Legislator Case Law & Legislation
20051EB00662 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 2005 129 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 129

Bilagsnr.

Titel

1

Foreløbig plan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Kopi af foreløbig besvarelse af spørgsmål S 5233, 5235, 5237, 5238 og 5240, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3

4

Udkast til beretning

Kopi af besvarelse af spørgsmål S 5233, 5235, 5237, 5238 og 5240, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 129

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om uddybning af ministerens tidligere udsagn om, at der ikke umiddelbart findes hensigtsmæssige stoffer, man kan tilsætte lightergassen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Beretning over beslutningsforslag 2005 129 Valid

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 2. oktober 2006

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas

[af Karin Nødgaard (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. april 2006 og var til 1. behandling den 23. maj 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Udvalget er af den overbevisning, at der ikke kan sættes nok fokus på børns og unges helbred, og at selv små skridt fremad er skridt i den rigtige retning.

Under 1. behandling af beslutningsforslaget ytrede flere partier sympati for forslaget om at tilsætte et ildelugtende stof til lightergas, dog uden at kunne støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Udvalget har været meget opmærksomt på de episoder, som har givet unge mennesker livsvarige skader og i nogle tilfælde medført døden for unge, der har sniffet lightergas eller været i nærheden af nogle, der har sniffet, og dermed er blevet skadet i forbindelse med en gaseksplosion.

Der hersker i dag en modløshed og et ønske hos et større antal unge om at udfordre og eksperimentere med forskellige stoffer, og flere prøver at sniffe. Snifning er yderst skadeligt for sundheden hos det enkelte menneske og kan ud over de udvendige skader også påføre hjerneskader – skader, som kan opstå efter et kortvarigt eksperiment med gassen.

Udvalget finder det vigtigt, at der nu tages politiske initiativer med henblik på at søge at mindske antallet af ulykker og dødsfald forårsaget af snifning af lightergas.

Udvalget vil på den baggrund opfordre regeringen til at

a) nedsætte et udvalg eller på anden vis iværksætte undersøgelser til belysning af de teknologiske muligheder for og eventuelle sundhedsfarer ved at tilsætte ildelugtende stoffer til lightergas og

b) styrke oplysningsindsatsen over for unge og deres forældre .

P. u. v.

Birthe Skaarup

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →