Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Opsætning af rottespærrer i spildevandssystemer)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring

1. I § 17, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Ministeren fastsætter herunder regler om opsætning af rottespærrer i spildevandssystemer.«

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring

1. I § 17, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum.

»Ministeren fastsætter herunder regler om opsætning af rottespærrer i spildevandssystemer.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets formål er at begrænse de hidtidige rottegener ved obligatorisk indførelse af rottespærrer.

Erfaringerne med den hidtidige rottebekæmpelse, således som denne er foreskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001 og i Miljøstyrelsens Vejledninger nr. 5, 7 og 8/1995, er desværre ikke positive.

Enkelte kommuner har imidlertid på eget initiativ opsat rottespærrer i dele af kloaksystemet. Det drejer sig om Bornholms Regionskommune, Skive Kommune og Nykøbing Falster Kommune. I de områder, hvor denne teknik er anvendt, har man konstateret en betydelig reduktion af rottegenerne.

Disse erfaringer er så positive, at der er basis for et paradigmeskift i rottebekæmpelsen. Den hidtidige rottebekæmpelse har medført udlægning af betydelige mængder rottegift, hvilket ikke er helt uproblematisk fra en miljømæssig synsvinkel. Bekæmpelse ved hjælp af rottespærrer muliggør, at der spredes langt mindre gift i miljøet end hidtil.

2. Lovforslagets indhold

Som det er sædvanligt inden for miljøbeskyttelseslovens område, er lovforslaget udformet som en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren. Ministeren forventes at udnytte bemyndigelsen på følgende måde

En rottespærre er en klap, der tillader spildevandet uhindret at løbe ud igennem spildevandssystemet, men som samtidig spærrer rottens vej op gennem systemet. Den opsættes i gennemløbs- eller skelbrønde i kloaksystemet. Da rotters mest almindelige udbredelsesvej er kloaksystemet, kan man med rottespærrer opnå en betydelig reduktion af rottegenerne.

Man kan ikke på én gang opsætte rottespærrer i samtlige gennemløbs- og skelbrønde. Men indsatsen kan prioriteres, således at man først indfører systemet i bydele med sygehuse, daginstitutioner, plejehjem, skoler, fødevareproducerende virksomheder og byggerier med fælleskøkkener. Når kommunen i sådanne områder opsætter rottespærrer, skal det være muligt at pålægge private ejere af skelbrønde at indføre samme foranstaltninger.

Der skal altså iværksættes en planlægningsindsats for indførelsen af rottespærrer, som kan og bør koordineres med den enkelte kommunes planer for renovering af kloaksystemet.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre, at kloakforsyningerne skal afholde udgifter til montering af renseinspektionsbrønde med rottespærrer i prioriterede bydele og ved nyanlæg af kloaksystemer. Som andre anlægsudgifter i kloakforsyningen finansieres de særlige foranstaltninger vedrørende rottespærrer over vandafledningsafgiften.

På længere sigt forventes det, at mængden af rotteskader på kloaksystemet reduceres væsentligt, således at investeringerne i rottespærrer på denne måde forrenter sig.

Administrativt vil lovforslaget betyde, at kloakforsyningerne skal udarbejde en plan for etablering af rottespærrer, som supplerer den eksisterende spildevandsplan. Også udgifterne hertil finansieres over vandafledningsafgiften.

En formindskelse af rottegenerne vil give kommunerne en betydelig lettelse i behandlingen af klager over rottegener.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsvirksomheder vil i samme omfang som andre grundejere kunne få påbud om at installere en skelbrønd med rottespærre. Udgiften hertil vil normalt udgøre i størrelsesordenen 25.000 kr.

Da fødevareproducerende virksomheder udløser prioritering af den pågældende bydel, vil sådanne virksomheder ofte blive berørt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Grundejere i prioriterede bydele kan få påbud om at installere en skelbrønd med rottespærre.

Alle medlemmer af de kommunale kloakforsyninger vil over vandafledningsafgiften bidrage til finansieringen i de prioriterede bydele m.v.

6. Miljømæssige konsekvenser

Den nye strategi i rottebekæmpelsen vil dels føre til en reduktion af rottegenerne, dels til, at langt mindre rottegift udlægges i miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal notificeres over for Europa-Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter m.v.

I øvrigt regulerer EU ikke rottebekæmpelsen.

8. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne/de kommunale kloakforsyninger

Færre rottegener og færre rotteskader på kloaksystemerne, færre klagesager vedrørende rotter

Planlægning og etablering af rottespærrer, finansieret over vandafledningsafgiften

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Færre rottegener

Udgift til etablering af skelbrønde med rottespærre

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Færre rottegener

Udgift til etablering af skelbrønde med rottespærre, på kortere sigt en vis forhøjelse af vandafledningsafgiften

Miljømæssige konsekvenser

Færre rottegener, mindre rottegift i miljøet

Ingen

Forholdet til EU-retten

Notifikation i henhold til direktiv 98/34/EF. I øvrigt ingen konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Gennemførelse af den nye strategi i rottebekæmpelsen vil medføre en række justeringer i bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001 om bekæmpelse af rotter m.v. og i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

I bekendtgørelsen om rottebekæmpelse forventes følgende ændringer

– I kapitel 1 indsættes en ny bestemmelse om en forebyggende indsats imod rotter

Kloakforsyningerne skal opsætte eller foranledige opsat rense-inspektions-brønde med rottespærrer som gennemløbsbrønde eller skelbrønde med henblik på at forhindre opgang af rotter fra hovedledningerne. Indsatsen prioriteres i bydele med sygehuse, vuggestuer, plejehjem, skoler, bygninger med storkøkkener og fødevareproducerende virksomheder. Ved byggemodning af nye bydele eller ombygning af kloaknettet opsættes altid rottespærrer.

– I § 10 tilføjes en bestemmelse om, at kommunens årlige indberetning skal vedlægges kommunens plan for opsætning af rottespærrer og en statusrapport for gennemførelsen af planen.

I spildevandsbekendtgørelsen forventes følgende ændringer

– I kapitel 3 om spildevandsplanens indhold indsættes en bestemmelse om, at spildevandsplanen inden en nærmere angivet dato – f.eks. den 1. juli 2008 – skal indeholde en prioriteret plan for etablering af rottespærrer i kloaksystemet.

– I kapitel 5 indsættes en bestemmelse om, at det kan pålægges en grundejer at etablere en skelbrønd med rottespærre, såfremt tilsvarende foranstaltninger i det kommunale kloaksystem ikke skønnes tilstrækkelige.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2007, og det forventes, at Miljøministeriet umiddelbart derefter gennemfører de nødvendige ændringer af bekendtgørelserne om rottebekæmpelse og spildevand.

Skriftlig fremsættelse

Steen Gade (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Opsætning af rottespærrer i spildevandssystemer).

(Lovforslag nr. L 92).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

§ 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse.

Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.

Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. §§ 69, stk. 1, nr. 3, og 70. De herved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

Fremsat den 29. november 2006 af Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Opsætning af rottespærrer i spildevandssystemer)