Legislator Case Law & Legislation
20051XX00321 DK

Skriftlig fremsættelse (22. marts 2006) - L 179

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2005 L 179 Valid

Skriftlig fremsættelse (22. marts 2006)

Familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om børnemiljø i dagtilbud

(Lovforslag nr. L 179).

Der stilles forslag om, at alle dagtilbud skal udarbejde en børnemiljøvurdering, som kortlægger dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal endvidere indeholde en beskrivelse af de eventuelt konstaterede børnemiljøproblemer samt en handlingsplan. For den kommunale dagpleje udarbejdes én samlet børnemiljøvurdering for alle kommunens dagplejehjem.

Formålet med børnemiljøvurderingerne er at styrke børns fysiske, psykiske og æstetiske miljø i dagtilbud ved at udvikle redskaber, der synliggør børnemiljøet. Formålet med børnemiljøvurderingen er i forlængelse heraf, at ledelsen i dagtilbuddet bliver mere bevidste og fokuserede i forhold til, hvordan det fysiske, psykiske og æstetiske miljø bedst muligt bliver udnyttet, vedligeholdt og kan udvikles.

Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på 14,6 mio. kr. i 2006 og 25,1 mio. kr. årligt i 2007 og følgende år. Kommunerne kompenseres for merudgifterne ved en regulering af bloktilskuddet. De økonomiske konsekvenser skal drøftes med kommunerne.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. juli 2006 og for den kommunale dagpleje 1. januar 2007.

Med disse bemærkninger indstiller jeg lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →