Legislator Case Law & Legislation
20051BB00043 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en sammenlægning af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 2005 43 Valid

Fremsat den 6. december 2005 af Holger K. Nielsen (SF), Anna Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en sammenlægning af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om en sammenlægning af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Den sammenlagte efterretningstjeneste skal i fremtiden reguleres ved lov frem for den nuværende regulering ved administrative forskrifter.

Bemærkninger til forslaget

Med afslutningen af den kolde krig har trusselsbilledet for det danske samfund ændret sig markant. Danskernes sikkerhed er ikke længere truet af en militær intervention fra fjendtlige stater. I stedet er der kommet andre trusler til.

Det gælder ikke mindst terrortruslen , som efter terrorangrebene den 11. september 2001 i USA har påkaldt sig stigende opmærksomhed i den internationale sikkerhedspolitik.

Forslagsstillerne er enige i, at den internationale terrorisme udgør et sikkerhedsproblem. De seneste års bombeangreb i bl.a. Madrid og London har vist, at terrorhandlinger mod uskyldige civile er et effektivt våben imod de vestlige, åbne samfund. Med Danmarks aktive deltagelse i Irakkrigen kan det ikke afvises, at Danmark også kan blive et mål for den internationale terrorisme.

Med det nye trusselsbillede forsvinder imidlertid den sondring mellem indre og ydre trusler, som er grundlaget for henholdsvis PET og FE. Skal terrorismen forebygges, forudsætter det en effektiv og sammenhængende efterretningsindsats både i Danmark og uden for Danmarks grænser. Det giver på den baggrund ikke mening at have to selvstændige efterretningstjenester.

Ved en sammenlægning kan der både spares ressourcer og skabes større effektivitet.

Forslagsstillerne mener, at den sammenlagte efterretningstjeneste bør reguleres ved lov frem for den nuværende regulering ved administrative forskrifter. Dette kan medvirke til at styrke den demokratiske debat om den sammenlagte efterretningstjenestes opgaver og regulering.

Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med f orslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (beslutningsforslag nr. B 43).

Skriftlig fremsættelse

Holger K. Nielsen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en sammenlægning af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

(Beslutningsforslag nr. B 43).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →