Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 63

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

»Situations- og trusselsvurdering for Irak« af Forsvarets Efterretningstjeneste

3

Godkendt tidsplan over udvalgets behandling af beslutningsforslaget

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 63

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om mål for irakiske soldater og politibetjente, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

2

Spm. om reduktion af bidraget, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

3

Spm. om opdatering af oversigt over landenes bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

4

Spm. om, hvilke lande der har trukket deres militære bidrag ud af sikringsstyrken i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

5

Spm. om skelnen mellem oprørs- og terrorgrupper, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

6

Spm. om angreb på den multinationale sikringsstyrke i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

7

Spm. om utilfredshed i den irakiske befolkning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

8

Spm. om, hvorvidt FE’s vurdering er mere pessimistisk end tidligere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

9

Spm. om etnisk udrensning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

10

Spm. om udsnit af FE’s vurdering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

11

Spm. om shiitiske politiske bevægelser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

12

Spm. om de irakiske politistyrkers etnisk-religiøse sammensætning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

13

Spm. om fremtidige danske bidrag til uddannelse af irakiske soldater og politifolk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

14

Spm. om strømafbrydelse og drikkevand i Bagdad, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

15

Spm. om mulig kritik af USA’s måde at føre krig på, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

16

Spm. om danske soldaters bistandsmæssige eller humanitære opgaver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

17

Spm. om penge brugt på henholdsvis genopbygning, humanitære opgaver og den danske militære styrkes tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

18

Spm. om tiltag mod overtrædelser af menneskerettighederne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

19

Spm. om beskyldninger mod Iraks indenrigsminister, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

20

Spm. om irakiske fanger i Guantánamo-fangelejren, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

21

Spm. om overtrædelser af international humanitær ret i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

22

Spm. om artikel i Washington Post om kritik fra britisk officer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

23

Spm. om udsendelse af menneskerettighedsobservatører, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

24

Spm. om forværring af menneskerettighedssituationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

25

Spm. om forværring af situationen og tilbagetrækning af danske styrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

26

Spm. om mønsterpolitistationer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

27

Spm. om modstand mod koalitionens tilstedeværelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

28

Spm. om, hvorvidt udenlandske militærstyrker skal ud af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

29

Spm. om retten til at gøre modstand, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

30

Spm. om danske styrkers involvering i angreb eller træfninger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

31

Spm. om Iraks fremtid, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

32

Spm. om hjemsendelse af herboende irakere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

33

Spm. om sikkerheden ved hjemsendelse af flygtninge, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

34

Spm. om hjemsendelse af asylansøgere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

35

Spm. om sammenhæng mellem dansk irakpolitik og hjemsendelse af irakiske flygtninge, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

36

Spm. om, hvor mange NGO'er der arbejder i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

37

Spm. om, hvor mange danske firmaer der har investeret i Irak efter koalitionsstyrkernes indmarch, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

38

Spm. om, hvor mange danske firmaer der har investeret i Irak efter B 89, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

39

Spm. om sikkerhedsopgaver for danske firmaer i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

40

Spm. om garantier til dansk erhvervsliv, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

41

Spm. om danske og udenlandske olieselskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

42

Spm. om afrapportering til Folketinget om fremskridt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

43

Spm. om Hollands exitstrategi, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

44

Spm. om Italiens beslutning om hjemsendelse af tropper, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

45

Spm. om initiativer til fremme af en freds- og forsoningsproces i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

46

Spm. om fredsforhandlinger med oprørsgrupper, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

47

Spm. om danske soldaters krigsfanger og tilbageholdte, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

48

Spm. om inddragelse i overvejelser om en exitstrategi, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

49

Spm. om eventuelt dansk bidrag til en FN-ledet styrke med overvejende muslimske soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

50

Spm. om, hvor mange soldater der har deltaget i flere hold i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

51

Spm. om hold 3 og de psykiske problemer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

52

Spm. om danske tabstal, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

53

Spm. om regeringens konkrete og tidsfæstede milepæle for genopbygningen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

54

Spm. om 14 konkrete genopbygningsprojekter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

55

Spm. om midler afsat til civil og humanitær genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

56

Spm. om antal soldater afset til genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

57

Spm. om målsætning for uddannelsesmæssige kompetencer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

58

Spm. om vurdering af, at den amerikanske regering ikke vil søge om flere midler til genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

59

Spm. om, hvorvidt situationen i Irak er lovende og fortrøstningsfuld, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

60

Spm. om evalueringer blandt hjemsendte danske soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

61

Spm. om alkohol- og/eller narkotikamisbrug blandt danske soldater under dansk kommando, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

62

Spm. om alkohol- og/eller narkotikamisbrug blandt koalitionslandenes soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

63

Spm. om væsentlige forbedringer af sikkerhedssituationen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

64

Spm. om sikkerhedssituationen i de danske styrkers område eller Irak generelt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

65

Spm. om, hvorvidt sikkerhedssituationen er blevet forværret det seneste år, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

66

Spm. om omfanget af orlov, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

67

Spm. om at forkorte eller forlænge udsendelsesperioderne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

68

Spm. om at sikre, at koalitionen samlet set overholder Genève-konventionerne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

69

Spm. om de nye irakiske myndigheders overholdelse af menneskerettigheder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

70

Spm. om at sikre, at brug af napalm m.m. ikke anvendes i Irak i fremtiden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

71

Spm. om at forpligte Danmark til at bidrage til den civile og humanitære genopbygning af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

72

Spm. om irakiske værdier på irakiske hænder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

73

Spm. om at få FN ind i den centrale freds- og genopbygningsindsats, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

74

Spm. om sikring af loyalitet hos irakiske sikkerheds- og politifolk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

75

Spm. om forhandlinger med Iraks naboer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

76

Spm. om Iran og islamisering og militarisering af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

77

Spm. om, hvilken betydning der lægges i begrebet »irakisering«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

78

Spm. om særligt fokus på irakiske kvinder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

79

Spm. om de 2 bio. dollar, Irakkrigen har kostet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

80

Spm. om revurdering af den hidtidige balance mellem såvel de økonomiske som de menneskelige omkostninger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

81

Spm. om, hvorvidt man kunne have fjernet Sadam Hussein på anden vis, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

82

Spm. om beløb til genopbygning brugt til sikkerhed, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

83

Spm. om Iraks naboer og støtte til fredsbestræbelserne i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

84

Spm. om den eksisterende borgerkrigs fremtidige udvikling, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

85

Spm. om en oversigt over militser og religiøse grupperinger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

86

Spm. om orientering til de udsendtes pårørende, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

87

Spm. om offentlig høring om erfaringerne med udsendelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

88

Spm. om konsekvenser af den forøgede indsats i Afghanistan, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

89

Spm. om ikke-irakiske terrorister i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

90

Spm. om, hvorvidt Irakkrigen er et led i krigen mod terror, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

91

Spm. om antal uddannede irakiske sikkerhedsstyrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

92

Spm. om irakiske sikkerhedsstyrker og deres kompetence, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

93

Spm. om irakiske sikkerhedsstyrker og deres loyalitet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

94

Spm. om antallet af amerikanske analyser, som regeringen havde kendskab til før krigens start, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

95

Spm. om slækkelse af krav til de irakiske sikkerhedsstyrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

96

Spm. om en definition af styrkebidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

97

Spm. om, hvorvidt Irakkrigen generelt har øget eller mindsket konfliktniveauet i Mellemøsten, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

98

Spm. om, hvorvidt nogle irakiske ministre ikke tør forlade den grønne zone, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

99

Spm. om den irakiske forfatning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

100

Spm. om et eventuelt shiamuslimsk flertal, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

101

Spm. om en eventuel tredeling af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

102

Spm. om overtrædelse af den humanitære folkeret i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

103

Spm. om en skrøbelig sikkerhedssituation i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

104

Spm. om løsning af fremtidig sikkerhedsopgaver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

105

Spm. om meningsmålinger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

106

Spm. om fordele og ulemper ved koalitionslandenes militære engagement, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

107

Spm. om at vinde freden i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

108

Spm. om en oprørsgruppe i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

109

Spm. om FE’s vurdering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

110

Spm. om udvælgelsen af folk til polititræning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

111

Spm. om udlevering af fanger til britiske styrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå

112

Spm. om gennemførelse af en folkeafstemning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

113

Spm. om en irakisk forsoningskonference, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

114

Spm. om en exitdato for de udenlandske tropper, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

115

Spm. om, hvor mange der er blevet dømt for tortur, drab eller lignende, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

116

Spm. om annullering af CPA, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 24. januar 2006

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en

multinational sikringsstyrke i Irak

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. januar 2006 og var til 1. behandling den 19. januar 2006 Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 116 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til ved tagelse uændret .

Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter regeringens forslag om forlængelse af mandatet for det danske militære bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak.

Følgende overvejelser ligger til grund for tilslutningen

– Den multinationale styrke virker på grundlag af et FN-mandat, som er beskrevet i resolution 1546 af 8. juni 2004, og den såkaldte roll-over-resolution 1637 af 8. november 2005. S og RV har både i forløbet op til krigen og i de løbende overvejelser lagt stor vægt på nødvendigheden af et klart FN-mandat i internationale operationer af denne karakter.

– Det er positivt, at den politiske proces i Irak som omtalt i resolution 1546 nærmer sig sin afslutning. Overdragelsen af ansvaret for sikkerheden til irakerne bør derfor optrappes og fremskyndes.

– Der lægges i regeringens beslutningsforslag op til en ændring af det danske bidrag i retning af øget træning og uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område samt fokus på NATO’s træningsindsats og den civile genopbygningsindsats. Det danske bidrag får hermed en karakter, som stemmer bedre overens med ønskerne fra S og RV.

– S og RV ser dog gerne en mere ambitiøs indsats, for så vidt angår træningsindsatsen af irakerne, så de selv bliver i stand til at varetage sikkerheden i Irak. Danmark bør udvide bidraget til NATO’s træningsmission fra 20 til 50 trænere. Danmark bør i NATO-regi arbejde for at prioritere træningsindsatsen yderligere.

– Regeringen har endnu ikke udarbejdet en exitstrategi for den danske indsats i Irak, hvilket S og RV finder yderst beklageligt. Dette til trods for, at flere koalitionspartnere allerede har trukket sig ud af Irak, og at stort set alle de resterende lande i koalitionen (inkl. USA og Storbritannien) går med seriøse overvejelser om troppereduktioner. Siden efteråret 2004 har S og RV krævet udarbejdelse af en plan for tilbagetrækning af de danske styrker og overdragelse af ansvaret for sikkerheden til irakerne selv, hvilket regeringen endnu ikke har imødekommet.

– Grundlaget for krigen var ikke i orden. S og RV stemte imod krigen i 2003, da den manglede FN-mandat og legitimitet, og eftersom der ikke var nogen plan for at vinde freden. S og RV har fra starten efterlyst, at det skulle være FN og ikke USA, der stod i spidsen for indsatsen. Det er i dag tydeligt, at den generelle sikkerhedssituation og irakernes opfattelse af koalitionsstyrkerne i Irak er forværret af den amerikanske dominans, især på grund af overgrebene i Abu Ghraib.

– I lyset af denne udvikling i Irak understreger S og RV, at den danske regering, som deltager i militære operationer, har et særligt ansvar for, at international ret til hver en tid og under alle omstændigheder skal overholdes. Hvor koalitionsdeltagere ikke overholder international ret, bør det give anledning til skarp dansk kritik. Det samme gælder de irakiske sikkerhedsstyrker og det irakiske politi, som er trænet og støttet af koalitionen, og som desværre har gjort sig skyldige i alvorlige overgreb.

– Som led i prioriteringen af samtænkningen af militære og civile indsatser forstærkes den såkaldte støtte- og samtænkningsenhed fra februar 2006, så den går fra 10 til 45 mand. Militærets rolle i samtænkningsindsatsen bør begrænses til at varetage en sikkerhedsfunktion og ikke det egentlige ansvar for gennemførelse af genopbygningsprojekter, således at genopbygningsindsatsen ikke sammenblandes med militære/politiske interesser, og samtidig sikres lokal forankring også efter, at den internationale militære tilstedeværelse ophører.

– Regeringen bør være opmærksom på denne problematik og løbende evaluere udviklingen med samtænkningen af civile og militære indsatser.

S og RV hilser det velkomment – som formuleret i beslutningsforslaget – at målet er, at de multinationale sikringsstyrker gradvis i løbet af det næste år kan indtage en mere tilbagetrukket rolle i varetagelsen af direkte sikkerhedsopgaver såsom patruljering og i stedet primært fungere som støtte for de irakiske sikkerhedsstyrker i planlægnings- og rådgivningsfunktioner. Det er samtidig positivt, at »overdragelse af ansvaret for sikkerheden til irakerne og mulighed for reduktioner i den multinationale sikringsstyrke vil indgå som del af en ny Irak-analyse, som regeringen vil udarbejde i foråret 2006«. Disse formuleringer afspejler et længe fremsat ønske fra S og RV.

Regeringen er til trods for flere anmodninger herom stadig ikke kommet frem med en dækkende beskrivelse af baggrunden for de omfattende sikkerhedsproblemer i Irak. Man forholder sig ikke tilstrækkelig nuanceret til spørgsmålet om koalitionsstyrkernes legitimitet i den irakiske civilbefolkning. En meningsmåling foretaget af det britiske forsvarsministerium viste i efteråret 2005, at fire ud af fem irakere er stærkt imod tilstedeværelsen af udenlandske soldater, og hvad værre er: at ca. halvdelen af irakerne slutter op om væbnet modstand mod de udenlandske soldater. Disse tal burde få den danske regering til at reflektere over, hvorvidt de udenlandske soldater under amerikansk overkommando fortsat kun er en del af løsningen eller de også er ved at blive en del af problemet i Irak. En væsentlig del af baggrunden for de omfattende sikkerhedsproblemer er efter alt at dømme det forhold, at koalitionsstyrkernes tilstedeværelse og fremfærd savner legitimitet i store dele af den irakiske civilbefolkning.

De danske soldater har leveret en flot indsats under ekstremt vanskelige forhold, hvilket fortjener stor anerkendelse. Det er dog næppe sandsynligt, at de udenlandske koalitionsstyrker vil være i stand til at »løse« sikkerhedsopgaven, idet selve sikkerhedsindsatsen som nævnt synes at skabe grobund for øget mistillid og modstand. USA’s forhenværende forsvarschef, Richard Myers, har således vurderet, at de irakiske oprørsgrupper i foråret 2005 var usvækkede til trods for den enorme amerikanske sikkerhedsindsats. I samme forbindelse konstaterede USA’s forsvarsminister, Donald Rumsfeld, ganske bemærkelsesværdigt, at »USA og koalitionsstyrkerne vil, efter min personlige mening, ikke være dem, der nedkæmper oprøret. De folk, der skal nedkæmpe oprøret, må være irakerne« (Ritzau 27/4 2005).

På baggrund af ovenstående hviler S og RV’s tilslutning til det foreliggende beslutningsforslag på følgende bemærkninger

– Den 1. juli 2006 skal efter S og RV’s opfattelse være seneste tidspunkt for afslutning af det danske militære engagement i dets nuværende form. På grund af mangelen på en egentlig exitstrategi kan S og RV ikke støtte en forlængelse af det nuværende militære engagement som en del af koalitionsstyrkerne ud over medio 2006. Danmark bør dog også efter dette tidspunkt bidrage til fremme af stabilitet, demokrati, udvikling og sikkerhed i Irak. Danmark bør særligt lægge vægt på at støtte løsningen af FN’s og NATO’s opgaver i Irak. S og RV vil ligeledes støtte en langsigtet politimæssig, humanitær og udviklingsorienteret dansk indsats i Irak.

– S og RV er indstillede på at støtte en målrettet styrkelse af indsatsen med at træne irakiske sikkerhedsstyrker i foråret 2006, så ansvaret for sikkerheden i det danske område kan overdrages til irakerne på ansvarlig vis.

– Danmark bør nu og fremover overveje, hvor de danske militære styrker gør størst gavn i forhold til den berørte befolkning i konfliktområdet. I det konkrete tilfælde er det S og RV’s vurdering, at de danske soldater vil kunne gøre en større og mere mærkbar forskel i f.eks. både Afghanistan og Sudan, hvor behovet er enormt og legitimiteten klar.

– Regeringen skal månedligt afrapportere til Folketinget om de trinvise fremskridt med træningen af irakiske sikkerhedsstyrker og overdragelse af ansvaret for sikkerheden samt den sikkerhedsmæssige udvikling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at Danmark fortsat bør bakke politisk og militært op om den multinationale sikringsstyrkes arbejde i Irak, forudsat at FN og de irakiske myndigheder anmoder om vores assistance. Dansk Folkeparti er fuldt ud klar over, at den militære tilstedeværelse ikke gør det alene, og at der skal arbejdes på alle fronter for at stabilisere og demokratisere Irak efter Saddam Husseins fald.

Det er vigtigt at understøtte den fortsatte politiske proces i Irak, herunder regeringsdannelsen og hele forsoningsprocessen, som fortsat står over for store og vanskelige opgaver. Men det internationale samfund har lagt sig i selen for at hjælpe det nye demokrati i gang i Irak, hvor målet klart er et fredeligt og stabilt Irak. Hvis denne opgave skal lykkes, mener Dansk Folkeparti, at man klart skal sigte på fortsat at bidrage til og understøtte den civile genopbygning af Irak og dermed forbedre mulighederne for, at befolkningen betragter sikringsstyrkens tilstedeværelse som nødvendig.

Således betragter Dansk Folkeparti det som en god ting, at den særlige støtteenhed til genopbygningsindsatsen, der p.t. omfatter 10 personer, nu med dette forslag udvides med ca. 35 personer, som med bl.a. fokus på logistik og beskyttelse vil kunne understøtte hele processen omkring den civile genopbygning af Irak.

Ligeledes er det vigtigt, at fokus opretholdes på en fortsat international støtte til opbygning af de irakiske sikkerhedsstyrker. Jo bedre og jo før man får uddannet de irakiske styrker til et tilfredsstillende sikkerhedsmæssigt niveau, des før vil den multinationale sikringsstyrke kunne reduceres. Herefter kan man tage fat på den endelige exitstrategi, som Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har efterlyst. Men opgaven skal være løst og bestået, før Dansk Folkeparti vil anbefale, at den multinationale sikringsstyrke kan og skal forlade Irak og dermed overlade hele opgaven til de irakiske myndigheder.

Således kan Dansk Folkeparti tilslutte sig det fremsatte beslutningsforslag og dermed en forlængelse af det danske militære bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak frem til den 1. juli 2006.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller forslaget til forkastelse.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at krigen mod Irak kom på et tidspunkt, hvor alle andre muligheder endnu ikke var udtømt, og efter, at især USA og Storbritannien i månedsvis havde forsøgt at få et flertal i FN’s Sikkerhedsråd (FNSR). Efterhånden som mulighederne for, at et såkaldt moralsk flertal ville kunne mobiliseres, svandt, og efterhånden som muligheden for at undgå et veto fra Frankrig fortonede sig, valgte en snæver gruppe af lande med USA i spidsen at sætte sig ud over det gensidigt forpligtende internationale samarbejde, som FN repræsenterer, herunder Danmark.

Den latente trussel fra amerikansk side om at ville gå uden om FN stillede fra begyndelsen FN i et dilemma: Hvis FN lod sig kue til at makke ret, ville FN de facto sætte sin autoritet over styr. Hvis FN lod sit demokrati arbejde og USA gik enegang, ville den reelle legitimitet lide et alvorligt knæk. Det var, hvad der skete, og det er den situation, vi nu står i. FN har forsøgt at rette op på renommeet ved at vedtage en række nye sikkerhedsrådsresolutioner (1546, 1619, 1637), der opfordrer til at støtte op om koalitionens arbejde med at sikre stabilitet, sikkerhed, fred og demokratiske perspektiver for Irak. Men lige så sikkert er det, at FN’s generalsekretær, Kofi Annan, har erklæret krigen ulovlig. FN forsøger med armen vredet om på ryggen at tilbageerobre en smule autoritet og legitimitet samt at påtage sig et ansvar for at rette op på den misere, som Irakkrigen er blevet og fra starten var dømt til at blive.

Tilsidesættelsen af FN var og er et tilbageslag for den internationale retsorden. I betænkningsbidraget fra SF til B 118 (folketingsåret 2002-03), der gav regeringen mandat til at indgå i den USA-ledede koalition, skrev SF bl.a.

»At Irak ikke har overholdt en lang række FN-resolutioner og indtil det sidste har været modstræbende i samarbejdet med FN’s våbeninspektører, er ubestrideligt. At Saddam Husseins styre er totalitært, menneskefjendsk og undertrykkende, er også hævet over enhver tvivl. At det ville være ønskværdigt med et regimeskift i Bagdad, og at dets tyranniske leder, Saddam Hussein, kunne komme for Menneskerettighedsdomstolen, ville være en stor humanistisk og demokratisk sejr.«

Nu, knap 3 år senere, står Irak og verden befriet for Saddam Husseins regime. Hvad vi til gengæld står med, er en endeløs række af skandaler fra den såkaldte »krig mod terror«. Det er efter SF’s opfattelse en skandale, at Irakkrigen

– blev indledt på et fejlagtigt og groft manipuleret grundlag,

– blev indledt på et folkeretsstridigt grundlag,

– er blevet gennemført med talrige brud på Genèvekonventionerne,

– er blevet gennemført med systematisk anvendelse af tortur og seksuelle krænkelser,

– er blevet gennemført med brug af napalm, bomber med hvid fosfor og klyngebomber,

– er blevet gennemført med bomber og ammunition forarmet med uran,

– er blevet gennemført med systematiske overgreb mod civilbefolkningen,

– er blevet gennemført med en forøgelse at terroren til følge ikke bare i Irak, men i verden,

– er blevet gennemført med utallige eksempler på korruption,

– har givet Danmark et moralsk medansvar for de af koalitionen anvendte midler,

– har udmøntet sig i en forfatning, der opererer med etniske delinger,

– har givet grundlag for en udlicitering af irakiske værdier til udenlandske virksomheder,

– kun har forværret sikkerhedssituationen, siden George W. Bush erklærede krigen slut,

– ikke i nævneværdig grad har givet den almindelige iraker bedre adgang til elektricitet, medicin, mad, arbejde osv.,

– har tvunget humanitære og civile nødhjælpsorganisationer ud af landet,

– har kostet 2 bio. USD uden at sikre hverken sikkerhed eller fremgang,

– har givet den danske regering anledning til at flytte midler fra genopbygning til en styrket militær indsats,

– for så vidt angår det danske styrkebidrag i så ringe grad har lagt vægt på de danske styrkers uddannelsesmæssige kompetencer med hensyn til genopbygningsarbejdet, og at kun 15 af ca. 530 udsendte er direkte involverede i genopbygning,

– har sat en lavine af regionale og irakiske konflikter i gang, herunder etniske, religiøse og regionale magtstrategiske,

– har bragt lejesoldater til landet, der arbejder i civile sikkerhedstjenester, og at disse lever i et de facto juridisk vakuum og for en dels vedkommende desuden er behæftede med stærkt kompromitterende levnedsløb som krigsforbrydere og forbrydere mod menneskeheden i konflikter på Balkan, i Chile, i Sydafrika m.v.,

– gennem 3 år ikke har givet regeringen anledning til at revurdere Danmarks rolle endsige åbent drøfte de spørgsmål om en exitstrategi m.v., som er en integreret del af f.eks. USA’s og Storbritanniens offentlige debat,

– af flere iagttagere nu karakteriseres som begyndelsen til en borgerkrig eller en endnu ikke fuldt ud udbrudt borgerkrig,

– af flere iagttagere nu karakteriseres som sammenlignelig med talebaniseringen af Afghanistan, idet Irak har fået karakter af et fluepapir for terrorister

– har medført den værst tænkelige scene for fred og er blevet den bedst tænkelige platform for rekruttering blandt islamistiske fundamentalister og terrorister.

I betænkningsbidraget til B 118 skrev SF bl.a. følgende, som desværre har vist sig at være alt for relevant

»Det er således SF’s opfattelse

– at verdenssamfundet, herunder Danmark, har forsømt at hjælpe den irakiske civilbefolkning adækvat, med en humanitær katastrofe til følge,

– at den nu pågående krig vil betyde yderligere lidelser for den irakiske befolkning og eventuelt også for de nærmeste naboer,

– at kampen mod terror afspores med denne krig og kun yderligere vil skabe antivestlige følelser blandt en propaganderet og uoplyst muslimsk befolkning,

– at krigen i Irak vil forringe muligheden for fred i Mellemøsten,

– at den internationale terrortrussel vil øges,

– at internationalt forpligtende samarbejde og FN’s legitimitet og autoritet har lidt alvorlig skade ved forløbet og iværksættelsen af den ulovlige krig,

– at Danmark har sat sit renommé som et besindigt og loyalt FN-engageret land over styr,

– at regeringens udspil til håndtering af den humanitære katastrofe er helt utilstrækkelig,

– at det er hykleri at tale om befrielse af den irakiske befolkning med bomber efter systematisk at have udsultet befolkningen i årevis gennem sanktioner, der ikke ramte Saddam Hussein, men kun civilbefolkningen,

– at resultatet af tidligere våbeninspektørers afrapporteringer ifølge de tidligere resolutioner burde have affødt lempelser i sanktionerne til gavn for civilbefolkningen, således som Hans von Sponeck, Rolf Ekéus og Scott Ritter gentagne gange har påpeget det.«

Endvidere skrev SF i betænkningsbidraget til B 118 følgende

»Hvis forestillingen i den nye amerikanske sikkerhedspolitiske doktrin er, at man med forebyggende angreb – preemptive strikes – skal eliminere enhver nation, der opfylder de kriterier, eller som potentielt kunne tænkes at komme til at udgøre en trussel, står verden foran en uendelig række af krige og en altoverskyggende terrorbalance. Ihukommende, at en række af de nationer, der med større eller mindre ret kunne beskyldes for at være slyngelstater, er i besiddelse af atomvåben, er truslen om en altødelæggende krig rykket nærmere med realiseringen af den amerikanske doktrin.

Det fremhæves ofte, at Danmark skal være taknemmelig over det store amerikanske militærberedskab. Og det er rigtigt, at USA bruger enorme ressourcer på et forsvar, som også historisk er kommet Danmark til gavn. Men i det regnskab er det vigtigt at bemærke, at især EU har været en drivende kraft i den humanitære bistand, i FN-samarbejdet, i miljøforbedringsarbejdet og andre økonomisk omkostningstunge foranstaltninger. Disse foranstaltninger er stadig farbar vej som centrale elementer for en langsigtet sikkerhedspolitik, der adækvat imødegår terrortruslen, fattigdom, analfabetisme, flygtningestrømme, miljøkatastrofer etc.

Den bølge af sympati og forståelse, der mødte USA efter de tragiske begivenheder den 11. september 2001, og det fælles projekt med allierede – herunder Danmark – om kampen mod terror er med krigen i Irak sat alvorligt tilbage. Terrortruslen er øget og ikke mindsket, for verdenssamfundet har trods ansatser i Europa og Canada forsømt at sætte massivt ind mod terrorens årsager og grundlag. I stedet går en håndfuld lande nu, med USA i spidsen, ind i en type af aktion, der kun alt for ofte har demonstreret sin utilstrækkelighed i forhold til at etablere langsigtede og bæredygtige grundlag for fred og demokratisering.«

Endvidere skrev SF dengang, at vi håbede, at krigen ville kræve et minimum af ofre. Dertil knyttede vi også et – om end spinkelt - håb om, at Irak efterfølgende kan blive et fredeligt og demokratisk land. Perspektiverne er nu mere dystre end nogen sinde.

Både danske og udenlandske iagttagere peger på, at den irakiske regering har et meget tvivlsomt mandat i befolkningen. Der peges også på, at Iraks nye politiske elite lever i ekstrem beskyttelse – enten i den såkaldt sikre grønne zone i Bagdad eller i udlandet.

SF lovede i forbindelse med vedtagelsen af B 118 at gå aktivt og konstruktivt ind i arbejdet med den efterfølgende genopretning. Vi må konstatere, at genopbygningen i al væsentlighed er gået i stå. SF foreslår derfor – i erkendelse af, at tropperne i dag er en væsentlig del af problemet – at de danske tropper trækkes ud, og at Danmark i stedet forpligter sig til at anvende et beløb, der minimum svarer til de af Danmark anvendte militærudgifter i Irak, på civil genopbygning.

SF skal endnu en gang appellere til at lade fornuften råde i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Irakkrigen har udviklet sig til en katastrofe, og mere af det samme vil kun forværre problemerne. SF’s bud på en anstændig håndtering af Irakkrigens perspektiver fremad er derfor

– for det første, at koalitionstropperne erstattes med FN-soldater, gerne med stor deltagelse fra muslimske lande,

– at der skal udbetales erstatning for koalitionens ødelæggelser,

– at der skal gives en officiel beklagelse af de brud på menneskerettigheder, Genève-konventioner m.v., som koalitionen har ansvar for,

– at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af krigsgrundlaget,

– at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af, hvordan licitationspræmisserne for Iraks værdier har været, med mulighed for at omstøde de aftaler, som er indgået på urimelige betingelser, så Iraks værdier også i fremtiden vil være på irakernes hænder,

– at der bør foranstaltes omfattende miljøundersøgelser og miljøoprydning i forlængelse af krigen,

– at der bør oprettes en bred vifte af udvekslingsmuligheder for unge irakere, så de kan kvalificere sig i Vesten med henblik på at kunne bistå med Iraks genopbygning i fremtiden,

– at Danmark krone for krone bør investere i civile og humanitære tiltag i Irak, så vores udgifter til krig ikke overstiger vores udgifter til fred,

– at FN skal stå i spidsen for Irak, indtil sikkerheden tillader lovligt valgte irakere at hjælpe deres land.

Med denne række initiativer kan vi måske gøre os håb om et frit og demokratisk Irak, som i fremtiden selv kan vælge sin fremtid.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at det er et faktum, at Irakkrigen blev startet på et ulovligt grundlag – uden om FN.

Det er endvidere et faktum, at sikkerhedssituationen i Irak er forværret det seneste år. Siden krigens start i marts 2003 er titusinder af irakere døde, og endnu flere er blevet såret som følge af besættelsen.

Det kan konstateres, at der i befolkningen er voksende modstand mod besættelsestroppernes tilstedeværelse.

Det kan endvidere konstateres, at besættelsen har medført, at Irak i stigende grad splittes langs etnisk-religiøse konfliktlinjer, og dermed svækkes mulighederne for at genopbygge Irak som en sammenhængende stat.

Tiden har længe været inde til at tænke i helt nye baner og i stedet starte en proces hen imod fred, forsoning og demokrati. En sådan proces starter med en tilbagetrækning af de udenlandske tropper i Irak og en beslutning om i stedet at bruge de mange milliarder til en fredelig genopbygning.

Det ville være et stærkt internationalt signal at sende, hvis Danmark sagde: »Nu stopper vi med at have danske soldater i Irak. I stedet vil Danmark bidrage til en proces, der skaber fred, demokrati og udvikling i Irak.«

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen

Gitte Lillelund Bech (V) nfmd. Jens Hald Madsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Marion Pedersen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Peter Skaarup (DF) Allan Niebuhr (KF) fmd. Tom Behnke (KF) Per Kaalund (S) Mette Gjerskov (S) Jeppe Kofod (S) Bjarne Laustsen (S) Anne‑Marie Meldgaard (S) Morten Helveg Petersen (RV) Holger K. Nielsen (SF) Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11