Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove\n(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 207

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 207 og L 208

3

1. udkast til betænkning

4

2. udkast til betænkning

5

Ændringsforslag fra skatteministeren

6

Yderligere ændringsforslag fra skatteministeren

7

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 207

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at bekræfte, at sundhedsbidraget er en opkrævning hos borgerne, der svarer til en skat, og som vil blive defineret som en skat efter almindeligt anerkendt internationale definitioner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om begrundelsen for, at sundhedsbidraget kaldes et bidrag og ikke en skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om en opgørelse om fordeling af sundhedsudgifter på de nye 98 kommuner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at oplyse den kommunle andel af afgifter efter pensionsskatteloven for årene 2000-2006, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at oplyse den kommunle andel fordelt på de enkelte kommuner, af afgifter efter pensionsskatteloven for år 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at oplyse, hvilke beløb, der ville skulle tilfalde kommunerne for 2007-2010 ved uændret fordeling af afgifter efter pensionsbeskatningsloven, jf. den nuværende § 40, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om at oplyse, hvorledes der i den ændrede finansieringsreform er taget hensyn til, at den kommunale andel af afgifterne efter pen-sionsbeskatningsloven, jf. nuværende § 40, ville være kraftigt stigende de kommende år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, at tallene for kommunerne i svaret på spm. 3 opstilles på samme måde, som tallene blev opstillet i besvarelsen af L 71 − spm. 8, til skatteministeren

Oversigt over bilag vedrørende L 208

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 30/3-06 fra Michael Andersen

2

Høringssvar fra skatteministeren

3

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 207 og L 208

4

1. udkast til betænkning

5

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/3-06 fra Michael Andersen

6

2. udkast til betænkning

7

Ændringsforslag fra skatteministeren

8

3. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministeren og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 71), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. april 2005

Spørgsmål 8

Der ønskes en oversigt (regneeksempel) over den »brugerbetaling«, som kommunerne kommer til at betale for sine borgere til regionerne, jf. kapitel 73 og 74 i L 74, opgjort kommune for kommune med de nuværende 271 kommuner på det senest opdaterede historiske grundlag. De konkrete beløb, som skulle være betalt af kommunerne bedes opgivet såvel i beløb som omregnet til kommunale skatteprocenter i de enkelte kommuner for at skabe et overblik over forskellene i den kommunale belastning. Såfremt det eksisterende datamateriale ikke gør det muligt at foretage de ønskede beregninger, ønskes de konkrete beregninger og udredninger, der er foretaget og ligger til grund for den valgte model?

Svar

Kommunerne får med kommunalreformen et nyt ansvar på sundhedsområdet. Dels skal den enkelte kommune medfinansiere regionernes udgifter til behandling af kommunens borgere i sundhedsvæsenet, dels overtager kommunerne ansvaret for en række opgaver på sundhedsområdet.

Målsætningen med kommunalreformens finansieringsregler for kommunerne af sundhedsområdet er helt overordnet at give kommunerne et synligt og forpligtende ansvar både for de sundhedsopgaver, de allerede i dag varetager, og for de nye sundhedsopgaver, de får som følge af kommunalreformen. Det er samtidig målsætningen at give kommunerne et fornuftigt og velafbalanceret incitament til at arbejde mere målrettet med tilbud, der kan øge kvaliteten og sammenhængen i patienternes behandling.

Kommunernes medfinansiering består af et grundbidrag og et aktivitetsafhængigt bidrag.

Det kommunale grundbidrag forudsættes i udgangspunktet at udgøre 1.000 kr. pr. indbygger i 2003-niveau svarende til 1.050 kr. pr. indbygger i 2005-niveau. Beregnet ud fra folketal i 2003 svarer det til i alt 5,7 mia. kr. i 2005-niveau.

For så vidt angår den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering på sundhedsområdet er der lagt op til en relativt enkel model, hvor de økonomiske incitamenter virker for alle typer sygehusbehandlinger samt konsultationer hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v.. Opgørelsen af de kommunale betalinger vil blive baseret på de registreringssystemer m.v., der allerede findes i dag. Det aktivitetsbestemte bidrag udgør i alt 7,6 mia. kr. (2005-niveau).

Udgiften til aktivitetsafhængig medfinansiering på de enkelte områder fordeles indbyrdes mellem kommuner efter det faktiske forbrug, som forefindes og registreres for samtlige ydelser og behandlinger i sundhedsvæsenet.

Nedenfor følger en forklaring om, hvorledes den kommunale medfinansiering for hver kommune er beregnet.

Fordeling af somatisk sygehusforbrug på kommuner

Her opgøres det faktiske forbrug af sygehusydelser for hver enkelt kommune baseret på DRG-værdien. Dermed kan bl.a. tages eksakt højde for loftet på 4.000 kr. pr. indlæggelse for den kommunale medfinansiering. Kilden er Landspatientregisteret 2003.

Fordeling af forbrug af sygesikringsydelser på kommuner

Her anvendes de faktiske registreringer af ydelserne i bopælskommunen udført i 2003. Kilden er sygesikringsregisteret 2003.

Fordeling af psykiatrisk sygehusforbrug på kommuner

Her er udgifterne fordelt efter det faktiske forbrug af sengedage/ambulante behandlinger for personer med bopæl i de enkelte kommuner. Kilden er Landspatientregisteret 2003

Fordeling af genoptræning på kommuner

Fordelingen af kommunernes udgifter til medfinansiering af genoptræning under sygehusbehandling fordeles forholdsmæssigt efter det faktiske samlede forbrug af sygehusydelser fordelt på kommuner. Kilden er Landspatientregistret 2003.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at de her angivne byrdekonsekvenser er opgjort før effekten af udligning. Den kommunale medfinansiering vil indgå i finansieringsudvalgets arbejde med henblik på en samlet model for den kommunale udligning mv.

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Komnr.

2005 pl

Kommune

Kommunal medfinansiering i alt

I pct. af beskatningsgrundlag, 2005

1000 kr.

Aktivitetsafhængigt bidrag

Grundbidrag

101

København

1.370.723

1,1

0,7

147

Frederiksberg

265.041

1,0

0,6

151

Ballerup

122.347

1,0

0,7

153

Brøndby

92.520

1,2

0,8

155

Dragør

31.508

0,7

0,5

157

Gentofte

176.676

0,6

0,4

159

Gladsaxe

160.618

1,0

0,6

161

Glostrup

55.797

1,0

0,7

163

Herlev

72.850

1,1

0,7

165

Albertslund

72.225

1,0

0,8

167

Hvidovre

133.278

1,1

0,7

169

Høje-Tåstrup

115.834

1,0

0,7

171

Ledøje-Smørum

23.833

0,7

0,6

173

Lyngby-Tårbæk

133.918

0,7

0,5

175

Rødovre

96.453

1,1

0,7

181

Søllerød

81.432

0,5

0,4

183

Ishøj

53.497

1,1

0,8

185

Tårnby

106.291

1,1

0,7

187

Vallensbæk

31.070

0,8

0,6

189

Værløse

43.480

0,6

0,5

201

Allerød

53.205

0,6

0,6

205

Birkerød

51.748

0,6

0,5

207

Farum

43.692

0,7

0,6

208

Fredensborg-Humlebæk

48.659

0,7

0,5

209

Frederikssund

46.258

0,9

0,7

211

Frederiksværk

51.138

1,1

0,8

213

Græsted-Gilleleje

53.551

1,0

0,7

215

Helsinge

46.840

0,9

0,7

217

Helsingør

156.451

0,9

0,6

219

Hillerød

93.116

0,9

0,6

221

Hundested

24.727

1,1

0,8

223

Hørsholm

60.081

0,5

0,4

225

Jægerspris

24.228

1,1

0,8

227

Karlebo

47.269

0,8

0,6

229

Skibby

16.623

1,1

0,8

231

Skævinge

13.571

0,9

0,7

233

Slangerup

21.222

0,9

0,7

235

Stenløse

29.391

0,7

0,6

237

Ølstykke

32.667

0,7

0,7

251

Bramsnæs

22.740

0,9

0,7

253

Greve

119.486

0,8

0,6

255

Gundsø

36.766

0,8

0,6

257

Hvalsø

18.112

0,9

0,7

259

Køge

99.228

1,0

0,7

261

Lejre

20.966

0,8

0,6

263

Ramsø

20.660

0,8

0,7

265

Roskilde

141.022

0,9

0,6

267

Skovbo

33.748

0,9

0,7

269

Solrød

48.786

0,8

0,6

271

Vallø

25.268

0,9

0,7

301

Bjergsted

20.310

1,3

0,9

303

Dianalund

18.400

1,3

0,9

305

Dragsholm

33.662

1,2

0,9

307

Fuglebjerg

15.327

1,1

0,9

309

Gørlev

16.072

1,2

0,8

311

Hashøj

15.199

1,1

0,9

313

Haslev

34.208

1,0

0,8

315

Holbæk

85.688

1,0

0,8

317

Hvidebæk

13.344

1,1

0,9

319

Høng

19.301

1,0

0,9

321

Jernløse

13.883

1,0

0,8

323

Kalundborg

51.077

1,1

0,7

325

Korsør

51.800

1,2

0,9

327

Nykøbing-Rørvig

21.130

1,3

0,8

329

Ringsted

73.513

1,0

0,8

331

Skælskør

28.879

1,1

0,8

333

Slagelse

94.331

1,2

0,8

335

Sorø

35.538

0,9

0,8

337

Stenlille

13.240

1,1

0,9

339

Svinninge

15.140

1,0

0,9

341

Tornved

21.100

1,1

0,9

343

Trundholm

28.139

1,1

0,8

345

Tølløse

22.689

1,0

0,8

351

Fakse

30.666

1,1

0,8

353

Fladså

17.157

1,0

0,8

355

Holeby

9.994

1,2

1,0

357

Holmegård

17.044

1,1

0,8

359

Højreby

10.063

1,2

0,9

361

Langebæk

15.476

1,2

0,9

363

Maribo

27.340

1,2

0,9

365

Møn

29.171

1,2

0,9

367

Nakskov

38.604

1,3

0,9

369

Nykøbing-Falster

63.723

1,2

0,9

371

Nysted

13.078

1,2

0,9

373

Næstved

120.942

1,1

0,8

375

Nørre-Alslev

23.112

1,2

0,9

377

Præstø

18.629

1,2

0,8

379

Ravnsborg

14.126

1,3

1,0

381

Rudbjerg

8.475

1,1

0,9

383

Rødby

16.160

1,2

0,9

385

Rønnede

16.642

1,0

0,8

387

Sakskøbing

22.909

1,2

0,9

389

Stevns

27.007

1,0

0,8

391

Stubbekøbing

17.184

1,3

0,9

393

Suså

18.849

1,0

0,8

395

Sydfalster

17.316

1,0

0,8

397

Vordingborg

49.728

1,1

0,8

400

Bornholm kommune (primærkom. del)

107.076

1,2

0,9

421

Assens

27.856

1,3

0,9

423

Bogense

17.021

1,4

0,9

425

Broby

15.143

1,2

0,9

427

Egebjerg

20.345

1,1

0,9

429

Ejby

25.553

1,3

0,9

431

Fåborg

41.588

1,1

0,9

433

Glamsbjerg

13.814

1,0

0,9

435

Gudme

16.153

1,4

0,9

437

Hårby

11.829

1,1

0,9

439

Kerteminde

26.252

1,0

0,8

441

Langeskov

14.895

1,0

0,8

443

Marstal

8.267

1,4

1,0

445

Middelfart

51.527

1,0

0,7

447

Munkebo

14.327

1,2

0,9

449

Nyborg

48.445

1,2

0,8

451

Nørre-Åby

13.294

1,1

0,8

461

Odense

453.710

1,1

0,8

471

Otterup

27.420

1,2

0,9

473

Ringe

27.012

1,2

0,9

475

Rudkøbing

17.497

1,3

0,9

477

Ryslinge

16.632

1,2

0,9

479

Svendborg

109.806

1,2

0,9

481

Sydlangeland

9.932

1,2

1,0

483

Søndersø

26.610

1,1

0,9

485

Tommerup

18.155

1,1

0,9

487

Tranekær

8.777

1,3

0,9

489

Ullerslev

12.202

1,2

0,9

491

Vissenbjerg

14.691

1,1

0,9

493

Ærøskøbing

9.463

1,2

0,9

495

Ørbæk

15.425

1,1

0,9

497

Årslev

20.242

0,9

0,8

499

Årup

13.011

1,1

0,8

501

Augustenborg

16.857

1,2

0,9

503

Bov

23.30

0,9

0,7

505

Bredebro

8.629

1,1

0,9

507

Broager

15.325

1,1

0,9

509

Christiansfeld

22.425

1,1

0,9

511

Gram

11.801

1,2

0,9

513

Gråsten

17.737

1,1

0,8

515

Haderslev

77.407

1,1

0,8

517

Højer

7.052

1,2

1,0

519

Lundtoft

13.650

1,0

0,9

521

Løgumkloster

16.437

1,1

0,9

523

Nordborg

34.979

1,2

0,9

525

Nørre-Rangstrup

21.634

1,1

1,0

527

Rødding

24.852

1,1

0,9

529

Rødekro

26.527

1,1

0,9

531

Skærbæk

17.117

1,0

0,9

533

Sundeved

12.239

1,1

0,9

535

Sydals

15.484

1,0

0,8

537

Sønderborg

76.473

1,1

0,8

539

Tinglev

23.622

1,1

1,0

541

Tønder

32.519

1,2

0,8

543

Vojens

38.686

1,1

0,9

545

Åbenrå

55.052

1,0

0,7

551

Billund

19.819

0,8

0,7

553

Blåbjerg

15.001

1,0

0,9

555

Blåvandshuk

10.267

0,9

0,7

557

Bramming

30.546

1,0

0,9

559

Brørup

16.012

1,2

0,9

561

Esbjerg

211.349

1,2

0,8

563

Fanø

7.159

0,8

0,7

565

Grindsted

45.160

1,3

0,9

567

Helle

19.463

1,1

0,9

569

Holsted

17.225

1,3

1,0

571

Ribe

41.966

1,0

0,8

573

Varde

47.260

1,0

0,8

575

Vejen

39.646

1,1

0,9

577

Ølgod

25.912

1,0

0,9

601

Brædstrup

20.145

1,0

0,9

603

Børkop

26.831

1,0

0,8

605

Egtved

34.551

1,0

0,8

607

Fredericia

127.334

1,2

0,8

609

Gedved

23.811

1,1

0,8

611

Give

32.733

1,1

0,9

613

Hedensted

37.089

0,9

0,8

615

Horsens

145.573

1,1

0,8

617

Jelling

12.902

1,0

0,9

619

Juelsminde

36.653

1,0

0,8

621

Kolding

150.923

1,0

0,8

623

Lunderskov

12.091

1,0

0,9

625

Nørre-Snede

16.616

1,1

0,9

627

Tørring-Uldum

27.559

1,0

0,9

629

Vamdrup

16.394

1,0

0,9

631

Vejle

138.636

1,0

0,7

651

Aulum-Haderup

14.574

1,0

0,9

653

Brande

19.460

0,9

0,8

655

Egvad

23.812

1,2

0,9

657

Herning

134.647

0,9

0,8

659

Holmsland

12.374

0,8

0,6

661

Holstebro

94.785

0,9

0,8

663

Ikast

50.483

0,9

0,8

665

Lemvig

43.951

1,1

0,9

667

Ringkøbing

42.055

1,0

0,8

669

Skjern

31.060

1,1

0,9

671

Struer

43.731

1,0

0,8

673

Thyborøn-Harboøre

11.750

1,1

0,8

675

Thyholm

8.636

1,1

0,9

677

Trehøje

21.423

1,0

0,9

679

Ulfborg-Vemb

16.729

1,0

0,8

681

Videbæk

27.244

1,0

0,9

683

Vinderup

18.644

1,1

0,9

685

Åskov

15.317

0,9

0,9

701

Ebeltoft

36.341

1,0

0,8

703

Galten

25.366

1,0

0,8

705

Gjern

17.879

1,0

0,9

707

Grenå

45.683

1,1

0,8

709

Hadsten

26.600

1,0

0,8

711

Hammel

23.963

0,9

0,8

713

Hinnerup

25.582

0,8

0,7

715

Hørning

19.638

0,9

0,8

717

Langå

19.788

1,1

0,9

719

Mariager

20.277

1,2

0,9

721

Midt-Djurs

18.841

1,2

0,9

723

Nørhald

20.910

1,2

0,9

725

Nørre-Djurs

20.093

1,4

0,9

727

Odder

48.149

0,9

0,8

729

Purhus

19.662

1,0

0,9

731

Randers

156.204

1,2

0,8

733

Rosenholm

22.834

1,0

0,8

735

Rougsø

18.585

1,1

0,9

737

Ry

23.199

0,8

0,8

739

Rønde

16.085

1,0

0,8

741

Samsø

12.046

1,5

0,9

743

Silkeborg

130.236

1,0

0,7

745

Skanderborg

49.778

0,9

0,7

747

Sønderhald

19.479

1,0

0,8

749

Them

15.458

1,0

0,9

751

Århus

714.577

1,0

0,8

761

Bjerringbro

32.818

1,0

0,8

763

Fjends

18.799

1,1

1,0

765

Hanstholm

13.185

1,0

0,8

767

Hvorslev

16.115

1,1

0,9

769

Karup

16.032

1,1

0,9

771

Kjellerup

32.590

1,1

0,9

773

Morsø

57.491

1,3

0,9

775

Møldrup

18.219

1,2

0,9

777

Sallingsund

14.060

1,0

0,9

779

Skive

68.099

1,1

0,8

781

Spøttrup

17.530

1,1

1,0

783

Sundsøre

14.581

1,0

0,9

785

Sydthy

27.277

1,2

1,0

787

Thisted

69.675

1,1

0,9

789

Tjele

20.170

1,1

0,9

791

Viborg

113.545

1,1

0,8

793

Ålestrup

18.027

1,3

1,0

801

Arden

19.743

1,2

1,0

803

Brovst

19.423

1,1

0,9

805

Brønderslev

47.261

1,1

0,9

807

Dronninglund

34.679

1,0

0,9

809

Farsø

19.197

1,1

0,9

811

Fjerritslev

19.999

1,1

0,9

813

Frederikshavn

82.410

1,1

0,9

815

Hadsund

25.225

1,0

0,9

817

Hals

25.501

0,9

0,8

819

Hirtshals

33.317

1,0

0,9

821

Hjørring

83.156

1,1

0,9

823

Hobro

35.124

1,0

0,9

825

Læsø

4.475

0,8

0,9

827

Løgstør

24.669

1,1

0,9

829

Løkken-Vrå

20.788

1,1

0,9

831

Nibe

17.937

1,0

0,9

833

Nørager

12.093

1,0

1,0

835

Pandrup

24.934

1,0

0,8

837

Sejlflod

20.971

1,1

0,9

839

Sindal

21.379

1,1

1,0

841

Skagen

30.037

1,0

0,8

843

Skørping

21.287

0,9

0,8

845

Støvring

27.999

0,9

0,8

847

Sæby

40.340

1,0

0,9

849

Åbybro

24.926

0,9

0,8

851

Ålborg

372.041

0,9

0,8

861

Års

30.109

1,0

0,9

13.321.533

1,0

0,7

Spørgsmål 3

I forlængelse af den besvarelse som indenrigs- og sundhedsministeren har givet på L 71 - spm. 8 (folketingsåret 2004-05, 2. samling), bedes ministeren komme med en opgørelse om fordeling af sundhedsudgifter på de nye 98 kommuner.

Svar

Spørgsmålet har været forelagt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis svar jeg i det hele kan henholde mig til. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har svaret følgende

I tabellen nedenfor er vist en opgørelse af de skønnede kommunale sundhedsudgifter efter kommunalreformen. Udgifterne består af grundbidrag og aktivitetsafhængigt bidrag samt udgifter forbundet med varetagelsen af nye opgaver på sundhedsområdet. Denne opgørelse svarer til det, der har indgået som forudsætning for beregningerne i forbindelse med aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform.

Tabel 1. Skønnede kommunale merudgifter på sundhedsområdet. 2005 niveau

Mio. kr.

101

København

1.543,9

147

Frederiksberg

291,8

151

Ballerup

134,4

153

Brøndby

102,3

155

Dragør

34,2

157

Gentofte

192,5

159

Gladsaxe

175,7

161

Glostrup

61,1

163

Herlev

80,1

165

Albertslund

79,4

167

Hvidovre

146,3

169

Høje-Taastrup

127,4

173

Lyngby-Taarbæk

146,2

175

Rødovre

105,9

230

Rudersdal

144,9

183

Ishøj

59,0

185

Tårnby

116,4

187

Vallensbæk

33,9

201

Allerød

57,9

190

Furesø

95,0

210

Fredensborg

104,9

250

Frederikssund

115,9

260

Frederiksværk-Hundested

83,4

270

Gribskov

110,0

217

Helsingør

171,4

219

Hillerød

120,2

223

Hørsholm

65,3

240

Egedal

93,4

350

Lejre

67,7

253

Greve

130,5

259

Køge

145,6

265

Roskilde

217,7

269

Solrød

53,2

306

Odsherred

90,6

320

Faxe

88,5

316

Holbæk

173,5

326

Kalundborg

131,5

329

Ringsted

80,2

330

Slagelse

209,1

340

Sorø

73,5

360

Lolland

136,8

376

Guldborgsund

172,0

370

Næstved

206,7

336

Stevns

57,0

390

Vordingborg

123,8

400

Bornholms kommune

116,9

420

Assens

108,7

430

Faaborg-Midtfyn

132,6

440

Kerteminde

60,9

410

Middelfart

98,7

450

Nyborg

83,4

461

Odense

498,8

479

Svendborg

161,7

482

Langeland

39,7

480

Bogense

77,7

492

Ærø

19,6

510

Haderslev

149,3

540

Sønderborg

207,8

550

Tønder

110,0

580

Aabenraa

156,6

561

Esbjerg

316,1

563

Fanø

7,8

530

Billund

71,2

573

Varde

128,0

575

Vejen

107,4

607

Fredericia

139,5

766

Hedensted

108,1

615

Horsens

206,3

621

Kolding

221,4

630

Vejle

269,5

657

Herning

204,9

661

Holstebro

143,6

756

Ikast-Brande

95,1

665

Lemvig

60,9

760

Ringkøbing-Skjern

149,0

671

Struer

57,5

706

Syddjurs

103,3

707

Norddjurs

103,0

710

Favrskov

106,7

727

Odder

52,8

730

Randers

250,5

741

Samsø

13,3

740

Silkeborg

215,0

746

Skanderborg

131,7

751

Århus

783,6

773

Morsø

63,4

779

Skive

125,3

787

Thisted

122,0

791

Viborg

242,1

810

Brønderslev-Dronninglund

89,7

813

Frederikshavn

168,1

860

Hjørring

174,2

846

Mariagerfjord

107,2

825

Læsø

4,8

840

Rebild

66,8

849

Jammerbugt

97,5

851

Aalborg

478,2

820

Vesthimmerland

97,7

14.656,0

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. maj 2006

Betænkning

over

I. Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

II. Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslag nr. L 207 og 2 ændringsforslag til lovforslag nr. L 208.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 7. april 2006. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 31. marts 2006 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby, vedrørende lovforslag nr. L 208. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har til lovforslag nr. L 207 stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret 7 af disse spørgsmål, og udvalget forventer det sidste spørgsmål besvaret inden 2. behandling. Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar og et af kommunaludvalgets spørgsmål til L 71 (2004-05, 2. samling) og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller de 2 lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og SF) indstiller de 2 lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at tilkendegive følgende

De to lovforslag er den skattemæssige opfølgning på en af de mest problematiske dele af kommunalreformen: den uacceptable finansiering af regionerne og dermed sundhedsvæsenet.

I forbindelse med behandlingen af L 71 i folketingsåret 2004-05, 2. samling, om regionernes finansiering angav et mindretal i betænkningen afgivet af Kommunaludvalget følgende begrundelse for med alle midler at modsætte sig en vedtagelse af den finansielle konstruktion

»Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal på det kraftigste advare imod at gennemføre den finansieringsmodel, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet for de nye regioner som et led i aftalen om strukturreformen fra juni 2004.

For regeringen har det udviklet sig til et mantra, at de nye regioner ikke må ligne eller erstatte de nuværende amter. Derfor må de folkevalgte i de fem nye regioner ikke få nogen reel indflydelse på indtægtssiden til finansiering af de opgaver, som skal løses fremover. Regionerne skal således løse sine opgaver med den økonomi, som de bliver tildelt af staten, og gennem de af staten fastsatte kommunale bidrag til regionerne.

Hermed fjerner man det økonomiske ansvar fra de folkevalgte i regionerne. Dermed påtager finansministeren sig det fulde ansvar for, at der er økonomi i regionerne til at løse opgaverne – herunder især sundhedsopgaven. Denne opsplitning af ansvaret for henholdsvis indtægter og udgifter er på direkte kollisionskurs med det anerkendte forvaltningsprincip om, at opgaver og økonomisk ansvar skal følges ad. Derfor har mindretallet også på det kraftigste advaret regeringen imod konsekvenserne af at fjerne det økonomiske ansvar fra regionernes egen folkevalgte ledelse.

Vore bekymringer understøttes af erfaringen fra udlandet, hvor man har gennemprøvet lignende modeller. Senest har man i Norge overladt ansvaret for sygehusopgaven til udpegede bestyrelser, men placeret det økonomiske ansvar hos regeringen. Resultatet er blevet dramatiske stigninger i udgifterne og gentagne henvendelser til regeringen om at få tilført nye og flere penge til at løse opgaven.

På den baggrund kan finansministeren med den nye struktur se frem til løbende at modtage henvendelser om at få flere penge, hvis regionernes opgaver skal løses på et tilfredsstillende niveau.

Regeringen forsøger at fremstille det som om, at såfremt regionerne får ansvaret for egne indtægter gennem ret til skatteudskrivning, vil det indebære en samlet højere beskatning af borgerne. Efter vores opfattelse forholder det sig snarere omvendt. Da sygehus- og sundhedsopgaven fortsat skal finansieres gennem skatter og afgifter, handler det om at gennemføre en struktur, der sikrer den bedste sygdomsbehandling af borgerne gennem den mest effektive og mest omkostningsbevidste tilrettelæggelse af opgaven. Det sker kun, såfremt ansvaret for opgaven og ansvaret for økonomien følges ad. Derfor er risikoen tværtimod, at den valgte model vil medføre et udgiftspres, som indebærer højere skatter, fordi man placerer ansvaret for opgaverne og økonomien hos to forskellige instanser, eller det kan medføre nedskæringer, fordi regionsrådene bliver stødpude mellem borgerne og regeringen, der sikrer sig det fulde herredømme over regionernes indtægter.

Nu vælger man en lovbestemt model med en uigennemsigtig kommunal medfinansiering, hvor kommunen skal betale et bidrag, hver eneste gang deres borgere er i berøring med det regionale sundhedssystem. Det betyder, at der hvert år skal foretages 60-70 millioner posteringer som grundlag for de regninger, der løbende skal sendes fra regionerne til kommunerne som betaling på sundhedsområdet.

Et bureaukratisk system, som er umuligt for kommunerne at kontrollere og gennemskue.

Alle uvildige sagkyndige har advaret imod systemet og frygter, at det kan medvirke til en ringere betjening af borgerne og forhindre en hensigtsmæssig udvikling af sygehusområdet. Regeringen på sin side har erkendt, at der ikke er foretaget nogen form for egentligt forarbejde som baggrund for modellen, og at man ikke kan pege på lignende modeller i udlandet som baggrund for forslaget.

Dertil kommer, at det bidrag, som skal betales af kommunerne, kraftigt vil forstærke de økonomiske uligheder i kommunerne. Med baggrund i de oplysninger, som regeringen har afgivet under udvalgsbehandlingen, vil fordelingen af sundhedsbidragene på de enkelte kommuner betyde, at »fattige kommuner« med et lavt skattegrundlag kommer til at betale op til mere end dobbelt så meget som »rige kommuner« målt som andel af skatteudskrivningen. Hermed tilføjes endnu en ulighed, som skal løses i den finansierings- og udligningsreform, som regeringen først vil finde en afklaring på i 2006.

Mindretallet skal dybt beklage, at regeringen på intet tidspunkt har vist nogen reel åbenhed over for at drøfte en klogere og mere sammenhængende finansieringsmodel for regionerne. Regeringen har overhørt og afvist alle sagkyndiges råd og advarsler. Det gælder også de anbefalinger, som regeringens egen Strukturkommission fremkom med, hvor man stærkt opfordrede til, at folkevalgte i regionerne får ansvaret for egne indtægter for herigennem at sikre en sammenhæng mellem opgavernes varetagelse og det økonomiske ansvar.

Konklusionen må derfor blive: Der eksisterer intet forarbejde eller udredning, der kan begrunde regeringens finansieringsmodel. Der er ingen kendskab til konsekvenserne af den foreslåede model.

Alle sagkyndige, der har udtalt sig om forslaget, har kraftigt advaret imod forslaget – inklusive regeringens egen Strukturkommission.«

I det forløbne år siden denne betænkningsafgivelse er der ikke sket en eneste ting eller afdækket et eneste argument, der ikke bekræfter denne holdning. Derfor er der ikke nogen grund til at medvirke til vedtagelsen af det foreliggende lovforslag.

Skævheden mellem kommunernes belastning som følge af sundhedsudgifterne er blevet bekræftet af ministerens svar på spørgsmål 3, om end man har forsøgt at dølge denne ved ikke i første omgang at besvare spørgsmålet på en måde, der giver et relevant sammenligningsgrundlag. En gennemregning af tallene bekræfter desværre, at der systematisk kan forventes en større belastning af sundhedsudgifter i »fattige« kommuner og en mindre belastning af sundhedsudgifter i »rige« kommuner.

Lovforslag nr. L 207 omhandler et begreb, der kaldes et »sundhedsbidrag«. Dette dølger, at der er tale om en ren overførelse af den tidligere amtsskat til en – som det hedder i skatteministerens svar på spørgsmål 1 – »almindelig indkomstskat, der ikke adskiller sig fra den nuværende kommunale indkomstskat og i princippet heller ikke fra de statslige bund-, mellem- og topskatter.«

Begrundelsen for at kalde skatten, der helt normalt indregnes i skattetrykket efter OECD’s definition, for et bidrag må tilskrives det sædvanlige forsøg på at kalde tingene ved et andet navn end det, der er dækkende for indholdet. For som det hedder i skatteministerens svar på spørgsmål 2, er der tale om, at »sundhedsbidraget er en helt almindelig skat til staten, og pengene er ikke øremærket til sundhedsvæsenet.«

Lovforslagets beskedne elementer knyttet til udligningsreformen er af teknisk art, hvor det politiske indhold behandles i de relevante lovforslag omhandlende udmøntning af udligningsreformen.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod de 2 lovforslag og de stillede ændringsforslag.

Baggrunden herfor er, at partiet er med i aftalen om udligningsreformen og støtter denne. Men partiet er samtidig imod den finansielle konstruktion, som blev vedtaget for regionernes finansiering med L 71 (2004-05, 2. samling), og henviser til det fælles betænkningsbidrag med S, SF og EL i betænkningen over L 71.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller de 2 lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget kan tilslutte sig det fælles betænkningsbidrag fra S og SF, men ønsker samtidig at tilkendegive følgende

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslagene, som er en del af kommunalreformen.

Da amterne opkrævede skat, og da udligningen mellem amterne var på 85 pct., var der en meget mere solidarisk finansiering af sundhedssektoren, end der nu lægges op til. Med kommunalreformen fratages amterne udskrivning af skat, således at man bryder med den kommunaløkonomiske grundsætning om, at der skal være sammenhæng mellem ansvar og kompetence. Sundhedssektoren vil efter 2006 ligge forvaltningsmæssigt under regionerne, som altså vil have kompetencen. Men ansvaret for finansieringen vil ligge hos staten, hos den enkelte kommune og i kontaktrådet mellem kommunerne i regionen.

Da der er meget stor ulighed mellem borgernes sundhedstilstand og behov for sundhedsydelser, vil kommunerne blive belastet meget forskelligt efter indførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

De konkrete merudgifter til sundhedsområdet for de enkelte kommuner fremgår af svaret på spørgsmål 3. Opgørelsen er en ajourføring af svar på spørgsmål 8 til L 71 – regionernes finansiering – der blev stillet i 2004-05, 2. samling. Tallene viser, at det er udkantskommuner med en stor andel af indbyggerne på overførselsindkomster, en »gammel« befolkningssammensætning og få indbyggere med længerevarende uddannelse, der har uforholdsmæssige høje udgifter i forhold til beskatningsgrundlaget og pr. indbygger. Modsat vil skatteborgere i f.eks. Gentofte og Rudersdal slippe langt billigere, fordi sundhedstilstanden i disse kommuner er bedre.

Konsekvensen af kommunalreformen, uligheden i sundhed og denne udligningsreform er altså en usolidarisk finansiering af sundhedssektoren, som uvægerligt vil føre til ringere sundhedsydelser dér, hvor behovet er størst.

Lovforslaget indebærer desuden, at årsreguleringen af ejendomsvurderingerne afskaffes, så ejendomme fremover kun vil kunne stige i officiel værdi ved vurderingen hvert andet år. Det vil give et endnu større efterslæb i forhold til markedspriserne og dermed et mindre retvisende billede af boligformuen.

Til gengæld finder Enhedslisten, at der er fornuft i, at flere skattekilder (bl.a. ejendomsværdiskat og pensionsafgift) tilfalder staten og fordeles ud til kommunerne efter befolkningstallet. Den del skaber større økonomisk lighed mellem kommunerne.

Men efter en samlet vurdering mener partiet, at dette lovforslag peger i en forkert retning.

Enhedslisten kan støtte ændringsforslagene, fordi de er betydningsløse.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.)

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og EL)

Til § 2

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 92, stk. 1, affattes 2. pkt. således

»Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder skatten efter 1. pkt. staten.«

[Konsekvensændring som følge af fusionen af de kommunale og statslige skattemyndigheder]

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 92, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Af afdødes foreløbigt betalte skatter efter § 12 i mellemperioden og efter § 77, som bliver endelige, tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat skatten efter 1. pkt. til den enkelte kommune, som skatten skal tilfalde. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder skatten efter 1. pkt. staten.««

[Skat vedrørende ikkeafsluttende ansættelser foreslås afregnet sammen med almindelig indkomstskat gennem tolvtedelsrater. Endvidere konsekvensændring som følge af fusionen af de kommunale og statslige skattemyndigheder]

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 92, stk. 4, udgår »§ 12 og«.

[Skat vedrørende afsluttende ansættelser afregnes som hidtil 3 år efter dødsåret, dog uden efterreguleringer]

Ny paragraf

4) Efter § 5 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

2. § 13 D, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.«

[Konkursindkomstskatten gøres statslig]

Til § 7

5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01 . I § 14 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 36-40« til: »§§ 36-39«.«

[Konsekvensrettelse]

6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»02. § 41, stk. 7, 3. pkt., affattes således

»Skatteministeren fastsætter endvidere bestemmelser om, til hvilken myndighed klage over afgiftsberegning skal rettes.««

[Konsekvensrettelse]

Til § 10

7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 33, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, 2. pkt., ændres »§ 16 A, stk. 10« til: »§ 16 A, stk. 9«.«

[Konsekvensrettelse]

Ny paragraf

8) Efter § 10 indsættes som ny paragraf

Ȥ 02

I lov nr. 313 af 17. maj 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og ændring af forskellige skattelove og konkursskatteloven. (Ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. samt konsekvensændringer m.v.) foretages følgende ændring

1. I § 19 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. § 11 i lov om særlig indkomstskat som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 539 af 20. juni 1994 finder ikke anvendelse på ændringsbeløb opgjort efter den 1. maj 2005.««

[Ophør af afregning til kommunerne af kommunal andel af efterreguleringer m.v. af særlig indkomstskat for 1995 og tidligere år]

Til § 11

9) S tk. 2 affattes således

»Stk. 2. § 2, nr. 4, har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2009 eller senere, og som skal afregnes i 2010 eller senere. Beløb, der opgøres den 1. maj i årene 2006-2008 til afregning i årene 2007-2009 efter reglerne i dødsboskattelovens § 92, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, tilfalder staten.«

[Revideret ikrafttrædelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Da det efter den 1. november 2005 ikke er kommunerne, der tager stilling til, om boerne er skattepligtige eller ej, foreslås bestemmelserne i dødsboskatteloven ændret, således at dødsboskatten i de tilfælde, hvor afdøde ikke er pligtig til at betale kommuneskat, fuldt ud tilfalder staten.

I lovforslaget er det foreslået, at der fra 2007 afregnes dødsboskat til kommunerne med en andel på 1/3.

Efter de formelle regler skal den kommunale andel afregnes til kommunerne 3 år efter indkomståret.

I praksis afregnes den del af dødsboskatten, der er omfattet af dødsboskattelovens §§ 12 og 77, imidlertid løbende i forbindelse med afregningen af almindelig indkomstskat gennem tolvtedelsrater. Der er tale om skat vedrørende ikkeafsluttende ansættelser, dvs. hvor de foreløbige skatter anses for endelige.

Det foreslås, at afregningsreglerne lovgivningsmæssigt tilpasses den administrative praksis.

Dette er gjort ved at opdele afregningsbestemmelsen i § 92, stk. 4, i to dele. For den del af dødsboskatten, der omfattes af dødsboskattelovens §§ 12 og 77, indsættes der i § 92, stk. 2, en bestemmelse om, at afregningen sker efter reglerne for den almindelige kommuneskat i kommuneskatteloven. Den kommunale andel af den øvrige del af dødsboskatten afregnes fortsat efter reglerne i § 92, stk. 4, i det 3. år efter dødsåret.

Den samlede kommunale andel af dødsboskatten udgør ca. 600 mio. kr. årligt. Heraf afregnes omkring 300 mio. kr. løbende til kommunerne. Delingsreglen vedrørende den resterende del er i lovforslaget foreslået ændret fra 2/5 til 1/3. Størrelsen af provenuet, der ikke afregnes med kommunerne i 2007-2009, udgør således ca. 250 mio. kr. årligt. Kommunerne vil blive kompenseret for beløbet gennem bloktilskud.

Til nr. 4

Det foreslås at lade hele provenuet af konkursindkomstskatten tilfalde staten.

Konkursboer, der viser sig at være solvente, er skattepligtige af indkomsten i konkursperioden ud over et bundfradrag på 100.000 kr. Den kommunale andel af konkursindkomstskatten udgør 1/3 og afregnes sammen med den almindelige kommuneskat i tolvtedelsraterne. Der er typisk tale om et beløb af meget begrænset omfang – maksimalt et par millioner kr. årligt. Afregning af konkursindkomstskat i maj 2006 for 2004 skønnes eksempelvis til knap 3.000 kr.

Bortfaldet af efterreguleringen for den almindelige kommunale indkomstskat medfører et problem i relation til konkursskatten. Ophævelsen af den kommunale andel vil derfor være en forenkling af afregningssystemet.

I lyset af de meget beskedne årlige provenubeløb foreslås der ikke kompenserende modydelser til kommunerne.

Til nr. 5 og 6

Pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, og § 41, stk. 7, henviser til pensionsbeskatningslovens § 40, som nu foreslås ophævet, jf. § 7 i lovforslaget. De pågældende bestemmelser foreslås konsekvensrettet, så henvisningerne til § 40 udgår.

Da det i aftalen om den kommunale finansieringsreform er aftalt, at pensionsafgiften fra 2007 skal tilfalde staten, foreslås det endvidere, at den del af § 41, stk. 7, der vedrører kommunernes andel af afgiften, bortfalder.

Til nr. 7

Ved § 6 i lov nr. 407 af 1. juni 2005 (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) blev ligningslovens § 16 A, stk. 8, ophævet. Bestemmelsens hidtidige stk. 10 blev derfor til stk. 9. Ved en fejl blev der ikke foretaget de fornødne konsekvensrettelser i vurderingslovens § 33, stk. 5-7. Disse foreslås nu gennemført.

Til nr. 8

Lov om særlig indkomstskat ophævedes med virkning fra 1996. Efter gældende regler afregnes den kommunale andel af ændringer i særlig indkomstskat stadig vedrørende årene fra før 1996. Opgørelsen pr. maj 2005 viste eksempelvis et negativt beløb på ca. 227.000 kr. – mest afskrivning af uerholdelige beløb.

Ligesom der sker bortfald af efterreguleringen for den almindelige kommunale indkomstskat og i lyset af de meget begrænsede beløbsstørrelser, foreslås det, at afregningen af den kommunale andel af særlig indkomstskat ophører med virkning fra og med afregningen, som med gældende regler skulle være foretaget i december 2006 opgjort pr. 1. maj 2006. Denne afregning vedrører beløb opgjort for perioden fra den 1. maj 2005 til den 30. april 2006. Reguleringer vedrørende særlig indkomstskat tilfalder/udredes herefter fuldt ud af staten. Der foreslås ikke kompenserende modydelser til/fra kommunerne.

Til nr. 9

I lovforslaget er det foreslået, at der fra 2007 afregnes dødsboskat til kommunerne med en andel på 1/3.

Som bestemmelsen i lovforslaget er udformet nu, skal der første gang afregnes dødsboskat efter tredjedelsreglen i 2007. Beløbet til afregning vedrører dødsboskat for indkomståret 2004 og opgøres pr. 1. maj 2006. I 2008 afregnes vedrørende 2005 og i 2009 vedrørende 2006.

Ifølge udformningen af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 11, stk. 2, bortfalder efterreguleringen af den kommunale andel af dødsboskat vedrørende øvrige tidligere år.

Imidlertid kan de eksisterende administrative systemer ikke sikre afregning af dødsboskat fra afsluttende ansættelser til de nye kommuner, da fordelingssystemet bygger på de eksisterende kommuner. Det vil være administrativt kostbart at udvikle et system, der efter 2007 kan fordele dødsboskat til gamle kommuner.

For den del af dødsboskatten, der ikke afregnes løbende sammen med den almindelige indkomstskat, foreslås derfor en suspendering af al afregning i 2007-2009 vedrørende indkomstårene 2004-2006. Herved sker der en tilpasning af reglerne for dødsboskat til de foreslåede regler i L 190 for den almindelige kommuneskat.

Fordelingen til kommunerne af denne del af dødsboskatten genoptages i 2010 vedrørende dødsboskat for 2007 og senere.

For den del af dødsboskatten, der vedrører afsluttende ansættelser, og som ikke fordeles til kommunerne i 2007-2009, bliver kommunerne kompenseret ved fastsættelsen af bloktilskud med en modsvarende bloktilskudsforhøjelse.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen)

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og EL)

Til § 10

1) Nr. 1 udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4 til L 207]

Til § 17

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-8«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget om ophævelse af § 10, nr. 1, er en konsekvens af det stillede ændringsforslag til L 207 vedrørende konkursskatteloven, hvor det foreslås at gøre konkursindkomstskatten til en ren statslig indkomstskat. Hermed bliver de foreslåede ændringer i § 10, nr. 1, overflødige, da de punktummer, hvori der ændres, ophæves.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring. Ved § 2 i lov nr. 407 af 1. juni 2005 (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) blev ligningslovens § 16 A ændret, således at det hidtidige stk. 10 blev til stk. 9. Det var en følge af, at den daværende § 16 A, stk. 8, blev ophævet. Ved en fejl blev der ikke foretaget den fornødne konsekvensrettelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra e. Det er foreslået rettet i § 3, nr. 2. Der blev heller ikke foretaget den fornødne konsekvensrettelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4. Det foreslås rettet i den foreslåede ændring til § 17.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Frode Sørensen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Jens Peter Vernersen (S) John Dyrby (S) Lene Jensen (S) Poul Erik Christensen (RV) Morten Homann (SF) Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11