Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats

Fremsat den 1. november 2005 af Kristen Touborg (SF), Anne Baastrup (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats

Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en plan for en prioriteret regionalpolitisk indsats senest den 1. marts 2006 til gavn for beskæftigelsen i områder med stor arbejdsløshed med henblik på at skabe tryghed på et arbejdsmarked under forandring. Der findes enkelte geografiske områder i Danmark, som i gennem mange år systematisk har haft langt højere arbejdsløshed end resten af landet, fordi statens indsats for at hjælpe disse områder er helt utilstrækkelig. Indsatsen skal derfor bl.a. omfatte

a) en satsning på fremtidens erhverv, herunder ikke mindst inden for vedvarende energi,

b) tiltag til at skabe flere arbejdspladser i det lokale landbrug og forædlingsindustrien,

c) tiltag til at gøre de pågældende områder til grønne foregangsområder med hensyn til kloak- og vandledninger, forurenet jord, energibesparelser m.v.,

d) styrkelse af uddannelsesindsatsen i disse områder, ikke mindst for de mange arbejdsløse,

e) udvikling af nye modeller for at sikre udflytning af statslige arbejdspladser til områderne, bl.a. gennem etablering af satellitter i form af lokale kontorhuse,

f) sikring af, at nye arbejdspladser, der modtager statstilskud, i stort omfang placeres i områderne, og

g) tiltag, der generelt styrker erhvervsmulighederne i områderne således, at arbejdsløsheden i disse områder senest i 2010 kan forventes nedbragt til højst landsgennemsnittet.

Bemærkninger til forslaget

Arbejdsløshedsområder og arbejdskraftreserve

Regeringen er i fuld gang med at forsøge at skabe et billede af, at der mangler arbejdskraft, selv om der er over 150.000 arbejdsløse og et stort antal på aktivering. Formålet er helt åbenlyst at bane vej for endnu flere stramninger over for de arbejdsløse af den slags, der ikke virker, og som skaber endnu mere ulighed.

Der er dog den kerne af sandhed i regeringens billede, nemlig at arbejdsløsheden er faldet fra toppunktet i december 2003, og at der er mangel på visse typer af arbejdskraft, primært bygningshåndværkere. Det kræver dog først og fremmest uddannelse at løse det problem.

Men der er en arbejdskraftreserve i Danmark, som langtfra udnyttes. Det drejer sig om det ekstra arbejdsløse, der findes i visse områder af Danmark. SF har gang på gang talt for en konkret prioriteret indsats i disse områder. Den har regeringen undladt. Det er de samme områder, som SF altid har peget på

Ser man på de 31 kommuner, der har en høj arbejdsløshed – defineret som 1,5 procentpoint eller mere over landsgennemsnittet − tegner der sig et klart mønster

– 12 findes i Nordjyllands Amt, især nord for Limfjorden,

– 4 findes på Lolland, og

– 7 findes på Fyn og Langeland,

– hvortil kommer Bornholm.

Herudover kommer syv andre kommuner rundtomkring i landet, hvorom man kan sige, at høj arbejdsløshed i en kommune er af noget mindre betydning, når arbejdsløsheden er lavere i nabokommunerne.

De ovennævnte pinde omfatter områder, der tilsammen har 8.000-9.000 flere arbejdsløse end det, der ville svare til landsgennemsnittet.

Protektionisme løser ikke problemet – det er nye arbejdspladser, der er brug for

Forsøg på at bevare arbejdspladser gennem protektionisme har gang på gang vist sig at være en håbløs strategi. Enorme offentlige summer bruges på at fastholde arbejdspladser, som alligevel er dømt til at forsvinde efter få år.

Det var f.eks. det, som man gjorde med værftsstøtten, hvor prisen for en bevaret arbejdsplads i visse år oversteg en årsløn! Det samme vil ske, hvis man forsøger at trække afviklingen af EU’s sukkerordning i langdrag.

Det er langt mere fornuftigt at bruge disse penge på noget, der er fremtid i – og vel og mærke til gavn for de dårligst uddannede og de områder, der rammes hårdt.

Det gælder generelt, at svaret på udkantsområdernes problemer ikke er protektionisme og stop for udflytning af arbejdspladser. Der er i høj grad også brug for job, beskæftigelse og større indkomster i Østeuropa og endnu mere i udviklingslandene. Det rigtige er at satse på at sikre grundlæggende faglige rettigheder i Østeuropa og udviklingslandene, hvilket vil være til gavn for arbejderne i så vel Danmark som udflytterlandene. Desværre har regeringen sammen med Dansk Folkeparti valgt at gå den stik modsatte vej ved bl.a. at skære i støtten til Ulandssekretariatet.

Hertil kommer, at alle analyser viser, at globaliseringen skaber mindst ligeså mange nye job i Danmark, som vi taber til udlandet. Globaliseringen gør Danmark rigere. Problemet er, at det ikke er de samme mennesker i Danmark, som taber og vinder: Tendensen er klart, at de med kort uddannelse taber. Det betyder, at de, der tjener på globaliseringen − de bedre uddannede og samfundet i det hele taget − har en særlig pligt til at hjælpe med at skabe nye job til de ufaglærte og andre grupper samt i de udkantområder, der er truet.

Regeringen gør slet ikke nok

Regeringen identificerer de samme områder som ovenfor – og et par stykker til − i »Den regionale Vækststrategi« fra april 2003. Men regeringen lægger langt fra op til den kraftige og systematiske indsats, der er brug for.

I stedet for betoner regeringen, at de regionale forskelle i Danmark er små, og at kommuner og regioner selv skal være udfarende med hensyn til at løse deres problemer. Som en logisk konsekvens af denne ansvarsforflygtigelse er de virkemidler, regeringen har foreslået, helt utilstrækkelige. Karakteristisk nok var regeringens store slagnummer forhøjet befordringsfradrag i visse udkantsområder − et plaster på såret for dem, der tvinges til at pendle!

Regeringens manglende handlekraft over for problemerne afspejler sig også i det forlig, den har indgået med Dansk Folkeparti, om placering af statslige arbejdspladser efter strukturreformen. De hårdest ramte områder får nogle skattecentre og et enkelt callcenter i Nordjylland. Her var ellers en oplagt mulighed for at tilgodese de dele af landet, der har høj arbejdsløshed.

Måske er forklaringen den rapport om byernes erhvervsudvikling, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har valgt ikke at udgive, men som er omtalt i Jyllandsposten den 22. oktober 2004. Her er tankegangen, at man skal satse på de store byer, idet man bl.a. konstaterer, at det ikke er lykkedes at sikre en udvikling af udkantsområderne.

Det er en tankegang, som er helt uegnet til at bryde den onde cirkel i udkantsområderne. Når den hidtidige indsats ikke har virket, er den oplagte forklaring, at man har gjort for lidt, at man i for høj grad har holdt fast i fortidens arbejdspladser gennem protektionisme m.v., og at man har været for halvhjertet og har taget f.eks. statslige arbejdspladser med den ene hånd, samtidig med at man har givet med den anden.

Det er på tide med en fremtidsorienteret og helhjertet indsats for udkantsområderne.

SF’s forslag

SF foreslår derfor en indsats under følgende hovedoverskrifter

A. Fremtidens industrier

Generelt kniber det med videnstunge virksomheder i udkantsområderne. Det hænger bl.a. sammen med, at der er få akademikere i disse områder, og nogle steder kniber det også med iværksætterkulturen. En indsats med iværksættercentre, særlig høj støtte til isbryderordninger m.v., hvor akademikere ansættes i virksomhederne, og eksportprogrammer er særlig vigtig for udkantsområderne. Staten bør åbne for og give særlig støtte til denne indsats, som kan virke ganske jobskabende. Det vurderes f.eks., at en akademiker ansat i en virksomhed kan trække to-tre andre job med sig, fordi virksomheden bliver mere innovativ og konkurrencedygtig, og at et eksportprogram kan skabe et nyt, fast job for ca. 80.000 kr.

Man kan også give udkantsområderne en generel fordel ved at give dem en særlig god it-infrastruktur med bredbåndsnet etc. og samtidig bredt uddanne arbejdskraft og borgere til at bruge de nye muligheder. Et sådant pilotprojekt har været foreslået på Langeland, hvor det skønnes at ville koste ca. 5 mio. kr. pr. år. Det vil både give området en fordel med hensyn til at tiltrække mere avancerede virksomheder og give bedre mulighed for hjemmearbejdspladser eller lokalafdelinger af virksomheder baseret på it-kommunikation.

Herudover kan der peges på særlige erhverv.

Turisme er en mulighed, som er meget udviklet i Bornholms tilfælde og til dels på Fyn, og hvor der er et potentiale i Nordjylland og på Lolland. Støtte til fælles markedsføring for hvert af områderne vil kunne få stor betydning.

Generelt har de grønne erhverv en stor fremtid for sig. Hvis der skal dæmmes op for drivhuseffekten, er Kyotoaftalen f.eks. bare et spædt, første skridt. Derfor er der store muligheder inden for energibesparelser, vedvarende energi m.v. Regeringen har på det seneste pralet af planerne for udbygning af vindmøller i Danmark, men realiteten er, at regeringen stoppede udbygningen af havvindmølleparker og udskiftningen af gamle møller, da den trådte til. Det har hele vejen igennem været SF m.fl., der har presset på for at få flere og bedre vindmøller, og det har betydet, at Danmark i dag har ca. 20.000 vindmøller. Mønsteret gentog sig i foråret 2004, hvor udbygningen kun kom i gang igen, fordi SF sammen med Socialdemokraterne insisterede på det i forhandlingerne om et energiforlig. Regeringen skulle have vredet armen rundt for hver eneste vindmølle i udbygningen!

SF foreslår derfor, at der træffes beslutning om fire nye havvindmølleparker i stedet for kun de to, der blev resultatet af armvridningen. Der er egnede lokaliteter ved Læsø, Omø Stålgrunde eller Nysted ved Lolland samt Krigers Flak ved Møn. Alle disse ligger i eller tæt på de områder, der har høj arbejdsløshed. De to vedtagne parker kommer til at ligge ved Horns Rev og en af de fire nævnte lokaliteter.

SF foreslår også, at der udpeges tre kommuner – f.eks. en i Nordjylland, en på Lolland og Bornholms Regionskommune − som » lavenergiområder« som en pendant til Samsøs og Ærøs bestræbelser på at blive VE-øer. På Samsø har projektet bidraget til at få arbejdsløsheden ned tæt på landsgennemsnittet! Lavenergikommunerne får særlige tilskud til energibesparelser og sparekampagner. Det ville give lokale virksomheder et forspring, som de vil kunne udnytte, når vi i resten af Danmark – og verden – om få år skal til at spare meget mere på energien, end vi gør i dag.

Herudover bør der etableres flere forsøgsanlæg for vedvarende energi, f.eks. større solvarmeanlæg, solceller, geotermi, biogasanlæg med gylleseparering, bioforgasningsanlæg etc. Disse bør i stor udstrækning placeres i udkantsområder, og lokale virksomhederne skal inddrages.

Det vil f.eks. være oplagt at udvide Grønt Center på Lolland med aktiviteter inden for vedvarende energi.

Erfaringerne med den grønne jobpulje var meget positive. Et job kunne skabes for i gennemsnit 75.000 kr. Det var måske ikke alle ideer, der var lige gode, men mange var. Regeringen lukkede som bekendt puljen, da den trådte til. Man kunne åbne den igen i forhold til udkantsområderne. 25 mio. kr. til dette formål vil være et passende beløb. Det forventes, at der med disse tiltag kan skabes ca. 3.500 ekstra job i fremtidens industrier frem til 2010.

B. Et mere forædlingsorienteret landbrug

Reformen af EU’s landbrugspolitik giver mulighed for at yde forskellige former for støtte til landdistrikter m.v. SF mener, at der bør afsættes flest muligt penge til denne form for støtte frem for til passiv »kontanthjælp« til bønderne. Udkantsområder skal tilgodeses med en forholdsvis stor andel. Der skal satses bredt på alle slags lokale arbejdspladser, men en del af satsningen skal gå til landbrugsrelateret produktion.

Der bør især ydes hjælp til arbejdsintensive former for landbrug – f.eks. frugtavl, som bl.a. Langeland har gode betingelser for. Det bør dog kun gælde typer af frugt, som passer til det danske klima − vi bør ikke konkurrere med udviklingslande om at producere frugt, der bedst dyrkes i deres klima. Generelt er økologisk landbrug mere arbejdsintensivt end konventionelt, kemibaseret landbrug.

Der bør også gives støtte til etablering af en lokal forædlingsindustri – ikke mindst på Bornholm − også for at øge konkurrencen for Arla, Danish Crown og andelsbevægelsen i det hele taget, der jo ikke kan siges at tage regionalpolitiske hensyn, når de placerer deres gigantvirksomheder. Gennem lokal information og hjælp kan der etableres virksomheder med kvalitetsprodukter, måske med egnspræg, f.eks. økologiske produkter, specialoste, kødprodukter, der er tættere på parmaskinke end dansk landbrugs dåseskinke, rigtig is og god øl.

Der kan etableres mulighed for fælles markedsføring af en række af disse produkter, f.eks. under sloganet »Lokal kvalitet«.

Der skal forskes i, hvordan man skaber flere job pr. hektar dyrket areal gennem økologi, kvalitetsprodukter, valg af afgrøde og forædling. Et statsligt forsøgscenter med denne type jordbrugsforskning kunne eksempelvis placeres på Lolland.

Det vurderes, at der kan skabes ca. 500 job på denne måde.

C. Grønne foregangsområder

Overalt i landet er der stort behov for miljømæssige investeringer i form af oprensning af forurenet jord, tætning m.v. af vandledninger og kloakker samt energiforbedringer af boliger og andre bygninger. Indsatsen på disse områder foregår meget langsomt; der vil gå adskillige årtier før problemerne er løst.

For at sætte mere fart på foreslår SF, at staten tilbyder en medfinansiering på 30 pct. af projekter til i alt 200 mio. kr. årligt (dvs. en statslig udgift på 60 mio. kr.). I det omfang restfinansieringen er kommunal, skal kommunerne have mulighed for at låne resten af pengene. Ydelsen på disse lån vil typisk blive betalt af sparet energi, forbrugsafgifter og lign.

Der skal fastsættes klausuler om lokal beskæftigelse på en måde, der er forenelig med EU’s lovgivning. Forslaget vil direkte skabe ca. 400 job.

På lidt længere sigt vil det desuden give bedre muligheder for, at der lokalt udvikles metoder, teknikker og komponenter, der kan bruges andre steder i landet. Dette bidrager til udviklingen af »fremtidens industrier« i de udsatte områder.

D. Uddannelsesinstitutioner

Uddannelse af arbejdsløse er et vigtigt punkt. Regeringens politik har været at nedprioritere uddannelse af arbejdsløse til fordel for jobtræning og lign. Den strategi rammer udkantsområderne hårdt, fordi de netop mangler job. I Hjørring er edb-skolen f.eks. lukket, ikke fordi der mangler arbejdsløse, der gerne ville lære mere om edb, men fordi der ingen job er til dem. Og så betyder lukningen i sig selv 20 ekstra arbejdsløse. Der er brug for flere penge til uddannelse i de udsatte områder, og de skal bruges på lokale uddannelsesinstitutioner.

Tilsvarende er der brug for uddannelse af kontanthjælpsmodtagere. Disse bliver sværere og sværere at finansiere for kommunerne generelt, og særligt svært for kommunerne i udkantsområderne, der typisk har mange kontanthjælpsmodtagere.

Regeringen har bidraget til problemerne ved at hæve brugerbetalingen på arbejdsmarkedsuddannelserne, selv om det egentligt er i strid med dens eget skattestop.

En styrkelse af Syddansk og Aalborg Universiteter samt puljen til forlagt videregående undervisning på Bornholm vil også have betydning for et par af udkantområderne, idet de klart ligger i pendlingsafstand. Blandt de muligheder, der kunne overvejes, er at etablere et medicinsk fakultet på Aalborg Universitet, hvor der i forvejen er en medico-teknisk uddannelse, og at lade universitet etablere en afdeling i Thisted. Det er et eksempel på, at man kan etablere merit- og satellituddannelser i udkantsområder – derved undgår man måske også, at alle studerende flytter.

Bornholms Akademi skal som en variant heraf have midler og mulighed for at etablere forlagt undervisning og udbyde fjernundervisning, også i de tilfælde, hvor både uddannelsen og moderinstitutionen har sit udspring i et andet europæisk land.

Mulighederne for at udflytte visse uddannelser f.eks. inden for miljø, teknisk og landbrug til udkantsområderne bør undersøges. Forslaget vil betyde 600 ekstra uddannelsespladser stigende til 1.300 pladser i 2010 (opgjort som helårspladser) − mange af dem målrettet til arbejdsløse. Det vil kræve ansættelse af lærere og andet personale – ca. 100 job – og det skønnes herudover meget forsigtigt at kunne skabe 150 job. Men bedre uddannelse vil også være en forudsætning for at gennemføre de øvrige forslag i pakken.

E. Statslige arbejdspladser

Mange statslige arbejdspladser som f.eks. arbejdsformidlingen, politi og Told og Skat er fordelt ud over landet. Her har der været og er fortsat planer om en samling på færre adresser. Det kan der være argumenter for – selvom det modsatte også kan være tilfældet – men erfaringen viser, at når der bliver færre enheder, bliver de meget sjældent placeret i udkantsområderne. Der tages simpelthen ikke regionalpolitiske hensyn.

SF ønsker, at der ved enhver omflytning af lokale statslige arbejdspladser skal tages hensyn til de udsatte områder eller laves en klar begrundelse for, hvorfor man ikke gør det.

København har flest statsjob. I 1970’erne diskuterede man meget udflytning af statsvirksomheder og -institutioner. Et par styrelser flyttede til Jylland; så gik det i sig selv. Modstanden var stor blandt de ansatte. Det var ikke rart at skulle vælge mellem en påtvungen flytning eller at opgive sit job. Og en voldsom personaleudskiftning kan skabe problemer. I Irland har man netop besluttet en storstilet udflytning af statslige arbejdspladser – ca. 10.000. Det er næppe muligt at få gennemført det samme i Danmark, selv om en undersøgelse fra COWI viser, at der endda er penge at spare på udflytning, fordi huslejerne i København er meget høje. Eksempelvis kunne store dele af Landbohøjskolen flyttes til Foulum.

Men med den nye informationsteknologi er der basis for en helt ny form for udflytning: etablering af satellitter. Find eller byg kontorbygninger i f.eks. Nakskov, Hjørring, Rønne og Rudkøbing. Forsyn dem med pc’er, interne netværk og edb-forbindelser til København. Gennemgå en række statslige styrelser og direktorater, og find job, der kan flyttes. Det kan f.eks. være sagsbehandling. Man kunne f.eks. finde 40 stillinger i 10 forskellige styrelser, i alt fire gange 100 job. De nuværende jobindehavere kunne vælge at flytte eller få tilbudt anden tilsvarende beskæftigelse. Nogle skulle gerne flytte med for at sætte det nye sted i gang.

Satellitten skulle også have de servicefunktioner, der hører til en kontorarbejdsplads: kantine, postfunktion, vicevært etc. Det vil måske betyde 20-30 job oveni for hvert af de fire kontorhuse. Det ville give et godt løft i beskæftigelsen og mulighed for at udvide med flere job efterhånden.

Nogle af jobbene vil være job til købedygtige akademikere. Dermed kan satellitideen også være med til at bryde den onde cirkel, der f.eks. er på Lolland, hvor få akademikerjob medfører få akademikere, hvilket medfører få virksomheder af den type, der beskæftiger akademikere – og samtidig faglærte og ufaglærte arbejdere.

Selve etableringen af satellitterne vil koste penge. Til gengæld opnås en årlig besparelse, fordi jordprisen og dermed huslejen vil være mindre i udkantsområderne. Satellitmodellen vil skabe 4 x 125 job i 2010, dvs. i alt 500 job.

Som nævnt ovenfor har regeringen slet ikke taget hensyn til den regionale arbejdsløshedssituation ved placeringen af statslige arbejdspladser i forbindelse med strukturreformen. Ved konsekvent at tage disse hensyn vil der kunne sikres ca. 500 ekstra job i de hårdt ramte områder. F.eks. kunne alle callcentre på skatteområdet placeres her.

F. Arbejdspladser med statslige tilskud

En række arbejdspladser oprettes med statslige tilskud fra en pulje. Det gælder f.eks. hospicer, hvor der er afsat penge på finansloven for i år. Ved fordeling af disse penge bør der i et vist omfang tages regionalpolitiske hensyn. F.eks. bør man overveje, om ikke et hospice i Rudkøbing ikke ville være en god ide – især fordi byens sygehus er varslet lukket.

En lignende tankegang kunne bruges, når det gælder placeringen af f.eks. kostgymnasier. Det skønnes, at der kan skabes 200 ekstra job på denne måde .

G. Bedre vilkår for lokale virksomheder og hjemmearbejdspladser

Også i den private sektor kan der tænkes etableret satellitter i udkantsområderne. Det kræver, at der sikres bredbånd- og mobildækning overalt i Danmark. Det vil også styrke mulighederne for hjemmearbejdspladser, der for mange kunne begrænse pendlingen fra udkantsområder til måske nogle få dage om ugen eller måneden.

Et problem ved etablering i udkantsområder kan være − reelt eller oplevet − mangel på personer med bestemte uddannelser. Derfor kan tilbud om gennemgang af behovene og hjælp til at etablere uddannelsesplanlægning være en god ide. Dette kunne ske i samarbejde med erhvervsuddannelsesinstitutionerne, der så om nødvendigt kunne etablere nye typer af uddannelse.

For nogle af udkantsområderne er infrastruktur og transport også et problem. F.eks. rammes Bornholm forholdsvis hårdt af de høje oliepriser, fordi der er en ekstra transportomkostning. Det kunne man kompensere for. På Langeland kunne en opgradering af Spodsbjerg Havn med hensyn til dybde og adgangsforhold hjælpe. Det er konkret et problem for Vestas’ afdeling på Langeland, at vindmøllekomponenter ikke kan udskibes fra Spodsbjerg, og vejene og broerne fra Langeland har også en begrænset kapacitet. Det anslås mere usikkert, at der kan skabes mindst 500 job på denne måde.

Samlet virkning på arbejdsløshed og beskæftigelse

Samlet vurderes det, at der i 2010 kan opnås en reduktion af arbejdsløsheden i de berørte områder på ca. 8.400 ud over det fald i arbejdsløsheden, der i forvejen forventes generelt i Danmark frem til 2010. Størstedelen af de 8.400 er nye job, men tallet omfatter dog også 1.300 uddannelsespladser. Af de 8.400 job er de knap 7.000 en direkte konsekvens af pakken, jf. de enkelte punkter. Hertil kommer en afledt effekt på ca. 1.500 job som fremkommer, fordi den lokale købekraft bliver forøget til gavn for beskæftigelsen i lokale butikker, institutioner, servicefag m.v.

Det bemærkes, at disse tal er usikre, fordi der ikke findes standardmetoder til at fastslå virkningen af erhvervspolitiske tiltag med sikkerhed.

Finansiering m.v.

I dag får udkantsområderne del i EU’s strukturfonde.

Det bør egentlig ikke være en opgave for EU at give penge til regionalpolitik i Danmark. Den opgave kan sagtens løses af den danske stat, uden at pengene skal en tur omkring Bruxelles. SF mener, at færre EU-lande skal have penge fra strukturfondene, men det er en helt central forudsætning, at den danske stat så træder ind i stedet for ikke blot med et tilsvarende, men med et større beløb.

Dette er dog ikke afgørende for, om SF’s forslag kan gennemføres. Derimod er det et stort problem, at EU i næsten alle tilfælde kræver lokal, dvs. kommunal medfinansiering, som det bliver sværere og sværere at finde for kommunerne i udkantsområderne. De har i forvejen en dårlig økonomi, og er nu ligesom resten af kommunerne hårdt presset af skattestop m.v.

SF mener derfor, at der skal stilles statslige midler til rådighed, enten i form af øgede tilskud til de berørte kommuner eller direkte til finansiering af projekter.

Idet udbygningen af to ekstra havvindmølleparker finansieres over elprisen, vil hele pakken koste staten 480 mio. kr. årligt (udover en eventuel overtagelse af EU-tilskuddene). Men de ekstra job, der skabes, vil betyde, at staten tjener disse penge og mere til i form af lavere udgifter til dagpenge og kontanthjælp (via den kommunale budgetgaranti) og øgede skatteindtægter.

Det vil samtidig give et bidrag til at opfylde regeringens egne 2010-målsætninger, herunder målsætningen om, at arbejdsløsheden skal ned på 130.000.

SF er naturligvis villig til at finde konkret finansiering.

Brug landdistriktsmidler og aktiver landbrugsstøtten

Nogle af pengene skal hentes fra den landbrugsstøtte, Danmark modtager fra EU. Efter EU’s midtvejsreform er der både mulighed for og pligt til at dirigere flere midler over til udkantsområderne: Dels afsættes der større beløb til udvikling af landdistrikterne − SF mener som nævnt, at disse penge i stort omfang skal målrettes til de ovenfor nævnte udkantområder −dels bør muligheden for at bruge mindst 730 mio. kr. om året til natur- og miljøformål udnyttes. Regeringen har valgt at fordele disse penge til bønderne.

SF foreslår, at der søges dispensation fra EU’s side, så pengene i stedet for kan bruges til natur- og miljøformål, og at udkantsområderne får en særlig stor andel af pengene.

Samlet set kan landbrugsstøtten ad disse to kanaler dermed årligt finansiere ca. 300 mio. kr. af indsatsen.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats

(Beslutningsforslag nr. B 24).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.