Legislator Case Law & Legislation
200514L00607 DK

Betænkning over Forslag til lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2005 193 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 193

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3

Meddelelse om, at svarfrist for spørgsmål til ministeren er fastsat til 25/4-06

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 193

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om begrundelsen for indførelsen af personskattelovens skatteloft, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om oversigt over de kommuner, hvor det nugældende skatteloft er nået som følge af ændringer i statsskatten eller i udligningssystemet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om oversigt over de kommuner, der med forslaget til ændringer i tilskuds- og udligningssystemet vil nå over skatteloftet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om uddybning af bemærkningerne om statens provenutab ved afvikling af medfinansieringen af nedslaget for perioden 1999-2006, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om forklaring af den foreslåede nulstilling af fordelingsmekanismen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan bortfaldet af den kommunale medfinansiering af skatteloftet finansieres i 2007 og fremover, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2005 193 Valid

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 18. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og

kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 6. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 24. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 123. Den 30. marts 2006 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har været kritiske over for resultatet af regeringens forhandlinger om udmøntning af de økonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser af kommunalreformens omfattende opgaveændringer sammenbygget med et ændret tilskuds- og udligningssystem. Den efterfølgende høring samt udvalgsbehandlingen i Folketingets Kommunaludvalg har på alle måder bekræftet dette kritiske udgangspunkt. Der henvises til betænkningsbidrag til hovedforslaget, lovforslag nr. L 194 om kommunal udligning og generelle tilskud.

Lovforslaget gennemfører en forskydning af skatteloftet fra de nuværende tærskler til de tærskler, der kommer til at gælde i den konstruktion af den samlede og uændrede beskatning. Dette giver i sig selv ikke anledning til betænkeligheder fra S’ side.

Kombinationen af skatteloftet og de væsentlige ændringer som følge af udmøntningen af de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen og det ændrede tilskuds- og udligningssystem giver imidlertid nogle meget vanskeligt gennemskuelige forvridninger. For en lang række kommuner bliver der tale om, at skatten øges ud over skatteloftet, i alt med et provenu på omkring en halv milliard kroner. Dette modsvares i nogen grad af, at der er kommuner, der tvinges til en nedsættelse af skatten til et niveau, der derefter er under skatteloftet.

Skatteloftets hovedtanke er at beskytte borgerne i de skattemæssigt dyre kommuner imod disse kommuners skattestigninger. I den aktuelle situation er der dog tale om at skulle beskytte borgerne imod skattestigninger påført af Folketingets flertal og ikke, som ministeren svarer på spørgsmål nr. 2 til udvalget

»Fastsættelsen af den enkelte kommunes udskrivningsprocent er en beslutning, der træffes af den enkelte kommunalbestyrelse ud fra en lokal prioritering. Fastsættelsen af udskrivningsprocenten er således den enkelte kommunalbestyrelses ansvar.«

Den samlede ændring af vilkårene for den kommunale skatteudskrivning indeholdende det ændrede tilskuds- og udligningssystem, de omfattende økonomiske konsekvenser af kommunalreformen og den tvangsmæssige fastsættelse af skatteudskrivningen, jf. lovforslag nr. L 195, medfører, at S vil stemme hverken for eller imod ved lovforslagets endelige behandling.

Et andet mindretal (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Pia Gjellerup (S) Ole Stavad (S) Arne Toft (S) Magnus Heunicke (S) Margrethe Vestager (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →