Legislator Case Law & Legislation
200518L00578 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 3. behandling 2005 155 Valid

Ændringsforslag stillet den 31. maj 2006

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

[af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed) ]

Af familie- og forbrugerministeren

Til § 45

1) Paragraffen affattes således

»§ 45. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 44, stk. 3, afholdes af staten.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager barseldagpenge fra kommunen.

Stk. 3. Arbejdsgivernes finansieringsbidrag betales sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i sygedagpengelovens § 66.«

[Hjemmel til opkrævning af ATP-bidrag]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er i den gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel hjemmel til, at ATP kan opkræve et finansieringsbidrag hos arbejdsgiverne til dækning af kommunens udgifter til ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge. I forbindelse med forberedelse af bekendtgørelser til udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne i den nye barsellov er Familiestyrelsen blevet opmærksom på, at denne hjemmel ikke klart fremgår af den nye lov. Med ændringsforslaget foreslås denne hjemmel gjort klar. Det sker ved en teknisk tilpasning af § 45 til § 66 i forslag til lov om sygedagpenge, L 154.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →