Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at gøre den 29. august til national flagdag

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 19

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

2

1. udkast til betænkning

3

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 19

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ønske fra Frihedskampens Veteraner om, at den 29. august blev gjort til national flagdag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om regeringen vil igangsætte et arbejde, der reviderer dels nationale flagdage, dels forsvarets flagdage, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. april 2006

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre den 29. august til national flagdag

[af Søren Espersen (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. oktober 2005 og var til 1. behandling den 10. januar 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti beklager dybt, at forslaget om at gøre den 29. august til officiel flagdag ikke har kunnet vinde tilslutning i Folketinget. Ikke mindst på baggrund af, at der forud for 1. behandling i Folketinget var varm tilslutning til forslaget fra folketingsmedlemmer fra så vel Det Konservative Folkeparti – herunder partiets kulturordfører – som fra Venstre.

Den store skeldato i besættelsestiden er og bliver datoen den 29. august. Det officielle Danmark – regering og rigsdag – besluttede at opgive de kendte positioner til fordel for den åbenlyse rigtighed at bekæmpe nazismen. Hidtil havde det frie udland med fuld ret kunnet betragte Danmark som en del af det nazistiske system og som Tysklands partner. Men fra og med den 29. august 1943 stod det klart, at Danmark var en allieret nation. Få uger efter blev Danmarks Frihedsråd dannet med en bred repræsentation fra modstandsgrupperne. En væsentlig personkreds var bag – bl.a. Frode Jakobsen, Mogens Fog, Børge Houmann og Arne Sørensen. Og Frihedsrådet udviklede sig til at blive landets faktiske regering i besættelsestidens sidste halvandet år.

Imponerende er det at tænke på, at Frihedsrådet – som uden videre kunne have overtaget hele styret efter befrielsen af Danmark – lige fra første færd søgte at knytte forbindelse til de politiske partier og efterhånden fik denne forbindelse skabt. Allerede i november 1943 udsendte Frihedsrådet en pjece, »Naar Danmark atter er frit«, hvori det blev slået fast, at den første efterkrigsregering skulle dannes på forfatningsmæssigt grundlag. Det betød, at de valgte politikere skulle være en del af det nye styre. Og heldigvis forstod de politikere, som fra sommeren 1944 af Frihedsrådet blev inddraget i processen, at en ren politikerregering hverken var mulig eller ønskelig. Frihedsrådet havde folket med sig – og rådede over alle våbnene. Samtidig ville en regering uden modstandsbevægelsen ikke kunne vente at blive anerkendt som allieret. Sovjetunionen havde klart tilkendegivet, at Danmark ikke skulle vente at blive optaget i FN uden modstandsfolk i regeringen.

Så det er altså modstandsbevægelsens indsats alene, vi må takke for, at Danmark den 5. maj 1945 ikke alene fremstod som partner med de allierede, men også som en nation, der stod respekt om. Og det var modstandsbevægelsen alene, som fremtvang den skelsættende dato, den 29. august – og denne dato er derfor blevet synonym med modstandskampen mod nazismen. Hvis Folketinget beslutter at gøre den 29. august til en dato, hvor splitflagene skal hejses overalt i landet, har Folketinget samtidig sørget for, at fremtidige genererationer ikke glemmer, hvorfor Danmark er et frit land.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Frode Sørensen (S) Elisabeth Arnold (RV) Simon Emil Ammitzbøll (RV) Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11