Legislator Case Law & Legislation
20051XX00380 DK

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006) - L 202

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2005 L 202 Valid

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2006)

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Helge Sander)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om Højteknologifonden (Mulighed for afskæring af klageadgang)

(Lovforslag nr. L 202).

Lovforslaget er en følge af en organisationsændring i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling pr. 1. maj 2006.

Frem over vil ministeriekoncernen bestå af et mindre departement og tre store styrelser. En række af de opgaver, der i dag er placeret i departementet, skal frem over varetages i styrelsesregi.

Med forslaget vil en klageadgang, der i dag er etableret til ministeren, kunne henlægges til en styrelse under ministeriet, hvor det måtte være relevant. Styrelsens afgørelser skal følgelig være endelige.

Der er således tale om et rent teknisk lovforslag, som ikke indebærer substansændringer i anden lovgivning.

Retstilstanden for borgerne vil derfor være uændret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i Det Høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →