Beretning om tidlig forelæggelse og åbenhed

Bilag 1

27. juni 2006

Kære formand

Tillykke med vedtagelsen af den nye beretning om forhandlingsoplæg og åbenhed. Det glæder mig, at vi kunne nå frem til enighed i sagen mellem regeringen og udvalget, og at vi også er enige om fortolkningen af teksten, særligt vedrørende forhandlingsoplæg. Her er det vores fælles forståelse, at andet afsnit i boksen, ” Forslagaf større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik påforhandlingsoplæg, inden den danske holdning fastlægges(f.eks.iforbindelse med førstelæsningsaftale mellem Rådetog Europa-Parlamentet)”, skal fortolkes som følger

Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt ved forelæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse med mulige førstelæsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme med sit forhandlingsoplæg, inden COREPER giver formandskabet mandat til at indgå aftale med Europa-Parlamentet. Herudover søger regeringen i sager, hvor Europaudvalget under den første orientering (under ”siden sidst”) har tilkendegivet særlig interesse, at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg.

Jeg vil for den gode ordens skyld bede dig bekræfte denne forståelse.

Med venlig hilsen

Per Stig Møller

Formanden for Folketingets Europaudvalg, Elisabeth Arnold, MF

Folketinget, Christiansborg

1240 København K

Beretning afgivet af Europaudvalget den 23. juni 2006

Beretning

om

tidlig forelæggelse og åbenhed

Siden Danmark blev medlem af EF i 1973, er Rådet blev udvidet fra 9 medlemmer til 25 medlemmer, hvilket har betydet en markant ændret arbejdsform i Rådet. Flere sager bliver forhandlet i arbejdsgrupper og afsluttes uden egentlige politiske forhandlinger i Rådet. Sideløbende hermed er der udviklet en uformel procedure mellem Europa-Parlamentets store grupper, Kommissionen og formandskabet i Rådet, der betyder, at mange store afgørelser træffes tidligt i processen (såkaldte »førstelæsningsaftaler«). Derfor er der behov for, at Folketinget på et tidligere tidspunkt end i dag bliver inddraget i beslutningsprocessen.

Europaudvalgets seneste beretning (af 10. december 2004) tager delvis højde for denne politiske udvikling, idet regeringen bl.a. anmodes om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudvalget om Europa-Parlamentets synspunkter i disse tilfælde og i øvrigt anmodes om at orientere Europaudvalget om væsentlige ændringer i forslaget i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Parlamentet efter første læsning i Parlamentet.

Med henblik på at imødekomme det politisk udtrykte ønske om at præcisere og skærpe kravene til forelæggelse for Europaudvalget foreslås følgende formuleringer, der alene supplerer – og ikke erstatter – de grundlæggende bestemmelser fra 1973-beretningen

Regeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundtligt at orientere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde. Dette kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt, »Siden sidst«, på Europaudvalgets møder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaudvalget.

Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg, inden den danske holdning fastlægges (f.eks. i forbindelse med førstelæsningsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).

I de tilfælde, hvor der under forhandlingerne sker grundlæggende ændringer i forslaget, kan det være nødvendigt, at regeringen forelægger et nyt forhandlingsoplæg.

Ovennævnte formuleringer skal i øvrigt alene ses som et supplement til de overvejelser, regeringen sædvanligvis foretager i forbindelse med timingen af, hvornår en sag forelægges med henblik på forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Åbenhed

For at give offentligheden den bedst mulige adgang til information om Danmarks europapolitik bør Europaudvalgets møder som udgangspunkt være åbne. Det ville være ønskeligt med flere debatter om EU-forslag i Folketingssalen, men normalt vil afklaringen af Folketingets holdning ske i Europaudvalget. Langt størstedelen af de drøftelser, der finder sted i udvalget, har betydning for dansk lovgivning, og de er sjældent af en sådan karakter, at de kræver en behandling bag lukkede døre. I tilfælde, hvor hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, bør udvalgets møder dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sager der skal behandles bag lukkede døre.

Formanden vil få ansvar for at styre møderne. Om nødvendigt fastlægger formanden regler for taletid. Udvalget opfordrer Præsidiet til at etablere radio/tv-transmission via Folketingets hjemmeside fra de åbne møder i Europaudvalget.

P.u.v.

Elisabeth Arnold

formand