Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde for en ændring af DAC-kriterierne

Bilag 1

UDENRIGSMINISTERIET

Den 18. oktober 2004

Udenrigsudvalgets spørgsmål 20 af 25. oktober 2004 om udviklingsbistand

Spørgsmål nr. 20

Vil ministeren give en oversigt over ændringer i DAC-kriterierne (kriterierne for, hvilke aktiviteter der ifølge DAC kan kategoriseres som udviklingsbistand) siden 1963, hvor Danmark kom i DAC?

Svar

Udenrigsministeriet har ved henvendelse til OECD-DAC-sekretariatet fået følgende oplysninger

Indtil 1969 omfattede OECD’s Udviklingskomités (DAC) opgørelser de offentlige og private pengestrømme, som var relevante for udvikling, uden der fandtes en specifik kategori for udviklingsbistand.

I 1969 indførtes specifikke DAC-kriterier for offentlig udviklingsbistand (ODA) for at sikre, at de bidrag, der blev registreret som ODA, har et klart udviklingsmæssigt sigte. Der blev efterfølgende udført en beregning af udviklingsbistanden fra før 1969 på grundlag af eksisterende rapporter.

DAC-kriterierne for ODA blev revurderet i 1972 (bløde lån skulle rumme et nøjere fastlagt element af tilskud). DAC-kriterierne for ODA er herefter stort set i princippet uændrede til i dag.

ODA omfatter pengestrømme til lande og territorier opført i første del af DAC-listen over udviklingslande og til multilaterale institutioner. Der er kun tale om midler ydet af officielle organer, og hvor den enkelte transaktion primært ydes for at fremme økonomisk udvikling og velfærd hos modtageren. Ydelsen skal være af bistandsmæssig karakter og rumme et tilskudselement på mindst 25 pct. Teknisk bistand er omfattet, hvorimod militær bistand ikke er omfattet.

Ved forskellige lejligheder har DAC overvejet og præciseret, hvilke ydelser der falder ind under denne afgrænsning af ODA. Der er således sket en løbende præcisering af, hvad der kan regnes med som ODA, og hvad der falder udenfor. Det er i dette lys, at man eksempelvis skal se drøftelserne på DAC-mødet den 15.-16. maj d.å. om anvendelse af nettoprincip ved indregning af grønne klimaprojekter - de såkaldte CDM-projekter - og præcisering af indrapporteringskriterier på sikkerheds- og konfliktområdet.

Blandt de mere betydningsfulde DAC-beslutninger, om hvilke ydelser der kan medregnes til ODA kan nævnes

– aftaler i 1974 og 1979 om administrative omkostninger i forbindelse med bistandsprogrammer under ODA;

– beslutningen i 1982/83 om at tillade, at visse omkostninger i forbindelse med flygtninges overførsel til donorlande skal tælle som ODA i de første 12 måneder af flygtningenes ophold;

– udarbejdelse af retningslinier i 1984, hvorefter de officielle tilskud til uddannelse af statsborgere fra udviklingslande i donorlandene kan medregnes i ODA;

– DACs retningslinier i 1987 om betingelserne hvorunder gaveelementet i blandede kreditter kan blive betragtet som ODA;

– fra 1993 kan eftergivelsen af gæld, som oprindelig skyldtes militære formål, ikke medregnes.

DAC-beslutninger om hvilke lande, der er berettigede til at modtage udviklingsbistand (første del af DAC-listen), påvirker også, hvad der kan medregnes som ODA. Kina blev eksempelvis optaget på første del af denne liste i 1980, hvorimod f.eks. de franske oversøiske departementer blev fjernet fra listen i 1992. Mht. DAC-registrering af multilateral bistand foretages en årlig revision af oversigten over organisationer, hvis mandater og virke lever op til ODA-kriterierne mht. at have »økonomisk udvikling og udviklingslandenes velfærd som hovedformål«.

Skriftlig fremsættelse

Steen Gade (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde for en ændring af DAC-kriterierne.

(Beslutningsforslag nr. B 140).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Fremsat den 16. maj 2006 af Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Ole Sohn (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at arbejde for en ændring af DAC-kriterierne

Folketinget opfordrer regeringen til over for DAC-komiteen at fremlægge forslag om en ændring af DAC-kriterierne med det formål at sikre større gennemsigtighed i donorlandenes udgifter til udviklingsbistand og at sikre, at midler til udviklingsbistand udelukkende bogføres som sådanne, hvis det kan godtgøres, at de er brugt til udvikling.

DAC-kriterierne ønskes ændret efter følgende retningslinjer

– Erhvervsstøtte, der gives til virksomheder fra donorlandet, bør ikke kunne kategoriseres fuldt ud som ODA (officiel udviklingsbistand). Der bør findes en nøgle i lighed med det nettoprincip, der gælder for klimaprojekter, og som sikrer, at det udelukkende er den del af hjælpen, der kommer udviklingslandet til gode, der kan kategoriseres som udviklingsbistand.

– Vedrørende CDM-projekter bør nettoprincippet ophæves, således at ingen dele af klimaprojekter kategoriseres som udviklingsbistand. Selv med brug af nettoprincippet er der tale om projekter, der ikke er igangsat for at hjælpe udviklingslandet, men for at frikøbe donorlandet fra forpligtelsen til at nedbringe egen forurening. I lighed med JI-indsatsen (køb af kreditter i Østlandene) bør CDM-projekter fuldt ud varetages af Miljøministeriet.

– Fødevarehjælp bør udelukkende kunne kategoriseres som officiel udviklingsbistand, i det omfang donor har bundet sig til at yde bistanden i en minimumsperiode, og i det omfang det kan godtgøres, at bistanden ikke bruges som skjulte subsidier til donorlandets fødevareproducenter.

– Ingen udgifter til militær eller militært personel bør kunne medregnes som officiel udviklingsbistand.

– Udgifter til genopbygning i områder, hvor donorlandet selv har været militært involveret, bør ikke kunne medregnes som officiel udviklingsbistand.

– Udgifter til flygtninge bør ligge i en sikkerhedspolitisk ramme og bør ikke kunne regnes som udviklingsbistand.

Bemærkninger til forslaget

Siden DAC-kriterierne blev i indført i 1962, har der været en løbende diskussion af kriteriernes indhold. Diskussionen har medført, at kriterierne med mellemrum er blevet udvidet, jf. udenrigsministerens svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål 20 af 25. oktober 2004 (bilag 1). Senest blev kriterierne revideret på et møde i april 2004, hvor nettoprincippet for CDM-projekter samt tre nye kriterier på sikkerheds-og konfliktområdet blev vedtaget. Ifølge DAC-sekretariatet vil den seneste udvidelse af kriterierne medføre, at yderligere 100 mio. dollar vil kunne indberettes som officiel udviklingsbistand.

Forslagsstillerne mener, at de kontinuerlige udvidelser af DAC-kriterierne er til skade for modtagerlandene, fordi den øgede indrapportering fører til en opfattelse af, at udviklingsbistanden stiger, også selv om det ikke er tilfældet. Som et eksempel kan nævnes, at USA’s officielle udviklingsbistand tilsyneladende steg fra 0,13 pct. af BNI til 0,15 pct. af BNI fra 2002 til 2003. Stigningen skyldtes dog i høj grad Irakkrigen, idet en del af udgifterne i den forbindelse kunne medregnes som udviklingsbistand ifølge DAC-kriterierne. Af DAC’s årsrapport fra 2003 fremgår det, at DAC-landenes samlede udviklingshjælp steg med 2,3 mia. dollar. Denne stigning skyldes dog næsten udelukkende USA’s indsats i Irak, der tegner sig for 2 mia. dollar.

Et andet eksempel er den udvidelse af DAC-kriterierne fra 1991, der medførte, at udgifter til modtagelse af flygtninge må medregnes som udviklingsbistand. Denne udvidelse førte til, at Canadas udviklingsbistand »voksede« med 8-9 pct.

Udvidelsen af kriterierne har altså efter forslagsstillernes opfattelse ført til en underminering af udviklingsbistandens troværdighed.

Der er på ingen måde tale om et forslag om ikke længere at give bistand til disse områder, men derimod om at tage midler til indsatser fra de rette kasser. Helt konkret handler det om at vurdere i hvert tilfælde, hvem en indsats er mest til gavn for: donor eller modtager. Er bistanden mest til gavn for donor, skal den ikke kunne rapporteres som bistand, i hvert fald ikke fuldt ud.

Forslagsstillerne mener ikke, at ønsket om at ændre på, hvad der kan medregnes ifølge DAC-kriterierne, skal ses som et ønske om at skrue tiden tilbage. Det er langtfra første gang, begrebet officiel udviklingshjælp er blevet udvidet på den måde.

For at undgå, at giverlandene alene bestemmer, hvad der er udviklingshjælp, bør modtagerlandene også have sæde i DAC.