Forslag til folketingsbeslutning om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen

Fremsat den 4. april 2006 af Majbrit Berlau (EL), Jørgen Arbo‑Bæhr (EL), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Rune Lund (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer eleverne i den danske folkeskole en række basale minimumsrettigheder. Rettighederne skal sikre eleverne et minimum af fysiske, pædagogiske og økonomiske rammer for skolegangen.

For at sikre en fælles folkeskole skal eleverne som minimum have følgende rettigheder, uanset hvor i landet de går i skole

1. Eleverne har ret til at modtage undervisning i et antal timer svarende til det vejledende minimumstimetal, så det garanteres, at alle elever modtager den fornødne undervisning.

2. Eleverne har ret til, at der maksimalt er 22 elever i klassen, at der til de yngste klassetrin (børnehaveklasse til 3. klassetrin) afsættes ressourcer svarende til 10 timer ugentligt pr. klassetrin til tolærerordninger/deletimer/holddannelse, og at der på de øvrige klassetrin er ressourcer, der svarer til mindst en tolærerordning/deletimeordning/holddannelse om dagen i klassen. Undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

3. En elev har ret til to årlige skole-hjem-samtaler, to årlige forældremøder og et årligt skole-hjem-arrangement med lærerdeltagelse (skovtur, teater, fest el.lign.).

4. De ressourcer, en skole har afsat til specialundervisning, bliver ofte brugt til andre formål, fordi midlerne generelt er knappe. Derfor må det være en ret for folkeskolens elever, at der som et gennemsnitligt minimumskrav afsættes 80 ugentlige lektioner til specialundervisningsopgaver til børn med læsevanskeligheder og adfærdsproblemer. Det skal være en pligt for skolen, at disse timer bliver anvendt til formålet. 80 timer om ugen er et minimumskrav for en gennemsnitsskole med 2 spor og 20 elever pr. klasse.

5. Folkeskolens elever har krav på at blive undervist af opdaterede og veluddannede lærere. Derfor skal der afsættes minimum 35 timer pr. lærer om året til efter- og videreuddannelse.

6. De seneste undersøgelser viser, at kun 25 pct. af skolernes klasselokaler lever op til de pladskrav, man med rimelighed kan stille. 75 pct. af skolernes lokaler er på 48 m2 eller derunder. Eleverne har ret til et hjemklasselokale på mindst 60 m2. Der skal være plads til læse- og studiehjørner, klassens it-arbejdspladser, og værkstedsområder i forbindelse med hjemlokaleafsnit, og der skal være en kantine til eleverne.

7. Det skal være en ret for eleverne, at der bruges tidssvarende materialer i undervisningen. Eleverne har ret til, at der afsættes mindst 2.500 kr. pr. elev pr. år til uv-midler, at skolen har et særskilt it-budget, at der er et budget til lejrskoler, og at der i øvrigt er et budget til kontakten med det omgivende samfund.

8. Der skal på den enkelte skole oprettes et pædagogisk servicecenter. I dette pædagogiske servicecenter skal eleverne have traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form og interaktive medier. Eleverne har ret til, at servicecenteret skal være åbent i hele undervisningstiden med kvalificeret bemanding, at der er et minimumsbudget på 300 kr. pr. elev pr. år, og at der er 10-15 it-arbejdspladser, hvor der også er mulighed for video- og lydredigering.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 176, folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 9730 samt tillæg A side 7900 og 7903).

Regeringen har den 24. januar 2006 indgået et forlig om folkeskolen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Forliget indebærer bl.a. en ændret formålsparagraf for folkeskolen og sikring af kvalitet gennem test og elevplaner. Men kvaliteten sikres netop ikke gennem det indgåede folkeskoleforlig. Kvaliteten i folkeskolen sikres ved, at der skaffes gode vilkår for folkeskolen, og at der afsættes flere ressourcer, så folkeskolen bliver bedre.

I 2003 kom der nye faglige trinmål, nye faglige krav generelt og individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn. I 2006 kommer der flere bureaukratiske krav til folkeskolerne om bl.a. test og elevplaner. Disse tiltag betyder øgede krav til folkeskolen og dens parter: lærere, elever og forældre. Og kravene kan komme til at gå ud over kerneaktiviteten: undervisningen af børnene.

Det ville i den sammenhæng være i tråd med statsministerens konsekvensfilosofi, hvis rammerne og ressourcerne til folkeskolen var af en sådan karakter, at det var muligt for skolerne at forsøge at leve op til de øgede krav, der stilles til dem.

Behovet for minimumsrettigheder for folkeskoleeleverne skal ses i sammenhæng med de generelle nedskæringer på folkeskoleområdet. Der spares på folkeskolen i mange kommuner. Kommunerne er underlagt skattestop og vækstrammer, så elevtallets stigning følges ikke af en tilsvarende stigning i ressourcerne.

Dokumentation

I KL’s budgetredegørelse for 2006 er det dokumenteret, at udgiften pr. elev er faldet med godt 800 kr. fra regnskabet for 2002 til det oprindelige budget for 2006. Siden det oprindelige budget for 2006 er budgetterne blevet genåbnet med krav fra Finansministeriet om yderligere besparelser på 1,4 mia. kr. En del af denne ekstrabesparelse har ramt skoleområdet, så hvis der var tal for denne ekstrabesparelse ville faldet givetvis kunne opgøres som noget større end de nævnte 800 kr. pr. elev. Besparelserne, som ifølge Danmarks Lærerforening (DLF) finder sted i op mod halvdelen af landets kommuner, giver sig udslag på mange forskellige måder.

En undersøgelse fra 2005 foretaget af DLF viser, at serviceniveauet i 75 pct. af kommunerne er uændret trods ønsker om forbedringer, mens det er forringet i 20 pct. af kommunerne og forbedret i bare 4 pct. af kommunerne.

Trods ønsker herom ændres skolebygningerne ikke til det bedre i 60 pct. af kommunerne. Trods ønsker herom er der i 80 pct. af kommunerne ikke tale om en forbedret standard af undervisningsmidler.

Ifølge KL’s budgetredegørelse for 2006 giver 39 pct. af kommunerne i dag eleverne et timetal, der ligger under det vejledende.

Samtidig har klassekvotienten ikke været højere de seneste 25 år. 25 pct. af alle børn går i dag i en klasse med mellem 23 og 28 elever med forstyrrelser, umuliggørelse af undervisningsdifferentiering og lavt fagligt udbytte af undervisningen som følge, jf. »Klassekvotienten er steget de sidste 25 år«, DLF 2004 på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet 2004.

En undersøgelse, som Enhedslisten foretog i 2004 i ti kommuner, viste, at der allerede dengang blev sparet i alle de undersøgte kommuner

– En østjysk kommune sparede på den almindelige specialundervisning og tolærertimerne.

– En sønderjysk kommune sparede 20 pct. på undervisningsmidler og bygningsvedligeholdelse.

– I tre kommuner i Sydvestjylland gav man først med henblik på implementering af folkeskoleloven flere timer i dansk og matematik for dernæst at hente et endnu større beløb inden for samme folkeskole, som ellers skulle styrkes.

– I en kommune på Sjælland skar man 40 fuldtidsstillinger væk. Besparelser ville herudover få konsekvenser for skole-hjem-samarbejdet.

– En kommune i hovedstadsområdet nedlagde konsulentstillingen for de tosprogede elever, og der blev skåret i tilbud til de adfærdsmæssigt svage elever. Herudover blev der afsat færre midler til inventar, undervisningsmidler og lejrskoler.

– I en stor kommune på Fyn reduceredes skolevæsenet med ca. 50 lærerstillinger i 2004, stigende til 72 stillinger i 2007. Antallet af pladser til elever med særlige vanskeligheder mere end halveredes.

– I en kommune i Sydvestvendsyssel nedsatte man undervisningstiden med 2 lektioner pr. uge.

– En sydjysk kommune sagde selv, at »bloktilskudskompensationen ikke vil kunne dække udgifterne til at øge fagligheden (det vil sige mere undervisning til eleverne), i det omfang det er tilsigtet med lovændringen.«

Flere undersøgelser foretaget af DLF viser, at der er et stort behov for midler til efteruddannelse af lærere. Nedenfor er problemets omfang eksemplificeret med forholdene i to kommuner, jf. »Efteruddannelsesbehov for folkeskolelærere i to udvalgte kommuner«, DLF 2005

Procentsatser for manglende linjefag og efteruddannelse

Rundspørge til skolerne i Brøndby og Trehøje

Brøndby

Trehøje

Andel dansklærere uden linjefag i dansk

29 pct.

50 pct.

- og uden efteruddannelse i dansk

9 pct.

15 pct.

Andel natur/teknik-lærere uden linjefag i n/t

81 pct.

79 pct.

- og uden efteruddannelse/andet relevant linjefag

23 pct.

33 pct.

Andel fysik/kemi-lærere uden linjefag i f/k

41 pct.

42 pct.

- og uden efteruddannelse i fysik/kemi

12 pct.

8 pct.

Rundspørgen er gennemført i dagene 25.-27. januar 2005

En tidligere undersøgelse gennemført af DLF i maj 2004 viser også, at en stor del af de lærere, der ikke har linjefag i det, de underviser i, heller ikke har modtaget efteruddannelse af betydning i fagene

– 44 pct. af de lærere, der underviser i læsning uden at have linjefag i dansk, har modtaget slet ingen eller mindre end 16 timers efteruddannelse i området.

– For natur/teknik gælder det for 80 pct. af lærerne uden linjefag.

– For fysik gælder det for 44 pct. af lærerne uden linjefag.

En undersøgelse i 2004 foretaget af DLF viste, at under halvdelen af lærerne i fagene dansk og natur/teknik har fagene som linjefag fra seminariet − og efteruddannelse prioriteres åbenlyst ikke højt. 97 pct. af de medvirkende lærere mener at (mere) efteruddannelse i læseundervisning ville forbedre deres forudsætninger. jf. »Vilkårene for undervisningen ikke optimale«, DLF 2004. Undersøgelserne viser konkret, at der er stærkt behov for efteruddannelse af lærerkorpset. Dette er vigtigt for at højne niveauet i folkeskolen. Problemet i dag er, at der ikke er midler til denne efteruddannelse, hvilket dette beslutningsforslag skal råde bod på.

På trods af at kravene til undervisningen og målene med undervisningen er præcis de samme, er rammerne for undervisningen meget forskellige fra kommune til kommune.

Decentraliseringen af folkeskolen betyder i dag, at Folketingets flertal på den ene side pålægger bestemte krav og målsætninger og på den anden side ikke medvirker til at sikre, at disse kan gennemføres – nærmest tværtimod. Dermed øges forskellene mellem folkeskolerne i landet. Enhedslisten ønsker decentralisering men ikke anarki og nedskæringer. Folkeskolen er en fælles folkeskole, og eleverne skal ikke stilles så vidt forskelligt, som det sker i øjeblikket. Enhedslisten anser folkeskolen for en fælles folkeskole, hvor der skal være fælles minimumsrammer for eleverne.

Skriftlig fremsættelse

Majbrit Berlau (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 112).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.