Legislator Case Law & Legislation
20051XX00106 DK

Skriftlig fremsættelse (30. november 2005) - L 90

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2005 L 90 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. november 2005)

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender (Lars Barfoed)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger (Strafskærpelse)

(Lovforslag nr. L 90).

Der stilles forslag om en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af reglerne om lægemidler til dyr. Forhøjelsen af bødeniveauet vedrører sager om dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring af lægemidler til dyr og dyrlægers overtrædelse af reglerne om anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr.

For yderligere at styrke den præventive effekt af bødestraffene stilles der forslag om, at bødernes størrelse skal afspejle størrelsen af dyreholdet, henholdsvis antallet af sundhedsrådgivningsaftaler, som dyrlægen har indgået.

Baggrunden for lovforslaget er, at ulovlig brug af lægemidler til dyr indebærer risiko for fødevaresikkerheden, og at de eksisterende bødestørrelser ikke længere skønnes at have den fornødne præventive effekt.

Ændringerne skal efter forslaget træde i kraft den 1. marts 2006.

Jeg henviser i øvrigt til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, og indstiller forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →