person, som skal forestå afviklingen.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning, likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation samt hvem, der er udpeget som likvidator eller til at forestå afvikling på anden måde end likvidation, vedlagt generalforsamlingsreferatet og en eventuel afviklingsplan til orientering.

Stk. 3. Når fusionen, spaltningen, likvidationen eller afviklingen er gennemført, indsender investeringsforvaltningsselskabet i to eksemplarer et fusions-, spaltnings-, likvidations- eller afviklingsregnskab revideret af foreningens revisorer og en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af fusions-, spaltnings-, likvidations- eller afviklingsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Finanstilsynet sletter herefter afdelingen af sit register.

§ 110 h. En professionel forening skal ved udbud af andele i en forening eller afdelinger offentliggøre et fuldstændigt prospekt.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som det fuldstændige prospekt skal indeholde, samt om ajourføring af prospekter.

Stk. 3. De væsentlige dele af det fuldstændige prospekt skal løbende ajourføres.

Stk. 4. Finanstilsynet kan slette en professionel forening af sit register, hvis prospektet ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte regler om prospekters indhold.

§ 110 i. Finanstilsynet skal slette en professionel forening eller afdeling af sit register, hvis foreningen anmoder herom.

§ 111, stk. 7

Stk. 7. En fåmandsforenings instrumenter, jf. § 3, nr. 1, skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 111. Virksomheder, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, kan godkendes af Finanstilsynet som fåmandsforeninger til at udøve virksomhed, som består i

1) fra et eller flere medlemmer i foreningen eller i en afdeling af foreningen at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13-15, jf. dog stk. 2-4, og

2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne, efter vedtægternes bestemmelser herom.

39. I § 111, stk. 2 , nr. 1, ændres: »afdelinger og« til: »afdelinger,«.

§ 111, stk. 2, nr. 1

1) anbringe midlerne i andre godkendte fåmandsforeningers andele eller andele i disse foreningers afdelinger og

40. I § 111, stk. 2, nr. 2, ændres: »unoterede aktier« til: »aktier, der ikke handles på et reguleret marked,« og »innovationsforeninger.« til: »innovationsforeninger, og«.

§ 111, stk. 2, nr. 2

2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i § 87, stk. 1-4, nævnte, i anparter i kommanditselskaber og i andele i enheder, der fortrinsvis investerer i unoterede aktier, hvis enheden var godkendt i medfør af de hidtil gældende regler om innovationsforeninger.

41. I § 111, stk. 2 , indsættes som nr. 3

§ 111, stk. 2

Stk. 2. En godkendt fåmandsforening, der investerer som investeringsinstitutforeninger, jf. § 108, må endvidere

1) anbringe midlerne i andre godkendte fåmandsforeningers andele eller andele i disse foreningers afdelinger og

2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i § 87, stk. 1-4, nævnte, i anparter i kommanditselskaber og i andele i enheder, der fortrinsvis investerer i unoterede aktier, hvis enheden var godkendt i medfør af de hidtil gældende regler om innovationsforeninger.

»3) anbringe midlerne i andele i professionelle foreninger, som efter deres vedtægter investerer inden for de grænser, der gælder for godkendte fåmandsforeninger.«

42. I § 111, stk. 4 , indsættes efter »specialforeninger, jf. § 5,«: »professionelle foreninger, jf. § 110 a,«.

§ 111, stk. 4

Stk. 4. En godkendt fåmandsforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. stk. 1, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

43. § 112, stk. 1 , affattes således

§ 112, stk. 2, 3 og 5, indeholder den godkendelsesprocedure, som ligger forud for Finanstilsynets godkendelse af en fåmandsforening. Da fåmandsforeninger ikke længere vil kunne godkendes, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det at ophæve godkendelsesproceduren.

Til nr. 45

Det foreslås at indsætte et stk. 2 i § 113, hvor der indsættes en tidsmæssig begrænsning for godkendelsen af fåmandsforeninger. Med det nye stykke vil bestemmelserne om fåmandsforeninger kun kunne anvendes på fåmandsforeninger godkendt inden 1. juli 2007. Sammenholdt med lovforslagets § 1, nr. 43 og 44, vil det dermed ikke længere være muligt at få godkendt fåmandsforeninger. Eksisterende godkendte fåmandsforeninger vil dog fortsat have mulighed for at drive virksomhed på det nuværende regelgrundlag.

Til nr. 46

Det foreslås at ændre § 114 f, stk. 1, så § 9 tilføjes de lovbestemmelser, som med de fornødne tilpasninger gælder for hedgeforeninger, som retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden.

Formålet med tilføjelsen er at give Finanstilsynet hjemmel til at godkende oprettelsen af afdelinger af hedgeforeninger efter § 114, stk. 1, på samme måde som Finanstilsynet kan godkende afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger. Forslaget indebærer, at Finanstilsynet skal godkende oprettelsen af afdelinger i hedgeforeninger, som henvender sig til en videre kreds eller offentligheden.

Til nr. 47

Det foreslås at ændre § 114 f, stk. 2, så § 112, stk. 4, og § 114 tilføjes de lovbestemmelser, som med de fornødne tilpasninger gælder for hedgeforeninger, som ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, men som har valgt at blive godkendt efter loven.

Formålet med tilføjelsen er at give sådanne "fåmandshedgeforeninger" den samme adgang til formløs oprettelse og afvikling af afdelinger, som fåmandsforeninger har. Forslaget indebærer, at hedgeforeninger, som henvender sig til en begrænset kreds, skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse eller ophør af afdelinger, ligesom disse foreninger får mulighed for at træffe beslutning om opløsning af foreningen uden at indhente Finanstilsynets godkendelse.

Til nr. 48

Det foreslås, at andre kollektive investeringsordninger direkte eller indirekte skal investere mindst 80 pct. af deres midler i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Efter den gældende regel skal andre kollektive investeringsordninger overvejende investere deres midler i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Anvendelsen af begrebet "overvejende" har i praksis givet anledning til fortolkningstvivl. Denne fortolkningstvivl har medført usikkerhed blandt de, som ønsker at oprette en kollektiv investeringsordning, om hvorvidt de var omfattet af lovens regler. Det foreslås derfor at indføre en fast procentsats på 80 pct. af en anden kollektiv investeringsordnings formue, som skal investeres i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. De begrænsede muligheder for at investere i andre aktiver skyldes, at Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder og derfor ikke kan påtage sig tilsynet med ordninger, som investerer en større procentdel af deres aktiver i noget, som ikke er omfattet af bilag 5. Kravet om, at en investering skal foretages direkte eller indirekte i aktiver, som er omfattet af bilag 5, indebærer, at f.eks. aktier i datterselskaber, som har til formål at eje aktiver, som ikke er omfattet af bilag 5, fremover ikke vil være omfattet af reglen.

Til nr. 49

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" er ophævet i MiFID-direktivet, som erstatter det hidtil gældende investeringsservicedirektiv.

Ophævelsen af sondringen mellem "fondsbørser" og "autoriserede markedspladser" medfører, at den begrebsmæssige forskel mellem at få et værdipapir optaget til notering på en fondsbørs og få et værdipapir optaget til handel på et reguleret marked, bortfalder. Værdipapirer kan derfor fremover kun optages til handel. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 27 og 28.

Til nr. 50

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de ændringer, som gennemførelsen af MiFID-direktivets regler medfører i værdipapirhandelsloven.

Til nr. 51

Professionelle foreninger bliver ikke underlagt et egentligt tilsyn fra Finanstilsynet side, da foreningerne kun registreres. Som konsekvens heraf, foreslås det, at professionelle foreninger bliver omfattet af Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence til at træffe afgørelser i sager om registrering.

Til nr. 52

Professionelle foreninger, der registreres og dermed omfattes af loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal ligesom investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger betale afgift til Finanstilsynet.

Til nr. 53, 54, 55, 56 og 57

Det foreslås at ændre § 132, stk. 1, så de bestemmelser, som pålægger professionelle foreninger pligter til at overholde lovens bestemmelser også kan strafsanktioneres.

Til nr. 58

Det foreslås, at reglen i § 132, stk. 4, hvorefter selskaber m.v. kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5 ophæves. Ophævelsen skyldes, at reglen i praksis har vist sig at være uhensigtsmæssig, da det i stedet for foreningen bør være foreningens ledelse, der straffes. Foreningens bestyrelse og daglige ledelse har ansvaret for at opfylde en række pligter. Mange af disse pligter har karakter af investorbeskyttelsesregler. De er indføjet i loven med henblik på at beskytte medlemmernes interesse. Pålægges foreningen straf i form af bøde, bliver det medlemmerne selv, som kommer til at betale bøden for, at ledelsen har overtrådt de regler, som skulle tjene til medlemmernes beskyttelse, mens foreningernes ledelser ikke straffes.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i § 10, stk. 3 og 4, § 54, stk. 1 og 2 , § 101, stk. 1 , § 166, stk. 4 , og § 166, stk. 5. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Til nr. 3

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i § 99, stk. 1 og 2. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37. Professionelle foreninger opnår med forslaget samme værn mod interessekonflikter, som investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger har i dag.

Til nr. 4

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så professionelle foreninger bliver omfattet. Ændringen er en konsekvens af indførelsen af denne type foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. § 1, nr. 37. Forslaget medfører, at der vil gælde de samme grænser for forsikringsselskabers og pensionskassers investering i professionelle foreninger som for deres investering i eksempelvis investeringsforeninger. Det er en betingelse, at de professionelle foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger eller de hidtidige regler om placeringsforeningers investering i obligationer, jf. § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. "Bestemmelser om instrumenter og risikospredning" skal forstås således, at vedtægterne skal afspejle reglerne for de pågældende foreninger både for så vidt angår typen af aktiver og for så vidt angår spredningsregler.

Herudover foreslås det, at forsikringsselskabers og pensionskassers nuværende mulighed for at placere midler ikke berøres af foreslåede ændringer af placeringsforeningers investeringsmuligheder, jf. § 1, nr. 33. Dette indebærer bl.a., at et forsikringsselskab eller en pensionskasse ikke vil få mulighed for at investere i en placeringsforening eller professionel forening, som vælger at investere i instrumenter i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed, herunder f.eks. i råvareinstrumenter.

Til nr. 5

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i § 163, stk. 1, nr. 5. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37. Ændringen indebærer, at grænserne for forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers investeringer i professionelle foreninger svarer til de grænser, der i dag gælder for andre former for investeringsforeninger.

Til nr. 6

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i § 361. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af en regel om, at professionelle foreninger skal betale en afgift til Finanstilsynet ligesom investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Som konsekvens heraf omfattes professionelle foreninger af betalingsbestemmelsen i § 361 i lov om finansiel virksomhed. Afgiften består af et grundbeløb på 10.000 kr. pr. forening og 3.000 kr. pr. afdeling. Grundbeløb reguleres i overensstemmelse med de nuværende bestemmelser årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Til nr. 7

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i bilag 6. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37. Forslaget indebærer, at et investeringsforvaltningsselskab også vil kunne administrere professionelle foreninger efter § 10 i lov om finansiel virksomhed.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i § 17 m, stk. 5 og 6. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37. Forslaget indebærer, at grænserne for investering i professionelle foreninger af midler i SP-Basis kommer til at svare til de grænser, der i dag gælder for andre former for investeringsforeninger.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så professionelle foreninger bliver omfattet. Ændringen er en konsekvens af indførelsen af denne type foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. § 1, nr. 37. Forslaget medfører, at der vil gælde de samme grænser for ATP´s investering i professionelle foreninger som for ATP´s investering i eksempelvis investeringsforeninger. Det er en betingelse, at de professionelle foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger eller de hidtidige regler om placeringsforeningers investering i obligationer, jf. § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. "Bestemmelser om instrumenter og risikospredning" skal forstås således, at vedtægterne skal afspejle reglerne for de pågældende foreninger både for så vidt angår typen af aktiver og for så vidt angår spredningsregler.

Herudover foreslås det, at ATP´s nuværende mulighed for at placere midler ikke berøres af foreslåede ændringer af placeringsforeningers investeringsmuligheder, jf. § 1, nr. 33. Dette indebærer bl.a., at ATP ikke vil få mulighed for at investere i en placeringsforening eller professionel forening, som vælger at investere i instrumenter i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed, herunder f.eks. i råvareinstrumenter.

Til nr. 3

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i § 26 d, stk. 1, nr. 5. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så professionelle foreninger bliver omfattet. Ændringen er en konsekvens af indførelsen af denne type foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. § 1, nr. 37. Forslaget medfører, at der vil gælde de samme grænser for LD's investering i professionelle foreninger som for LD's investering i eksempelvis investeringsforeninger. Det er en betingelse, at de professionelle foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger eller de hidtidige regler om placeringsforeningers investering i obligationer, jf. § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. "Bestemmelser om instrumenter og risikospredning" skal forstås således, at vedtægterne skal afspejle reglerne for de pågældende foreninger både for så vidt angår typen af aktiver og for så vidt angår spredningsregler. Herudover foreslås det, at LD's nuværende mulighed for at placere midler ikke berøres af foreslåede ændringer af placeringsforeningers investeringsmuligheder, jf. § 1, nr. 33. Dette indebærer bl.a., at LD ikke vil få mulighed for at investere i en placeringsforening eller professionel forening, som vælger at investere i instrumenter i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed, herunder for eksempel i råvareinstrumenter.

Til nr. 2

Det foreslås at tilføje professionelle foreninger i § 6 d, stk. 1, nr. 5. Forslaget er en konsekvens af indførelsen af professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så professionelle foreninger bliver omfattet. Ændringen er en konsekvens af indførelsen af denne type foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. § 1, nr. 37. Forslaget medfører, at der vil gælde de samme grænser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings investering i professionelle foreninger som for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings investering i eksempelvis investeringsforeninger. Det er en betingelse, at de professionelle foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger eller de hidtidige regler om placeringsforeningers investering i obligationer, jf. § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. "Bestemmelser om instrumenter og risikospredning" skal forstås således, at vedtægterne skal afspejle reglerne for de pågældende foreninger både for så vidt angår typen af aktiver og for så vidt angår spredningsregler.

Herudover foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende mulighed for at placere midler ikke berøres af foreslåede ændringer af placeringsforeningers investeringsmuligheder, jf. § 1, nr. 33. Dette indebærer bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ikke vil få mulighed for at investere i en placeringsforening eller professionel forening, som vælger at investere i instrumenter i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed, herunder for eksempel i råvareinstrumenter.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 70, stk. 1, nr. 5, ændres som konsekvens af forslaget om at indføje professionelle foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ændringen indebærer, at grænserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings investeringer i professionelle foreninger svarer til de grænser, der i dag gælder for andre former for investeringsforeninger.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft 1. juli 2007.

I stk. 2, foreslås, at ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 4, nr.5, nr. 16, nr. 19, nr. 27-30, nr. 35-36, nr. 39-40 og nr. 49-50 først træder i kraft den 1. november 2007. Det skyldes, at ændringerne er en konsekvens af gennemførelsen af MiFID-direktivet i den danske lovgivning. De ændringer, der gennem fører MiFID-direktivet, vil først træde i kraft den 1. november 2007. Derfor foreslås det, at konsekvensændringerne sættes i kraft samtidigt.

Til § 7

Den foreslåede overgangsbestemmelse kan alene anvendes af de fåmandsforeninger, som er godkendt inden ikrafttræden af denne lov. Bestemmelsen giver de eksisterende godkendte fåmandssforeninger mulighed for at omdanne sig til professionelle foreninger, uden at foreningerne først skal likvideres.

I stk. 1 foreslås, at en beslutning om omdannelse efter bestemmelsen skal være gyldigt vedtaget på en generalforsamling i den godkendte fåmandsforening senest den 30. juni 2008.

Da de godkendte fåmandsforeninger kun har få medlemmer, er der ikke stillet krav om, at de navnenoterede medlemmer af fåmandsforeningen skal have meddelelse om generalforsamlingens beslutning om omdannelse af fåmandsforeningen til en professionel forening, hvilket ellers er en del af proceduren ved omdannelse efter de selskabsretlige regler.

I stk. 2 foreslås, at den godkendte fåmandsforenings aktiver og forpligtelser som helhed overdrages til den professionelle forening ved omdannelsen, og at kreditorerne ikke skal samtykke hertil. Det vil sige, at der er tale om universalsuccession, hvorfor den professionelle forening indtræder i fåmandsforeningens rettigheder og forpligtelser. Dermed undgår foreningen bl.a. at skulle ændre aktionæroverenskomster og aftaler med selskaber, som foreningen har investeret i. Det bemærkes, at den professionelle forening, som fåmandsforeningen omdannes til, skal være stiftet forud for omdannelsen.

I stk. 3 foreslås, at proceduren i aktieselskabslovens §§ 134-134 i med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på godkendte fåmandsforeninger ved omdannelse til en professionel forening. Da der er tale om universalsuccession, er det nødvendigt med denne procedure for at sikre kreditorerne.

Da den godkendte fåmandsforening undgår likvidation, og da den opnår universalsuccession, er denne form for omdannelse en lettelse i forhold til de almindelige selskabsretlige regler.

Det foreslås i stk. 4, at omdannelsen anses som sket, når vedtægterne er ændret, og omdannelsen er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Til § 8

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele tilsiger. Det er hensigten snarest efter lovens vedtagelse at forespørge de færøske og grønlandske myndigheder, hvorvidt de ønsker, at loven sættes i kraft i de respektive landsdele.

+++Bilag++ +Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 112. Finanstilsynet kan godkende foreninger som fåmandsforeninger, når

» Bestyrelsen for en fåmandsforening skal påse, at

1) foreningen er gyldigt stiftet,

1) foreningen opfylder kravene i § 111,

2) kravene i § 111 er opfyldt,

2) medlemmerne af foreningens ledelse opfylder kravene i §§ 31, 32 og 100 i lov om finansiel virksomhed,

3) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder kravene i §§ 31 og 32,

3) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,

4) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab, hvis daglige ledelse skal være i besiddelse af fyldestgørende erfaring med den type forening, som søger om godkendelse,

4) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til foreningens vedtægter,

5) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til foreningens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, og

6) Finanstilsynet har godkendt det af foreningen valgte depotselskab,

6) foreningens formue er på mindst 10 mio. kr., jf. § 111, stk. 6.«

7) foreningens minimumsformue er tegnet på den stiftende generalforsamling, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr., jf. § 111, stk. 6, og

8) stk. 2 er opfyldt.

44. § 112, stk. 2, 3 og 5 , ophæves.

§ 112, stk. 2, 3 og 5

Stk. 2. En ansøgning om godkendelse efter § 111 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. Afslår Finanstilsynet at godkende en forening, skal dette meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgning om godkendelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.

Stk. 5. Når Finanstilsynet har godkendt en fåmandsforening, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

45. I § 113 indsættes som stk. 2

§ 113. §§ 3, 6, 30-32 og 39-42, kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111.

» Stk. 2. Reglerne i denne lov om fåmandsforeninger finder kun anvendelse på fåmandsforeninger, som er godkendt af Finanstilsynet inden den 1. juli 2007.«

46. I § 114 f, stk. 1, indsættes efter »§ 8,«: »§ 9,«.

§ 114, stk. 7

Stk. 7. En hedgeforenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

4. § 3, nr. 13 , affattes således

13) Reguleret marked

Et marked, herunder fondsbørser og autoriserede markedspladser, som er omfattet af artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet).

»13) Reguleret marked

Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet).«

5. I § 3, nr. 14 , ændres »Rådets direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet), artikel 1, nr. 13« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet)«.

§ 114 f. § 3, § 6, stk. 2-4, § 8, § 10, stk. 1, nr. 1-27, §§ 17-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1, 5 og 6, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76 og 78-86 samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 1.

47. I § 114 f, stk. 2 , indsættes efter »80-82 og 86«: », § 112, stk. 2, § 114«.

§ 114 f, stk. 2

Stk. 2. § 3, § 6, stk. 2-4, §§ 8, 30-32, 39-42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1, 5 og 6, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 18-20 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af § 114 a, stk. 2.

48. I § 115, stk. 1, ændres »overvejende investerer« til: »direkte eller indirekte investerer mindst 80 pct. af«.

§ 115. Andre kollektive investeringsordninger er investeringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden uden at være omfattet af § 4, § 5 eller § 114 a, hvor investorerne bærer markedsrisikoen, og som overvejende investerer midlerne i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at en investeringsordning som nævnt i 1. pkt., der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13 nævnte instrumenter, skal omdannes til en investeringsforening eller specialforening.

49. I § 116, stk. 1 , og § 133, stk. 2 , ændres »der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads« til: »der handles på et reguleret marked«.

§ 116. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 34, stk. 1 og 2, samt overholdelsen af foreningens vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 8, stk. 1 og 3. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 55-65 samt i regler udstedt i medfør af § 68 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 69.

§ 116. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 34, stk. 1 og 2, samt overholdelsen af foreningens vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 8, stk. 1 og 3. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 55-65 samt i regler udstedt i medfør af § 68 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 69.

51. I § 117 ændres »investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger samt fåmandsforeninger« til: »eller registreringen af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger samt andre kollektive investeringsordninger«.

§ 117. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger samt fåmandsforeninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

52. I § 127 ændres »og hedgeforeninger under tilsyn efter denne lov« til: », professionelle foreninger og hedgeforeninger under tilsyn eller registrering efter denne lov«.

§ 127. Investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

53. I § 132, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 70,«: »stk. 1, 1. pkt.,«.

§ 132. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, 4-6 og 8, § 5, stk. 1, 4-6 og 8, § 6, stk. 1, §§ 17, 19 og 24, § 26, stk. 1 og 6-8, § 27, § 28, stk. 1 og 3, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, § 36, §§ 39-42, § 43, stk. 1, §§ 44 og 45, § 48, stk. 1, 2 og 6, § 49, § 55, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 58 og 59, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 61-63, § 64, 1. pkt., § 65, 1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 70, § 71, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, § 72, § 74, stk. 1, 3 og 4, § 77, stk. 1, §§ 77 a, 87 og 88, § 89, stk. 1 og 2, § 90, § 91, stk. 1 og 2, §§ 92-94, § 95, stk. 1, 4 og 5, §§ 96-98, §§ 100-104, § 105, stk. 2, § 106, § 107, stk. 1 og 2, § 108, stk. 2, § 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, § 109 a, 2. pkt., § 110, stk. 2, § 111, stk. 6 og 7, § 112, stk. 4, § 114, stk. 2 og 3, § 114 a, stk. 1, 4, 5 og 7, § 114 b, 1. pkt., § 114 d, stk. 1-4, § 114 e, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 115, stk. 2-4 og 7, og § 118, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

54. I § 132, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »§ 110, stk. 2,«: »§ 110 a, stk. 1, 3, 4 og 5, § 110 b, stk. 1 og 5, § 110 c, § 110 e, stk. 1-3, § 110 f, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, § 110 g, stk. 2 og 3, § 110 h, stk. 1 og 3, § 110 k«.

§ 132. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, 4-6 og 8, § 5, stk. 1, 4-6 og 8, § 6, stk. 1, §§ 17, 19 og 24, § 26, stk. 1 og 6-8, § 27, § 28, stk. 1 og 3, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, § 36, §§ 39-42, § 43, stk. 1, §§ 44 og 45, § 48, stk. 1, 2 og 6, § 49, § 55, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 58 og 59, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 61-63, § 64, 1. pkt., § 65, 1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 70, § 71, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, § 72, § 74, stk. 1, 3 og 4, § 77, stk. 1, §§ 77 a, 87 og 88, § 89, stk. 1 og 2, § 90, § 91, stk. 1 og 2, §§ 92-94, § 95, stk. 1, 4 og 5, §§ 96-98, §§ 100-104, § 105, stk. 2, § 106, § 107, stk. 1 og 2, § 108, stk. 2, § 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, § 109 a, 2. pkt., § 110, stk. 2, § 111, stk. 6 og 7, § 112, stk. 4, § 114, stk. 2 og 3, § 114 a, stk. 1, 4, 5 og 7, § 114 b, 1. pkt., § 114 d, stk. 1-4, § 114 e, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 115, stk. 2-4 og 7, og § 118, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 12, 14 og 15, § 16, stk. 1, 2. pkt., § 25, § 33, 1. pkt., § 34, § 35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 6 og 7, § 37, stk. 1, nr. 1-5, og §§ 50 og 75 straffes med bøde.

55. I § 132, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 112, stk. 4« til: »§ 112, stk. 2«.

§ 132. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, 4-6 og 8, § 5, stk. 1, 4-6 og 8, § 6, stk. 1, §§ 17, 19 og 24, § 26, stk. 1 og 6-8, § 27, § 28, stk. 1 og 3, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, § 36, §§ 39-42, § 43, stk. 1, §§ 44 og 45, § 48, stk. 1, 2 og 6, § 49, § 55, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 58 og 59, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 61-63, § 64, 1. pkt., § 65, 1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 70, § 71, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, § 72, § 74, stk. 1, 3 og 4, § 77, stk. 1, §§ 77 a, 87 og 88, § 89, stk. 1 og 2, § 90, § 91, stk. 1 og 2, §§ 92-94, § 95, stk. 1, 4 og 5, §§ 96-98, §§ 100-104, § 105, stk. 2, § 106, § 107, stk. 1 og 2, § 108, stk. 2, § 109, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, § 109 a, 2. pkt., § 110, stk. 2, § 111, stk. 6 og 7, § 112, stk. 4, § 114, stk. 2 og 3, § 114 a, stk. 1, 4, 5 og 7, § 114 b, 1. pkt., § 114 d, stk. 1-4, § 114 e, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 115, stk. 2-4 og 7, og § 118, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 12, 14 og 15, § 16, stk. 1, 2. pkt., § 25, § 33, 1. pkt., § 34, § 35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 6 og 7, § 37, stk. 1, nr. 1-5, og §§ 50 og 75 straffes med bøde.

56. I § 132, stk. 1, 2. pkt. , ændres »og stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4 og 6«.

§ 132, stk. 1, 2. pkt.

§ 132. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 12, 14 og 15, § 16, stk. 1, 2. pkt., § 25, § 33, 1. pkt., § 34, § 35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 6 og 7, § 37, stk. 1, nr. 1-5, og §§ 50 og 75 straffes med bøde.

57. I § 132, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 50 og 75« til: »§ 50«.

§ 132, stk. 1, 2. pkt.

§ 132. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 12, 14 og 15, § 16, stk. 1, 2. pkt., § 25, § 33, 1. pkt., § 34, § 35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 6 og 7, § 37, stk. 1, nr. 1-5, og §§ 50 og 75 straffes med bøde.

58. § 132, stk. 4 , ophæves.

§ 132, stk. 4

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 133, stk. 2

Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.

50. I § 116, stk. 1 , ændres: »§ 83, stk. 2 og 3,« til: »§ 83, stk. 2-5«.

§ 162, stk. 1, nr. 8

8) Andele i investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

»8) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger samt godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og andele i

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

5. I § 163, stk. 1, nr. 5 , ændres »og fåmandsforeninger« til: », fåmandsforeninger og professionelle foreninger«.

§ 163, stk. 1, nr. 5

5) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.

6. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 20

§ 166, stk. 4

Stk. 4. § 163, stk. 1, nr. 5, og § 164, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.

§ 166, stk. 5

Stk. 5. § 163, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, under forudsætning af, at disse foreningers beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af midlerne omfattet af stk. 3, og at bestemmelserne i kapitel 11 med de i stk. 4 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.

2. I § 10, stk. 4 , ændres »samt fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt« til: », professionelle foreninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt eller registreret«.

§ 361, stk. 1

»20) Professionelle foreninger betaler 10.000 kr. pr. forening og 3.000 kr. pr. afdeling.«

Nr. 20 bliver herefter nr. 21.

7. I lovens Bilag 6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

Fremsat den 10. januar 2007 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., samt forskellige andre love