Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006) - L 117

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus

1,3

§ 3. Folketinget

7,2

§ 5. Statsministeriet

-0,6

§ 6. Udenrigsministeriet

69,6

§ 7. Finansministeriet

4.109,6

103,7

3,3

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

-701,2

-7.900,3

§ 9. Skatteministeriet

990,0

-0,2

§ 11. Justitsministeriet

69,4

-3,7

§ 12. Forsvarsministeriet

-351,7

246,5

§ 15. Socialministeriet

-79,0

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

-286,8

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

-40,6

10,0

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

28,9

0,1

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

5,8

-2,6

§ 20. Undervisningsministeriet

-765,9

-10,8

§ 21. Kulturministeriet

13,6

51,6

§ 22. Kirkeministeriet

0,4

10,0

§ 23. Miljøministeriet

-35,6

31,0

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

-18,6

-1,6

§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

-29,3

-19,4

§ 28. Trafikministeriet

1.276,3

11.696,7

-227,5

§ 34. Arbejdsmarkedsfond

§ 35. Generelle reserver

-1.630,6

-1.231,9

§ 36. Pensionsvæsenet

-112,2

§ 37. Renter

-28,4

3.894,0

§ 38. Skatter og afgifter

-1.624,0

809,0

I alt

867,6

7381,2

76,7

De væsentligste bevægelser på drifts-, indtægts- og anlægsbudgetterne gennemgås i det følgende.

Oversigt over væsentlige bevægelser på driftsudgiftsbudgettet

Merbevillingerne på § 7. Finansministeriet på 4.109,6 mio. kr. skyldes primært den tekniske håndtering af statens indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond på 3.927,3 mio. kr. Merbevillingen modsvares af en tilsvarende bevægelse på § 37. Renter, jf. nedenfor. Dertil kommer overførsel af opgaven vedr. administration af misligholdt studiegæld til Skatteministeriet, som medfører mindrebevillinger på i alt 152,7 mio. kr.

Mindrebevillingen på § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet på 701,2 mio. kr. skyldes overvejende ressortoverførsel af sager vedrørende energilovgivningen til Transport- og Energiministeriet på 689,7 mio. kr.

Merbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 990,0 mio. kr. dækker primært over DUT-refusion (427,4 mio. kr.) samt udligning af det kommunale lov- og cirkulæreprogram (1.471,6 mio. kr.) vedrørende overførslen af skatte- og restanceinddrivelsesopgaven til staten, som delvist modsvares af mindrebevillinger som følge af udskudt fusionsdato samt merudgifter til engangsudgifter i forbindelse hermed (745,7 mio. kr.). Hertil kommer ressortoverførsel af restanceinddrivelsen af studiegæld fra Finansministeriet til Skatteministeriet (-152,7 mio. kr.).

Merbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 69,4 mio. kr. vedrører navnlig udgifter til undersøgelsesretter mv., drift af nye midlertidige fængselspladser i kriminalforsorgen samt politiets internationale operationer.

Mindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 351,7 mio. kr. vedrører primært en overførsel til anlægsbudgettet (-284,6 mio. kr.), videreførsel af mindreforbrug i 2005 til 2006 (-721,0 mio. kr.), videreførsel af mindreforbrug i 2004 til 2005 (328,6 mio. kr.), udsendelse af dansk militær til FN-fredsbevarende operation i Sudan (20,0 mio. kr.), fortsat dansk militær engagement i Irak (238,0 mio. kr.), diverse aktstykker (22,5 mio. kr.) samt difference mellem budgetreguleringsbeløb og faktiske betalinger til Joint Strike Fighter-projektet som følge af faldende dollarkurs (38,0 mio. kr.).

Mindrebevillingen på § 15. Socialministeriet på 79,0 mio. kr. er et resultat af en række modsatrettede bevægelser, herunder udligning af budgetreguleringen vedrørende finansiering af grundkapitalnedsættelsen med 968 mio. kr., som delvis opvejes af indtægter fra Landsbyggefonden på 835 mio. kr. Herudover er der en større efterregulering af indtægter fra Landsbyggefonden på 119 mio. kr. Endvidere kan mindreudgifter på 95 mio. kr. henføres til aktstykker.

Mindreudgiften på § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet på 286,8 mio. kr. er overvejende knyttet til reguleringer af kommunernes og amternes bloktilskud samt ændrede økonomiske konsekvenser af fremrykningen vedr. modregningen i statstilskuddet ved kommuner og amters salg af energivirksomheder.

Mindreudgiften på § 20. Undervisningsministeriet på 765,9 mio. kr. skyldes overvejende mindreforbrug på de taxameterstyrede områder, herunder bortfald af aktivitetsreserven på 120,0 mio.kr. samt mindreforbrug på de afsatte reserver til initiativer, der medfører kommunale merudgifter og til det budgetgaranterede område på samlet 139,9 mio. kr.

Merbevillingen på § 28. Transport- og Energiministeriet på 1.276,3 mio. kr. skyldes først og fremmest ressortoverførsel af energiområdet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvormed der overføres 689,7 mio. kr., bortfald af synsindtægter fra Statens Bilinspektion på 332,1 mio. kr. og samt merudgifter i forbindelse med bladtilskuddet på 106,5 mio. kr.

Mindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1.630,6 mio. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne på nær momsreserven.

Mindrebevillingen på § 36. Pensionsvæsenet på 112,2 mio. kr. skyldes hovedsagelig udmøntning og nulstilling af en reserve, der forudsættes anvendt til tjenestemandsrelaterede udgifter i forbindelse med omstillingsprocessen i Banedanmark.

Mindrebevillingen på § 38. Skatte- og afgiftsområdet på 1.624,0 mio. kr. skyldes primært nedsat moms- og BNI-bidrag til EU. Hertil kommer afregning af told og afgifter vedr. EF’s landbrugsordninger.

Oversigt over væsentlige bevægelser på indtægtsbudgettet

Merindtægterne på § 7. Finansministeriet på 103,7 mio. kr. skyldes navnlig statens salg af aktieposten i Bella Center A/S, som gav indtægter på 101,7 mio. kr.

Mindrebevillingen på § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet på 7.900,3 mio. kr. skyldes ressortoverførsel af sager vedrørende energilovgivningen til Transport- og Energiministeriet.

Merbevillingen på § 28. Transport- og Energiministeriet på 11.696,7 mio. kr. kan tilskrives ressortoverførelse af energiområdet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (7.900,3 mio. kr.), indtægter fra salget af Post Danmark (1.894,0 mio. kr.) samt afhændelse af Gastra A/S til Energinet.dk (1.100,0 mio. kr.).

Mindrebevillingen på de § 35. Generelle reserver på 1.231,9 mio. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.

Merbevillingen på § 37. Renter på 3.894,0 mio. kr. skyldes især den tekniske håndtering af statens indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond, jf. ovenfor.

Merindtægten på § 38. Skatte- og afgiftsområdet på 809,0 mio. kr. kan først og fremmest henføres til ny lovgivning. Det væsentligste bidrag kommer fra formindskelse af forsikringsselskabers hensættelser som følge af implementering af EU’s regnskabsordning (merindtægt på 700,0 mio. kr.).

Oversigt over væsentlige bevægelser på anlægsbudgettet

Merbevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 246,5 mio. kr. vedrører en overførsel fra driftsbudgettet (284,6 mio. kr.) samt diverse afhændelser af ejendomme (-38,1 mio. kr.).

Merbevillingen på § 21. Kulturministeriet på 51,6 mio. kr. kan for en stor del tilskrives en fremrykning af udgiftsbevillingen (34,8 mio. kr.) til byggeriet af et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen. Bevillingen er fremrykket, fordi byggeriet er forud for planen.

Mindrebevillingen på § 28. Transport- og Energiministeriet på 227,5 mio. kr. skyldes en reduktion i anlægsudgifterne med 132,4 mio. kr., og at anlægsindtægterne er steget 96,1 mio. kr. Reduktionen i anlægsudgifterne skyldes hovedsagligt, at der er flyttet 120 mio. kr. fra Banedanmarks anlægskonto til Banedanmarks driftsbevilling til fornyelse og vedligeholdelse. Indtægtsstigningen skyldes salg af aktiver m.m.

Folketingets videre behandling af FTB

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2005, som de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2005. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til Folketingets velvillige behandling.

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006)

Finansministeren (Thor Pedersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2005

(Lovforslag nr. L 117).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.

Bevillingsændringer på FTB for 2005

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2005 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2005 indeholder bevillingsændringer for i alt 6.436,9 mio. kr. i forhold til finansloven for 2005. Bevillingsændringerne omfatter merbevillinger på udgiftsbudgettet på 867,6 mio. kr., merbevillinger på indtægtsbudgettet på 7.381,2 mio. kr., og merbevillinger på anlægsbudgettet på 76,7 mio. kr.

De væsentligste bevillingsbevægelser vedrører den tekniske håndtering af statens indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond (3.927,3 mio. kr.) samt ressortoverførsel af energiområdet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Transport- og Energiministeriet (8.590,0 mio. kr.).

Bevillingsændringerne på FTB05 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre bevillingsforslag, jf. tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på tillægsbevillingsforslaget for 2005.

Mio. kr.

Ny lovgivning

-3455,2

Aktstykker

-4074,6

Overførsel mellem ministerområder

-3,5

Overførsel mellem hovedkonti

0,0

Direkte efterbevilling

-274,1

Andre bevillingsforslag

1370,5

I alt

-6,436,9

Ændringer der ikke indgår i FTB for 2005

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes

– Opsparing og forbrug af opsparing.

– Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.

– Ikke fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i løbet af 2005. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2.

I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det senest skøn i december budgetoversigterne fra 1999 til 2005.

Tabel 2. DAU-saldoen for 1999-2005 på FTB, decemberskøn, samt statsregnskabet (mia. kr.)

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

FTB

-0,3

17,4

28,4

19,9

11,9

4,5

29,8

Skøn, december

4,6

30,5

22,21)

12,7

12,8

10,6

68,2

Regnskab

9,1

30,7

24,0

25,8

12,4

27,7

-2)

1) Der blev ikke foretaget noget skøn over DAU-saldoen i december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20. november 2001. Der er i stedet anført skønnet fra Budgetoversigt 1 fra januar 2002.

2) Regnskabet for 2005 er først tilgængeligt i april 2006.

Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der blev offentliggjort den 3. januar 2006, viser en nettokassesaldo, der er ca. 15 mia. kr. større end skønnet i december. Den regnskabsmæssige færdiggørelse af statsregnskabet er endnu ikke på plads, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere betydningen af den større nettokassesaldo for statens DAU-saldo.

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april 2006 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i 2005.

Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2005

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2005 udviser merbevillinger på udgiftsbudgettet på 867,6 mio. kr., merbevillinger på indtægtsbudgettet på 7.381,2 mio. kr. og merbevillinger på anlægsbudgettet på 76,7 mio. kr., jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2005

Tillægsbevilling

Driftsbudgettet

Anlægs-

Mio. kr.

Udgift

Indtægt

budgettet