Forslag til folketingsbeslutning om finansiering af demokratiseringsprojekter i udviklingslande og lande i demokratisk transition (Den Ny Demokratifond)

Fremsat den 24. februar 2006 af Naser Khader (RV), Marianne Jelved (RV), Morten Helveg Petersen (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om finansiering af demokratiseringsprojekter i udviklingslande og lande i demokratisk transition

( Den Ny Demokratifond)

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2006 at fremlægge forslag til oprettelsen af en ny demokratifond for udviklingslande og lande, der er i færd med en demokratiseringsproces. Regeringen opfordres konkret til

at fastlægge retningslinjer for fonden baseret på målsætningen om at styrke udviklingen af demokratiske bevægelser og partier i udviklingslande og i lande, der er i færd med en demokratiseringsproces, samt styrke disse aktørers internationale engagement og samarbejde med danske partier og politiske, sociale og faglige bevægelser,

at nedsætte en uafhængig bestyrelse for demokratifonden med dertilhørende sekretariat til fordeling af fondens midler, rapportering om og kontrol med projekterne samt oplysning om fondens arbejde og

at afsætte 20 mio. kr. ud over bistandsrammen til demokratifonden på finansloven for 2007 og herefter lade bevillingen stige til 80 mio. kr. årligt fra 2009.

Bemærkninger til forslaget

Det overordnede formål med demokratifonden for udviklingslande og lande i demokratisk transition er at stimulere udviklingen af politiske partier og demokratiske organisationer i samfundet. Dette vil fremme udviklingen af stabile, pluralistiske og demokratiske styreformer, der kan bidrage til at styrke den sociale og økonomiske samfundsudvikling på langt sigt.

Forslagsstillerne mener, at Danmark skal styrke og integrere udviklingen af politiske partier ved hjælp af den generelle udviklingspolitik. Demokratifonden foreslås reetableret, således at både danske partier, højskoler og organisationer med folkelig forankring får mulighed for økonomisk støtte til at samarbejde med demokratiske partier og civilsamfundsorganisationer i udviklingslande og lande, der er i færd med en demokratiseringsproces. Med regeringens Arabiske Initiativ støtter Danmark den demokratiske udvikling i Mellemøsten. Forslagsstillerne ønsker at understøtte erkendelsen af, at demokrati kræver støtte, og at Danmark har en særlig opgave heri. Således komplementerer demokratifonden ikke bare det Arabiske Initiativ, men ligeledes Danida’s civilsamfundsstrategi, der alene er målrettet mod ikkestatslige udviklingsorganisationer. Demokratifonden komplementerer endvidere EU’s demokratistøtteprojekter, der på samme måde primært er rettet mod ikke-statslige udviklingsorganisationer.

Et stærkere internationalt samarbejde mellem demokratiske partier er vigtigt, ikke kun for opbygningen af de nationale demokratier, men også i stigende grad for at forme fælles svar på de udfordringer, globaliseringen stiller alle lande over for. Samtidig er der brug for at styrke de politiske partier og parlamenters indflydelse på de internationale organisationer. I dette perspektiv er det ligeledes vigtigt at bidrage til udviklingen af nye direkte former for demokrati i internationale organisationer. Det kan en ny og udvidet dansk demokratifond bidrage til. Endvidere er frie og uafhængige medier centrale for at udvikle og konsolidere demokrati. Derfor bør demokratiprojekter også kunne rettes mod medierne.

Demokratifonden skal støtte demokratiseringsarbejde i samfundet i alle udviklingslande og i andre lande, der gennemfører en overgang til demokrati, herunder også Rusland, Hviderusland og Ukraine. Dog skal demokratifonden prioritere samarbejdsprojekter i Danmarks programsamarbejdslande højest for at opnå en synergieffekt og sammenhæng med de øvrige sektorprogrammer i programsamarbejdslandene.

Som udgangspunkt skal den danske ansøger være villig til at engagere sig i langsigtet samarbejde med samarbejdspartnere i udviklingslande og lande, der er i færd med en demokratiseringsproces, for at sikre en konstruktiv effekt af samarbejdet. Det skal samtidig være et krav, at samarbejdsprojekterne prioriterer organisationsudvikling og vidensoverførsel højere end rent ideologisk samarbejde.

Følgende målsætninger kan indeholdes i demokratistøtteprojekter

– D en interne organisering og de interne arbejdsprocedurer, herunder demokratiske procedurer, normer og regler.

– I nstitutionelt design, træning i formelle regler, procedurer, institutioners indretning og lign.

– D eltagerorienterede processer i partiet og i politisk arbejde.

– Udviklingen af sammenhængende politisk-ideologiske programmer og politikker.

– O rganisationers og partiers rolle i et demokratisk politisk system.

Det skal være muligt for de danske aktører at trække på faglig ekspertise fra forskningsinstitutioner og konsulentvirksomheder, i det omfang det er nødvendigt for at tilrettelægge og gennemføre vellykkede samarbejdsprojekter.

Da målet med at støtte udviklingen af organisationer og partier er at skabe en fælles accept af rammerne og reglerne for det demokratiske spil, skal kriterierne for, hvilke aktører i Danmark og i modtagerlandene der kan modtage støtte, som udgangspunkt være brede. Det er vigtigt at bruge ressourcerne på levedygtige og seriøse organisationer og partier samt at undgå at støtte opblomstringen af enmandsorganisationer og -partier, der kan føre til en fragmentering af det demokratiske system.

Støttekriterierne kan derfor være, at

– organisationer og partier skal have et demokratisk grundlag, tilslutte sig en demokratisk styreform, udvise en demokratisk arbejdsform og respektere menneskerettighederne,

– organisationer og partier skal have en vis levedygtighed, opbakning, historie og sammenhængskraft,

– partier skal have kandidater, parlamentsmedlemmer og/eller organisatorisk tilstedeværelse i et vist antal valgkredse eller administrative enheder,

– organisationer og partier skal demonstrere indsigt i de demokratiske forhold og processer i de lande, hvor de har aktiviteter, og

– organisationer og partier skal være imod anvendelse af vold som politisk redskab.

Der skal ikke gives støtte til at

– udstyre partier og organisationer med fysisk hardware som pc’er, kontorfaciliteter og biler etc. og

– yde direkte finansiel støtte til drift af organisationer eller partier eller til afholdelse af valgkampe.

Demokratifonden skal ledes efter armslængdeprincippet af en bestyrelse på 3 til 5 personer, alle udpeget af udenrigsministeren/ministeren for udviklingsbistand, og have egen sekretariatsfunktion. Armslængdeprincippet er vigtigt for at undgå den direkte involvering af Udenrigsministeriet og dermed sikre uafhængighed af den officielle danske udenrigspolitik. Der skal tilstræbes kontakt og koordinering med lignende initiativer i andre lande, særlig i EU.

Retningslinjer for ansøgninger (indholdskriterier, ansøgerkrav og tidsfrister) offentliggøres på fondens hjemmeside, hvor bevillinger annonceres og statusrapporter og afrapporteringer også offentliggøres. Al bevilget støtte udbetales i rater, hvor sidste rate udløses ved regnskabsaflæggelse og afrapportering.

Fondens midler skal findes uden for den almindelige udviklingsbistand. Demokratifondens midler kan endvidere suppleres med støtte fra sponsorer i form af virksomheder, fonde, institutioner og enkeltpersoner. Sponsorstøtte er fradragsberettiget i henhold til gældende regler for støtte til almennyttige formål.

Demokratifondens (offentlige) ramme skal for 2007 være 20 mio. kr. og forøges til 80 mio. kr. årligt fra 2009.

Skriftlig fremsættelse

Naser Khader (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om finansiering af demokratiseringsprojekter i udviklingslande og lande i demokratisk transition(Den Ny Demokratifond).

(Beslutningsforslag nr. B 82).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.