Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer

Fremsat den 27. oktober 2005 af Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Poul Nødgaard (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer

Folketinget opfordrer regeringen til at forberede sådanne lovændringer og administrative ændringer, at det sikres, at chiptuning af bilmotorer kun må finde sted på værksteder, der er godkendt til dette, at værkstederne i forbindelse med chiptuningen får synspligt, at chiptuningen skal påføres bilens registreringsattest, og at chiptuning af bilmotorer, der sker i strid med reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort.

Bemærkninger til forslaget

Indledning

Formålet med beslutningsforslaget er primært at begrænse kørsel med voldsomme accelerationer og høj hastighed, hvilket forvolder mange ulykker med betydelige skader til følge, at øge færdselssikkerheden og at fremme en mere hensynsfuld adfærd i trafikken.

Med chiptuning af biler påvirkes motorens computer til at tilføre ekstra brændstof under accelerationen. Det giver op til 30 pct. flere hestekræfter og øger derved mulighederne for uforsvarlig kørsel til fare for trafiksikkerheden.

Herudover udgør ulovlig chiptuning en betydelig miljøbelastning. De miljømæssige aspekter er der redegjort for i en undersøgelse, som Teknologisk Institut har gennemført for Miljøstyrelsen, af omfanget af chiptuning i Danmark og af de miljømæssige effekter (Miljøprojekt 888, 2004), jf. nedenfor. Det skønnes, at chiptuning på dieseldrevne køretøjer i dag har ført til en 40 pct.s-forøgelse af partikelforureningen.

Chiptuning

Tuning af biler bliver mere og mere udbredt og er blevet lettere at udføre. Den mest udbredte form for tuning er elektronisk tuning (chiptuning). Chiptuning udføres især på dieseldrevne biler.

Chiptuning består typisk i, at der sættes en elektronisk anordning ind i dieselmotoren, som snyder styreboksen, så mængden af brændstof forøges. Ved chiptuning af en motor ændres bilproducenternes kalibrering af motor og motorstyring, som er et kompromis mellem motorydelse, brændstofforbrug, støj, holdbarhed og emissioner. Ved tuningen opnås højere motorydelse typisk på bekostning af emission og holdbarhed.

Bilejerne tuner primært deres køretøjer for at udnytte den forøgede motorkraft på op til 20-30 pct. i hestekræfter til kraftigere accelerationer og højere hastighed. Det indebærer udover en fare for færdselssikkerheden en betydelig forøget emission af især partikler.

Resultater af forsøg med chiptunede biler under fuld belastning viser, at partikelemissionen øges betragteligt, i nogle tilfælde med stigninger på flere hundrede procent. Partikelemissionen er særlig sundhedsskadelig, og de miljømæssige problemer med chiptunede biler er derfor ganske betydelige.

Herudover reducerer chiptuning motorernes levetid, og bilimportører kan annullere garantiforpligtelser, hvis de opdager, at en bil er tunet.

Der findes et stort udbud af chiptuningsudstyr i Danmark. Chiptuning af dieselbiler er et hurtigt, let og effektivt indgreb. Indgrebet kræver begrænset faglig indsigt at udføre. Teknologisk Institut har anslået, at hver anden nyere dieselbil chiptunes. FDM har tidligere anslået, at det drejer sig om hver tredje.

Selv om chiptuning er meget udbredt, er det svært i forbindelse med vejsyn og periodisk syn at afsløre et tunet køretøj. Ved periodisk syn måles ikke effekt. Der er endvidere ikke mulighed for at afprøve bilerne ved fuld belastning, hvor chiptuning primært har sin virkning.

Hvis der er foretaget konstruktive ændringer af motoren, herunder chiptuning, skal bilen overholde de emissionsgrænser, der var gældende, da bilen blev registreret første gang,

Ejeren af en bil med ændret motorstyring, herunder chiptuning, er forpligtet til at fremstille bilen til syn. Bilen må ikke forurene og støje mere, end det var tilladt ved bilens første registreringsdato. Det skal dokumenteres, at bilen efter ændringerne fortsat overholder emissionsgrænseværdierne. Bilen skal også kunne holde til effektforøgelsen (sikkerhed). Effektforøgelse anses for at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, såfremt der kun sker op til 20 pct.s forøgelse af effekten. Hvis der sker større effektforøgelse, kræves dokumentation for bilens egnethed herfor. Ved effektforøgelse over 20 pct. skal det tillige dokumenteres, at bilen ikke støjer mere end tilladt.

Bilen skal synes og godkendes med ændringerne. Det vil efterfølgende fremgå af registreringsattesten, at der er foretaget konstruktive ændringer.

Selv om biler skal synes efter enhver chiptuning, før de er lovlige, er der i praksis næsten ingen, der får lavet det lovpligtige syn. De regler, der gælder i dag, er derfor ikke tilstrækkelige.

Løsningsmodeller

I undersøgelsen, som Teknologisk Institut har gennemført for Miljøstyrelsen, af omfanget af chiptuning i Danmark og af de miljømæssige effekter (Miljøprojekt 888, 2004) diskuteres forskellige løsningsmodeller.

Det vurderes i undersøgelsen, at det bedste bud på tiltag, som kan forventes at have den ønskede effekt, er at stramme lovgivningen, herunder at indføre et forbud mod at sælge chiptuningsudstyr, med sanktionsmuligheder over for både leverandører af tuningssæt og bilejere, hvis loven brydes. Alternativt foreslås, at loven ændres efter svensk model, hvorefter det kræves, at bilfabrikanten har godkendt et tuningssæt, for at det er lovligt.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at det pålægges regeringen at forberede lovgivning og administrative forskrifter, som indebærer, at chiptuning af bilmotorer i fremtiden kun må finde sted på værksteder, der er godkendt til dette, at det skal påhvile værkstederne at forestå syn af en bil, hvis motor er chiptunet, at det på bilens registreringsattest skal anføres, at der er sket chiptuning, og at chiptuning af en bilmotor, der sker i strid med reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort. I den forbindelse kan der indføres nye kontrolordninger og -test. Der kan for eksempel indføres en fuldbelastningstest i forbindelse med periodisk syn eller i forbindelse med, at politiet observerer en bil, der ryger, og dermed får mistanke om, at den er tunet. Forsøg har vist, at en sådan test med stor sandsynlighed vil kunne afsløre, at en bil er chiptunet.

Der er således behov for at justere og udvikle nye måletest, herunder ved periodiske syn, således at kontrolmålinger bedre kan afsløre ulovlig chiptuning. Forsøg har nemlig vist, at flere chiptunede biler kan overholde de gældende emissionsgrænseværdier. Det skyldes, at de test, der anvendes i forbindelse med typegodkendelse, ikke i tilstrækkelig grad indeholder den type kørsel, som de flere hestekræfter typisk vil indebære.

Klippekortssystemet

Klippekortssystemet blev indført med lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven. (Klippekortssystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertædelser m.v.) Klippekortssytemet trådte i kraft den 1. september 2005.

Klippekortsystemet er et supplement til det gældende frakendelsessystem. Trafikanter, der begår tre grovere forseelser (for unge trafikanter dog kun to) inden for en periode på 3 år, frakendes førerretten betinget. Forseelser omfattet af ordningen er kendetegnet ved at være trafikfarlige forseelser, navnlig adfærdsbaserede forseelser, der ikke i sig selv medfører en frakendelse af førerretten efter de gældende regler. Det er f.eks. fremkørsel mod rødt lys, kørsel med for kort afstand til forankørende, vigepligts- og overhalingsforseelser, slalomkørsel, uberettiget brug af nødspor, overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 pct. og promillekørsel.

Beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen skal forberede den fornødne lovgivning og sådanne administrative forskrifter, at det herved sikres, at chiptuning af bilmotorer kun må finde sted på værksteder, der er godkendt til dette, at det skal påhvile værkstederne at forestå syn af en bil, hvis motor er chiptunet, at det på bilens registreringsattest skal anføres, at der er sket chiptuning, og at chiptuning af bilmotorer, der sker i strid med reglerne, skal koste et klip i ejerens kørekort. Det skal selvfølgelig også være strafsanktioneret for værkstedet, hvis dette ikke opfylder sine forpligtelser i forbindelse med chiptuningen eller synspligten.

Dansk Folkeparti, der fremsætter forslaget, forudsætter, at der i forbindelse med udarbejdelsen og fremsættelsen af et sådant lovforslag indføres sådanne nye kontrolordninger og -test, som er en forudsætning for, at loven kan praktiseres, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes, således at der gives en rimelig lang tid for bilejerne til at indrette sig efter loven, herunder at få synet chiptunede biler, og at der gennemføres en informationskampagne om konsekvenserne af chiptuning og reglerne herom.

Politiske overvejelser

Problemet med chiptuning er alvorligt og voksende. Det er derfor oplagt, at der må gribes ind.

Færdselsstyrelsen forbereder for tiden et forbud mod salg af chiptunede biler, med mindre der medfølger dokumentation fra et anerkendt prøvningsinstitut for, at partikeludslippet ikke øges med mere end 20 pct. sammenlignet med bilens typegodkendelse. »Vi har ikke set nogen dokumentation på, at noget som helst udstyr kan overholde de krav,« har kontorchef Ib Rasmussen fra Færdselsstyrelsens biltekniske afdeling udtalt til Berlingske Tidende den 2. oktober 2005. I artiklen hedder det endvidere: »Ib Rasmussen erkender, at de nye regler ikke kan stoppe den hårde kerne af chiptunere, der for enhver pris vil tune, for synsinspektørerne har reelt ingen mulighed for at kontrollere for chiptuning. En undersøgelse fra FDM har vist, at hen ved halvdelen af de bilejere, som chiptuner deres bil, ikke er klar over, om det er lovligt eller ej.«

Dansk Folkeparti advarer mod, at de regler, der forberedes af Færdselsstyrelsen, ikke er tilstrækkelige til at føre til et hensigtsmæssigt resultat. Dette erkendes af styrelsens egne udtalelser om, at reglerne ikke kan stoppe dem, der for enhver pris vil tune. Det er efter Dansk Folkepartis opfattelse nødvendigt at udforme reglerne, så de får en klart præventiv virkning. Efter beslutningsforslaget skal værkstedet være godkendt for at kunne chiptune, synspligten skal påhvile værkstedet, ændringen skal påføres registreringsattesten, og tilsidesættelse af reglerne skal føre til et klip i kørekortet. Det vil efter Dansk Folkepartis opfattelse kunne sikre, at reglerne efterleves, og dermed komme den stadig mere omsiggribende forurening fra dieselbiler til livs.

Skriftlig fremsættelse

Kim Christiansen (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af reglerne om chiptuning af bilmotorer.

(Beslutningsforslag nr. B 21).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.