Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Ændringsforslag stillet den 15. december 2005

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

Af skatteministeren

Til § 2

1) I stk. 3, nr. 1, indsættes efter »ligningslovens § 7 A,« ordene: »aktier omfattet af ligningslovens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28,«.

[Ændring som følge af vedtagelsen af L 56 – Forslag til lov om ændring af ligningsloven m.m. (Justering af reglerne for medarbejderaktier)]

Til § 26

2) I stk. 3,1. pkt., indsættes efter »børsnoterede aktier« ordene: »og aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44,«.

[Anskaffelsessummen for aktier omfattet af § 44 om overgangsordningen for små beholdninger af børsnoterede aktier skal ikke indgå i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum]

Til § 44

3) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005.«

[Valg af status for aktier, som kun omsættes på NASDAQ, ved opgørelsen af kursværdien i overgangsordningen for små beholdninger]

4) Stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt §§ 45-47. Gevinst og tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne bestemmelse, opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1.«

[Anskaffelsessummen for aktier omfattet af § 44 om overgangsordningen for små beholdninger af børsnoterede aktier skal ikke indgå i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum]

Til § 46

5) I stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »§ 12« ordene: », og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44«.

[Adgang til at modregne tab opstået før den 1. januar 2006 i udbytter fra skattefrie aktier omfattet af overgangsreglen for små beholdninger af børsnoterede aktier]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af L 56 – Forslag til lov om ændring af ligningsloven m.m. (Justering af reglerne for medarbejderaktier).

Til nr. 2 og 4

I forslaget til den nye aktieavancebeskatningslov er det foreslået, at alle avancer skal opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Gennemsnitsmetoden anvendes, hvis aktionæren har flere aktier i samme selskab og sælger nogle af disse. Metoden betyder, at anskaffelsessummerne for de enkelte aktier lægges sammen, således at der ved opgørelsen af en eventuel gevinst på den enkelte aktie tages udgangspunkt i en gennemsnitlig anskaffelsessum.

Begrundelsen for at anvende gennemsnitsmetoden alle steder i lovforslaget er, at gennemsnitsmetoden er den mest korrekte måde at opgøre en skattepligtig gevinst på, når aktionæren sælger en del af sine aktier i samme selskab. Herved betragtes alle aktierne samlet.

Som lovforslaget er udformet, skal aktier omfattet af overgangsordningen om skattefrihed ved salg fra små beholdninger også medregnes ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Det betyder, at skatteyderen ved opgørelsen af fremtidige avancer på nye aktier i samme selskab, hvor tilsvarende aktier er omfattet af overgangsordningen, vil skulle anvende konkrete anskaffelsessummer på disse aktier omfattet af overgangsordningen. Der kan være tale om aktier, som måske er købt for mange år siden, og som skatteyderen har regnet med at kunne sælge skattefrit efter hidtidige regler og derfor ikke har opbevaret købsnotaer for.

På den baggrund foreslås det, at anskaffelsessummerne for aktier omfattet af overgangsordningen for små beholdninger af børsnoterede aktier ikke skal medregnes ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden. Forslaget om ikke at medregne disse anskaffelsessummer ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden gælder både aktier, som sælges skattefrit efter overgangsordningen, og aktier, som er omfattet af overgangsordningen, men ikke sælges skattefrit, fordi aktierne sælges inden for en ejertid på 3 år. Ved at aktier, som eventuelt kan sælges skattefrit efter denne bestemmelse, holdes uden for gennemsnitsmetoden, bliver reglerne nemmere at administrere og lettere at forstå for skatteyderen.

Gevinst og tab ved afståelse af aktier fra en beholdning af børsnoterede aktier under beløbsgrænsen på 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar, som sælges inden for en ejertid på 3 år, er skattepligtige. Det foreslås, at gevinst og tab ved afståelse af disse aktier opgøres efter aktie for aktie-metoden. Anvendelsen af aktie for aktie-metoden for disse aktier svarer til de gældende regler.

Til nr. 3

I forbindelse med Folketingets behandling af dette lovforslag er det kommet frem, at der er usikkerhed om, hvorvidt aktier, som kun omsættes på NASDAQ, skattemæssigt kan anses for at være børsnoterede i aktieavancebeskatningslovens forstand. Afgørende for, om aktier skattemæssigt anses for børsnoterede, er, om aktierne er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, som er medlem af foreningen World Federation of Exchanges.

Spørgsmålet, om en aktie er børsnoteret eller ej, har betydning for anvendelsen af overgangsordningen for små beholdninger af børsnoterede aktier. Efter overgangsordningen kan aktionærer, som pr. 31. december 2005 har en beholdning af børsnoterede aktier med en kursværdi på eller under beløbsgrænsen, sælge disse aktier skattefrit efter en ejertid på 3 år.

På grund af den usikkerhed, der er skabt om den skattemæssige status for aktier, der kun omsættes på NASDAQ, foreslås det, at aktionærer med hensyn til overgangsordningen kan vælge, om disse aktier skattemæssigt skal anses for børsnoterede eller unoterede.

Formålet med forslaget er at give aktionærerne mulighed for med sikkerhed at afgøre, om de kan anvende overgangsordningen eller ej i en situation, hvor aktionæren har aktier, som kun omsættes på NASDAQ. På grund af den usikkerhed, der er skabt om disse aktiers status, foreslås det at give aktionæren valgfrihed mellem, om aktierne skal anses for børsnoterede eller unoterede.

Ordningen med valgfrihed gælder kun for aktier, som kun omsættes på NASDAQ. Hvis en aktie er købt via NASDAQ, men også er optaget til notering på en fondsbørs, der er medlem af foreningen World Federation of Exchanges, anses aktien for at være børsnoteret. Aktier, som både omsættes på NASDAQ og er noteret på en børs omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, er ikke omfattet af den foreslåede valgfrihed.

Det foreslås, at aktier, som kun omsættes på NASDAQ, som udgangspunkt skal anses for at være unoterede ved opgørelsen af kursværdien af aktionærens børsnoterede aktier pr. 31. december 2005.

Skatteyderen kan vælge, at aktierne ikke skal anses for at være unoterede, ved skriftligt at meddele told- og skatteforvaltningen, at aktierne i stedet skal anses for at være børsnoterede.

Valget skal gælde alle aktionærens aktier, som kun omsættes på NASDAQ. Valget skal træffes, inden aktionærens aktier, som kun omsættes på NASDAQ, afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005.

Hvis aktionæren ikke har meddelt told- og skatteforvaltningen, at aktionærens aktier, som kun omsættes på NASDAQ, skattemæssigt skal anses for at være børsnoterede, inden det første salg af en af disse aktier eller inden selvangivelsesfristen udløb, er konsekvensen, at disse aktier med hensyn til overgangsordningen anses for at være unoterede. Aktionærer, som ønsker, at deres aktier, som kun omsættes på NASDAQ, skal behandles som unoterede, behøver derfor ikke at foretage sig noget.

Konsekvensen af at vælge, at aktier, som kun omsættes på NASDAQ, skal anses for at være børsnoterede, er, at aktierne skal medregnes ved opgørelsen af, om kursværdien af beholdningen pr. 31. december 2005 overstiger beløbsgrænsen i overgangsordningen i § 44.

Har aktionæren en aktiebeholdning, som overstiger beløbsgrænsen i § 44, kan overgangsordningen om skattefrihed for små børsnoterede aktiebeholdninger ikke anvendes. Hvis kursværdien af aktiebeholdningen uden medregning af aktierne, som kun omsættes på NASDAQ, ligger på eller under beløbsgrænsen, kan det være en fordel, at aktier, som kun omsættes på NASDAQ, skal anses for at være unoterede. Det skyldes, at disse aktier så ikke skal medregnes ved opgørelsen af kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier, hvorved skatteyderen får mulighed for at anvende overgangsordningen i § 44 på de resterende aktier.

Omvendt kan det være en fordel at vælge at lade aktier, som kun omsættes på NASDAQ, blive behandlet som børsnoterede. Hvis alle aktionærens aktier – inklusive aktier, som kun omsættes på NASDAQ – ikke overstiger beløbsgrænsen i § 44, vil overgangsordningen også kunne anvendes på aktier, som kun omsættes på NASDAQ, ved, at aktionæren vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede.

Valgfriheden gælder kun i relation til opgørelsen af kursværdien på aktionærens beholdning af børsnoterede aktier efter overgangsreglen for små beholdninger af børsnoterede aktier.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan aktier, som kun omsættes på NASDAQ, skal behandles i relation til aktier, der er solgt i tidligere år. Dette spørgsmål vil blive afklaret i forbindelse med den endelige afgørelse af den skattemæssige status for aktier, som kun omsættes på NASDAQ.

Det bemærkes i den forbindelse, at definitionen af børsnoterede aktier under alle omstændigheder vil skulle revideres inden for den nærmeste fremtid. EU har vedtaget et direktiv om markeder for finansielle instrumenter, det såkaldte MIFID-direktiv. Dette direktiv skal implementeres i dansk ret. Med MIFID-direktivet bortfalder begrebet optaget til notering. I stedet anvendes generelt begrebet optaget til handel på et reguleret marked. I og med, at sondringen mellem »optaget til notering« og »optaget til handel« bortfalder, vil det være nødvendigt at tage aktieavancebeskatningslovens anvendelse af begrebet børsnoteret kontra unoteret op til revision.

Til nr. 5

Forslaget er en opfølgning på det ændringsforslag om at modregne tab på aktier i udbytter af aktier under overgangsordningen for små aktiebeholdninger, som blev vedtaget ved 2. behandling. Ved en forglemmelse blev der ikke foretaget konsekvensrettelse i overgangsreglen for tab på unoterede aktier, der er realiseret før den 1. januar 2006.

Efter overgangsordningen i § 46 kan tab på unoterede aktier, der er realiseret før den 1. januar 2006, modregnes i gevinster, udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier, der er omfattet af § 12 om skattepligt af gevinst på aktier.

Med henvisningen til § 12 er det ikke muligt at modregne tab realiseret før den 1. januar 2006 i skattepligtige udbytter fra aktier, som kan sælges skattefrit efter overgangsreglen i § 44 om små beholdninger af børsnoterede aktier.

Det foreslås, at tab på unoterede aktier, som er realiseret før den 1. januar 2006, kan modregnes i aktieindkomsten fra udbytter vedrørende aktier, som er omfattet af overgangsordningen for små beholdninger af børsnoterede aktier. Med dette ændringsforslag rettes der op på, at ændringen i § 46 om tab på unoterede aktier konstateret før den 1. januar 2006 ikke var medtaget i ændringsforslaget, som blev vedtaget ved 2. behandling.