Beretning om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 15. marts 2006

Beretning

om

nye valgkredse som følge af kommunalreformen

I december 2004 besluttede formændene for folketingsgrupperne at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af et forslag til nye valgkredse som følge af kommunalreformen.

Folketingets formand, Christian Mejdahl, har været formand for arbejdsgruppen.

Herudover har folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterne udpeget 7 medlemmer, og folketingsgrupperne for Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har udpeget 6 medlemmer.

Medlemmer blev Erik Larsen (V), Flemming Damgaard Larsen (V), Poul Nødgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Else Theill Sørensen (KF), Pia Christmas-Møller (KF), Mogens Nørgård Pedersen (KD), Pia Gjellerup (S), Klaus Hækkerup (S), Ole Stavad (S), Aage Frandsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV) og Keld Albrechtsen (EL).

I forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgruppen blev det aftalt, at de udpegede medlemmer, som på daværende tidspunkt alle var medlemmer af Folketinget, kunne fortsætte arbejdet også efter folketingsvalg.

Efter folketingsvalget den 8. februar 2005 indtrådte Svend Erik Hovmand (V) i stedet for Erik Larsen (V), og Jan Petersen (S) indtrådte i stedet for Ole Stavad (S).

Det var oprindelig hensigten, at formændene for folketingsgrupperne skulle fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af arbejdsgruppens arbejde.

Indenrigs- og sundhedsministeren skulle efter vedtagelsen heraf fremsætte et forslag til ændring af lov om valg til Folketinget med henblik på vedtagelse i indeværende folketingssamling.

På arbejdsgruppens møde den 3. februar 2006 opnåedes der enighed om – ud fra et ønske om at fremskynde processen mest muligt og give Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedre tid til at udarbejde lovforslag – at afslutte arbejdet med en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen med henblik på en beretning herom fra dette udvalg.

Dette har gruppeformændene tilsluttet sig i et møde d.d.

Indstillingen fra arbejdsgruppen er optrykt som bilag til denne beretning.

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet arbejdsgruppens indstilling på et møde og har anmodet udvalgets formand om at oversende denne beretning og arbejdsgruppens indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren med opfordring om at fremsætte lovforslag i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstillinger.

Udvalget har endvidere anmodet professor, dr.scient.pol.

Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, om at foretage et udredningsarbejde om konsekvenserne af eventuel indførelse af d’Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne mellem partier og kandidater uden for partierne, således at resultatet heraf kan indgå i overvejelserne om lovændringens endelige udformning.

P.u.v.Christian Mejdahlfmd.

Indstilling afgivet den 9. marts 2006 af Folketingets parlamentariske arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Indstilling

om

resultatet af arbejdet i Folketingets parlamentariske arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

1.

Arbejdsgruppens arbejde

I december 2004 besluttede formændene for folketingsgrupperne at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen med Folketingets formand som formand med henblik på udarbejdelse af et forslag til nye valgkredse som følge af kommunalreformen.

Kommissorium

Den parlamentariske arbejdsgruppes kommissorium er optrykt som bilag 1 til indstillingen.

Der fremgår følgende vedrørende arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen skal i lyset af de ændringer, der vil ske i den kommunale inddeling som følge af kommunalreformen, overveje behovet for ændringer af den gældende inddeling i landsdele, stor- og amtskredse samt opstillingskredse og komme med forslag hertil.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge til grund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, og at disse kredse skal inddeles i et antal opstillingskredse. Arbejdsgruppen skal lægge til grund, at Bornholm fortsat skal være sikret to kredsmandater. Arbejdsgruppen skal overveje behovet for en inddeling af Danmark i landsdele.

Forslag til andre ændringer i den gældende valgordning end dem, der er en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling, ligger uden for arbejdsgruppens område.

Arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige inddeling af landet i kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandaterne, i opstillingskredse og eventuelt i landsdele er tilpasset den kommende regions- og kommuneinddeling i Danmark, således at det så vidt muligt sikres, at grænserne for de nævnte folketingsvalgkredse ikke går på tværs af regionerne og kommunerne.

Arbejdsgruppen skal sikre, at der ved den fremtidige inddeling af landet i de nævnte folketingsvalgkredse er taget hensyn til geografisk samhørighed.

Arbejdsgruppen skal på denne baggrund fremlægge det forslag til en ændret valgkredsinddeling, som arbejdsgruppen kan anbefale som det mest hensigtsmæssige.

Arbejdsgruppen bedes i den forbindelse komme med forslag til en ordning, hvor hver af de kommende regioner som udgangspunkt udgør to eller flere kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, idet Bornholm herved skal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt.

Det præciseres i den forbindelse, at hele den gældende valgkredsinddeling kan tages op til overvejelse og ikke blot de dele af valgkredsinddelingen, der direkte berøres af kommunesammenlægninger.

Arbejdsgruppens sammensætning

Folketingets formand har været formand for arbejdsgruppen.

Herudover har folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterne udpeget 7 medlemmer, og folketingsgrupperne for Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har udpeget 6 medlemmer.

I forbindelse med nedsættelse af arbejdsgruppen blev det aftalt, at de udpegede medlemmer, som på daværende tidspunkt alle var medlemmer af Folketinget, kunne fortsætte arbejdet også efter et folketingsvalg.

Folketingets administration har ydet sekretariatsmæssig bistand til arbejdsgruppen i samarbejde med tre tilforordnede med særlig sagkundskab, som indenrigs- og sundhedsministeren har udpeget.

Møder

Arbejdsgruppen har holdt 13 møder.

Skriftlige henvendelser

Den parlamentariske arbejdsgruppe har i forbindelse med sit arbejde modtaget 24 skriftlige henvendelser, som er optrykt som bilag 2 til indstillingen.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Proceduren for den videre proces efter arbejdsgruppens arbejde

Den parlamentariske arbejdsgruppe har besluttet – ud fra et ønske om at fremskynde arbejdsgruppens arbejde mest muligt og hermed give Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedre tid til at udarbejde lovforslag – at afslutte arbejdet ved, at arbejdsgruppen afgiver en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen, med henblik på at Udvalget for Forretningsordenen på grundlag af indstillingen afgiver en beretning, der opfordrer indenrigs- og sundhedsministeren til at fremsætte det fornødne forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget.

Formændene for folketingsgrupperne vil således ikke skulle fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af arbejdsgruppens arbejde.

Arbejdsgruppen har noteret sig, at Kommunaludvalget vil være det udvalg, hvortil forslaget til lov om ændring af lov om valg til Folketinget naturligt vil kunne henvises til behandling.

Tinget kan også beslutte i medfør af forretningsordenens § 7, stk. 7, at nedsætte et særligt udvalg til behandling af forslaget.

Med henblik på at drage nytte af den erfaring, som medlemmerne af den parlamentariske arbejdsgruppe er i besiddelse af om forløbet af arbejdet i arbejdsgruppen, ville det formentlig være nyttigt – f.eks. på baggrund af modtagne høringssvar m.v. – at afholde en høring eller et fælles møde, hvori medlemmer af valgkredsarbejdsgruppen kunne få mulighed for at deltage.

Ændringen af proceduren i forbindelse med afslutning af arbejdsgruppens arbejde vil skulle godkendes af gruppeformændene.

Arbejdsgruppens indstilling

Den parlamentariske arbejdsgruppes indstillinger til Udvalget for Forretningsordenen er som følger

Landsdele

Arbejdsgruppen skal efter kommissoriet overveje behovet for en inddeling af Danmark i landsdele.

Behovet for landsdele

Arbejdsgruppen har vurderet, at der fortsat er behov for en inddeling af landet i landsdele med henblik på at sikre den stedlige fordeling af tillægsmandaterne og dermed også den stedlige placering af partiernes tillægsmandater.

Arbejdsgruppen finder det fortsat mest hensigtsmæssigt, at tillægsmandaterne er bundet til enheder af landet, der er større end de kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandater (storkredse).

Opmærksomheden henledes på, at fordelingen af så vel det samlede antal mandater som kredsmandater på de tre landsdele sker på grundlag af forholdstal, hvori ikke blot folketallet og vælgertallet, men også landsdelens areal indgår som en faktor, jf. folketingsvalglovens § 10.

Herved sikres en forholdsvis større repræsentation i Folketinget af de tyndere befolkede områder af landet.

Dette princip er i overensstemmelse med grundlovens § 31, stk. 3, hvorefter der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

Landsdelenes betegnelse

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil en passende betegnelse for den ovennævnte enhed, som bl.a. har betydning for den geografiske placering af tillægsmandaterne, som hidtil være »landsdel«.

Principper for inddelingen i landsdele

Arbejdsgruppen har vurderet, at antallet af landsdele som hidtil skal være tre.

Ved en stedlig fordeling af tillægsmandaterne i alene to landsdele vil der ikke i tilstrækkeligt omfang kunne sikres en hensigtsmæssig stedlig fordeling af tillægsmandaterne.

Arbejdsgruppen finder, at det ved den geografiske inddeling i landsdele skal sikres, at hver landsdel består af et helt antal regioner.

Endvidere skal der, så vidt det er muligt, tilstræbes en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal og mandater) af landsdele, ligesom der skal tages hensyn til geografisk samhørighed.

Principper for landsdelenes navne

Arbejdsgruppen har vurderet, at udgangspunktet for navngivning bør være, at navnet er umiddelbart oplysende i henseende til, hvilke dele af landet de enkelte landsdele omfatter.

De nye administrative enheder, regionerne, og disses afgrænsning og navne vil efterhånden blive indarbejdet i befolkningens bevidsthed.

Da landsdelene endvidere omfatter en eller flere regioner, vil det være nærliggende at navngive landsdelene efter den eller de regioner, de omfatter.

Forslag til landsdele

I det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de landsdele med tilhørende navne, landet skal inddeles i ved folketingsvalg.

Det er angivet ud for hver landsdel, hvilken region eller hvilke regioner landsdelen omfatter.

Regionsinddelingen følger den regionsinddeling, der gælder fra den 1. januar 2007.

Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketingsvalget den 8. februar 2005.

Den stedlige fordeling af kreds- og tillægsmandater er sket i overensstemmelse med de gældende regler i folketingsvalglovens § 10.

Arbejdsgruppen foreslår, at landet inddeles i følgende tre landsdele

1.

Hovedstaden, der omfatter Region Hovedstaden.

Vælgertal: 1.192.358.

Samlet mandattal: 49, heraf 38 kredsmandater (inkl.

Bornholms Storkreds) og 11 tillægsmandater.

2.

Sjælland-Syddanmark, der omfatter Region Sjælland og Region Syddanmark.

Vælgertal: 1.480.892.

Samlet mandattal: 66, heraf 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater.

3.

Midtjylland-Nordjylland, der omfatter Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Vælgertal: 1.330.366.

Samlet mandattal: 60, heraf 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

Storkredse

Arbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet lagt til grund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne.

Storkredsenes betegnelse

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil en passende betegnelse for de enheder af landet, som danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandater og for fordelingen af kredsmandater mellem partier, være »storkreds«.

Betegnelsen »storkreds« har siden folketingsvalgloven af 1920 været benyttet som betegnelse for de pågældende enheder i Københavns og Frederiksberg Kommuner, der ligger uden for den gældende amtsinddeling, og hvor betegnelsen »amtskreds« derfor ikke kunne anvendes.

Betegnelsen »storkreds« foreslås udstrakt til resten af landet som en konsekvens af, at der ikke i hele landet eksisterer en administrativ enhed, som svarer til enhver af de foreslåede enheder, som danner grundlag for kredsmandatfordelingen, jf. nedenfor.

Principper for inddelingen i storkredse

Hver landsdel skal efter sagens natur bestå af et helt antal storkredse.

Grænserne for storkredsene må ikke gå på tværs af landsdelene.

Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, at hver region inden for hver landsdel skal bestå af en eller flere hele storkredse, og at hver storkreds skal bestå af en eller flere hele kommuner.

Regions- og kommunegrænserne skal således lægges til grund for den fremtidige inddeling af landet i storkredse.

Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, som det fremgår af kommissoriet, at hver region som udgangspunkt skal bestå af to eller flere storkredse, idet Bornholm herved skal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt.

Arbejdsgruppen har endvidere tilsigtet en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal og kredsmandater) af storkredsene inden for en landsdel, ligesom arbejdsgruppen har taget hensyn til befolkningsmæssig og geografisk samhørighed.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen under hensyn til regionernes befolkningsmæssige størrelse og under hensyn til den befolkningsmæssige og geografiske samhørighed, at Region Sjælland og Region Nordjylland udgør hver sin storkreds, mens Region Hovedstaden opdeles i fire storkredse, hvoraf Bornholms Kommune udgør den ene, og Region Syddanmark og Region Midtjylland opdeles i hver to storkredse.

En del af arbejdsgruppens medlemmer så dog gerne flere og mindre storkredse.

Arbejdsgruppen har særlig overvejet, om Region Sjælland skulle deles i to storkredse eller udgøre én storkreds.

For en deling af Region Sjælland i to storkredse taler regionens geografiske omfang og regionens vælgertal.

Imod en deling af Region Sjælland taler vanskelighederne ved at finde en afgrænsning af de to eventuelle storkredse inden for regionen, der ville være egnet til at sikre, at storkredsene hver for sig ville kunne inddeles i opstillingskredse, der så vidt muligt på den ene side ikke gik på tværs af de nye kommunegrænser og på den anden side ikke var for uensartede i vælgertal, jf. nedenfor om principperne for den geografiske inddeling af en storkreds i opstillingskredse.

Efter en samlet afvejning indstiller arbejdsgruppen, at Region Sjælland alene skal udgøre én storkreds.

Arbejdsgruppen har under hensyn til de befolkningsmæssige og geografiske forhold fundet det mere hensigtsmæssigt at lade Dragør og Tårnby Kommuner indgå i Københavns Storkreds, der tillige omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuner, frem for i Københavns Omegns Storkreds, uanset at Københavns Storkreds herved bliver noget større end de to andre storkredse i landsdelen Hovedstaden uden for Bornholm (Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds).

Arbejdsgruppen har desuden fundet det mere hensigtsmæssigt at respektere den naturlige geografiske inddeling af Region Syddanmark i (en del af) Jylland og Fyn, uanset at Fyns Storkreds herved bliver noget mindre i størrelse end de to andre storkredse i samme landsdel (Sjællands Storkreds og Sydjyllands Storkreds).

Arbejdsgruppen har endvidere under hensyn til de befolkningsmæssige og geografiske forhold i Region Midtjylland fundet det mere hensigtsmæssigt at lade Østjyllands Storkreds blive noget større end Vestjyllands Storkreds end at lade de to storkredse blive nogenlunde lige store.

Principper for storkredsenes navne

Med hensyn til navnene for de nye storkredse finder arbejdsgruppen, at de ligesom de gældende navne for stor- og amtskredsene bør være korte og indeholde oplysning om, hvor i landet den pågældende storkreds er beliggende.

Forslag til storkredse

I det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de storkredse med tilhørende navne, landet skal inddeles i ved folketingsvalg.

Det er angivet ud for hver storkreds, hvilken landsdel storkredsen henhører under, ligesom det ud for hver storkreds er angivet, hvilken region, hvilken kommune eller hvilke kommuner storkredsen omfatter.

Kommuneinddelingen følger den kommuneinddeling, der gælder pr. 1. januar 2007.

Storkredsene er angivet i den rækkefølge, hvori storkredsene skal angives i bilaget til folketingsvalgloven.

Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketingsvalget den 8. februar 2005.

Den stedlige fordeling af kredsmandaterne er sket i overensstemmelse med de gældende regler i folketingsvalglovens § 10.

Arbejdsgruppen foreslår, at landet inddeles i følgende 10 storkredse

1.

Københavns Storkreds, der omfatter Dragør, Frederiksberg, Københavns og Tårnby Kommuner eller i alt 4 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden.

Vælgertal: 482.681.

Kredsmandater: 15.

2.

Københavns Omegns Storkreds, der omfatter Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk Kommuner eller i alt 13 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden.

Vælgertal: 362.041.

Kredsmandater: 11.

3.

Nordsjællands Storkreds, der omfatter Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Kommuner eller i alt 11 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden.

Vælgertal: 314.296.

Kredsmandater: 10.

4.

Bornholms Storkreds, der omfatter Bornholms Kommune beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden.

Vælgertal: 33.340.

Kredsmandater: 2.

5.

Sjællands Storkreds, der omfatter Region Sjælland og dermed Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg Kommuner eller i alt 17 kommuner, og som dermed indgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark.

Vælgertal: 603.340.

Kredsmandater: 21.

6.

Fyns Storkreds, der omfatter Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner eller i alt 10 kommuner beliggende i Region Syddanmark, og som dermed indgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark.

Vælgertal: 357.781.

Kredsmandater: 12.

7.

Sydjyllands Storkreds, der omfatter Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa Kommuner eller i alt 12 kommuner beliggende i Region Syddanmark, og som dermed indgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark.

Vælgertal: 519.771.

Kredsmandater: 18.

8.

Østjyllands Storkreds, der omfatter Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Århus Kommuner eller i alt 10 kommuner beliggende i Region Midtjylland, og som dermed indgår i landsdelen Midtjylland-Nordjylland.

Vælgertal: 525.190.

Kredsmandater: 17.

9.

Vestjyllands Storkreds, der omfatter Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg Kommuner eller i alt 9 kommuner beliggende i Region Midtjylland, og som dermed indgår i landsdelen Midtjylland-Nordjylland.

Vælgertal: 370.751.

Kredsmandater: 14.

10.

Nordjyllands Storkreds, der omfatter Region Nordjylland og dermed Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands og Aalborg Kommuner eller i alt 11 kommuner, og som dermed indgår i landsdelen Midtjylland-Nordjylland.

Vælgertal: 434.425.

Kredsmandater: 15.

Opstillingskredse

Arbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet lagt til grund, at de kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, skal inddeles i et antal opstillingskredse.

Opstillingskredsenes betegnelse

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil betegnelsen opstillingskreds fortsat være en passende betegnelse for denne enhed, der bl.a. har betydning for kandidatopstilling og kandidatudvælgelse.

Principper for antallet af opstillingskredse i en storkreds

Arbejdsgruppen har som vejledende rettesnor arbejdet med en tommelfingerregel , hvorefter der inden for hver storkreds skal ske en opdeling i opstillingskredse i et antal, der mindst udgør 2 mere end det antal mandater, de store partier har fået valgt ved de gode valg for det pågældende parti.

Antallet af opstillingskredse og dermed antallet af opstillede kandidater i en storkreds bør være af en sådan størrelse, at selv det største parti ikke kan forvente at få valgt alle sine kandidater i den pågældende storkreds, dels fordi der bør være en passende konkurrence mellem kandidaterne inden for selv det største parti, dels fordi der for hvert parti bør være et passende antal ikkevalgte kandidater, der som stedfortrædere kan indtræde i stedet for valgte kandidater i tilfælde af midlertidig eller varig mandatledighed.

Arbejdsgruppen har dog fraveget tommelfingerreglen i så vel opadgående som nedadgående retning, hvis dette på grund af de nye kommunegrænser og de befolkningsmæssige og geografiske forhold i storkredsen skønnedes mere hensigtsmæssigt, jf. nedenfor.

Arbejdsgruppen har foretaget en beregning af, hvor mange opstillingskredse der på grundlag af folketingsvalgene i 1990, 1994, 1998, 2001 og 2005 skal være i hver af storkredsene som følge af tommelfingerreglen.

Tabellen er optrykt som bilag 3 til indstillingen.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med tommelfingerreglen foreslået 8 opstillingskredse i Københavns Omegns Storkreds, 6 opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds, 13 opstillingskredse i Sjællands Storkreds og 11 opstillingskredse i Østjyllands Storkreds.

Arbejdsgruppen finder det ikke nødvendigt at inddele Bornholms Storkreds i mere end 2 opstillingskredse, selv om tommelfingerreglen tilsiger et minimumsantal på 3.

Det lille antal kredsmandater i storkredsen og dennes beskedne størrelse gør det ikke nødvendigt at følge tommelfingerreglen i dette tilfælde.

Arbejdsgruppen har i tre storkredse foreslået flere opstillingskredse, end hvad tommelfingerreglen tilsiger.

Det er ikke forbundet med valgmæssige betænkeligheder.

Det drejer sig om Københavns Storkreds, hvor der er foreslået 12 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 10, Sydjyllands Storkreds, hvor der er foreslået 13 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 11, og Vestjyllands Storkreds, hvor der er foreslået 11 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 9.

Arbejdsgruppen har i to storkredse foreslået færre opstillingskredse, end hvad tommelfingerreglen tilsiger.

Det drejer sig om Fyns Storkreds, hvor der er foreslået 8 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 9, og Nordjyllands Storkreds, hvor der er foreslået 9 storkredse mod tommelfingerreglens 10.

Under hensyn til de nye kommunegrænser og de befolkningsmæssige og geografiske forhold i disse storkredse har arbejdsgruppen fundet det mere uhensigtsmæssigt at foreslå en inddeling i et antal opstillingskredse svarende til tommelfingerreglen, samtidig med at et mindre antal i disse storkredse er fundet forsvarligt.

Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at landet inddeles i i alt 93 opstillingskredse.

Principper for den geografiske inddeling af en storkreds i opstillingskredse

Hver storkreds skal efter sagens natur bestå af et helt antal opstillingskredse.

Grænserne for opstillingskredsene må ikke gå på tværs af storkredsene.

Da ingen storkreds ligger i flere regioner, jf. ovenfor under storkredse, vil ingen opstillingskreds således komme til at ligge i flere regioner.

Arbejdsgruppen har arbejdet med to principper , som i flere tilfælde kan føre til forskellige resultater.

Arbejdsgruppen har som sit ene princip tilsigtet at undgå opdeling af kommuner, hvor disse kommuner ikke er eller er blevet så store, at der kan ske en opdeling af kommunen i et antal hele opstillingskredse.

Arbejdsgruppen har herved så vidt muligt tilstræbt, at grænserne for opstillingskredsene ikke går på tværs af kommunerne.

Hensynene til partiernes interne organisering og til kommunernes forberedelse og afholdelse af folketingsvalgene taler for at undgå, at en opstillingskreds omfatter dele af flere kommuner eller af en eller flere hele kommuner og dele af en eller flere andre kommuner.

Og formålet med at nedsætte arbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet også været at komme med et forslag til en inddeling af landet i opstillingskredse, der så vidt muligt var tilpasset den kommende kommuneinddeling i Danmark.

Arbejdsgruppen har som sit andet princip tilsigtet en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal) af opstillingskredsene inden for en storkreds.

Det skal så vidt muligt sikres, at en opstillingskreds ikke afviger så meget i opadgående eller nedadgående retning fra opstillingskredsenes gennemsnitlige størrelse i storkredsen, at opstillingskredsens størrelse i sig selv vil udgøre en væsentlig faktor i kandidatens muligheder for at opnå valg.

Der skal være en passende ligeværdig konkurrence mellem de opstillede kandidater også inden for samme parti.

Det vil efter sagens natur være umuligt uden tilsidesættelse af kommuneinddelingen og de geografiske forhold i øvrigt at opnå fuldstændig ensartethed.

Arbejdsgruppen har alene ved sine forslag til inddeling af storkredsene i opstillingskredse søgt at undgå for store afgivelser fra gennemsnittet.

Arbejdsgruppen har herudover taget hensyn til geografisk samhørighed ved sit forslag til inddeling af landet i opstillingskredse.

De to principper fører ikke altid til samme resultat.

De større og færre kommunale enheder, der er blevet resultatet af kommunalreformen, kan i visse dele af landet gøre det vanskeligt, endsige umuligt, at foretage en inddeling i opstillingskredse, der samtidig er nogenlunde ensartede.

Arbejdsgruppen har derfor i flere sammenhænge måttet vælge imellem løsninger, der hver for sig havde elementer, der måtte betragtes som mindre hensigtsmæssige, og vælge den mindst uhensigtsmæssige løsning.

Arbejdsgruppen har i vidt omfang kunnet tilgodese hensynet til, at grænserne for de nye opstillingskredse ikke går på tværs af de nye kommunegrænser.

De fleste opstillingskredse, arbejdsgruppen foreslår, består enten af en kommune eller af flere hele kommuner eller af en del af en kommune.

Arbejdsgruppen har i flere tilfælde fundet det hensigtsmæssigt at inddele de store kommuner i flere hele opstillingskredse.

Det drejer sig om Københavns Kommune (9 opstillingskredse), Odense og Aalborg Kommuner (3 opstillingskredse hver) samt Frederiksberg, Herning, Kolding, Silkeborg, Viborg og Vejle Kommuner (2 opstillingskredse hver).

I tilfælde, hvor den kommune, der skal deles, består af både en større by og et landområde, har arbejdsgruppen ladet det bero på de lokale forhold, hvorvidt by og land skulle deles i hver sin opstillingskreds eller hver af de to opstillingskredse skulle bestå af både by og land.

Arbejdsgruppen har, for så vidt angår Århus Kommune, som efter sin størrelse skal deles i flere opstillingskredse, foreslået at dele Århus Kommune i 4 hele opstillingskredse og derudover at henføre en del af Århus til en opstillingskreds, der tillige omfatter Odder og Samsø Kommuner (Århus Syd).

Odder og Samsø Kommuner ville sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkreds være for små til alene at udgøre en opstillingskreds, og som følge af Århus Kommunes nuværende og forventede vælgertal ville det også være en fordel at undlade at dele Århus Kommune i kun 4 opstillingskredse.

Arbejdsgruppen har endvidere i enkelte tilfælde, hvor en større kommune grænser op til en mindre kommune, der er for lille til selv at udgøre en opstillingskreds, foreslået dels en opstillingskreds bestående af den mindre kommune og en del af den større, dels en anden opstillingskreds bestående af resten af den større kommune.

Det har typisk været tilfælde, hvor en opdeling i opstillingskredse, der ikke gik på tværs af kommunegrænsen, ville have været mere uhensigtsmæssig ud fra navnlig hensynet til at sikre vælgermæssigt nogenlunde ligeværdige opstillingskredse, og hvor en opstillingskreds bestående af alene den mindre kommune ville have et utilfredsstillende lille vælgertal i forhold til de øvrige opstillingskredse i storkredsen.

I disse tilfælde har en opdeling af den større kommune uanset ulemperne herved efter arbejdsgruppens opfattelse været den mindst uhensigtsmæssige løsning.

I disse tilfælde har arbejdsgruppen dog så vidt muligt undladt at tildele opstillingskredsen, hvori den mindre kommune er beliggende, den del af den større kommune, hvor den hidtidige større kommune eller det større bysamfund er beliggende, ligesom arbejdsgruppen alene har tildelt den mindre kommune den del af den større kommune, der er nødvendig for, at opstillingskredsen, hvori den mindre kommune er beliggende, kan opnå en acceptabel størrelse.

Arbejdsgruppen har således foreslået en opstillingskreds bestående af Lejre Kommune, der sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Sjællands Storkreds, ville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Roskilde Kommune samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Roskilde Kommune.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået en opstillingskreds bestående af Fanø Kommune, der er for lille til selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Esbjerg Kommune samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Esbjerg Kommune.

Desuden har arbejdsgruppen foreslået en opstillingskreds bestående af Favrskov Kommune, der sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkreds ville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Randers Kommune, der ville være for stor til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Randers Kommune.

Arbejdsgruppen har endelig foreslået en opstillingskreds bestående af Hedensted Kommune, der sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkreds ville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Horsens Kommune samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Horsens Kommune.

Arbejdsgruppen har endvidere, i det omfang det var muligt, søgt at tilgodese hensynet til at undgå for store spredninger i opstillingskredsenes størrelse inden for samme storkreds, men har dog, hvor særlige forhold har gjort sig gældende, fundet det mindst uhensigtsmæssigt at lade en opstillingskreds være betydelig mindre end andre opstillingskredse i storkredsen.

Det har typisk været tilfælde, hvor en anden inddeling af storkredsen i opstillingskredse ville have været mere uhensigtsmæssig ud fra navnlig hensynet til, at der skete en opdeling af storkredsens kommuner på opstillingskredse omfattende dele af flere kommuner eller af én kommune og dele af en eller flere andre kommuner.

I Fyns Storkreds og Nordjyllands Storkreds er der hvert sted én opstillingskreds (henholdsvis Assens og Mariagerfjord), der ligger meget under gennemsnittet, men der har ikke været muligheder for andre og mindre utilfredsstillende løsninger.

Principper for opstillingskredsenes navne

Arbejdsgruppen har med hensyn til navnene for de enkelte opstillingskredse valgt som udgangspunkt at følge samme principper herfor, som de gældende navne for opstillingskredsene er udtryk for.

I tilfælde, hvor en kommune udgør en opstillingskreds, lægger denne kommune navn til opstillingskredsen.

I tilfælde, hvor to eller flere hele kommuner udgør en opstillingskreds, lægger den største kommune navn til opstillingskredsen.

Denne hovedregel kan dog fraviges i tilfælde, hvor hensynet til enkelthed, hensynet til valg af den mest oplysende betegnelse eller historiske grunde taler derfor.

I tilfælde, hvor den største kommune har et dobbeltnavn, vil det være nærliggende kun at bruge den ene del af navnet som navn for opstillingskredsen.

Arbejdsgruppen har derfor i sine forslag til navngivning af opstillingskredse undgået dobbeltnavne.

Endvidere har arbejdsgruppen i et enkelt tilfælde valgt den ene del af navnet for den mindre kommune i opstillingskredsen ud fra hensynet til, at dette var det mest oplysende navn for hele opstillingskredsen (Brønderslevkredsen).

Endelig har arbejdsgruppen i et enkelt tilfælde, hvor navnene for begge kommuner, der indgår i opstillingskredsen, er sammensat af et verdenshjørne og navnet for samme geografiske enhed, valgt at navngive opstillingskredsen efter den fælles geografiske enhed (Djurskredsen).

Endvidere vil der eventuelt kunne lægges vægt på, om der i navnet på en af de kommuner, der indgår i opstillingskredsen, indgår et kommunenavn, der hidtil har været brugt som navn på en opstillingskreds.

Arbejdsgruppen har dog ikke i nogen tilfælde fundet anledning til at tillægge dette hensyn afgørende betydning.

I tilfælde, hvor en kommune udgør 1½ opstillingskreds, lægger kommunen navn til den hele opstillingskreds, mens den kommune, der sammen med den halve opstillingskreds udgør en opstillingskreds, lægger navn til denne.

I tilfælde, hvor andre kommuner end Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner opdeles i to eller flere (hele) opstillingskredse, anvendes kommunens navn og det relevante verdenshjørne til at navngive opstillingskredsen, eventuelt tillige angivelsen »midt«, hvis antallet af verdenshjørner ikke slår til.

I enkelte tilfælde vil det være mere oplysende at benytte andre angivelser (by, land, omegn).

I Københavns og Frederiksberg Kommuner navngives opstillingskredsene som hidtil efter de områder i kommunerne, som de omfatter.

I Bornholms Kommune navngives opstillingskredsene som hidtil Rønnekredsen og Aakirkebykredsen.

Principper for rækkefølgen for angivelsen af opstillingskredse

Med hensyn til den rækkefølge, hvori opstillingskredsene inden for den enkelte storkreds skal opføres så vel i fortegnelsen i bilaget til loven som i statistikker m.v., har arbejdsgruppen anvendt følgende principper

1.

Særskilt nummerering inden for hver storkreds.

2.

Nummereringen starter enten i den største by inden for storkredsens område eller i et hjørne af denne.

3.

Den fortløbende nummerering skal være geografisk sammenhængende.

4.

Så vidt muligt fortløbende nummerering af opstillingskredsene inden for en kommune.

5.

En opstillingskreds tildeles så vidt muligt samme nummer som den nuværende opstillingskreds af samme navn.

Principper for fastlæggelsen af kredskommune

a.

Arbejdsgruppen foreslår, at der som hidtil i de kommuner, der omfatter flere hele opstillingskredse, vælges en valgbestyrelse af og blandt medlemmerne i kommunalbestyrelsen, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1, 2. pkt.

Denne kommune er dermed også automatisk kredskommune.

b.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at valgbestyrelsen for en opstillingskreds, der omfatter flere kommuner, som hidtil vælges af og blandt medlemmerne i kommunalbestyrelserne for de kommuner, der indgår i opstillingskredsen.

I dag er der den ordning, at hver kommunalbestyrelse vælger et i folketingsvalgloven nærmere fastsat antal medlemmer til valgbestyrelsen, og at borgmesteren for en i bilaget til folketingsvalgloven fastlagt kredskommune er formand for valgbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens §§ 24, stk. 1.

Det er endvidere i kredskommunen, valgbestyrelsen samles senest dagen efter afstemningen for at forestå fintællingen, jf. folketingsvalglovens § 72.

Denne ordning foreslås videreført.

Som følge af denne ordning er det derfor nødvendigt for de opstillingskredse bestående af flere kommuner, som arbejdsgruppen foreslår, at fastsætte, hvilken af kommunerne i opstillingskredsen der er kredskommune.

I tilfælde, hvor to eller flere hele kommuner udgør én opstillingskreds, er den kommune, hvis navn eller del heraf er valgt til at give navn til opstillingskredsen, jf. ovenfor, også den kommune, der er foreslået som kredskommune.

Det er dermed normalt den største kommune, der bliver kredskommune.

Har ingen af kommunerne eller begge kommuner givet navn til opstillingskredsen, vil det normalt være den største kommune, der er foreslået som kredskommune (Syddjurs Kommune i Djurskredsen).

c. Under den gældende inddeling i opstillingskredse forekommer kun ét tilfælde, hvor en opstillingskreds består af hele kommuner og en del af en anden kommune (Aalborg Nordkredsen bestående af Hals og Aabybro Kommuner samt en del af Aalborg Kommune).

Valgbestyrelsen for denne opstillingskreds er særskilt reguleret i folketingsvalglovens § 24, stk. 2, derved, at der for denne opstillingskreds og for de to andre opstillingskredse i Aalborg Kommune vælges en fælles valgbestyrelse, hvortil hver af de tre berørte kommunalbestyrelser vælger et nærmere fastsat antal medlemmer, og hvor Aalborg Kommune er kredskommune.

(Aalborg Nord-modellen).

Med arbejdsgruppens forslag til nye opstillingskredse vil en tilsvarende situation komme til at foreligge for den foreslåede Århus Sydkreds bestående af Odder og Samsø Kommuner samt en del af Århus Kommune.

Arbejdsgruppen foreslår i lighed med Aalborg Nord-modellen, at der for denne opstillingskreds og for de fire andre opstillingskredse i Århus Kommune vælges en fælles valgbestyrelse, hvortil hver af de tre berørte kommunalbestyrelser vælger et nærmere fastsat antal medlemmer, og hvor Århus Kommune er kredskommune.

Med arbejdsgruppens forslag til nye opstillingskredse vil der endvidere være en række tilfælde, hvor en hel mindre kommune sammen med en del af en anden større kommune udgør en opstillingskreds, mens den resterende del af den anden større kommune udgør en selvstændig opstillingskreds.

Hvis den mindre kommune udgør en mindre del af opstillingskredsen, hvor den mindre kommune er beliggende (Fanø Kommune i Esbjerg Bykredsen), foreslår arbejdsgruppen samme ordning som for Aalborg Nord, dvs. en fælles valgbestyrelse for Esbjerg Bykredsen og Esbjerg Omegnskredsen med Esbjerg Kommune som kredskommune.

Hvis den mindre kommune udgør en større del af og giver navn til opstillingskredsen, hvor den mindre kommune er beliggende (Lejre Kommune i Lejrekredsen, Favrskov Kommune i Favrskovkredsen og Hedensted Kommune i Hedenstedkredsen), foreslår arbejdsgruppen, at opstillingskredsen, hvor den mindre kommune er beliggende, får sin egen valgbestyrelse, som begge kommunalbestyrelser vælger medlemmer til, og at den mindre kommune bliver kredskommune for den opstillingskreds, hvori den mindre kommune er beliggende.

Forslag til opstillingskredse

I det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de opstillingskredse med tilhørende navne, landet skal inddeles i ved folketingsvalg.

Opstillingskredsene er grupperet efter, hvilken landsdel og hvilken storkreds opstillingskredsen henhører under, ligesom det ud for hver opstillingskreds er angivet, hvilken kommune, hvilke kommuner eller hvilke dele af kommuner opstillingskredsen omfatter.

Kommuneinddelingen følger den kommuneinddeling, der gælder pr. 1. januar 2007.

Opstillingskredsene er angivet i den rækkefølge, hvori opstillingskredsene skal angives i bilaget til folketingsvalgloven.

I tilfælde, hvor en opstillingskreds omfatter mere end en kommune, er det ligeledes angivet, hvilken af de kommuner, opstillingskredsen omfatter, der er kredskommune.

Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketingsvalget den 8. februar 2005.

Der foreslås fremover at være 93 opstilllingskredse.

Et kort over de foreslåede storkredse og opstillingskredse er optrykt som bilag 4 til indstillingen.

LANDSDELEN HOVEDSTADEN

Københavns Storkreds

1.

Østerbrokredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Ryvang, den del af Ryvang Syd, der ligger øst for Lersø Parkallé (roderne 90-94, 161 og 162), den del af Rådhus Øst, der består af Langelinie (rode 395), Blågård Nord, Østbane, Østerbro og Østerbro Nord.

Vælgertal: 52.855.

2.

Sundbyvesterkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Christianshavn Syd, Christianshavn Øst, Christianshavn Vest og Sundby Vest.

Vælgertal: 34.288.

3.

Indre Bykredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Christianshavn, Rådhus, Rådhus Øst med undtagelse af den del, der henhører under Østerbrokredsen, Rådhus Vest og Østbane Syd.

Vælgertal: 35.955.

4.

Sundbyøsterkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Sundby, Sundby Øst, Amagerbro og Amagerbro Syd.

Vælgertal: 36.802.

5.

Nørrebrokredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: den del af Ryvang Syd, der ligger vest for Lersø Parkallé (roderne 158-160, 163 og 164), Blågård, Blågård Syd, Nørrebro, Nørrebro Nord, Nørrebro Syd, Bispeeng og Bispeeng Syd.

Vælgertal: 52.457.

6.

Utterslevkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Ryvang Vest, den del af Husum Øst, der ligger øst for Hareskovvej, Bispeeng Nord, Bispebjerg og Bispebjerg Nord.

Vælgertal: 36.484.

7.

Brønshøjkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Husum, Husum Nord, den del af Husum Øst, der ligger vest for Hareskovvej, Husum Vest, Bispeeng Vest, Brønshøj, Bellahøj, Frederiksgård, Katrinedal, Kirkebjerg og Vanløse med undtagelse af den del af Vanløse, der henhører under Valbykredsen.

Vælgertal: 51.780.

8.

Valbykredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Valby, Valby Nord, Valby Syd, Valby Øst, Valby Vest, Enghave Vest, Enghave Nordvest og den del af Vanløse, der ligger syd for Grøndalsparken (roderne 236 og 237).

Vælgertal: 34.056.

9.

Vesterbrokredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune

Vesterbro, Vesterbro Øst, Vesterbro Vest, Enghave, Enghave Nord og Enghave Syd.

Vælgertal: 37.199.

10.

Falkonerkredsen, der omfatter den del af Frederiksberg Kommune, der i dag henhører under Falkonerkredsen og Gammel Kongevejkredsen.

Vælgertal: 36.740.

11.

Slotskredsen, der omfatter den del af Frederiksberg Kommune, der i dag henhører under Slotskredsen.

Vælgertal: 34.896.

12.

Tårnbykredsen, der omfatter Dragør og Tårnby Kommuner, og hvor Tårnby Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 39.182.

Københavns Omegns Storkreds

1.

Gentoftekredsen, der omfatter Gentofte Kommune.

Vælgertal: 49.573.

2.

Lyngbykredsen, der omfatter Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vælgertal: 38.194.

3.

Gladsaxekredsen, der omfatter Gladsaxe Kommune.

Vælgertal: 44.908.

4.

Rødovrekredsen, der omfatter Herlev og Rødovre Kommuner, og hvor Rødovre Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 46.504.

5.

Hvidovrekredsen, der omfatter Hvidovre Kommune.

Vælgertal: 36.166.

6.

Brøndbykredsen, der omfatter Brøndby, Ishøj og Vallenbæk Kommuner, og hvor Brøndby Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 46.433.

7.

Taastrupkredsen, der omfatter Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner, og hvor Høje-Taastrup Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 50.679.

8.

Ballerupkredsen, der omfatter Ballerup og Glostrup Kommuner, og hvor Ballerup Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 49.584.

Nordsjællands Storkreds

1.

Helsingørkredsen, der omfatter Helsingør Kommune.

Vælgertal: 44.406.

2.

Fredensborgkredsen, der omfatter Fredensborg og Hørsholm Kommuner, og hvor Fredensborg Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 45.098.

3.

Hillerødkredsen, der omfatter Gribskov og Hillerød Kommuner, og hvor Hillerød Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 62.100.

4.

Frederikssundkredsen, der omfatter Frederikssund og Frederiksværk-Hundested Kommuner, og hvor Frederikssund Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 54.137.

5.

Egedalkredsen, der omfatter Egedal og Furesø Kommuner, og hvor Egedal Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 53.733.

6.

Rudersdalkredsen, der omfatter Allerød og Rudersdal Kommuner, og hvor Rudersdal Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 54.822.

Bornholms Storkreds

1.

Rønnekredsen, der omfatter den del af Bornholms Kommune, der i dag henhører under Rønnekredsen.

Vælgertal: 16.079.

2.

Aakirkebykredsen, der omfatter Christiansø og den del af Bornholms Kommune, der i dag henhører under Aakirkebykredsen.

Vælgertal: 17.261.

LANDSDELEN SJÆLLAND-SYDDANMARK

Sjællands Storkreds

1.

Lollandkredsen, der omfatter Lolland Kommune.

Vælgertal: 38.343.

2.

Guldborgsundkredsen, der omfatter Guldborgsund Kommune.

Vælgertal: 49.364.

3.

Vordingborgkredsen, der omfatter Vordingborg Kommune.

Vælgertal: 35.432.

4.

Næstvedkredsen, der omfatter Næstved Kommune.

Vælgertal: 59.184.

5.

Faxekredsen, der omfatter Faxe og Stevns Kommuner, og hvor Faxe Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 42.268.

6.

Køgekredsen, der omfatter Køge Kommune.

Vælgertal: 40.098.

7.

Grevekredsen, der omfatter Greve og Solrød Kommuner, og hvor Greve Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 49.097.

8.

Roskildekredsen, der omfatter den del af Roskilde Kommune, der ikke henhører under Lejrekredsen.

Vælgertal: 46.791.

9.

Lejrekredsen, der omfatter Lejre Kommune og den del af Roskilde Kommune, der består af Svogerslev Lynghøjskolen og Roskildehallen/Æblehaven afstemningsområder i den nuværende Roskilde Kommune og Dåstrup og Syv/Viby afstemningsområder i den nuværende Ramsø Kommune, og hvor Lejre Kommune er kredskommune.Vælgertal: 30.893.

10.

Holbækkredsen, der omfatter Holbæk Kommune.

Vælgertal: 48.950.

11.

Kalundborgkredsen, der omfatter Kalundborg og Odsherred Kommuner, og hvor Kalundborg Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 62.148.

12.

Ringstedkredsen, der omfatter Ringsted og Sorø Kommuner, og hvor Ringsted Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 43.821.

13 Slagelsekredsen, der omfatter Slagelse Kommune.

Vælgertal: 56.951.

Fyns Storkreds

1.

Odense Østkredsen, der omfatter den del af Odense Kommune, der i dag henhører under Odense Østkredsen.

Vælgertal: 48.475.

2.

Odense Vestkredsen, der omfatter den del af Odense Kommune, der i dag henhører under Odense Vestkredsen.

Vælgertal: 41.490.

3.

Odense Sydkredsen, der omfatter den del af Odense Kommune, der i dag henhører under Odense Sydkredsen.

Vælgertal: 49.230.

4.

Assenskredsen, der omfatter Assens Kommune.

Vælgertal: 30.559.

5.

Middelfartkredsen, der omfatter Bogense og Middelfart Kommuner, og hvor Middelfart Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 48.368.

6.

Nyborgkredsen, der omfatter Kerteminde og Nyborg Kommuner, og hvor Nyborg Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 40.509.

7.

Svendborgkredsen, der omfatter Langeland og Svendborg Kommuner, og hvor Svendborg Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 55.241.

8.

Faaborgkredsen, der omfatter Faaborg-Midtfyn og Ærø Kommuner, og hvor Faaborg-Midtfyn Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 43.909.

Sydjyllands Storkreds

1.

Sønderborgkredsen, der omfatter Sønderborg Kommune.

Vælgertal: 56.201.

2.

Aabenraakredsen, der omfatter Aabenraa Kommune.

Vælgertal: 43.418.

3.

Tønderkredsen, der omfatter Tønder Kommune.

Vælgertal: 30.103.

4.

Esbjerg Bykredsen, der omfatter den del af Esbjerg Kommune, der henhører under følgende afstemningsområder i den nuværende Esbjerg Kommune

Områdecentret Strandby, Esbjerg Rådhus, Skovbo, Rørkjær Skole, den del af Bakkeskolen, der ligger vest for motorvej E 20, Boldesager Skole, den del af Østerbycentret, der ligger vest og nord for motorvej E 20 og nord for Gammelby Ringvej, Gjesing Skole, Sædding Skole, Ungdomsklubben Askelunden, Ådalskolen og Blåbjerggårdskolen, samt Fanø Kommune, og hvor Esbjerg Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 48.524.

5.

Esbjerg Omegnskredsen, der omfatter den øvrige del af Esbjerg Kommune.

Vælgertal: 38.931.

6.

Vardekredsen, der omfatter Varde Kommune.

Vælgertal: 35.903.

7.

Vejenkredsen, der omfatter Billund og Vejen Kommuner, og hvor Vejen Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 49.315.

8.

Vejle Nordkredsen, der omfatter den del af Vejle Kommune, der består af de nuværende Give og Jelling Kommuner, den del af den nuværende Tørring-Uldum Kommune, som pr. 1. januar 2007 henhører under Vejle Kommune, Bredsten, Nørup og Randbøl afstemningsområder i den nuværende Egtved Kommune samt følgende afstemningsområder i den nuværende Vejle Kommune

Nørremarksskolen, Engum Skole, Hældagerhallen, Grejsdalens Fritidscenter, Petersmindeskolen og Skibet Skole.

Vælgertal: 35.909.

9.

Vejle Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Vejle Kommune.

Vælgertal: 39.481.

10.

Fredericiakredsen, der omfatter Fredericia Kommune.

Vælgertal: 36.744.

11.

Kolding Nordkredsen, der omfatter den del af Kolding Kommune, der består af den nuværende Lunderskov Kommune, den del af den nuværende Egtved Kommune, der pr. 1. januar 2007 henhører under Kolding Kommune, samt følgende afstemningsområder i den nuværende Kolding Kommune

Parkhallen, Dyrehaveskolen, Lyshøjskolen, Eltang Centralskole, Almind-Viuf-hallen, Bramdruphallen og Festsal Palmealle.

Vælgertal: 29.671.

12.

Kolding Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Kolding Kommune.

Vælgertal: 34.071.

13.

Haderslevkredsen, der omfatter Haderslev Kommune.

Vælgertal: 41.500.

LANDSDELEN MIDTJYLLAND-NORDJYLLAND

Østjyllands Storkreds

1.

Århus Sydkredsen, der omfatter Odder og Samsø Kommuner og den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder

Rundhøjhallen i Holme, Tranbjerg Skole, Eskegården Lokalcenter, Malling Plejehjem, Mårslet Skole, Solbjergskolen og Skåde Skole, og hvor Århus Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 48.265.

2.

Århus Vestkredsen, der omfatter den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder

Kragelundskolen, Rosenvangskolen, Vibyhallen, Ormslev Borgerhus, Hasselager Skole, Højvangskolen, Gammelgaardsskolen, Engdalskolen/Brabrand Lokalcenter, Nordgårdhallen, Næshøjskolen, Søndervangskolen og Åby Skole/Plejehjem.

Vælgertal: 48.777.

3.

Århus Midtkredsen, der omfatter den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder

Sct.

Annagade Skole, Lokalcenter Frederiksbjerg/Langenæs, Rådhushallen, Samsøgades Skole og Skovvangskolen.

Vælgertal: 51.927.

4.

Århus Nordkredsen, der omfatter den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder

Hasle Skole, Skjoldhøjskolen, Havkær Lokalcenter, Borum Forsamlingshus, Sabro-Korsvejskole, Møllevangskolen, Frydenlundskolen, Katrinebjergskolen og Vorrevangskolen.

Vælgertal: 43.068.

5.

Århus Østkredsen, der omfatter den øvrige del af Århus Kommune.

Vælgertal: 46.483.

6.

Djurskredsen, der omfatter Norddjurs og Syddjurs Kommuner, og hvor Syddjurs Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 58.748.

7.

Randerskredsen, der omfatter den del af Randers Kommune, der består af de nuværende Nørhald og Randers Kommuner, den del af den nuværende Mariager Kommune, som pr. 1. januar 2007 henhører under Randers Kommune, samt Spentrup og Gassum afstemningsområder i den nuværende Purhus Kommune.

Vælgertal: 57.821.

8.

Favrskovkredsen, der omfatter Favrskov Kommune og den del af Randers Kommune, der ikke henhører under Randerskredsen, og hvor Favrskov Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 43.143.

9.

Skanderborgkredsen, der omfatter Skanderborg Kommune.

Vælgertal: 38.739.

10.

Horsenskredsen, der omfatter den del af Horsens Kommune, der består af den nuværende Horsens Kommune samt den nuværende Gedved Kommune.

Vælgertal: 50.691.

11.

Hedenstedkredsen, der omfatter Hedensted Kommune og den del af Horsens Kommune, der ikke henhører under Horsenskredsen, og hvor Hedensted Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 37.498.

Vestjyllands Storkreds

1.

Struerkredsen, der omfatter Lemvig og Struer Kommuner, og hvor Struer Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 33.676.

2.

Skivekredsen, der omfatter Skive Kommune.

Vælgertal: 36.142.

3.

Viborg Vestkredsen, der omfatter den del af Viborg Kommune, der består af de nuværende Fjends og Karup Kommuner samt følgende afstemningsområder i Viborg Kommune

Tinghallen, Løgstrup og Hald Ege.

Vælgertal: 35.514.

4.

Viborg Østkredsen, der omfatter den øvrige del af Viborg Kommune.

Vælgertal: 30.726.

5.

Silkeborg Nordkredsen, der omfatter den del af Silkeborg Kommune, der består af de nuværende Gjern og Kjellerup Kommuner samt følgende afstemningsområder i den nuværende Silkeborg Kommune

Funder, Gødvad, Kragelund, Frederiksdal, Linå, Laven, Resenbro, Sejs, Lemming, Sejling, Sinding og Serup.

Vælgertal: 29.383.

6.

Silkeborg Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Silkeborg Kommune.

Vælgertal: 32.475.

7.

Ikastkredsen, der omfatter Ikast-Brande Kommune.

Vælgertal: 28.469.

8.

Herning Sydkredsen, der omfatter den del af Herning Kommune, der består af den nuværende Aaskov Kommune og af følgende afstemningsområder i den nuværende Herning Kommune

Herning, Arnborg, Fasterholt, Kølkær, Lind og Studsgård.

Vælgertal: 30.330.

9.

Herning Nordkredsen, der omfatter den øvrige del af Herning Kommune.

Vælgertal: 30.568.

10.

Holstebrokredsen, der omfatter Holstebro Kommune.

Vælgertal: 41.673.

11.

Ringkøbingkredsen, der omfatter Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vælgertal: 41.795.

Nordjyllands Storkreds

1.

Frederikshavnkredsen, der omfatter Frederikshavn og Læsø Kommuner, og hvor Frederikshavn Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 50.386.

2.

Hjørringkredsen, der omfatter Hjørring Kommune.

Vælgertal: 50.512.

3.

Brønderslevkredsen, der omfatter Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt Kommuner, og hvor Brønderslev-Dronninglund Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 55.543.

4.

Thistedkredsen, der omfatter Thisted og Morsø Kommuner, og hvor Thisted Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 51.196.

5.

Vesthimmerlandkredsen, der omfatter Rebild og Vesthimmerlands Kommuner, og hvor Vesthimmerlands Kommune er kredskommune.

Vælgertal: 48.884.

6.

Mariagerfjordkredsen, der omfatter Mariagerfjord Kommune.

Vælgertal: 31.033.

7.

Aalborg Østkredsen, der omfatter den del af Aalborg Kommune, der består af den nuværende Sejlflod Kommune samt følgende afstemningsområder i den nuværende Aalborg Kommune

Sønderbroskolen, Hans Egedes Kirkes menighedssal, Vejgaardhallen, Vejgård Østre Skole, Mellervangskolen, Klaruphallen, Gug Skole, Gistrup Skole, Fjellerad Skole og Tornhøjskolen.

Vælgertal: 54.133.

8.

Aalborg Vestkredsen, der omfatter den del af Aalborg Kommune, der består af den nuværende Nibe Kommune og følgende afstemningsområder i den nuværende Aalborg Kommune

Sønderholm Skole, Vesterkærets Skole, Poul Paghs Gades Skole, Skipper Clement Seminarium, Hallen ved Skalborggård, Gl.

Hasseris Skole, Svalegården, Nørholm Skole, Frejlev Skole, Ridemandsmølle, Svenstruphallen, Ellidshøj Skole, Kærbyskole, Fritidshuset i Dall Vill, Ferslev Skole og Volsted Forsamlingshus.

Vælgertal: 46.165.

9.

Aalborg Nordkredsen, der omfatter den øvrige del af Aalborg Kommune.

Vælgertal: 46.573.

Andre hensigtsmæssige eller nødvendige ændringer af valglovgivningen

Arbejdsgruppen har, som angivet i kommissoriet, vurderet, om der var behov for at stille forslag til andre ændringer i den gældende valgordning, som var en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling.

Arbejdsgruppen finder ikke som følge af arbejdsgruppens forslag til en ændret valgkredsinddeling anledning til at stille forslag om en ændret fordeling af de 175 mandater, der skal vælges her i landet, på kreds- og tillægsmandater.

Der skal som hidtil være 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater til fordeling ved folketingsvalg.

Arbejdsgruppen finder heller ikke som følge af arbejdsgruppens forslag til en ændret valgkredsinddeling anledning til at stille forslag om ændrede regler for den stedlige fordeling af det samlede antal mandater og af det samlede antal kredsmandater på landsdelene og den stedlige fordeling af antallet af kredsmandater imellem storkredse, jf. folketingsvalglovens § 10.

De nævnte regler bygger i overensstemmelse med grundlovens § 31, stk. 3, på det princip, at der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

Behov for overvejelser om ændring af betingelserne for opnåelse af kredsmandat og for deltagelse i fordelingen af tillægsmandater

Efter de gældende regler i folketingsvalgloven fordeles det antal af de 135 kredsmandater, der er fordelt til den enkelte stor- eller amtskreds, jf. ovenfor, mellem de i stor- eller amtskredsen opstillede partier og kandidater uden for partierne efter den modificerede Sainte-Laguës metode, dvs. ved anvendelse af divisorerne 1,4, 3, 5, 7, 9, osv. De 40 tillægsmandater fordeles på landsplan mellem de partier, der deltager i fordelingen af tillægsmandater, efter den største brøks metode, idet et parti dog beholder eventuelle overskydende kredsmandater.

For at kunne deltage i fordelingen af tillægsmandater skal et parti enten 1) have opnået mindst ét kredsmandat eller 2) inden for to af de tre landsdele, landet er inddelt i, have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 3) på landsplan have opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.

Udvalgets forslag til ny valgkredsinddeling indebærer, at de nuværende 17 stor- og amtskredse reduceres til 10 storkredse.

Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. stor- eller amtskreds uden for Bornholm er i dag (133:16=) 8,3 kredsmandater med en variation fra 4 kredsmandater (Søndre og Vestre Storkredse) til 16 kredsmandater (Århus Amtskreds).

Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. storkreds uden for Bornholm vil med arbejdsgruppens forslag blive forøget til (133:9=) 14,8 kredsmandater med en variation fra 10 kredsmandater (Nordsjællands Storkreds) til 21 kredsmandater (Sjællands Storkreds).

Forøgelsen af det antal kredsmandater, der skal vælges for hver storkreds, indebærer, at det bliver lettere for et parti eller en kandidat uden for partierne at få et kredsmandat med heraf følgende adgang for et parti til at deltage i fordelingen af tillægsmandater.

Ifølge faglitteraturen om valgsystemer kan det beregnes, hvilket stemmeantal et parti ved anvendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode mindst skal have for enten at have sikkerhed for at opnå et mandat (den øvre spærretærskel) eller mulighed for at opnå et mandat (den nedre spærretærskel).

Begge spærretærskler falder, jo flere mandater der er på valg i en storkreds.

Til illustration kan nævnes, at forøgelsen af det højeste antal kredsmandater i en storkreds fra 16 til 21 ved 10 partiers deltagelse i et valg indebærer, at den øvre spærretærskel falder fra 5,56 pct. til 4,07 pct., og at den nedre spærretærskel falder fra 3,21 pct. til 2,61 pct.

Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling med stemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 for at belyse konsekvenserne for mandatfordelingen, såfremt arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling havde været gældende ved det pågældende folketingsvalg.

Beregningerne viser, for så vidt angår folketingsvalget i 1987, at Venstresocialisterne, der ikke opnåede repræsentation ved den nuværende valgkredsinddeling, ville have opnået et kredsmandat i den nye Københavns Storkreds, og, for så vidt angår folketingsvalget i 1990, at Enhedslisten, der ikke opnåede repræsentation ved den nuværende valgkredsinddeling, ville have opnået et kredsmandat i den nye Københavns Storkreds.

Ved folketingsvalgene i 1988, 1994, 1998, 2001 og 2005 er der ingen ændringer i mandatfordelingen mellem partierne.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat.

Det er endvidere på baggrund af ovenstående arbejdsgruppens opfattelse, at der som følge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling er behov for at ændre de nuværende regler for fordeling af kreds- og tillægsmandater på partier og kandidater uden for partierne.

Model 1 for ændring af reglerne for fordeling af kreds- og tillægsmandater

Genindførelse af d’Hondts metode ved fordeling af kredsmandater

Arbejdsgruppen har overvejet to forskellige modeller for ændring af de nuværende regler for fordeling af kreds- og tillægsmandater på partier og kandidater uden for partierne.

En model, arbejdsgruppen har overvejet, er indførelse af d’Hondts fordelingsmetode til anvendelse ved fordeling af kredsmandater mellem partierne og kandidater uden for partierne inden for hver storkreds, dvs. ved anvendelse af divisorerne 1, 2, 3, 4 osv. Der er tale om en genindførelse af d’Hondts metode, idet d’Hondts metode indtil folketingsvalgloven af 1953 blev anvendt til fordeling af kredsmandater.

Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling med stemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 for at belyse konsekvenserne for mandatfordelingen, såfremt arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling havde været gældende ved det pågældende folketingsvalg og d’Hondts metode anvendt i stedet for den modificerede Sainte-Laguës metode.

Beregningerne viser, at hverken Venstresocialisterne eller Enhedslisten under disse forudsætninger ville have opnået repræsentation i Folketinget ved folketingsvalget i 1987 henholdsvis 1990, samtidig med at Jacob Haugaard fortsat ville have opnået et kredsmandat ved folketingsvalget i 1994.

Beregningerne viser, at den lettere adgang til at få et kredsmandat som følge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling ved disse folketingsvalg neutraliseres ved anvendelsen af d’Hondts metode, idet mandatfordelingen mellem partierne ved disse folketingsvalg forbliver uændret.

Beregningerne viser endvidere, at der ved de pågældende folketingsvalg var et tilstrækkeligt antal tillægsmandater til at sikre, at intet parti fik flere kredsmandater end det samlede mandattal, partiet var berettiget til, idet selv det største parti ved de nævnte folketingsvalg skulle tildeles et vist antal tillægsmandater.

Hertil kommer, at det fald i spærretærsklerne, det større antal kredsmandater i en storkreds medfører ved fortsat anvendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode, jf. ovenfor, også mindskes eller måske ligefrem konverteres til en stigning ved en overgang til d’Hondts metode.

Til illustration kan nævnes, at forøgelsen af det højeste antal kredsmandater i en storkreds fra 16 til 21 ved 10 partiers deltagelse i et valg og ved samtidig overgang til d’Hondts metode indebærer, at den stemmeandel, som et parti mindst skal have for at have sikkerhed for at få opnå et mandat (den øvre spærretærskel), og som ellers ville være faldet fra 5,56 pct. til 4,07 pct., alene falder til 4,55 pct., og at den stemmeandel, som et parti mindst skal have for at have mulighed for at opnå et mandat (den nedre spærretærskel), der ellers ville være faldet fra 3,21 pct. til 2,61 pct., tværtimod stiger til 3,33 pct.

Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling med stemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 med alternative fordelinger mellem antallet af kredsmandater på landsplan og antallet af tillægsmandater på landsplan for at belyse, ved hvilket (laveste) antal kredsmandater og dermed også ved hvilket antal tillægsmandater et parti i hele landet ved anvendelse af d’Hondts metode ville have opnået et antal kredsmandater, der ville overstige det samlede mandatantal, som partiet ville have været berettiget til på landsplan i forhold til sit stemmetal, med 1 mandat.

Beregningerne foretaget med 11 storkredse viser, at det laveste antal kredsmandater, ved hvilket et parti ville opnå 1 kredsmandat mere end det samlede mandatantal, som partiet ville have været berettiget til på landsplan i forhold til sit stemmetal, ville udgøre mellem 140 (Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 1998) og 157 (Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 1987).

Beregningerne illustrerer robustheden i den gældende fordeling mellem 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater ved anvendelse af d’Hondts metode.

Der må dog tages nogle forbehold for virkningen af denne model ved fremtidige valg: 1) Det vil ikke kunne udelukkes, at et parti ved fremtidige valg med en given geografisk koncentration af stemmerne, som ikke ville have opnået repræsentation i Folketinget ved den gældende valgkredsinddeling og ved den gældende mandatfordelingsmetode (modificeret Sainte-Laguë), kunne have opnået et kredsmandat ved den ny valgkredsinddeling med 10 storkredse uanset overgang til d’Hondts metode. 2) Samtidig vil det ikke kunne udelukkes, at et parti, der i en anden del af landet, hvor der med den nye valgkredsinddeling ikke sker tilsvarende forøgelser af storkredsenes størrelse, f.eks. i Fyns Storkreds eller i Østjyllands Storkreds, som følge af overgangen til d’Hondts metode fremover ikke vil opnå et kredsmandat i den nye storkreds, selv om partiet ville have fået kredsmandat i storkredsen under den gældende valgkredsinddeling og ved den gældende mandatfordelingsmetode. 3) Det kan ikke udelukkes, at der ved fremtidige valg opstår situationer, hvor det største parti får flere kredsmandater end det antal mandater på landsplan, partiet ifølge sit stemmetal er berettiget til, selv om noget tyder på det modsatte.

Model 2 for ændring af reglerne for fordeling af kreds- og tillægsmandater

Omdannelse af 2-procents-reglen for opnåelse af tillægsmandater til også at være en spærreregel for opnåelse af kredsmandater

En anden model, arbejdsgruppen har overvejet, har været at fastsætte spærreregler i folketingsvalgloven for, hvornår et parti eller en kandidat uden for partierne kunne deltage i fordelingen af kredsmandater inden for den pågældende storkreds.

Kredsmandaterne skulle i givet fald blive fordelt efter den gældende mandatfordelingsmetode (modificeret Sainte-Laguë) mellem de partier og kandidater uden for partierne, der opfyldte betingelserne i en sådan spærreregel.

En sådan spærreregel kunne i givet fald bestå i, at et parti eller en kandidat uden for partierne for at få adgang til at deltage i fordelingen af kredsmandater inden for en storkreds skal enten 1) have vundet det 1.-15. kredsmandat i kredsen, eller 2) have opnået mindst et kredsmandat i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har højst 15 kredsmandater, eller have opnået mindst et af de 15 kredsmandater i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har flere end 15 kredsmandater, eller 3) inden for to af de tre landsdele, landet er inddelt i, have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 4) på landsplan have opnået mindst 2 pct. af de samlede afgivne gyldige stemmer.

For det tyske mindretals parti gælder spærrereglen dog ikke.

Den første betingelse får kun relevans for de af arbejdsgruppen foreslåede storkredse med flere end 15 kredsmandater, dvs. for Østjylland med 17, Sydjylland med 18 og Sjælland med 21 kredsmandater.

Fastsættelsen af grænsen til det 15. opnåede kredsmandat er sket med det formål, at det hverken bliver lettere eller sværere at opnå et kredsmandat end ved valgkredsinddelingen i 1970 som følge af den forrige kommunalreform, hvor den største stor- eller amtskreds på daværende tidspunkt (Københavns Amtskreds) havde 15 tillægsmandater.

Den tredje og fjerde betingelse svarer til de gældende spærreregler nr. 2 og 3 for opnåelse af tillægsmandater for at sikre, at de partier, der efter gældende regler har adgang til at få tillægsmandater, dermed også har adgang til at få kredsmandater.

Opmærksomheden henledes på, at fastsættelsen af grænsen til det 15. opnåede kredsmandat ikke hindrer, at et parti eller en kandidat uden for partierne i en foreslået storkreds, der erstatter en nuværende stor- og amtskreds med mindre end 15 kredsmandater, fremover vil kunne opnå op til det 15. kredsmandat i den foreslåede storkreds, selv om det pågældende parti eller kandidat uden for partierne ikke ville have opnået et kredsmandat under den gældende stor- eller amtskredsinddeling.

Den foreslåede spærreregel ville således ikke have hindret Venstresocialisterne henholdsvis Enhedslisten i at opnå et kredsmandat i den foreslåede Københavns Storkreds ud fra stemmetallene ved folketingsvalget i 1987 henholdsvis 1990, selv om de pågældende partier ikke opnåede et kredsmandat i nogen af de tre meget mindre københavnske storkredse ved de pågældende folketingsvalg.

Modellen vil indebære et formelt brud med hidtidig tradition og principper

Adgangen til deltagelse i fordelingen af kredsmandater i de enkelte valgkredse sammenkædes med stemmetallet opnået på landsplan og indtræder ikke alene i kraft af, at partiet rent faktisk har opstillet kandidater i den pågældende valgkreds, ligesom adgangen til deltagelse i fordelingen af kredsmandater i den enkelte valgkreds afskæres, uanset om partiet i den pågældende valgkreds eventuelt måtte have opnået stemmer nok til et kredsmandat.

Et parti, der har stemmer nok til at opnå et kredsmandat, men ikke på landsplan har det fornødne stemmeantal til at deltage i mandatfordelingen, afskæres således fra opnåelse af kredsmandatet og fra deltagelse i fordelingen af tillægsmandater.

Arbejdsgruppens vurdering af de to modeller

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil begge de beskrevne modeller være egnede til at opfylde arbejdsgruppens målsætning om, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat.

Arbejdsgruppen har imidlertid ikke det fornødne grundlag for at tage stilling til modellen vedrørende en genindførelse af d’Hondts metode til fordeling af kredsmandater ved folketingsvalg, idet virkningen af d’Hondts metode for fremtidige valg ikke kan belyses i fuldt omfang på baggrund af den foretagne gennemregning af folketingsvalgene fra og med 1987 med anvendelsen af d’Hondts metode og arbejdsgruppens forslag til ny valgkredsinddeling.

Det er derfor arbejdsgruppens indstilling, at det fremover bør være en betingelse for at opnå et kredsmandat i en storkreds enten, at partiet eller kandidaten uden for partiet har opnået det 1.-15. kredsmandat efter den modificerede Sainte-Laguës metode, eller at partiet efter de gældende spærreregler i øvrigt har adgang til at deltage i fordelingen af tillægsmandater.

Spærrereglen skal dog ikke gælde for det tyske mindretals parti.

Det er endvidere arbejdsgruppens indstilling, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bør anmode professor, dr.scient.pol.

Jørgen Elklit, Aarhus Universitet om som ekspert i valgsystemer at foretage en undersøgelse af virkningen af en eventuel indførelse af d’Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne i de af arbejdsgruppen foreslåede storkredse.

Forudsætningerne og formålet med analysen så vel som de tidsmæssige rammer herfor må i givet fald præciseres.

Det er i den forbindelse arbejdsgruppens indstilling, at Jørgen Elklit bør anmodes om at afslutte undersøgelsen inden for en sådan tidsramme, at Folketinget får reel mulighed for at forholde sig til spørgsmålet om en eventuel indførelse af d’Hondts metode til fordeling af kredsmandater i forbindelse med Folketingets behandling af det af ministeren fremsatte forslag til ændring af folketingsvalgloven.

Et udkast til kommissorium for Jørgen Elklits arbejde er optrykt som bilag 5 til indstillingen.

Christian Mejdahl (V) fmd. Svend Erik Hovmand (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Poul Nødgaard (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Jan Petersen (S) Niels Helveg Petersen (RV) Aage Frandsen (SF) Keld Albrechtsen (EL)

Bilag 1

Nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Baggrund

Efter den gældende folketingsvalglov er landet i valgmæssig henseende inddelt i tre landsdele

København-Frederiksberg, Øerne og Jylland.

Landsdelene er i alt inddelt i 17 stor- og amtskredse.

Landsdelen København-Frederiksberg består af tre storkredse, og landsdelene Øerne og Jylland består af hver syv amtskredse.

De tre storkredse er særlige geografiske enheder, der ikke følger andre administrative grænser, mens de i alt 14 amtskredse følger amtskommunernes grænser.

Stor- og amtskredsene er igen inddelt i alt i 103 opstillingskredse, der som altovervejende hovedregel består af to eller flere kommuner, en kommune eller dele af en kommune.

Den nærmere kredsinddeling fremgår af folketingsvalglovens § 8 og det til denne bestemmelse hørende bilag til loven (valgkredsfortegnelsen).

Landsdelene benyttes til den stedlige fordeling af tillægsmandaterne og den stedlige placering af partiernes tillægsmandater.

Stor- og amtskredsene er de egentlige valgkredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne.

Opstillingskredsene har betydning for, hvilke kandidater der skal besætte de mandater (kreds- såvel som tillægsmandater), et parti opnår i en stor- eller amtskreds.

Den aftale om en kommunalreform, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, indebærer, at der oprettes fem nye regioner, og at forligspartierne opfordrer kommunerne til at finde sammen i nye større kommuner.

Regions- og kommuneinddelingen skal være klar med henblik på, at der i november 2005 afholdes valg til de nye regioner og kommunalbestyrelserne i de nye, sammenlagte kommuner og i landets øvrige kommuner.

Gennemførelsen af kommunalreformen rejser et behov for at se på den gældende inddeling i landsdele, stor- og amtskredse samt opstillingskredse.

Folketingets inddragelse forud for udarbejdelse af lovforslag

Efter drøftelser med indenrigs- og sundhedsministeren har formændene for folketingsgrupperne besluttet, at arbejdet med nye valgkredse som følge af kommunalreformen forankres i Folketinget, og at der inden fremsættelse af lovforslag herom udarbejdes et forslag til en folketingsbeslutning herom med henblik på fremsættelse ved formændene for folketingsgrupperne.

Nedsættelse af arbejdsgruppe

Med henblik på udarbejdelse af et sådant forslag til en folketingsbeslutning nedsætter gruppeformændene en parlamentarisk arbejdsgruppe med Folketingets formand som formand.

Arbejdsgruppen sammensættes i øvrigt således

Folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterne udpeger 7 deltagere, og folketingsgrupperne for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten udpeger 6 deltagere i arbejdsgruppen.

Valgforbundene kan frit udskifte deres repræsentanter.

Opgaver

Arbejdsgruppen skal i lyset af de ændringer, der vil ske i den kommunale inddeling som følge af kommunalreformen, overveje behovet for ændringer af den gældende inddeling i landsdele, stor- og amtskredse samt opstillingskredse og komme med forslag hertil.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge til grund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, og at disse kredse skal inddeles i et antal opstillingskredse. Arbejdsgruppen skal lægge til grund, at Bornholm fortsat skal være sikret to kredsmandater. Arbejdsgruppen skal overveje behovet for en inddeling af Danmark i landsdele.

Forslag til andre ændringer i den gældende valgordning end dem, der er en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling, ligger uden for arbejdsgruppens område.

Arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige inddeling af landet i kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandaterne, i opstillingskredse og eventuelt i landsdele er tilpasset den kommende regions- og kommuneinddeling i Danmark, således at det så vidt muligt sikres, at grænserne for de nævnte folketingsvalgkredse ikke går på tværs af regionerne og kommunerne.

Arbejdsgruppen skal sikre, at der ved den fremtidige inddeling af landet i de nævnte folketingsvalgkredse er taget hensyn til geografisk samhørighed.

Arbejdsgruppen skal på denne baggrund fremlægge det forslag til en ændret valgkredsinddeling, som arbejdsgruppen kan anbefale som det mest hensigtsmæssige.

Arbejdsgruppen bedes i den forbindelse komme med forslag til en ordning, hvor hver af de kommende regioner som udgangspunkt udgør to eller flere kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, idet Bornholm herved skal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt.

Det præciseres i den forbindelse, at hele den gældende valgkredsinddeling kan tages op til overvejelse og ikke blot de dele af valgkredsinddelingen, der direkte berøres af kommunesammenlægninger.

Tidsplan

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden 1. februar 2006 med henblik på gennemførelse af beslutningsforslag og lovforslag inden sommeren 2006.

Sekretariatsmæssig bistand

Folketingets administration yder sekretariatsbistand til arbejdsgruppen.

På baggrund af tilkendegivelse herom fra indenrigs- og sundhedsministeren vil arbejdsgruppen have adgang til at trække på Indenrigs- og Sundhedsministeriets ekspertise som led i udvalgsarbejdet.

Folketingets formand vil opfordre indenrigs- og sundhedsministeren til at udpege to tilforordnede til arbejdsgruppen med særlig sagkundskab og til at stille sekretariatsbistand til rådighed, som vil skulle arbejde efter instruktion fra arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen udarbejder et budget for sit arbejde med henblik på forelæggelse for Præsidiet.

17. december 2004

J.nr. 20

Fortegnelse over medlemmer af parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Folketingets formand, Christian Mejdahl (formand)

Erik Larsen (Venstre)

Flemming Damgaard Larsen (Venstre)

Poul Nødgaard (Dansk Folkeparti)

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti)

Else Theill Sørensen (Det Konservative Folkeparti)

Pia Christmas-Møller (Det Konservative Folkeparti)

Mogens Nørgård Pedersen (Kristendemokraterne)

Pia Gjellerup (Socialdemokratiet)

Klaus Hækkerup (Socialdemokratiet)

Ole Stavad (Socialdemokratiet)

Aage Frandsen (Socialistisk Folkeparti)

Niels Helveg Petersen (Det Radikale Venstre)

Keld Albrechtsen (Enhedslisten)

Bilag 2

Oversigt over omdelte henvendelser i Valgkredsarbejdsgruppen til dags dato

2. marts 2006

Oversigt over omdelte henvendelser i Valgkredsarbejdsgruppen til dags dato

Bilag H 1

Venstre i Gudme, Svendborg og Egebjerg (Lise-Lotte Tilsted, formand, og Lars Erik Hornemann, formand for sammenlægningsudvalget)

Bilag H 2

Ærø Kommune (formand for Socialdemokraterne, formand for Socialistisk Folkeparti, formand for Venstre)

Bilag H 3

Venstre, Sæby-kredsen (Gert Storkborg Jensen, formand)

Bilag H 4

Det Radikale Venstre (Søren Bald, landsformand)

Bilag H 5

De politiske vælgerforeninger i Stevns Kommune

Bilag H 6

Venstre i Vejle Amt (Anton Yding, amtsformand)

Bilag H 7

Fredericia Kommune og Middelfart Kommune (Uffe Steiner Jensen, borgmester i Fredericia, og Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart)

Bilag H 8

Næstved Kommune (Henning Jensen, borgmester)

Bilag H 9

Venstre i Middelfart (Lars Kamp Eriksen, formand)

Bilag H 10

Formand for kommuneforeningen i (ny) Kalundborg, Henrik Lundsgaard

Bilag H 11

Venstre i Odense (Per Sehested-Blad, kredsformand 1. kreds, Cornelis ten Veen, kredsformand 2. kreds, og Birthe Kargaard, kredsformand 3. kreds)

Bilag H 12

Socialdemokratiet i Roskilde (Lars Bonde Eriksen, kredsformand)

Bilag H 13

Venstre i Faaborg-Midtfyn (Kristian Skovslund Nielsen, formand)

Bilag H 14

Socialdemokratiet i Helsingør (Jørn Weirsøe, kredsformand)

Bilag H 15

Venstre i Svendborg-Langeland-kredsen (Niels Egedal, kredsformand)

Bilag H 16

Helsingør Kommune (Per Tærsbøl, borgmester, og Flemming Jensen, kommunaldirektør)

Bilag H 17

Middelfart Kommune (Uffe Steiner Jensen, borgmester i Fredericia, og Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart)

Bilag H 18

Det Radikale Venstre (Søren Bald, landsformand)

Bilag H 19

Venstre og Socialdemokratiet i Kolding (Jørgen Staugaard, kredsformand for Venstre, og Christian Haugk, kredsformand for Socialdemokratiet)

Bilag H 20

Venstre i Silkeborgkredsen (Freddy Pingel, formand)

Bilag H 21

Vagn Aage Kjeldsen, Venstre, Per Pedersen, Socialdemokraterne, Ole Birch, Det Radikale Venstre, og Niels Ove Jespersen, Det Konservative Folkeparti, Viborgkredsen

Bilag H 22

Lars Bonde Eriksen, kredsformand i Roskilde, Socialdemokraterne

Bilag H 23

Kredsformand Jens Chr. Nielsen, Venstre i Givekredsen

Bilag H 24

Repræsentanter for Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre i (ny) Hedensted og (ny) Horsens Kommuner

Bilag 2

Bilag H 1

Valgkredsarbejdsgruppen

Venstre i Gudme, Svendborg og Egebjerg

Christian Mejdahl

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

30-11-05

Vedr.

Nye kredsinddelinger

Foranlediget af rygter om Ærø Kommunes ønske om optagelse i Svendborg-Langelands kredsen, vil Venstre i ny Svendborg Kommune meddele, at vi under ingen omstændighe­der kan acceptere, at vores nye kommune bliver delt i to folketingskredse, såfremt den ny kreds måtte blive for stor.

Med venlig hilsen

Lise-Lotte TilstedFormand

Lars Erik HornemannFormand for sammenlægningsudvalget

Bilag H 2

Valgkredsarbejdsgruppen

Folketingets formand Christian Mejdahl

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Ærø, den 1. december 2005

Ændring af valgkredsinddelingen ved valg til Folketinget

Da undertegnede partier har erfaret, at der er planer om at ændre valgkredsinddelingen ved valg til Folketinget, og at det i den forbindelse overvejes at flytte Ærø til Assens Middelfart kredsen, skal vi anmode om, at Ærø overflyttes til Svendborg – Langeland kredsen.

Der er i forvejen stærke historiske og geografiske bånd mellem Sydfyn, Langeland og Ærø.

Kommunerne i området samarbejder allerede tæt på en lang række områder, og dette sam­arbejde vil i forbindelse med kommunalreformen blive styrket, idet såvel Langeland Kommu­ne som Ærø Kommune skal indgå i et samarbejde med Svendborg Kommune i henhold til Lov om forpligtende kommunale samarbejder.

En overflytning af Ærø Kommune til samme opstillingskreds, som Svendborg Kommune og Langeland Kommune kommer til at tilhøre, vil på denne baggrund forekomme helt naturlig.

Alternativt skal vi anmode om at forblive i Fåborg kredsen.

Vi skal derfor udtrykke håb om, at der vil blive set med velvilje på denne henvendelse.

Med venlig hilsen

Socialdemokraterne

Socialistisk Folkeparti

Venstre

Bilag H 3

Valgkredsarbejdsgruppen

Venstre

Hr.

Folketingsformand

Christian Mejdahl,

Vilstedvej 33, Oudrup,

9670 Løgstør

14. december, 2005

Att

Venstres medlemmer i udvalget for ændring af opstillingskredse til Folketinget

Ang.

Sæby-kredsens fremtidige geografiske område

På de seneste møder i Kredsbestyrelsen har vi haft et punkt, der hedder Sæby-kredsens fremtid.

Det er ikke nogen hemmelighed at vi i Sæbykredsen har været stolte af at vi igennem mange år har ydet en solid opbakning til kredsens Venstre-kandidat og at vi har været i stand til at give valg til en Venstre-kandidat igennem mange folketingsvalg.

Vi har i kredsen nogle gode traditioner, herunder Grundlovsmødet på Dannerhøj, men også et godt organisatorisk sammenhold, der har gjort at vi igennem generationer har kunnet levere »Venstre-varen«.

Det er derfor et ideelt ønske at Kredsen kunne bevares uændret, men vi har dog en politisk realitetssans, der siger at dette er umuligt.

Eftersom Frederikshavn Kommune fremtidigt kommer til at omfatte Sæby kommune vil dette område naturligt skulle lægges sammen med den nuværende Frederikshavn kreds.

Vi har forstået at man skal holde et møde i udvalget d. 19. december 2005 og derfor har man i Kredsen besluttet at sende dette brev til Venstres repræsentanter i udvalget.

En enig kredsbestyrelse ønsker at pege på det ønskelige i at området bestående af Brønderslev-Dronninglund Kommune bliver sammenlagt med området der dækkes af den nye Jammerbugtkommune og herefter udgør en ny selvstændig kreds.

Den nuværende Sæby kommune ønskes sammenlagt med Frederikshavn kommune.

På denne måde vil man bedst kunne tilgodese ønsket om ikke at bryde kommunegrænser og samtidig opnå en passende størrelse på nye opstillingskredse.

En løsning hvor alene en del af Jammerbugtkommunen går til Brønderslev-Dronninglund er ikke anbefalelsesværdig.

På denne måde vil kommunens politiske bagland blive delt i to hvilket kan give en mængde politisk uro med en »Øst og Vest« fraktion.

Det gælder i vort parti som i andre partier.

Vi vil også gerne samtidig give udtryk for at vi ikke finder det heldigt at Brønderslev­Dronninglund sammen med en del af den nordlige del af en af Ålborg-kredsene skulle udgøre en ny selvstændig kreds.

En kandidat der søger opbakning blandt Ålborgvælgere skal varetage interesser, der mange gange lokalt kan gå imod et oplands interesser og dette kan i nogen sammenhæng give medlemmet en vis uvilje mod at tage stilling til synspunkter.

Dette giver ikke den bedste demokratiske proces da synspunkter derved undertrykkes.

En kreds der fortrinsvist er opbygget som en ren »Landdistriktkreds« eller en ren By-kreds, i hvert fald inden for samme kommune, giver et roligt bagland og dermed også organisatorisk den mest velfungerende.

Sæbykredsen vil tage initiativ til at der først i det nye år optages forhandling med Fjerritslevkredsen og kommuneorganisationerne i Jammerbugtkommunerne med henblik på der at drøfte, hvilke muligheder der findes i området.

Det er Sæbykredsens ønske at man i den videre planlægning tager højde for ovennævnte synspunkter.

Ønskes der yderligere oplysninger m.m. står vi selvfølgelig til disposition.

Med venlig hilsen

Gert Storkborg JensenFormandSæby-kredsen

Bilag H 4

Valgkredsarbejdsgruppen

det radikale venstre

landsformanden

København, den 14. december 2005

Til Folketingets formand

Christiansborg

1240 K

Kære Christian Mejdahl

I forlængelse af strukturreformen er arbejdet med udformningen af et nyt Danmarks-kort til det næste folketingsvalg ved at blive gjort i den ar­bejdsgruppe, som du er formand for.

Det er sikkert ingen hemmelighed for dig, at dette arbejde følges med meget betydelig interesse blandt de politiske partiers medlemmer, fordi det vil sætte sig spor i de strukturer, som partierne som vælgerorganisationer skal arbejde i og med.

Jeg skal ikke gå ind i konkrete vurderinger af forskellige modeller, men alene holde mig til to forhold, som jeg anser for vigtige, og som jeg vil tro, at mange aktive i vælgerforeningerne vil være enige med mig i.

Det drejer sig dels om valgkredsenes størrelse, dels om de enkelte opstillingskredses størrelse.

For at sikre den størst mulige jævnbyrdighed mellem landets forskellige valgkredse vil jeg opfordre til, at udvalget gør sig betydelige anstrengel­ser for at sikre, at vælgertallet i de enkelte valgkredse er nogenlunde lige stort, og at der ikke er for mange valgkredse.

Det er oplagt, at disse hensyn ikke nødvendigvis kan opfyldes, uden at der bliver forskel i den arealmæssige udstrækning, men jeg finder, at det vigtigste er, at der ikke er for store forskelle mellem vælgertallene i det antal valgkredse, der bliver slutresultatet.

Det samme synspunkt kan anføres for så vidt angår opstillingskredsene, men har ikke helt den samme vægt som i forbindelse med valgkredse­ne, hvor afstandene spiller en langt større rolle.

På den anden side vil det også med opstillingskredsene være en fordel, hvis de er nogenlunde lige store.

I den sammenhæng vil det være til stor fordel for det politiske og folke­lige arbejde, som partiernes vælgerorganisationer laver mellem valgene, hvis udvalget i sine bestræbelser kan nå frem til, at der skabes opstil­lingskredse efter en af følgende tre forskellige modeller

– en kommune så vidt muligt lig en opstillingskreds (som Helsingør i dag)

– gerne flere valgkredse i én kommune (som i Århus i dag)

– gerne to (evt. flere) kommuner lig en opstillingskreds

Det vil vanskeliggøre meget politisk arbejde, hvis man deler en kommu­ne, så dens indbyggere kommer i forskellige opstillingskredse, der også dækker områder uden for kommunen.

Jeg uddyber gerne disse synspunkter på principperne for nye valg- og opstillingskredse, men har i øvrigt tillid til, at udvalgets sammensætning og du som formand vil kunne sikre en enig indstilling, der kan bruges af indenrigsministeren, når han skal fremlægge det endelige lovforslag.

Med venlig hilsen

Søren Baldlandsformand for Det Radikale Venstre

Bilag H 5

Valgkredsarbejdsgruppen

Udvalget for inddeling af nye valgkredse, v. fmd.

Chr.

Mejdahl

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Stevns d. 17/12 2005

Til medlemmerne af udvalget for inddeling af nye valgkredse.

Stevns kommune vil efter kommunalreformen komme til at bestå af de nuværende kommuner Vallø og Stevns.

De to kommuner hører i dag hjemme i henholdsvis Roskilde og Storstrøms amter.

Begge kommuner har i tiden op til kommunalreformen arbejdet målrettet på dels en sammenlægning, dels en orientering nordpå mod Køge.

Dette skyldes, at begge kommuner i altovervejende grad har interesser, der går nordpå.

Det gælder infrastrukturen, da vi har mange borgere, som hver dag pendler nordpå med bil og/eller tog.

Det gælder uddannelsesinstitutioner, hvor stort set alle gymnasiesøgende benytter Køges gymnasier.

Også Roskilde amts sygehus i Køge benyttes i stigende grad af de to kommuners borgere, ligesom Køge er den nærmeste større handelsby for borgerne i Stevns kommune.

Der har i de senere år været etableret adskillige samarbejder mellem Vallø/Stevns og de nordlige kommuner: skattesamarbejde, fælles koordinationsudvalg, erhvervssamarbejde m.m.

Det langsigtede mål har hele tiden været, at de to kommuner skulle blive en fast integreret del af området omkring Køge bugt.

Køge kommune valgte i reformen at gå sammen med Skovbo kommune.

Dette valg ændrer dog på ingen måde Stevns' fortsatte ønske om at orientere sig nordpå.

Der er blandt alle politiske partier i Stevns kommune enighed om dette.

Som fremtidig bosætnings-/udflytningskommune har det været afgørende for Stevns, at såvel en kommune- som en amtsgrænse nordpå blev opløst.

Og det lykkedes som bekendt.

Det er derfor et stærkt ønske, at Stevns også bliver en del af en valgkreds, som indgår i samme storkreds som kommunerne umiddelbart nord for Stevns.

Vi skal anmode om, at udvalget for inddeling af nye valgkredse tilgodeser Stevns kommunes interesse i en fortsat nordlig orientering.

Med venlig hilsen

de politiske vælgerforeninger i Stevns kommune

Socialdemokraterne, formand Poul Madsen

Radikale, formand Niels Overgaard

Konservative, Stevns, formand Frank Taarup

Konservative, Vallø, formand Per Eksten

Dansk Folkeparti, formand Keld Hein

Socialistisk Folkeparti, formand Tine Rasmussen

Venstre, formand Anni Hansen

Socialdemokraterne, formand

Poul Madsen

Skelvej 3

4671 Strøby

Radikale, formand

Niels Overgaard

Gjorslevvej 1, Holtug

4660 Store-Heddinge

Konservative, Stevns, formand

Frank Taarup

Drosselvej 17, Hellested

4652 Hårlev

Konservative, Vallø, formand

Per Eksten

Bogøvej 10

4652 Hårlev

Dansk Folkeparti, formand

Keld Hein

Markstrædet 2, Magleby

4672 Klippinge

Socialistisk Folkeparti, formand

Tine Rasmussen

Strandvejen 4

4673 Rødvig

Venstre, formand

Anni Hansen

Skovvejen 49

4660 Store-Heddinge

Bilag H 6

Valgkredsarbejdsgruppen

Vejle Amt

Fredericia, den 10. januar 2006

Folketingets valgkredskommission

Folketinget

Christiansborg

Att.

Christian Mejdahl

Vedr. reform af valgkredse

Forretningsudvalget for Venstre i Vejle Amt har på et møde drøftet ovennævnte problemstilling.

Jeg har herunder i punktform angivet de udsagn, som blev fremført på mødet, og som vi vil anmode dig om at tage med i kommissionens videre arbejde

l.

Vi mener, at det vil være meget betænkeligt at dele en kommune i flere opstillingskredse (med undtagelse af de 4 største byer som hidtil).

En opdeling vil give en række or­ganisatoriske problemstillinger, og det blev fremført, at man allerede i de nye kommuner har fået etableret et godt samarbejde, hvorfor det vil være uheldigt at bryde dette op igen.

2.

Vi er bevidste om, at ovenstående vil bevirke meget store befolkningsmæssige forskelle mellem opstillingskredsene (hvilket også er tilfældet i dag).

Vi ser derfor ikke noget problem i evt. at slå 2 kommuner sammen til 1 opstillingskreds.

3.

Med hensyn til valgkredse (svarende til de nuværende amter) ser vi gerne, at der er en vis sammenhængskraft i disse, forstået på den måde, at man ikke danner valgkredse, hvor be­folkningen ikke føler nogen samhørighed med hinanden.

F.eks. ville folk i Ringkøbing nok synes, at det ville være sært at være i samme valgkreds som Aarhus.

4.

Den skitserede opdeling i 3 landsdele (region Nord og Midt, region Syd og Sjælland, region Hovedstaden og Bornholm) har vi ingen bemærkninger til.

5.

Vi anbefaler, at hverken valgkredse eller opstillingskredse overskrider grænserne i de nye regioner, da dette vil give meget store problemer både organisatorisk og politisk.

Vi håber som nævnt, at dette kan indgå i de videre drøftelser i kommissionen, og vi er gerne til rådighed, hvis man skulle ønske at høre vor mening om andre problemstillinger.

Venlig hilsen

Anton Yding

Amtsformand

Bilag H 7

Valgkredsarbejdsgruppen

Fredericia Kommune

Byrådssekretariatet

Middelfart Kommune

11.01.2006

Folketinget

Arbejdsgruppen vedr. nye valgkredse,

Att.

Chr.

Majdahl

Christiansborg

1240 København

Nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Den netop gennemførte kommunalreform medførte ikke nogen sammenlægning mellem Fredericia og Middelfart Kommune, selvom der gennem mange år har været et tæt samar­bejde mellem de to kommuner.

Et samarbejde der de kommende år vil blive intensiveret in­denfor erhvervsområdet, forskellige sektorspecifikke opgaver og ikke mindst på kultur og idrætsområdet til gavn for de to kommuners tilsammen ca. 87.000 indbyggere.

Med henblik på at styrke samarbejdet har det mellem de to kommuner været drøftet, hvor­vidt der kunne etableres en fælles valgkreds mellem de to kommuner for også på denne måde at styrke samarbejdet og den fælles identitet på mange af samarbejdsområderne.

Vi skal derfor foreslå, at der ved revisionen af valgkredsene oprettes en ny Lillebælt kreds bestående af Fredericia Kommune og Middelfart Kommune med 87.000 indbyggere.

I forhold til tidligere er der tale om at Fredericiakredsen reduceres med Børkop Kommune der bliver en del af NyVejle Kommune og Middelfartkredsen reduceres med Assens og Glamsbjerg, der sammen med Tommerup, Aarup, Haarby og Vissenbjerg bliver til Ny As­sens Kommune.

Endelig finder vi, at en ny Lillebælt kreds tilhørende den kommende fynske storkreds, tilli­ge vil skabe en bedre balance i størrelsesforholdet mellem de to storkredse i Region Syd­danmark der således bliver næsten lige store.

Vi deltager gerne i et møde med arbejdsgruppen for yderligere at uddybe forslaget.

Med venlig hilsen

Uffe Steiner JensenBorgmesterFredericia

Steen DahlstrømBorgmesterMiddelfart

Bilag H 8

Valgkredsarbejdsgruppen

Næstved Kommune

Borgmesteren

18. januar 2006

Folketingets Præsidium

Formand Christian Mejdahl

Christiansborg

1240 København K

Opstillingskreds ved valg til Folketinget.

Den gennemførte ændring af den kommunale inddeling og oprettelse af regioner medfører en revision af de eksisterende opstillingskredse, og jeg har ved møder med de lokalt valgte folketingsmedlemmer erfaret, at der er indledt drøftelser om forslag til nye opstillingskredse.

Jeg vil i den forbindelse på vegne af den nye Næstved Kommune anbefale, at denne kommune bliver én opstillingskreds med sine ca. 61.000 vælgere, hvilket også svarer til den størrelse, der er gældende ved gennemførelse af kommunale valg.

Det er vores helt klare opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt for kommunen med én opstillingskreds, således at kommunens vælgere ikke skal opdeles på to eller flere opstillingskredse, og således at der kan vælges én valgbestyrelse til gennemførelsen af valg og folkeafstemninger.

Endvidere er det vores opfattelse, at det vil være vanskeligt at foretage en naturlig deling i flere kredse, idet der kun er ét midtpunkt i kommunen, nemlig Næstved byområde, hvor også flertallet af vælgerne er bosiddende.

Jeg har også det indtryk efter samtaler med de lokalt valgte folketingsmedlemmer og med repræsentanter for partierne, at der ikke er noget ønske om, at den nye Næstved Kommune opdeles i flere opstillingskredse.

Tværtimod!

I den gældende inddeling i opstillingskredse udgør Næstved, Holmegaard og Suså kommuner 2. opstillingskreds i Storstrøms Amt med ca. 49.000 vælgere.

Fladså Kommune med ca. 5.800 vælgere er en del af Præstøkredsen i Storstrøms Amt, og Fuglebjerg Kommune med ca. 4.900 vælgere indgår i Sorøkredsen i Vestsjællands Amt.

Med venlig hilsen

Henning Jensen

Kopi til folketingsmedlemmerne

Magnus Heunicke, Helge Adam Møller, Karsten Nonbo, Colette Brix og Simon Emil Ammitzbøll

Bilag H 9

Valgkredsarbejdsgruppen

Venstre

Formand for Folketinget Christian Mejdahl

Christiansborg

1240 København K.

Middelfart den 17. januar 2006

Att.

Udvalget og udvalgsarbejdet ang. valg- og opstillingskredse

Valg - og opstillingskredse.

Fra Venstre i Middelfart kan vi overordnet støtte, at der skal foretages en tilpasning af valg- og opstillingskredsene, som opfølgning på strukturreformen, men for det fynske område har vi en række synspunkter, som det er vigtigt for os, at få gjort opmærksom på allerede nu, som følge af de udmeldinger der er begyndt at cirkulere i debatten.

Fyn Skal være en valgkreds

Vi har med stor undren erfaret, at enkeltpersoner af egen drift er i gang med at foreslå, at Middelfart-området skal lægges sammen med Fredericia-området, således at valg­kredsområdet for Fyn skal udvides med lidt af Jylland.

Vi er godt klar over at de borg­mestre fra henholdsvis Middelfart og Fredericia er med i dette arbejde, men vi gør tydeligt opmærksom på, at der blev afholdt en folkeafstemning i området, der netop handlede om hvorvidt de to kommuner skulle gå sammen over Lillebælt.

Det sagde borgerne i Middelfart klart Nej til.

Det er fint nok at de to borgmestre koordinerer nogle ting på det erhvervsmæssige område over Lillebælt, men der er intet fællesskab eller samhørighed på nogen måde i politisk og valgmæssig sammenhæng.

Det vil tværtimod trække tingene skævt på begge sider af Lillebælt og ikke mindst i andre tilstødende kredse, hvis man tænker lidt længere.

Det river kort og godt tingene fuldstændig i stykker.

Venstre i Middelfart er ikke med i dette initiativ og som besluttet på vort bestyrelsesmøde i dag, så tager vi hermed særdeles skarpt afstand fra det forslag.

Vi kræver kort og godt det forslag taget af bordet straks og vi vil ønsker ikke at se det som oplæg nu i nærmeste fremtid.

Vi vil meget tydeligt foreslå, at Fyn er en valgkreds også i fremtiden.

Opstillingskredse

Gl.

Middelfart-kredsen har som bekendt en noget skæv geografisk sammensætning og derfor har vi fuld forståelse for, at Gl.

Middelfart-kredsen står til at forsvinde i den nye inddeling.

Fra Venstre i Middelfart er vi med på og kan tilslutte os en sammenlægning med Ny Bogense området.

Det vil give en harmonisk og fornuftig opstillingskreds.

Ny Assens Kommune vil strække sig langt ind på Fyn og have opland til alle sider, bortset fra kysten, så også en ny Assens-kreds vil have muligheder i fremtiden, når man tænker på at Fyn er et valgområde.

Så det er ikke noget problem, at Ny Assens området ved første øjekast kan synes at blive for lille.

Det vil den ikke være i det daglige arbejde med den geografiske placering i forhold til resten af det fynske område.

Vi tager afstand fra og vil ikke acceptere, at blive lagt sammen med områder i Jylland.

Afslutningsvis anmoder vi om snarest at få tilsendt materiale om valg- og opstillings­kredse, til vort videre arbejde i organisationen.

Således vedtaget af bestyrelsen for Venstre i Middelfart på bestyrelsesmødet tirsdag den 17.

Januar 2006.

Med venlig hilsen

Venstre i Middelfartv/formand Lars Kamp EriksenGl.

Vestergade 28, 1. sal5500 MiddelfartTlf. 64 41 04 46Bil 20 41 64 06Email lke@adr.dk

Bilag H 10

Valgkredsarbejdsgruppen

Mullerup d.18.

Januar 2006

Jeg skriver angående ny kredsinddeling og en eventuel deling af Region Sjælland i 2 valgområder.

Efter min opfattelse, ville det være meget forkert med en deling, når vi fremover skal optræde som en enhed, og så i andre situationer som to enheder.

Det virker ulogisk og forvirrende!

Min erfaring som kredsformand og ansvarlig for Bertel Haarders valgkamp i februar er, at når man har et kendt navn, får Venstre endnu flere stemmer.

Som bekendt havde Venstre i Kalundborg kredsen et meget flot valg i februar – især i forhold til det øvrige land!

Den fremgang skyldes udelukkende Bertel Haarder.

Jeg har mødt flere der stemte Venstre for første gang i deres liv, fordi de nu kunne stemme på Bertel.

Jeg er overbevidst om, at hvis Birte Rønn Hornbæk og Bertel Haarder havde haft hele Region Sjælland som valgområde, havde vi i det område fået valgt et mandat mere.

At have kendte kandidater gavner givet de mindre kendte.

Haarder og Hornbæk stopper selvfølgelig på et tidspunkt.

Til den tid vil det så være lettere, at få et andet kendt navn til Region Sjælland, hvis det er et stort valgområde.

Til gavn for helheden – for at få så mange stemmer til Venstre som overhovedet muligt, er en deling af regionen meget uhensigtsmæssig.

Med venlig hilsen

Henrik LundsgaardFormand for kommuneforeningen i Ny Kalundborg

Bilag H 11

Valgkredsarbejdsgruppen

Venstre i Odense 1., 2. og 3. kreds

Til formand for Valgkredskommissionen

Folketingets formand Christian Mejdahl

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Valgkredskommissionens arbejde er nu i sin afsluttende fase, og mange mulige inddelinger af Danmark i nye valgkredse er blevet drøftet.

Drøftelserne er også præsenteret i Venstres bagland, hvor vi med interesse følger modelforslagene.

Det er selvfølgelig en vanskelig opgave set i lyset vilkårene for opgaven (grundloven, antal vælgere i tæt og tyndt befolkede områder, nye kommunegrænser osv.).

Der er ved flere lejligheder blevet præsenteret et par modeller for ny inddeling, hvor Fyn forbliver en selvstændig valgkreds inddelt i 8 opstillingskredse (mod i dag 9).

Vi har fra forskellige sider lyttet os til, at man overvejer to muligheder i forhold til storbyen Odenses opdeling i valgkredse

1.

Opdeling af Odense Kommune i 4 valgkredse i stedet for de nuværende 3

2.

Flytning af sydlige områder i Odense til den (i forhold til en af modellerne) nye Assens­kreds

Vi vil med dette brev gerne fortælle om vores synspunkt i forhold til de to forslag omkring Odense.

For begge forslag mener vi, det er af yderste vigtighed, at størrelsen på storbykredsene er med til at sikre vælgerne mulighed for odenseansk repræsentation i Folketinget.

Odense har som storby og flagskibet på Fyn brug for repræsentation i Folketinget.

I dag er vælgerantallet i de tre Odense­kredse

1. kreds: 48.475 vælgere

2. kreds: 41.490 vælgere

3. kreds: 49.230 vælgere

I hele Fyns Amtskreds var vælgertallet 357.781.

Det betyder, at ved 8 opstillingskredse på Fyn vil disse have et gennemsnitligt vælgertal på 44.722 vælgere – og de tre kredse i Odense i gennemsnit 46.398.

En afvigelse fra gennemsnittet på 1.676 vælgere.

Ved 9 opstillingskredse på Fyn vil disse have et gennemsnitligt vælgertal på 39.753 vælgere – og de i så fald 4 kredse i Odense vil have et gennemsnit på 34.798 vælgere.

En afvigelse fra gennemsnittet på 4.955 vælgere.

Altså en tre gange så stor gennemsnitlig forskel til det fynske gennemsnit.

Folketallet i Odense-kredsene vil i gennemsnit blive enten lidt mindre end den næststørste kreds eller midt imellem den mindste og den næstmindste.

Opsplitning af Odense-kredsene vil på baggrund af, at de »overflyves« i størrelse, og den mindste kreds også bliver større, forekomme ulogisk.

Alt taler for at respektere og tage udgangspunkt i de nye kommunegrænser, og det opfylder forslag nr. 2 ikke.

Hvis de sydlige dele af Odense lægges sammen med Assens i kredssammenhæng, skal man inden for partiernes organisationer til at tænke i forskellige grænser, afhængig af hvilket valg der skal forberedes og afvikles.

Det sydlige Odense vil således skulle tælle med i en kommunalvalgkamp, men ikke i en folketingsvalgkamp.

Det er en uholdbar situation for alle partiers organisationer.

Der må således være meget væsentlige argumenter for, at man ikke vil respektere kommunegrænser eller vil foretage en nyopdeling i et område, hvor kommunegrænsen ifølge kommunalreformen forbliver intakt, og hvor kredsgrænserne nu er indarbejdet gennem 35 år.

I begge tilfælde vil det stille ganske store krav til partiernes måde at organisere arbejdet på, i nogle tilfælde måske endda opdeling af eksisterende lokalforeninger, hvilket i en storby med i forvejen ringe partimedlemstilslutning vil kræve uhensigtsmæssigt stort arbejdspres for det frivillige og ulønnede arbejde i partiorganisationerne.

Vi håber, at Valgkredskommissionen vil tage disse synspunkter med i overvejelserne og nå frem til samme konklusion som os, nemlig at bevare 3 opstillingskredse i Odense Kommune.

Med venlig hilsen

Per Sehested-Blad, kredsformand 1. kreds

Cornelis ten Veen, kredsformand 2. kreds

Birthe Kargaard, kredsformand 3. kreds

Kopi af dette brev er sendt til Venstres medlemmer af Valgkredskommissionen Flemming Damgaard Larsen og Svend Erik Hovmand

Bilag H 12

Valgkredsarbejdsgruppen

Til samtlige medlemmer af Folketingets valgkredsarbejdsgruppe

På vegne af kredsformændene for Socialdemokraterne, Kristendemokraterne, Konservative, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i Roskildekredsen henvender jeg mig til jer for at gøre opmærksom på de ganske særlige forhold i Roskilde, som har betydning for jeres arbejde med at reformere valgkredsene.

Vi mener, at det er afgørende, at den ny Roskilde kommune bliver én valgkreds.

Ny Roskilde kommune er fremkommet ved en sammenlægning mellem Roskilde, Gundsø og Ramsø.

Vi har i partiforeningerne lagt et meget stort arbejde i at integrere de tre kommuner både politisk og organisatorisk.

Det har bl.a. medført, at alle partier på nær et står bag konstitueringsaftalen i sammenlægningsudvalget.

Vi mener, at en deling af den nye kommune i flere valgkredse, vil være særdeles ødelæggende for den meget positive integrationsproces, vi er inde i.

Vi mener, at det vil få meget negative både politiske og især organisatoriske konsekvenser, hvis kommunen fremover bliver splittet i to valgkredse.

Vi står som de lokale aktive, der skal få valgkampe til at fungere i praksis, og sikre en konstruktiv og informativ dialog mellem vælgerne, baglandet og vores folkevalgte folketingspolitikere imellem valgene.

Vi har hidtil haft en meget sober og ordentlig tone i Roskildekredsen, og ønsker at fortsætte den linje.

Vi mener, at det arbejde vil blive saboteret, hvis vi pludselig inden for kommunen skal til at konkurrere.

Ingen kender den fremtidige udvikling i valgkredsenes størrelse, uanset hvordan I vælger at lægge snittet, og vi er opmærksomme på, at Roskilde Kommune bliver en meget stor kommune, og dermed en stor kreds.

Men i betragtning af, at kredsstørrelserne under alle omstændigheder vil ændre sig over tid, mener vi, at de lokale hensyn til sammenhængskraft og engagement må veje tungere i denne sag.

Såfremt I måtte ønske en yderligere dialog omkring dette spørgsmål, står vi naturligvis meget gerne til rådighed for et møde.

Vi håber, at I vil træffe en klog beslutning, som ikke kun tager hensyn til de overordnede betragtninger, men også tager hensyn til vores lokale ønsker, som er baseret på reelle politiske og organisatoriske udfordringer af betydning for vores område.

Med venlig hilsen

Lars Bonde EriksenKredsformand i RoskildeSocialdemokraterne

Bilag H 13

Valgkredsarbejdsgruppen

Formand for Folketinget Christian Mejdahl

Christiansborg

1240 København K.

Den 20. januar 2006.

Vedr. udvalgsarbejdet ang. valg og opstillingskredse .

Venstre i Faaborg – Midtfyn støtter ubetinget, at der skal foretages en tilpasning af kredsinddelingen til folketingsvalg i kølvandet på strukturreformen.

Med baggrund i den verserende debat vil vi gerne fremkomme med flg. synspunkter.

Vi mener at Fyn som et geografisk afgrænset område skal være en valgkreds.

Vi har erfaret at enkelte ønsker Fredericia området lagt til det fynske område.

Dette kan vi ikke se nogen saglig, logisk grund til.

Vi tager hermed afstand fra dette forslag.

Vi mener det er vigtigt at grænserne for opstillingskredsene reguleres, så de følger de nye kommune grænser.

Det vil besværliggøre arbejdet i organisationen og give administrativt bøvl, hvis der laves opstillingskredse på tværs af de nye kommuner.

Vi mener ikke det er afgørende at opstillings­kredsene er lige store vælgermæssigt set, da en kandidat skal kunne trække stemmer i hele valg­kredsen for at blive valgt.

Vi vil finde det naturligt at fortsætte samarbejdet med Ærø, således at den nye Faaborg – Midtfyn Kommune fremover er sammen med Ærø i en opstillings kreds.

Med venlig hilsen

Venstre i Faaborg – Midtfynv/Kristian Skovslund NielsenØlstedvej 265672 BrobyFormand for Venstre i Faaborg – Midtfyn.

Bilag H 14

Valgkredsarbejdsgruppen

Helsingør, den 20. januar 2006

Til medlemmerne af udvalget vedr. nye valgkredse i Danmark

De politiske partier i Helsingør-kredsen, har igennem det sidste halve år været samlet adskillige gange for at drøfte, hvordan man kan undgå dét demokratiske underskud som vores opstillingskreds’ lidenhed - sammenholdt med størrelsen af de øvrige valgkredse i Frederiksborg Amt - hidtil har lidt voldsomt under.

Da vi via dagspressen erfarer, at Jeres udvalg nu er ved at færdiggøre sin del af arbejdet, før oplægget sendes til videre behandling i Folketinget, har vi følgende bemærkninger og konkrete forslag, som partierne i Helsingør-kredsen vil være udvalgets medlemmer taknemmelige for, at man tager i betragtning - før den endelige indstilling foreligger.

1.

Partierne i Helsingør-kredsen har via medierne forstået, at der arbejdes på at lave en egentlig »Storkreds Nordsjælland« der naturligvis skal tage højde for konsekvenserne af den nye kommunalreform og de dertil hørende kommuner i det nye - større og mere befolkningstætte - område som Nordsjælland er blevet.

Dette finder partierne i Helsingør-kredsen både fornuftigt og rigtigt.

2.

Vi har endvidere erfaret at udvalget har valgt at undgå, at de nye valgkred­se bryder kommunerne op.

Denne beslutning er vi ligeledes 100 pct. enige i.

Alt andet ville være det samme som, at underkende de nye kommunegrænser.

Partierne i Helsingør-kredsen kan således fuld ud tilslutte sig princippet om, at de nye opstillingskredse skal formeres uden at kommunerne brydes op.

3.

Endelig har partierne i Helsingør-kredsen forstået, at udvalget arbejder ud fra, at antallet af kredse i den nye Nordsjællands Storkreds skal være på mindst 6 og gerne 7 opstillingskredse.

Også dette kan partierne i Helsingør-kredsen som udgangspunkt tilslutte sig - MEN det er os magtpåliggende at henlede udvalgets opmærksomhed på, at alt taler for at der formeres mindst 7 opstillingskredse i den nye Nordsjællands Stor­kreds, hvis man ønsker at opnå en gennemført retfærdig balance, kredsene imel­lem.

Helsingør er f.eks.

Nordsjællands suverænt største by med mere end 61.000 ind­byggere og en kolossal befolkningstilvækst (men kun godt 45.000 stemmeberetti­gede vælgere) men kredsen vil alligevel - ved kun 6 opstillingskredse i en nye Nordsjællands Storkreds - blive den klart mindste opstillingskreds... igen!

Udsigten til dette scenario er vi naturligvis ikke begejstrede for.

Helsingør-kredsen har altid været uforholdsmæssigt lille og dårligt stillet, sammenlignet med de øvrige kredse i Nordsjælland.

Historisk set har kredsen således konstant været kraftigt underrepræsenteret i Folketinget - og ved enkelte valg (senest i perioden fra 1994 - 1998) er det endog gået så galt, at hele dette store og dynamiske lokalområde slet ikke har opnået politisk repræsentation på Christiansborg overhovedet!

Dette finder partierne i Helsingør-kredsen naturligvis hverken særlig demokra­tisk, logisk eller rimeligt.

Partiernes fælles indstilling til udvalgets videre overvejelser if. med det af­sluttende arbejde om de fremtidige valgkredse skal derfor være, at man tilstræ­ber en model der sikre 7 næsten lige store opstillingskredse i den nye Nord­sjællands Storkreds - og at man fastsætter en toleranceprocent på højst 15 pct. i det gennemsnitlige forhold mellem den største og den mindste valgkreds i den nye Storkreds.

Det vil være både retfærdigt, fair, demokratisk og fremtidssikret.

Ud fra denne argumentation håber vi derfor på udvalgets velvillige behandling af vort forslag om formeringen af 7 kredse.

På vegne af de politiske partier i Helsingør-kredsen

Med venlig hilsen

Jørn WeirsøeKredsformand (S)

Bilag H 15

Valgkredsarbejdsgruppen

Formand for Folketinget Christian Mejdahl

Christiansborg

1240 København K.

Att.

Udvalget og udvalgsarbejdet ang. valg- og opstillingskredse

Svendborg, den 22. januar 2006

Fra Venstre i Svendborg – Langeland kredsen kan vi overordnet støtte, at der skal foretages en tilpasning af valg- og opstillingskredsene, som opfølgning på strukturreformen.

Med hensyn til det fynske område har vi en række synspunkter, som er vigtige at få gjort opmærksom på baggrund af de udmeldinger der er begyndt at cirkulere i debatten.

Fyn skal være én valgkreds

Vi har med stor undren erfaret, at enkeltpersoner af egen drift er i gang med at foreslå, at Middelfart-området skal lægges sammen med Fredericia-området, således at valgkredsområdet for Fyn skal udvides med lidt af Jylland.

Vi er godt klar over at de to borgmestre fra henholdsvis Middelfart og Fredericia er med i dette arbejde, men vi gør tydeligt opmærksom på, at der blev afholdt en folkeafstemning i området, der handlede om hvorvidt de to kommuner skulle gå sammen over Lillebælt.

Borgerne sagde klart Nej!

Det er udmærket og naturligt at de to borgmestre koordinerer nogle ting på det erhvervsmæssige område over Lillebælt, men historisk har der ikke været en politisk-organisatorisk samhørighed eller på nogen måde valgmæssig sammenhæng.

Efter vor opfattelse vil de tværtimod trække tingene skævt på begge sider af Lillebælt og tænker man i lidt større perspektiv gøre ubodelig skade på sammenhængskraften i tilstødende kredse.

Venstre i Svendborg – Langlandskredsen er ikke enig i ovennævnte borgmester-initiativ og kredsbestyrelsen tager hermed skarpt afstand fra dette forslag.

Vi anmoder kort og godt udvalget at tage dette forslag af bordet straks.

Fyn er en velafgrænset valgkreds nu og i fremtiden.

Fyn opfylder de overordnede krav til en valgkreds, således at der er opstillet et tilstrækkeligt antal kandidater hvorfra der kan suppleres fra valgkredsen for valgte medlemmer til folketinget såfremt dette måtte blive aktuelt.

Opstillingskredsen Svendborg – Langeland

Vi kan tilslutte os synspunkterne om at det er hele kommuner, d.v.s. én eller flere nye kommuner danner nye opstillingskredse.

Svendborg har i hele forløbet mod ny kommune haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde med nabokommunerne Gudme og Egebjerg og i særlig grad i det politisk/organisatoriske arbejde på tværs af de værende politiske organisationer.

Mange har allerede indgået overordnede foreninger eller er på vej til dette.

Det vil være til ubodelig skade for dette gode politisk/organisatoriske arbejde at opdele kredsen i mere end én opstillingskreds.

Det vil vanskeliggøre og skade det politiske engagement der finder sted i området.

Dette engagement er ikke en selvfølge nu hvor flere initiativer går mod sammenlægning frem for deling.

For Venstre i Svendborg – Langeland vil en deling af kredsen være den dårligst tænkelige fortsættelse af progressive arbejde der er opstået som en følge af de kommunale strukturændringer.

Ærø’s placering i kredsorganisation

Fåborg/Ærø – kredsen har eksisteret i mange år og ser ikke nogen umiddelbare grunde til at ændre på dette.

Opdeling af Odense

Odense er i dag opdelt i 3 opstillings-kredse.

Det forlyder at man overvejer, at opdele Odense i 4 opstillingskredse.

Størrelsesmæssigt synes der ikke belæg for dette.

Evt. kan foretages en intern tilpasning mellem Odense-kredsene.

I lyset af at man allerede udefra ser nuværende Odense-kredse som små er det helt forkert, at lave flere kredse.

Det vil skade politisk-organisatorisk arbejde i såvel Odense som på hele Fyn.

Afslutningsvis anmoder vi om snarest at få tilsendt materiale om valg- og opstillings­kredse, til vort videre arbejde i organisationen.

Med venlig hilsen

Niels EgedalKredsformand i Svendborg – Langeland kredsen

Bilag H 16

Helsingør Kommune

Byrådet

Valgkredsarbejdsgruppen

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

att.

Christian Mejdahl

Vedr.

Nye opstillingskredse m.v. som følge af kommunalreformen.

Da De er formand for den parlamentariske arbejdsgruppe, der skal vurdere be­hovet for ændringer i den gældende inddeling i landsdele, stor- amtskredse samt opstillingskredse som følge af kommunalreformen, retter Helsingør Byråd hermed nærværende henvendelse til Dem.

Som bekendt er ovennævnte arbejdsgruppes opgaver beskrevet i notat af 15. december 2004 fra Udvalget for Forretningsordenen.

Det fremgår bl.a. heraf, at arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige inddeling af landet i kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandaterne, i opstillingskredse og even­tuelt i landsdele er tilpasset den kommende regions - og kommuneinddeling i Danmark, således at det så vidt som muligt sikres, at grænserne for de nævnte folketingskredse ikke går på tværs af regionerne og kommunerne.

Endvidere skal arbejdsgruppen sikre, at der ved den fremtidige inddeling i folketingsvalg­kredse er taget hensyn til geografisk samhørighed.

Det er samtidigt præciseret i opgavebeskrivelsen, at hele den gældende valg­kredsinddeling kan tages op til overvejelse og ikke blot de dele af valgkredsind­delingen, der direkte berøres af kommunesammenlægninger.

I den forbindelse skal Helsingør Byråd derfor opfordre til, at der ved inddelingen af opstillingskredse i de kredse, der fremover skal danne grundlag for fordeling af kredsmandater, i videst mulig omfang tilstræbes lige store opstillingskredse, således at muligheden for at blive repræsenteret i Folketinget i videst mulig om­fang er ens for de kandidater, der stiller op i de respektive opstillingskredse.

Denne henstilling er særlig begrundet i det faktum, at den nuværende Helsin­gørkreds er en forholdsvis lille opstillingkreds i den nuværende Frederiksborg Amts kreds og derfor har haft forholdsmæssigt vanskeligere ved at opnå til­strækkelige stemmer til opnå et kredsmandat i amtskredsen.

Med venlig hilsen

Per Tærsbøl

Borgmester

Flemming Jensen

Kommunaldirektør

Bilag H 17

Valgkredsarbejdsgruppen

Middelfart Kommune

Byrådssekretariatet

Folketinget

Arbejdsgruppen vedr. nye valgkredse,

Att.

Chr.

Mejdahl

Christiansborg

1240 København

Nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Kære Chr.

Mejdahl

Vi skrev for ikke længe siden til dig vedrørende muligheden for at etablere en fælles valgkreds omfattende Middelfart og Fredericia.

Vi har forstået, at de seneste overvejelser viser, at en sådan mulighed reelt ikke eksisterer.

Vi vil derfor nu bede om, at Middelfart placeres i en fremtidig fynsk storkreds, og at Fredericia forbliver på den jyske side som en del af en kommende jysk storkreds.

Med venlig hilsen

Uffe Steiner JensenBorgmesterFredericia

Steen DahlstrømBorgmesterMiddelfart

Bilag H 18

Valgkredsarbejdsgruppen

det radikale venstre

landsformanden

Folketingets formand, Christian Mejdahl

Christiansborg

1240 K

København, den 1. februar 2006

Arbejdet i arbejdsgruppen vedr. valgkredse og opstillingskredse

Kære Christian Mejdahl

Den 14. december 2005 sendte jeg på Det Radikale Venstres landsforbunds vegne en henvendelse om arbejdet i den arbejdsgruppe, der skal forberede et endeligt udspil til reform af amter/valgkredse og opstillingskredse.

Jeg har ikke hørt noget fra dig eller arbejdsgruppen, men jeg finder, at de spørgsmål, som jeg rejser, har utrolig stor betydning for den folkelige organisering af det folkelige politiske arbejde.

Jeg håber dels, at I vil prøve at opfylde de ønsker, som jeg rejser i mit brev fra den 14. december, dels at jeg forholdsvis hurtigt kan blive orienteret om udviklingen i jeres arbejde.

Med venlig hilsen

Søren Baldlandsformand

Bilag H 19

Valgkredsarbejdsgruppen

Kolding den 2. februar 2006

Til Folketingets Valgkredsarbejdsgruppe

I forbindelse med Valgkredsarbejdsgruppens statusnotat fra januar 2006, tillader partierne Venstre og Socialdemokratiet i Kolding sig, at fremsende nærværende brev.

Den nuværende opstillingskreds i Kolding har for både Venstre og Socialdemokratiet gennem årene, bidraget med store politiske navne som bl.a.

Britta Schall Holberg, Poul Hartling, Bernhard Tastesen, Eva Kjer Hansen og Lissa Mathiasen.

Udgangspunktet for vores henvendelse er specifikt statusnotatets side 14 og 15, som omhandler Storkreds Sydjylland (Indenrigsministeriets foreløbige forslag A og B).

Begge forslag omhandler en opdeling af Kolding i to kredse – en opdeling hverken Venstre eller Socialdemokratiet i Kolding kan støtte udfra nedenstående argumentationer

1.

Én ny Kolding Kommune – én opstillingskreds

I forhold til strukturreform og deraf følgende kredsreform finder vi det overordnet se naturligt og logisk, i så høj en grad som muligt, at følge inddelingen med regioner og kommuner.

Vi tror det er utroligt vigtigt at en ny kredsopdeling ikke ender som en uigennemsigtig og unaturlig sammensætning, i forhold til de nye kommunegrænser og øvrige reformer.

Det er vigtigt, at der er transparens, logik og gennemskuelighed i en ny reform – det der ikke kan forklares kan ikke forstås.

2.

Den nye Kolding Kommune

Som en af de få kommuner i landet kommer den nye Kolding Kommune pr. 1. januar 2007, til at bestå af 3 eksisterende kommuner (Kolding, Vamdrup og Lunderskov) samt yderligere 1 delt kommune (Christiansfeld) og et sogn (Vester Nebel) fra Egtved kommune.

Der er altså tale om en særlig udfordring i forhold til en ny fælles identitet, kultur og samarbejde i den nye kommune.

En udfordring som kræver stor respekt for følelser og historik på tværs af partier og i forhold til alle borgere i den nye kommune.

En udfordring hvor også kredsreformen bør samle frem for at skille.

Den nye Kolding Kommune vokser kun med ca. 20.000 borgere – ca. 14.285 vælgere.

3.

Jf. Indenrigsministeriets foreløbige forslag side 14 (forslag A)

Forslaget deler opstillingskredsen i Kolding i to nye, lige store kredse på 31.871 vælgere.

Forslaget virker særdeles voldsomt og vil få unødig store konsekvenser for vælgere og organisationer i opstillingskredsene.

De foreslåede to opstillingskredse repræsenterer samlet set 63.942 vælgere.

Altså kun 1.794 flere vælgere end ministeriets eget forslag på side 9, hvor Kalundborg-Odsherred kredsen mønstrer 62.148 vælgere.

Én samlet opstillingskreds på i Kolding på 63.942 bør således være acceptabel.

4.

Jf. Indenrigsministeriets foreløbige forslag side 15 (forslag B)

Forslaget deler Kolding i to opstillingskredse – en Kolding Syd på 52.677 vælgere og en Fredericia/Kolding Nord på 47.809 vælgere.

Det vil reelt sige, at der jf. ministeriets egne beregninger flyttes (63.942 vælgere i Kolding fratrukket forslaget om Kolding Syd – 52.677 vælgere) 11.265 vælgere til Fredericia fra Koldings nordlige valgsteder.

Med udgangspunkt i Koldings nordlige valgsteder (Almind/Viuf og Lyshøjhallen) og antal vælgere der foreslås flyttet, vil det betyde, at opstillingskredsen for Fredericia går ind i Kolding byzone tæt på byens havn og centrum!

Som et kuriosum kan det nævnes, at Koldings borgmester – afhængig af de endelige grænsestreger, kan ende i Fredericias opstillingskreds.

Yderligere vil én samlet opstillingskreds i den nye Kolding Kommune (63.942 vælgere), jf. forslag B, skabe en opstillingskreds i Fredericia på 36.544 vælgere, hvilket skaber grundlag for en proportionssammenhæng både i Kolding og Fredericia i forhold til antal borgere i de to kommuner.

Vi håber meget på, at vi med nærværende brev kan skabe fornyet interesse om vores lokale opstillingskreds og håber yderligere på, at Valgkredsarbejdsgruppen måtte finde ovennævnte argumentation både saglig og vægtig, og således gøre den nye Kolding Kommune til én opstillingskreds.

Med baggrund i ovennævnte står både Venstre og Socialdemokratiet i Kolding klar med uddybende information hvis Valgkredsarbejdsgruppen måtte ønske dette.

De venligste hilsner

Christian HaugkKredsformand for Socialdemokratiethaugk@mail.tele.dk75 53 94 72 / 21 46 62 66

Jørgen StaugaardKredsformand for Venstrestaugaard@bjergagergaard.dk75 57 20 11 / 29 45 33 01

Bilag H 20

Valgkredsarbejdsgruppen

Venstre i Silkeborgkredsen

Folketingets valgkredsudvalg

v/Christian Mejdahl

Christiansborg

1240 København K

Silkeborg, den 6. februar 2006

Valgkredsinddeling

Det er kommet os for øre, at det udkast til valgkredsinddeling, som der indtil nu arbejdes med, indebærer, at Silkeborgkredsen bliver delt i en nordlig og sydlig del.

Dette forslag vil vi gerne gøre indsigelse imod og opfordre til at ændre.

Vi har nu i mere end et år på lokalt plan arbejdet på at forene den ny kommune, som med et slag tilsyneladende foreslås splittet op i to valgkredse.

Det er ikke befordrende for samarbejdet i den kommunale og kredslige struktur, at kommunen sådan deles.

Der er tværtimod brug for, at så mange strukturer som muligt fremover understøtter opbygningen af den nye kommune.

Her er et entydigt demokratiske tilhørsforhold i forbindelse med Folketingsvalg et af de allervigtigste forhold.

Vi frygter, at resultatet af en opdeling i to kredse vil være manglende sammenhængskraft i og omkring den nye kommune.

Opdelingen vil endda kunne være med til at skabe en ny og unaturlig politisk konkurrence på tværs af kommunen, som ikke har rod i reelle forskelle, men alene kunstige landspolitiske afgrænsninger.

Ser man på stemmegrundlaget, er den nuværende kreds i øvrigt kun beskedent mindre (ca. 2.500 stemmer) end de to nye kredse, som der lægges op til (tilsammen ca. 61.000 stemmer).

Samtidig er der efter vores oplysninger lagt op til, at en kreds godt kan have stemmeantal over 60.000 i andre dele af landet.

Vi finder derfor heller ikke, at stemmeantallet kan begrunde en opdeling af Silke­borg-kredsen.

En opdeling af Silkeborg vil naturligvis kunne lade sig gøre på papiret.

Resultatet vil imidlertid – lige gyldigt hvilken løsning der vælges – blive en afgrænsning, som ikke giver mening for den enkelte borger.

En opdeling i land – by kan vi på ingen måde anbefale, den vil virke stik mod kom­munalstrukturens intentioner.

Det samme gør sig gældende for en evt. opdeling af valgkredsen, hvor man måtte vælge at skære kommunen »midt over« ved at dele Silkeborg by.

De nye valgkredse bør være knyttet direkte til den nye kommune, som borgerne i alle andre sammenhænge har deres de­mokratiske tilhørsforhold til.

Etablering af valgkredse er en alt for vigtig demokratisk beslutning til, at vi kan lade andre hensyn af mere teknisk karakter være udslagsgivende.

Vores forslag er altså, at der holdes fast i, at Silkeborgkredsen kommer til at bestå af én valgkreds identisk med Ny Silkeborg kommune.

Med venlig hilsen

Freddy Pingelformand for Venstre i Silkeborgkredsen

Bilag H 21

Valgkredsarbejdsgruppen

Venstre i Viborgkredsen, Socialdemokraterne i Viborgkredsen, Det Radikale Venstre i Viborgkredsen, Det Konservative Folkeparti i Viborgkredsen.

Viborg, den 7. februar 2006

Til

Folketingets valgkredsudvalg

v/ formand Christian Mejdahl

Christiansborg

1240 København K

Vedr. fremtidig inddeling valgkredse.

Vi ønsker med dette brev at henlede opmærksomheden på behovet for, at der ved Folketingets beslutning om nye valgkredse sikres en løsning, hvor der er taget hensyn til de lokale forhold og muligheden for at kredsinddelingen kommer til at fungere i praksis i de nye kommuner.

For at opnå en hensigtsmæssig politisk og organisatorisk enhed anser vi det for afgørende at man ved inddeling i valgkredse tager udgangspunkt i, at de nye storkommuner bliver sammenfaldende med de nye valgkredse.

Således skal vi stærkt fraråde, at man beslutter en opdeling af den nye Viborg Storkommune i to små valgkredse.

For det første ville en sådan opdeling være i direkte modstrid med intentionerne i den vedtagne strukturreform, hvor en stærk indre sammenhængskraft i de nydannede kommuner er helt afgørende.

En mulig opdeling af Viborg Storkommune i flere valgkredse ville svække sammenhængskraften såvel organisatorisk som politisk.

For det andet vil en mulig opdeling af Storkreds Vestjylland i op til 11 opstillingskredse medføre, at dette område får betydeligt mindre opstillingskredse i forhold til resten af landet.

Hvis man tager udgangspunkt i en mulig tommelfingerregel med at en storkreds skal have 2 opstillingskredse mere en antallet af valgte MF'ere fra det største parti, så taler dette for, at Storkreds Vestjylland skal have maksimalt 9 opstillingskredse.

Der er således god plads i Vestjylland til at tilgodese det afgørende hensyn om at holde samling på de nydannede kommuner.

For det tredje er det yderst vanskeligt at foretage en naturlig opdeling af Viborg Storkommune i 2 opstillingskredse, specielt ikke hvis man tager udgangspunkt i de nuværende kommunegrænser.

Såfremt udvalget mod al forventning alligevel ønsker at foretage en opdeling af den nye kommune, imødeser vi at blive inddraget i en sådan indstilling.

Sammenfattende må vi stærkt anbefale, at man holder fast i princippet om, at en kommune bliver sammenfaldende med de nye opstillingskredse.

Det må anses for meget uheldigt, hvis man ved opdelingen i nye valgkredse ikke tager skyldigt hensyn til de nye kommuners sammenhængskraft.

Med venlig hilsen

Vagn Aage KjeldsenFormand for Venstre i Viborgkredsen

Per PedersenFormand for Socialdemokraterne i Viborgkredsen

Ole BirchFormand for Det Radikale Venstre i Viborgkredsen

Niels Ove JespersenFormand for Det Konservative Folkeparti i Viborgkredsen

Bilag H 22

Valgkredsarbejdsgruppen

Til samtlige medlemmer af Folketingets valgkredsarbejdsgruppe

På vegne af kredsformændene for Socialdemokraterne, Kristendemokraterne, Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti i Roskildekredsen henvender jeg mig til jer for at gøre opmærksom på de ganske særlige forhold i Roskilde, som har betydning for jeres arbejde med at reformere valgkredsene.

Vi mener, at det er afgørende, at den ny Roskilde kommune bliver én valgkreds.

Ny Roskilde kommune er fremkommet ved en sammenlægning mellem Roskilde, Gundsø og Ramsø.

Vi har i partiforeningerne lagt et meget stort arbejde i at integrere de tre kommuner både politisk og organisatorisk.

Det har bl.a. medført, at alle partier på nær et står bag konstitueringsaftalen i sammenlægningsudvalget.

Vi mener, at en deling af den nye kommune i flere valgkredse, vil være særdeles ødelæggende for den meget positive integrationsproces, vi er inde i.

Vi mener, at det vil få meget negative både politiske og især organisatoriske konsekvenser, hvis kommunen fremover bliver splittet i to valgkredse.

Vi står som de lokale aktive, der skal få valgkampe til at fungere i praksis, og sikre en konstruktiv og informativ dialog mellem vælgerne, baglandet og vores folkevalgte folketingspolitikere imellem valgene.

Vi har hidtil haft en meget sober og ordentlig tone i Roskildekredsen, og ønsker at fortsætte den linje.

Vi mener, at det arbejde vil blive saboteret, hvis vi pludselig inden for kommunen skal til at konkurrere.

Ingen kender den fremtidige udvikling i valgkredsenes størrelse, uanset hvordan I vælger at lægge snittet, og vi er opmærksomme på, at Roskilde Kommune bliver en meget stor kommune, og dermed en stor kreds.

Men i betragtning af, at kredsstørrelserne under alle omstændigheder vil ændre sig over tid, mener vi, at de lokale hensyn til sammenhængskraft og engagement må veje tungere i denne sag.

Såfremt I måtte ønske en yderligere dialog omkring dette spørgsmål, står vi naturligvis meget gerne til rådighed for et møde.

Vi håber, at I vil træffe en klog beslutning, som ikke kun tager hensyn til de overordnede betragtninger, men også tager hensyn til vores lokale ønsker, som er baseret på reelle politiske og organisatoriske udfordringer af betydning for vores område.

Med venlig hilsen

Lars Bonde EriksenKredsformand i RoskildeSocialdemokraterne

Storkreds Sjælland E

Valgkreds

Antal stemmer

Odsherred

25377

-45%

Vordingborg

35432

Lolland

38343

Køge

40098

Ringsted-Lejre

41692

Faxe-Stevns

42268

Holbæk

48950

Greve-Solrød

49097

Guldborgsund

49364

Slagelse

56951

Kalundborg-Sorø

57866

Roskilde

58584

Næstved

59184

28%

13 opstillingskredse

46400 vælgere i snit pr opstillingskreds

Bilag H 23

Valgkredsarbejdsgruppen

Give den 22. februar 2006

Vedr. opstillingskredse!

Venstre i Givekredsen var samlet til forretningsudvalgsmøde onsdag d. 22.

Februar.

Vi havde kredsinddeling på dagsorden, da vi har erfaret, at der i forbindelse med ny kredsinddeling er udarbejdet modeller, som sammenlægger dele af Ny Horsens med Ny Hedensted, samt en sammenlægning af Vejle og Kolding sammenlægges, for derefter blive delt i 3 opstillingskredse.

Hele ideen med strukturreformen var at forenkle hele det offentlige system over for borgerne.

Borgerne skulle kun have et sted at rette henvendelse til, ved offentligt forbrug, og det var kommunerne.

Der er gjort store anstrengelser for at skabe samhørighed inden for de nye kommuner og det er ligeledes meget vigtig at der skabes en god sammenhængskraft.

Samhørighed og sammenhængskraft kan skabes på flere måder.

Men en ting er sikkert, det skaber ikke samhørighed og sammenhængskraft hvis de nye kommunegrænser brydes ned og nye grænser opstår i fbm. opstillingskredse.

Det vil derfor være helt uforståeligt for os, som repræsenterer organisationen i de berørte kommuner og ikke mindst borgerne i de berørte kommuner, hvis der i forbindelse med kredsinddelingen til valg til Folketing og Regioner laves »kunstige« og rent matematiske skel i de nyligt dannede storkommuner.

For os at se, må udgangspunktet være, - én kommune - én opstillingskreds!

Det vil naturligvis være nødvendig at dele de største kommuner i to eller flere opstillingskredse.

Én deling af Vejle vil vi kunne gå ind for).

Ligesom det vil være muligt at sammenlægge to kommuner til én opstillingskreds, blot der er tale om hele kommuner.

Men sammenlægning af en kommune med dele af en nabokommune, hvorved man kommer til at krydse kommunegrænser vil være meget uhensigtsmæssig (F.eks.

Brædstrup kommune eller en anden del Ny Horsens kommune til Ny Hedensted). ( F.eks. dele af Vejle og dele af Kolding i én opstillingskreds ).

Vi har forståelse for ønsket om, at opstillingskredse inde for storkredsen bliver nogenlunde lige store, men ulemperne ved at krydse kommunegrænser er langt større end at opstillingskredsene er uens i størrelse, det er vanskeligt rent organisatorisk og til stor forvirring for almindelige borgere.

Vanskeligt rent organisatorisk, da de enkelte partiforeninger ved kommunalvalg skal arbejde i en retning og ved valg til Folketing og Region skal arbejde i en anden retning.

Til stor forvirring for den enkelte borger, som vil opleve de politiske partier og demokratiet som værende svært gennemskueligt og utroværdigt.

Det vil være umuligt som organisationsmand, bosiddende i f.eks.

Brædstrup i Horsens kommune og samtidig arbejde for en kandidat i Hedensted kommune.

Som politisk sparringspartner vil Brædstrup rette blikket mod samme kandidat / medlem som resten af kommunen, nemlig Horsens.

Vi vil derfor kraftig opfordre til at undgå en deling af Ny Horsens med henblik på sammenlægning med Ny Hedensted.

Samt en sammenlægning af Vejle og Kolding, for derefter at blive delt i 3 opstillingskredse.

Ny Hedensted = en opstillingskreds!

Ny Horsens = en opstillingskreds!

Om nødvendigt en deling af Ny Vejle inden for kommunegrænsen = to opstillingskredse!

Venlig hilsen

Venstre i Givekredsenv.

Kredsformand Jens Chr.

Nielsen.

Bilag H 24

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Valgkontoret

23. februar 2006

Valgkredsarbejdsgruppen

Valgkredsarbejdsgruppen

Lovsekretariatet

Folketinget

1240 København K

Fra Hanne Lindstrøm Jakobsen, Åvej 26, 8740 Brædstrup, har indenrigs- og sund­hedsministeren modtaget vedlagte henvendelse om den fremtidige inddeling i opstil­lingskredse af det område af landet, der omfatter (ny) Hedensted og (ny) Horsens Kommuner.

Henvendelsen er tiltrådt af repræsentanter for Socialdemokratiet, Det Kon­servative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre i nævnte område.

Henvendelsen videresendes herved til Valgkredsarbejdsgruppen med henblik på, at de synspunkter, der indeholdes i henvendelsen, kan indgå i Valgkredsarbejdsgruppens overvejelser.

Hanne Lindstrøm Jakobsen er herfra underrettet om, at henvendelsen er videresendt til Valgkredsarbejdsgruppen.

Med venlig hilsen

Anne Birte Pade

Horsens den 21. februar 2006

Til

Lars Løkke Rasmussen

Vedr. opstillingskredse!

De politiske partier i Ny Horsens og Ny Hedensted har været samlet.

Baggrunden herfor har været, at vi har erfaret, at der i forbindelse med ny kredsinddeling er udarbejdet modeller, som sammenlægger dele af Ny Horsens med Ny Hedensted!

Hele ideen med strukturreformen var at forenkle hele det offentlige system over for borgerne.

Borgerne skulle kun have et sted at rette henvendelse til, ved offentligt forbrug, og det var kommunerne.

Der er gjort store anstrengelser for at skabe samhørighed inden for de nye kommuner og det er ligeledes meget vigtig at der skabes en god sammenhængskraft.

Samhørighed og sammenhængskraft kan skabes på flere måder.

Men en ting er sikkert, det skaber ikke samhørighed og sammenhængskraft hvis de nye kommunegrænser brydes ned og nye grænser opstår i fbm. opstillingskredse.

Det vil derfor være helt uforståeligt for os, som repræsenterer de politiske partier i de 2 kommuner og ikke mindst borgerne i de 2 kommuner, hvis der i forbindelse med kredsinddelingen til valg til Folketing og Regioner laves »kunstige« og rent matematiske skel i de nyligt dannede storkommuner.

For os at se, må udgangspunktet være, - én kommune - én opstillingskreds!

Det vil naturligvis være nødvendig at dele de største kommuner i to eller flere opstillingskredse.

Ligesom det vil være muligt at sammenlægge to kommuner til én opstillingskreds, blot der er tale om hele kommuner.

Men sammenlægning af en kommune med dele af en nabokommune, hvorved man kommer til at krydse kommunegrænser vil være meget uhensigtsmæssig (F.eks.

Brædstrup kommune eller en anden del Ny Horsens kommune til Ny Hedensted).

Vi har forståelse for ønsket om, at opstillingskredse inde for storkredsen bliver nogenlunde lige store, men ulemperne ved at krydse kommunegrænser er langt større end at opstillingskredsene er uens i størrelse, det er vanskeligt rent organisatorisk og til stor forvirring for almindelige borgere.

Vanskeligt rent organisatorisk, da de enkelte partiforeninger ved kommunalvalg skal arbejde i en retning og ved valg til Folketing og Region skal arbejde i en anden retning.

Eks. ville partiforeningerne i Brædstrup til Kommunalvalg skulle sige

»Stem på vores kandidat fra Horsens« og til Folketings- og Regionsvalg

»Stem på vores kandidat fra Hedensted«.

Helt galt går det, hvis kandidaten er fra Brædstrup og for sit parti stiller op til både Kommunalvalg (Ny Horsens) og Regionsvalg (Hedensted opstillingskreds).

Til stor forvirring for den enkelte borger, som vil opleve de politiske partier og demokratiet som værende svært gennemskueligt og utroværdigt.

Vi vil derfor kraftig opfordre til at undgå en deling af Ny Horsens med henblik på sammenlægning med Ny Hedensted.

Ny Hedensted = en opstillingskreds!

Ny Horsens = en opstillingskreds!

Venlig hilsen

Henrik Poulsen, Formand, Socialistisk Folkeparti i Horsens

Birgit Skovgaard, Næstformand, Socialistisk Folkeparti i Horsens

Ole Jensen, Formand, Konservative i Horsens

John Nørmark, Formand, Konservative i Horsens Kredsen

Jørgen Broch Nielsen, Formand, Venstre i Ny Horsens

Ernst Frederiksen, Formand, Venstre i Horsens Kredsen

Ole Gregersen, Bestyrelsesmedlem i Venstre i Ny Horsens og i Horsens Kredsen

Jens Christian Nielsen, Formand, Venstre i Give Kredsen

Vagn Bøgely Sørensen, Konst.

Formand i Socialdemokratiet i Horsens Kredsen

Tove Hansen, Formand i Socialdemokratiet i Horsens

Vagn Nedergaard, Næstformand i Socialdemokratiet i Horsens

Tove Frandsen, Formand i Socialdemokratiet i Gedved

Marianne Wollenberg, Formand i Socialdemokratiet i Brædstrup

Hanne Lindstrøm Jakobsen, Næstformand i Socialdemokratiet i Brædstrup

Bilag 3

Tabel over antal opstillingskredse pr. storkreds ifølge tommelfingerreglen ved inddeling af landet i 10 storkredse

Arbejdsgruppens forslag til ny inddeling af landet i landsdele og storkredse er blevet gennemregnet med stemmetallene for folketingsvalgene i 2005, 2001, 1998, 1994 og 1990 for at udfinde, hvor mange mandater (kredsmandater og tillægsmandater) hvert parti ved de pågældende valg ville have opnået i hver af de foreslåede 10 storkredse.

De gældende regler for fordeling af kredsmandater er anvendt, og antallet af deltagende partier og deres stemmeantal og geografiske fordeling heraf er ligeledes anvendt.

Det er således alene valgkredsinddelingen, der er ændret i forhold til de nævnte tidligere afholdte valg.

En gennemregning med stemmetallene fra de nævnte tidligere valg, hvor ikke blot inddelingen i valgkredse er ændret, men også metoden til fordeling af kredsmandater (fra den gældende metode, den modificerede Sainte-Laguës metode, til d’Hondts metode), viser de samme maksimumsantal for det største antal mandater, et parti ville have opnået i en storkreds, bortset fra ved valget i 2001, hvor Venstre i Nordsjællands Storkreds ville have opnået i alt 5 mandater mod 4 mandater ved den gældende metode, svarende til et tommelfingerantal opstillingskredse på 7 i stedet for 6.

Resultatet af disse beregninger er vist i tabellen, for så vidt angår det største antal mandater, et parti ville have opnået, og idet dette antal er forøget med 2.

I tabellen er de største værdier for dette antal ved et eller flere af de nævnte valg vist i en særskilt kolonne, ligesom der til illustration er vist antal kredsmandater i de enkelte storkredse.

Det største antal mandater +2 pr. parti pr. storkreds ved inddeling af landet i 10 storkredse ved folketingsvalgene 2005, 2001, 1998, 1994 og 1990.

Storkreds

2005

2001

1998

1994

1990

Største antal

Kredsmandater

København

6

7

9

8

10

10

15

Københavns Omegn

6

7

7

7

8

8

11

Nordsjælland

6

6

6

6

6

6

10

Bornholm

3

3

3

3

3

3

2

Sjælland

10

11

12

12

13

13

21

Fyn

7

7

8

9

9

9

12

Sydjylland

11

11

10

10

10

11

18

Østjylland

10

10

11

10

11

11

17

Vestjylland

8

9

7

8

8

9

14

Nordjylland

8

8

10

10

10

10

15

75

79

83

83

88

90

135

Ved alle valgene ville det have været enten Socialdemokratiet eller Venstre, der ville have opnået det største antal mandater (kredsmandater og tillægsmandater), eventuelt samme antal, i de enkelte storkredse.

Bilag 4

Bilag 5

Udkast til kommissorium for ekspertundersøgelse af konsekvenserne af eventuel indførelse af d’Hondts metode til fordeling af kredsmandater mellem partier og kandidater uden for partierne

Den under Folketinget nedsatte parlamentariske arbejdsgruppe vedrørende nye valgkredse som følge af kommunalreformen har afgivet indstilling til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om en ny valgkredsinddeling.

Arbejdsgruppens forslag er tiltrådt af Udvalget for Forretningsordenen i en af udvalget herom afgiven beretning.

Forslaget til ny valgkredsinddeling går i hovedtræk ud på, at de nuværende 17 stor- og amtskredse reduceres til 10 storkredse.

Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. stor- eller amtskreds uden for Bornholm, der i dag er på 8,3 kredsmandater med en variation fra 4 kredsmandater til 16 kredsmandater, vil herved blive forøget til 14,8 kredsmandater med en variation fra 10 kredsmandater til 21 kredsmandater.

Forøgelsen af det antal kredsmandater, der skal vælges for hver storkreds, indebærer, at det bliver lettere for et parti eller en kandidat uden for partierne at få et kredsmandat med heraf følgende adgang for et parti til at deltage i fordelingen af tillægsmandater.

Det er i arbejdsgruppens indstilling anført, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat.

Det er endvidere på baggrund af ovenstående arbejdsgruppens opfattelse, at der som følge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling er behov for at ændre de nuværende regler for fordeling af kreds- og tillægsmandater på partier og kandidater uden for partierne.

De af arbejdsgruppen foretagne undersøgelser viser, at den lettere adgang til at få et kredsmandat som følge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling ved folketingsvalg afholdt fra og med 1987 ville være blevet neutraliseret ved at udskifte den nuværende metode til fordeling af kredsmandater, den modificerede Sainte-Laguës metode, med d’Hondts metode, idet mandatfordelingen mellem partierne ved disse folketingsvalg forbliver uændret, mens mandatfordelingen ville være blevet ændret ved valgene i 1987 og 1990 ved anvendelse af den nuværende mandatfordelingsmetode.

Arbejdsgruppens undersøgelser viser endvidere, at der ved folketingsvalg afholdt fra og med 1987 med den nuværende fordeling af de 175 mandater på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater ville have været et tilstrækkeligt antal tillægsmandater til at sikre, at intet parti fik flere kredsmandater end det samlede mandattal, partiet var berettiget til, idet selv det største parti ved de nævnte folketingsvalg skulle tildeles et vist antal tillægsmandater.

Hertil kommer, at det fald i spærretærsklerne, det større antal kredsmandater i en storkreds medfører ved fortsat anvendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode, jf. ovenfor, også mindskes eller måske ligefrem konverteres til en stigning ved en overgang til d’Hondts metode.

For at få belyst mulige konsekvenser ved fremtidige valg ved anvendelse af den af den parlamentariske arbejdsgruppe foreslåede nye valgkredsinddeling ved eventuel overgang til anvendelse af d’Hondts metode ved fordeling af kredsmandater mellem partierne og kandidaterne uden for partierne anmoder Udvalget for Forretningsordenen herved professor, dr.scient.pol.

Jørgen Elklit, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, om at udarbejde en redegørelse om dette spørgsmål.

Den nuværende fordeling af de 175 folketingsmandater på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater og de gældende regler for den stedlige fordeling af kreds- og tillægsmandater og for mandatfordelingen i øvrigt skal lægges til grund for redegørelsen.

I redegørelsen ønskes følgende emner belyst

1) Sandsynligheden for, at et parti ved fremtidige valg med en given geografisk koncentration af stemmerne, som ikke ville have opnået repræsentation i Folketinget ved den gældende valgkredsinddeling og ved den gældende mandatfordelingsmetode (modificeret Sainte-Laguë), kunne have opnået et kredsmandat ved den af den parlamentariske arbejdsgruppe foreslåede valgkredsinddeling med 10 storkredse uanset overgang til d’Hondts metode.

2) Sandsynligheden for, at det vil kunne forekomme, at et parti, der i en del af landet, hvor der med den nye valgkredsinddeling ikke sker tilsvarende forøgelser af storkredsenes størrelse som på landsplan, som følge af overgangen til d’Hondts metode fremover ikke vil opnå et kredsmandat i den nye storkreds, selv om partiet ville have fået kredsmandat i storkredsen under den gældende valgkredsinddeling og ved den gældende mandatfordelingsmetode.

3) Sandsynligheden for, at der ved fremtidige valg opstår situationer, hvor det største parti får flere kredsmandater end det antal mandater på landsplan, partiet ifølge sit stemmetal er berettiget til.

4) Andre emner, som Jørgen Elklit måtte finde det hensigtsmæssigt at belyse.

I redegørelsen vil kunne inddrages konsekvenserne af anvendelse af d’Hondts metode ved folketingsvalg forud for 1987.

Jørgen Elklits redegørelse skal afgives til Udvalget for Forretningsordenen inden den 1. maj 2006.

Jørgen Elklit vil til brug for sin undersøgelse få tilstillet alle de relevante dokumenter og beregninger m.v., som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet til brug for arbejdsgruppens overvejelser om eventuelle konsekvenser for mandatfordelingen ved overgang til ny valgkredsinddeling og ved anvendelse af henholdsvis den nuværende mandatfordelingsmetode og d’Hondts metode.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i tilslutning hertil givet tilsagn om at ville foretage de yderligere beregninger, som Jørgen Elklit måtte finde hensigtsmæssige til brug for sin redegørelse.

Der ydes Jørgen Elklit et vederlag for arbejdet, der fastsættes efter forhandling med DJØF.