Legislator Case Law & Legislation
20051XX00062 DK

Skriftlig fremsættelse (9. november 2005) - L 62

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2005 L 62 Valid

Skriftlig fremsættelse (9. november 2005)

Fødevareministeren (Hans Chr. Schmidt)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.).

(Lovforslag nr. L 62).

Ved lovforslaget foretages der følgende ændringer i loven

Med forslaget skabes der hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der er afbrændt i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg, kan fratrækkes i virksomhedens samlede forbrug af kvælstof. Endvidere giver forslaget jordbrugsvirksomhederne mulighed for i gødningsregnskabet at fratrække kvælstofmængden af eksporteret eller samhandlet husdyrgødning.

Forslaget omfatter ændring af lovens bestemmelser vedrørende korrektioner for afvigelser i produktionsniveau. Forslaget harmoniserer lovens bestemmelse herom med Miljøministeriets regler på området.

Samtidig foreslås det, at der med forslaget tilvejebringes hjemmel for ministeren til at indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder til brug for at kontrollere lovens overholdelse. Ministeren kan i den forbindelse foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed.

Endelig foreslås det, at ministeren kan offentliggøre oplysninger, som jordbrugsvirksomheder indberetter i gødningsregnskabet, herunder oplysninger om resultater om kontrollen og endelig oplysninger om vedtagne administrative bøder, som kontrollen måtte have givet anledning til.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefales det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →