Legislator Case Law & Legislation
20051XX00257 DK

Skriftlig fremsættelse (2. februar 2006) - L 155

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2005 L 155 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. februar 2006)

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender (Lars Barfoed)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

(Lovforslag nr. L 155).

Med lovforslaget ønsker regeringen at udskille reglerne om barseldagpenge fra loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel og at indskrive disse regler sammen med ligebehandlingslovens regler om fravær i forbindelse med barsel i én ny samlet lov om barsel.

Lovforslaget fremsættes samtidig med, at beskæftigelsesministeren fremsætter lovforslag om en ny selvstændig sygedagpengelov, der udskiller reglerne om sygedagpenge fra loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Det fremsatte lovforslag er en teknisk sammenskrivning af reglerne om barsel i en ny lov, der ikke tilsigter at ændre på retstilstanden. Der vil efterfølgende blive iværksat en undersøgelse af den fleksible barselorlov. Sammen med de anbefalinger, som den af regeringen nedsatte familie- og arbejdslivskommission måtte komme med, vil denne undersøgelse danne grundlag for en eventuel indholdsmæssig revision af reglerne om den fleksible barselorlov.

De bestemmelser i lovforslaget, der ikke specifikt vedrører fraværsretten og retten til barseldagpenge, svarer med de nødvendige redaktionelle tilpasninger til bestemmelserne i forslaget til den nye lov om sygedagpenge. Dette indebærer bl.a., at der i dette lovforslag er foretaget de samme ændringer vedrørende beregning af dagpenge som i det samtidigt fremsatte lovforslag om sygedagpenge.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 3. juli 2006, samtidig med at den nye lov om sygedagpenge træder i kraft, og den gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ophæves.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →