Legislator Case Law & Legislation
200612L00078 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte\n(Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 72 d, stk. 1 , ændres »6.200 kr.« til: »7.600 kr.«.

2. I § 72 d, stk. 8 , ændres »2006« til: »2008«.

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 2. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 1 , affattes således

»Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. I husstandsindkomsten indgår ikke

1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension og

2) godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.«

2. I § 56, stk. 1 og 2 , ændres », jf. § 8,« til: »tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension,«.

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 2. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2007 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Som led i den del af finanslovaftalen, der vedrører Forbedringer for folkepensionister, der modtager supplerende pensionsydelse , er regeringen og Dansk Folkeparti enige om dels at gennemføre en forhøjelse af den maksimale supplerende pensionsydelse og dels at ændre boligstøtteloven, så den supplerende pensionsydelse ikke længere indgår i grundlaget for indkomstregulering af boligstøtte.

Forslaget om forhøjelse af den supplerende pensionsydelse indebærer, at maksimumbeløbet for den supplerende pensionsydelse hæves til 7.600 kr. i 2007 svarende til en maksimal stigning på 1.300 kr. i forhold til 2006. Den forhøjede supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt sammen med pensionen i januar måned.

Samtidig foreslås det at ændre boligstøtteloven, så den supplerende pensionsydelse ikke længere indgår i grundlaget for indkomstreguleringen af boligstøtten. Herved vil modtagere af den supplerende pensionsydelse ikke få reduceret deres boligstøtte som følge af udbetalingen af den supplerende pensionsydelse. Disse pensionister vil derfor få en højere boligstøtte. Boligstøtte udbetales som boligydelse til folkepensionister. Det foreslås dog, at den supplerende pensionsydelse fortsat indgår i beregningsgrundlaget ved afgørelsen om ret til pligtlån ved betaling af beboerindskud.

Det foreslås, at loven har virkning fra 1. januar 2007.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Forslaget om forbedring af den supplerende pensionsydelse skønnes at medføre merudgifter til supplerende pensionsydelse på 235 mio. kr. i 2007, 241 mio. kr. i 2008, 248 mio. kr. i 2009 og 256 mio. kr. i 2010.

Forslaget om at lade den supplerende pensionsydelse udgå af beregningsgrundlaget for boligstøtte medfører merudgifter til boligydelse på 100 mio. kr. i 2007 svarende til en reel forbedring for pensionisterne på 165 mio. kr. før skat. Forbedringerne svarer således samlet til 400 mio. kr. i 2007. Merudgifterne til boligydelse stiger til 109 mio. kr. i 2010.

Merudgifter af forslaget om forbedring af den supplerende pensionsydelse mv.

Mio. kr.

2007

2008

2009

2010

Supplerende pensionsydelse

235,0

241,0

248,0

256,0

Folkepension i udlandet

1,2

1,3

1,3

1,4

Boligydelse i alt

stat

kommune

100,0

75,0

25,0

103,0

77,2

25,8

106,0

79,5

26,5

109,0

81,7

27,3

I alt

336,2

345,3

355,3

366,4

I 2007 berører forhøjelsen af maksimumsbeløbet for den supplerende pensionsydelse alle de godt 225.000 modtagere af ydelsen i Danmark, og godt 1.900 modtagere i udlandet. Af de 225.000 modtagere af den supplerende pensionsydelse skønnes cirka 135.000 modtagere endvidere at få udbetalt en højere boligstøtte på grund af forslaget om, at den supplerende pensionsydelse ikke længere indgår i beregningsgrundlaget for boligstøtte.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Folkepension er omfattet af reglerne om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet (Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971). Den supplerende pensionsydelse kan således også udbetales til personer, som har bopæl i et andet EU/EØS-land, og som har optjent ret til dansk folkepension, såfremt betingelserne efter § 72 d er opfyldt.

Høring

Lovforslaget er sendt i høring til: KL, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Boligselskabernes Landsforening, Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse og Finansministeriet.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Forslaget om forbedring af den supplerende pensionsydelse skønnes at medføre merudgifter til supplerende pensionsydelse på 235 mio. kr. i 2007, 241 mio. kr. i 2008, 248 mio. kr. i 2009 og 256 mio. kr. i 2010.

Forslaget om at lade den supplerende pensionsydelse udgå af beregningsgrundlaget for boligstøtte medfører merudgifter til boligydelse på 100 mio. kr. i 2007. Merudgifterne til boligydelse stiger til 109 mio. kr. i 2010.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Den supplerende pensionsydelse kan også udbetales til personer, som har bopæl i et andet EU/EØS-land, og som har optjent ret til dansk folkepension, såfremt betingelserne efter § 72 d er opfyldt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse forhøjes til maksimalt 7.600 kr. i 2007.

Til nr. 2

Satsen for den supplerende pensionsydelse på 7.600 kr. er i 2007-niveau og foreslås derfor satsreguleret første gang den 1. januar 2008.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler opgøres husstandsindkomsten, der anvendes som grundlag for beregning af boligstøtte, som husstandsmedlemmernes hver for sig opgjorte indkomster. I indkomsten indgår blandt andet den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse dermed i grundlaget for beregningen af boligstøtte.

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse ikke længere skal indgå i indkomstreguleringen af boligstøtten. Det foreslås derfor, at undtage den supplerende pensionsydelse ved opgørelsen af husstandsindkomsten. Konsekvensen er, at boligstøtten ikke længere vil blive reduceret som følge af udbetaling af den supplerende pensionsydelse.

Husstandsindkomsten, der ligger til grund for beregningen af boligstøtten pr. 1. januar 2007, opgøres på grundlag af indkomsten pr. 1. december 2006, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 722 af 15. september 1999 med senere ændring, om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte. I indkomsten for 2006 indgår den supplerende pensionsydelse. Ved beregningen af boligstøtten fra 1. januar 2007 skal den supplerende pensionsydelse ikke indgå i husstandsindkomsten. Det vil blive præciseret ved en ændring af bekendtgørelsen, der forventes at træde i kraft samtidig med loven.

Da den supplerende pensionsydelse efter forslaget ikke indgår i husstandsindkomsten, vil ændring af ydelsen heller ikke kunne indgå som en indkomststigning eller et indkomstfald efter lovens §§ 44 og 46. Tilsvarende indgår den supplerende pensionsydelse heller ikke ved opgørelsen af husstandsindkomsten, jf. § 47. Undtagelsen af den supplerende pensionsydelse fra indkomstgrundlaget påvirker således ikke opgørelsen af en indkomststigning eller et indkomstfald ved vurdering af, om der skal ske omberegning eller efterregulering.

Til nr. 2

Efter de gældende regler ydes pligtlån til betaling af beboerindskud i lejligheder til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og pensionstillæg med tillæg af 5 pct. Tilsvarende gælder, at pligtlån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til grundbeløb og pensionstillæg til en enlig med tillæg af 5 pct.

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse tillægges husstandsindkomsten ved afgørelsen om retten til pligtlån til betaling af beboerindskud. Med forslaget er retsstillingen for at opnå lån til beboerindskud dermed uændret.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Pensionister, der opfylder de økonomiske betingelser, vil efter forslaget få udbetalt den forhøjede supplerende pensionsydelse i januar måned. Desuden vil den ændrede beregning af boligstøtte også træde i kraft denne dato, således at boligstøtten fra og med 1. januar 2007 vil blive beregnet og udbetalt i henhold til de nye regler.

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således

1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

2) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

1. § 8, stk. 1 , affattes således

»Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. I husstandsindkomsten indgår ikke

1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension og

2) godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.«.

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 23, for hvert barn til og med fire børn.

Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

2. I § 56, stk. 1 og 2 , ændres », jf. § 8,« til: »tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension,«

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 6.200 kr.

Stk. 2-7.

1. I § 72 d, stk. 1 , ændres »6.200 kr.« til: »7.600 kr.«.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2006. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

2. I § 72 d, stk. 8 , ændres »2006« til: »2008«.

Lovforslag som fremsat 2006 78 Valid

Fremsat den 15. november 2006 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte

(Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →