Legislator Case Law & Legislation
20051XX00276 DK

Skriftlig fremsættelse (22. februar 2006) - L 164

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2005 L 164 Valid

Skriftlig fremsættelse (22. februar 2006)

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest

(Lovforslag nr. L 164).

Med lovforslaget søges om bemyndigelse til at udbygge Holbækmotorvejen på strækningen mellem Baldersbrønde og Hedelandsvej fra 4 til 8 spor og på strækningen mellem Hedelandsvej og Roskilde Vest fra 4 til 6 spor.

Forslaget er et led i udmøntningen af aftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre på trafikområdet, som er en del af aftalen om finansloven for 2006. Aftalen er samtidig et supplement til trafikaftalen fra november 2003.

Holbækmotorvejen er den primære vej i Roskildefingeren og en del af rute 21 (mod Sjællands Odde) og rute 23 (mod Kalundborg). Motorvejen betjener trafikken imellem landsdelene via færgehavnene i Kalundborg og Sjællands Odde, og den regionale trafik, herunder især bolig-arbejdsstedstrafik til og fra Københavnsområdet, samt trafikken til og fra sommerhusområderne i Odsherred. Trafikken på strækningen mellem Roskilde Øst og Roskilde Vest omfatter desuden lokaltrafik i Roskildeområdet.

Holbækmotorvejen har på den aktuelle strækning i stadig stigende grad været præget af nedsat fremkommelighed i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen. Dette har ført til en utilfredsstillende trafikafvikling med kødannelser og hastigheder på ned til 20-25 km/t i myldretiden

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →