Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer (den globale ramme)

Fremsat den 7. februar 2006 af Margrethe Vestager (RV), Marianne Jelved (RV), Naser Khader (RV), Morten Helveg Petersen (RV) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer

(den globale ramme)

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2006 at fremsætte forslag til en styrkelse af Danmarks økonomiske bidrag til den internationale retsorden, internationale organisationer og globale offentlige goder. Regeringen opfordres konkret til

1. At etablere en ny økonomisk finansieringsmodel, den globale ramme, som skal fokusere på tilvejebringelse af globale offentlige goder. Den globale ramme skal gradvis over 5-10 år udvides til at udgøre 0,5 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og opgøres særskilt fra den almindelige udviklingsbistand, der direkte skal bekæmpe fattigdom og udligne de store indkomstforskelle i verden.

2. At anvende den globale ramme til at styrke den danske indsats for at

– løse globale miljøproblemer,

– sikre global fred og sikkerhed,

– løse globale sundhedsproblemer og

– (i mindre omfang) tilvejebringe andre globale offentlige goder som f.eks. medvirke til udbygning af de internationale handelsregler via WTO.

Den globale ramme skal anvendes til initiativer i lande uden for EU- og OECD-området.

3. At udmønte midlerne i den globale ramme gennem særlige bevillinger under de relevante ministerier.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en lettere revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 14, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende, forhandlingerne side 1194 og tillæg A side 1095).

Det er forslagsstillernes mål, at Danmarks støtte til global udvikling klart opdeles i henholdsvis fattigdomsorienteret bistand og indsats for globale interesser. Udviklingsbistanden skal fokuseres direkte på at hjælpe verdens fattigste. Derfor skal tiltag, der søger at afhjælpe globale problemer som klimaforandring, handelsbarrierer og terrorisme, adskilles fra udviklingsbistanden og placeres i en selvstændig ramme. Med en klar opdeling kan der endvidere arbejdes mere entydigt for at løfte både fattigdomsbekæmpelsen og udviklingen af globale offentlige goder – til glæde for både verdens fattigste og den danske befolkning.

Offentlige goder kendetegnes ved, at man ikke kan udelukke folk fra at bruge dem, og at der ikke er konkurrence. Trafiklys, ren luft, fred, et uafhængigt retssystem og et ozonlag uden store huller er eksempler på offentlige goder. Alle kan frit få gavn af de offentlige goder, men de er svære at kræve betaling for. Dette problem er endnu større på globalt plan. For her er det ikke blot enkeltpersoner, der kan køre på frihjul, men også lande. Hvis EU og en række andre lande løser verdens klimaproblemer, hvorfor skulle amerikanerne så bidrage hertil? USA drager fordel heraf alligevel. Og tilsvarende, hvis USA vil bekæmpe den globale terrorisme eller narkotikahandel, hvorfor skulle Europa så gøre det? Når den globale terrorisme mindskes, gavner det jo også Europa.

Det er et stort internationalt problem, at der endnu ikke findes globale organisationer eller globale finansieringsmekanismer, der målrettet og effektivt kan sikre tilvejebringelse af de globale offentlige goder, som der er brug for for at gøre det muligt at bekæmpe de globale offentlige »onder« som krig, konflikter, terror og spredning af masseødelæggelsesvåben, flygtningestrømme, miljøproblemer, sygdomsepidemier og narkotikahandel.

Internationalt er spørgsmålet om globale offentlige goder i stigende grad på dagsordenen. De globale miljøproblemer er udbredte og alvorlige. Krige, konflikter og katastrofer rammer millioner af mennesker hvert eneste år og hver eneste dag. Aids-epidemien dræber årligt ca. 3 millioner mennesker, heraf en halv million børn.

Forslagsstillerne mener, at Danmark skal deltage fuldt og helt i udviklingen af visionen – og det praktiske arbejde – for de globale offentlige goder. Første skridt skal være at etablere en dansk ramme for globale offentlige goder, den globale ramme. Danmark skal styrke indsatsen for at løse de globale miljøproblemer, sikre den globale fred og sikkerhed og løse de globale sundhedsproblemer.

Forslagsstillerne er ikke modstandere af, at Danmark allerede i dag støtter demokratiserings- eller sikkerhedsprojekter i udviklingslande. Derimod modsætter forslagsstillerne sig, at den fattigdomsbekæmpende udviklingsbistand udhules. Således påviser Folkekirkens Nødhjælp i analysen »Til de fattige ?« fra september 2005, at mellem 18 og 26 pct. af den danske bistand i 2006 vil gå til at løse globale problemer eller til privatsektorprogrammer. Dermed udhules den i forvejen reducerede bistand med mellem 2,3 og 3,3 mia. kr. årligt. Et eksempel er de 480,5 mio. kr., der på regeringens finanslovforslag for 2006 er afsat til »Særlig bilateral miljøbistand, herunder bidrag til handel med CO2 -kvoter«, og de 243 mio. kr., finanslovforslaget afsætter til »Globale miljøprogrammer«. Om end begge programmer er vigtige, er de ikke direkte fattigdomsbekæmpende. Snarere er det programmer, der løser globale problemer, og dermed også programmer, der rettelig bør høre under en global ramme.

Ad 1: Flere midler til globale offentlige goder – en ny global ramme

I den internationale debat om globale offentlige goder er der to gennemgående elementer. For det første skal midlerne til de globale offentlige goder være ekstra penge – og altså ikke tages fra den almindelige udviklingsbistand. For det andet skal der være en klar sammenhæng mellem den måde, hvorpå man fra national side håndterer de globale offentlige goder, og den måde, hvorpå man håndterer de nationale offentlige goder (jf. ad 3).

Det første element betyder, at bidraget til de globale offentlige goder skal ydes ud over den almindelige udviklingsbistand. Desværre sker der i dag det modsatte i Danmark. Flere og flere af de midler, der egentlig skulle gå til at bekæmpe fattigdommen, går nu til globale offentlige goder såsom de globale klimaproblemer, globale handelsregler, truede dyrearter, terrorbekæmpelse og fredsarbejde. Der er en beklagelig tendens til at flytte pengene væk fra tiltag, der direkte gavner de fattige, og over til tiltag, der også gavner de rige lande. FN’s udviklingsorganisation, UNDP, har skønnet, at omkring en fjerdedel af bistanden til de fattigste lande nu går til at tilvejebringe globale offentlige goder. Derfor er det vigtigt at få skilt tingene fra hinanden.

Udviklingsbistanden skal gå til at bekæmpe de akutte fattigdomsproblemer og til at udjævne de globale indkomstforskelle. Danmarks bidrag til de globale offentlige goder skal supplere den almindelige udviklingsbistand. Derfor ønsker forslagsstillerne en særlig ramme som den tidligere Mifresta-ramme, men vil øge rammen til 0,5 pct. af BNI og fokusere rammen på tilvejebringelse af globale offentlige goder og ikke kun miljø, fred og stabilitet. Derfor skal den nye ramme benævnes den globale ramme.

Ad 2: Anvendelse af den globale ramme

Den globale ramme skal anvendes til

– Globale miljøproblemer

– Bekæmpelse af grænseoverskridende forurening.

– Sikring af den globale biologiske mangfoldighed.

– Løsning af de globale klimaproblemer.

– Fred, sikkerhed, humanitære indsatser og demokrati

– Humanitære bidrag ved akutte katastrofer, krige og borgerkrige.

– Bidrag til genopbygningsindsatser (civile og militære) efter krige og konflikter for at sikre fred og stabilitet (supplement til forsvarets internationale indsats).

– Finansielle bidrag til FN’s fredsbevarende opgaver og støtte til udvikling af regionale sikkerhedsstrukturer/organisationer, herunder udvikling af regionale FN-udrykningsstyrker.

– Finansielle bidrag til det internationale samarbejde om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af international terrorisme generelt.

– Finansielle bidrag til at realisere en aktiv og sammenhængende nærområdestrategi for flygtninge i samarbejde med UNHCR.

– Modtagelse af flygtninge i Danmark, herunder udgifter til indkvartering og sagsbehandling vedrørende asylansøgere.

– Udbredelse af demokrati i Østeuropa uden for EU og i verdens fattige lande, bl.a. gennem en demokratifond, der kan anvendes både af organisationer og af politiske partier.

– Globale sundhedsproblemer

– Støtte til internationale initiativer (udvikling af vacciner og lign.) for at hindre udbredelse af grænseoverskridende sygdomsepidemier som f.eks. hiv/aids, malaria og tuberkulose

Derudover kan der efter drøftelse med internationale organisationer og i tæt samarbejde med andre lande ydes økonomisk støtte til andre prioriterede opgaver. Der kunne f.eks. være tale om bidrag til at styrke verdens fattige landes deltagelse i internationale forhandlinger, herunder de globale handelsforhandlinger i regi af Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Ad 3: Organisering af den globale ramme – inddragelse af fagministerier

For at sikre en klar sammenhæng mellem den måde, hvorpå vi håndterer de globale offentlige goder, og den måde, hvorpå vi håndterer de nationale offentlige goder, skal de relevante fagministerier så vidt muligt inddrages. Det betyder eksempelvis, at Sundhedsministeriet i Danmark ikke blot skal bekæmpe hiv/aids-epidemien i Danmark, men også i stigende grad internationalt, i samarbejde med sundhedsministerierne i f.eks. Nicaragua og Nepal, at Transportministeriet i Danmark skal hjælpe postvæsenet i Lesotho med at få brevene ud, at Forsvarsministeriet skal samarbejde med de afrikanske lande om at skabe regionale sikkerhedsstrukturer, og at Miljøministeriet skal forsøge at løse de globale miljøproblemer ikke bare i Danmark, men også i f.eks. Asien. Det var en af ideerne med Mifresta-rammen, hvor en del af miljøbistanden blev forvaltet af Miljøministeriet, hvilket gav nye muligheder og ny dynamik.

Fagministeriernes indsats skal ske i partnerskab med tilsvarende lokale ministerier og styrelser i udviklingslandene, og ejerskabet samt ansvaret for udførelsen skal ligge lokalt for at sikre kapacitetsoverførsel.

Skriftlig fremsættelse

Margrethe Vestager (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer

(den globale ramme).

(Beslutningsforslag nr. B 74).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.