Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer\n(Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 50
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget.
4
Henvendelse af 21/11-05 fra Foreningen Danske Revisorer
5
Henvendelse af 23/11-05 fra Foreningen Danske Revisorer
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Henvendelse af 8/2-06 fra Dansk Byggeri
10
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
11
Henvendelse af 15/2-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
12
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
13
Notat udarbejdet af Jens Christian Lund (S)
14
2. udkast til betænkning
15
Henvendelse af 28/2-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer
16
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-05 fra Foreningen Danske Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om erstatningskrav mod revisor og retsstilling ved vedtagelse af lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om ministerens kommentar til udsagn fra professor Erik Werlauff om, at der ikke sker en skærpelse af ledelsens erstatningspligt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om forringelse af anmeldelsespligt for revisor ved konstatering af grov økonomisk kriminalitet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om omkostninger for virksomhederne ved omstilling til de nye regler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvor mange klasse B-selskaber Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har taget ud til stikprøvekontrol i 2004, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor mange selskaber ministeren forventer der vil vælge at få udarbejdet regnskab af en ikkerevisor, hvis revisionspligten lempes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvor mange personligt ejede virksomheder der ventes omdannet til selskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om årsregnskabslovens overordnede krav om relevant og pålidelig information, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til direktør Ole Kjærs udtalelse i Jyllands-Posten 13/4-05 vedrørende revisionspligt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om kommentar til underdirektør Preben Bialas’ vurdering af skattekontrollen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om »kontrolårsværk«, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om antal årsværk i forbindelse med den samlede kontrolindsats, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvordan en fjernelse af revisionspligten vil påvirke regeringens fairplaykampagne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om svindel i forbindelse med fjernelse af revisionspligten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om ansættelse af ekstra årsværk til at sikre øget kontrol, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt det sikres, at der ikke optages et forøget antal ulovlige aktionærlån i forbindelse med fjernelse af revisionspligten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til, at de fleste organisationer er imod en lempelse af revisionspligten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til høringssvar fra Kuratorforeningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om fejl i årsrapporter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om kvaliteten af årsrapporter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om besparelse for de mindre virksomheder i forbindelse med indførelse af review, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om eventuelt stigende omkostninger til revision, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om de kommende og mere omfattende regnskabsstandarder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om revisionsstandarder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om reduktion af de administrative byrder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om standard ISA 910, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om review af selskabernes balance i forbindelse med udbetaling af ekstraordinært udbytte til aktionærerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om eventuelle yderligere ansættelser hos skattemyndighederne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om mindre besparelser og færre negative konsekvenser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om lempelse af revisionspligten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om fritagelse for revisionspligt i andre EU-lande, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om konkurrencesituationen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, at datterselskab bliver forsynet med en revisionspåtegning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om oprettelse af små selskaber for at holde sig under grænserne for revisionspligten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om selskabskonstruktioner, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om kontrolindsatsen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, at revisionspligten udformes ud fra en koncernbetragtning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om at lade revisionspligten gælde ud fra en koncernbetragtning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om oversendelse af analyser (Bech-Bruun-rapport), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar og supplerende svar herpå
41
Spm. om tilpasning til EU-politikken, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om behov for revision, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om administrative lettelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om administrative lettelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om det danske skatte- og momssystem, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om ligestilling mellem selskaber uden revisionspligt og personligt ejede virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om størrelsen på beløb indbetalt i moms, afgifter og tilbageholdt A-skat, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om virksomhedspant, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om § 135 a, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om skattefrie omstruktureringer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om regler for skattefri omdannelse af personlige virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om indsatsplan, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om sambeskatningsregler, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om sambeskattede koncerner, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om holdingselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om revisionspligt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om B-virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om stiftelsesomkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om revisionserklæring, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om SKATs behandling af ansøgninger om tilladelser efter fu-sionsskatteloven, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om anlægsnoter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om stikprøvekontroller af mindre selskaber i 2004, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om fairplaykampagnen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om fairplaykampagnen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om personligt ejede virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om oplysninger fra Rambølls undersøgelser om brug af revisor ved opstilling af regnskab, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om, hvor mange mindre virksomheder der vil ophøre med at bruge en af myndighederne kvalitetskontrolleret revisor, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/2-06 fra Dansk Byggeri, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om kontrol af årsregnskabsloven, til økonomi- og erhvervsministeren
71
Spm. om slækkelse af kontrollen med de store selskaber, til økonomi- og erhvervsministeren
72
Spm. om revisionsmæssig sikkerhed, til økonomi- og erhvervsministeren
73
Spm. om kvaliteten af regnskaber i små virksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren
74
Spm. om stigning af de administrative byrder, til økonomi- og erhvervsministeren
75
Spm. om byrder for større virksomheder som følge af de nye revi-sionsregler, til økonomi- og erhvervsministeren
76
Spm. om fortsat kontrol, til økonomi- og erhvervsministeren
77
Spm. om selvangivelse for personligt erhvervsdrivende, til økonomi- og erhvervsministeren
78
Spm. om krav til kontrol, til økonomi- og erhvervsministeren
79
Spm. om RS 910, til økonomi- og erhvervsministeren
80
Spm. om relevante forhold for regnskabet, til økonomi- og erhvervsministeren
81
Spm. om SKATs høje krav til revisorers gennemgang, til økonomi- og erhvervsministeren
82
Spm. om korrektheden af bogførte oplysninger, til økonomi- og erhvervsministeren
83
Spm. om negative konsekvenser af forslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
84
Spm. om review, til økonomi- og erhvervsministeren
85
Spm. om »manipulering«, til økonomi- og erhvervsministeren
86
Spm. om at konstruere sig ud af revisionspligten, til økonomi- og erhvervsministeren
87
Spm. om karakterisering af selskaber, til økonomi- og erhvervsministeren
88
Spm. om indhentning af »ekspertbistand«, til økonomi- og erhvervsministeren
89
Spm. om kontrol af fritagelse for revisionspligt, til økonomi- og erhvervsministeren
90
Spm. om lån af penge fra virksomheden, til økonomi- og erhvervsministeren
91
Spm. om lempelse af revisionspligten, til økonomi- og erhvervsministeren
92
Spm. om anvendelse af et review, til økonomi- og erhvervsministeren
93
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/2-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 2. marts 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
(Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 22. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Sammenhæng med andre forslag
Lovforslaget er i et vist omfang blevet behandlet i sammenhæng med L 51 (SE-loven).
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 2. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 2. samling, ERU alm. del – bilag 205. Den 16. november 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Byggeri,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer samt Foreningen Registrerede Revisorer og
Foreningen Danske Revisorer.
Deputationer
Endvidere har Foreningen Danske Revisorer samt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 93 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret 69. De resterende spørgsmål vil blive besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme mod de stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)
Til § 1
1) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer
»01. § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, affattes således
»c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at
oplyse nettoomsætningen, jf. § 32«.«
[Konsekvensændring]
2) Den under nr. 22 foreslåede paragrafoverskrift affattes således
» Virksomhedens væsentligste aktiviteter«.
[Præcisering]
3) I det under nr. 22 foreslåede § 76 a, 1. pkt., ændres »hovedaktiviteter« til: »væsentligste aktiviteter«, og i 2. pkt. ændres »hovedaktiviteterne« til: »disse«.
[Præcisering]
4) Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer
»02. I § 96, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheden« til: »Store virksomheder«, og i 3. pkt. udgår », herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt«.«
[Konsekvensændring]
5) I den under nr. 48 foreslåede § 135 indsættes som stk. 6 og 7
»Stk. 6. Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens årsrapport for det følgende regnskabsår revideres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsrapporter skal revideres, med op til 2 regnskabsår.
Stk. 7. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved gennemgang af årsrapporten i henhold til § 159 konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kan styrelsen beslutte, at undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke kan anvendes af virksomheden for det følgende regnskabsår. Virksomhedens årsrapport for dette regnskabsår skal i sådanne tilfælde revideres.«
[Indførelse af regler om bortfald af reduktionen af revisionspligten]
6) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer
»03. I § 161, nr. 3, indsættes efter »ophør«: »samt træffe afgørelser som nævnt i § 135, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7«.«
[Konsekvensændring som følge af de nye bestemmelser i § 135, stk. 6 og 7]
7) Efter nr. 56 indsættes som nyt nummer
»04. I bilag 2, nr. 3, Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B), nr. 4, Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B), nr. 5, Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D) og nr. 6, Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D), ændres »hvis betingelserne i § 32 er opfyldt« til: »jf. § 32«.«
[Konsekvensændringer]
Til § 4
8) Stk. 1 affattes således
»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2006, jf. dog stk. 2 og 3.«
[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]
9) Stk. 4 udgår.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Hvis virksomheden efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 32, stk. 1, undlader at oplyse nettoomsætningen, skal virksomheden efter den gældende bestemmelse i § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, oplyse om begrundelsen herfor.
Som følge af den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr. 13, der ændrer årsregnskabslovens § 32, stk. 1, stilles der ikke længere krav om særlige konkurrencemæssige hensyn som begrundelse for at undlade at oplyse nettoomsætningen. Det er derfor nødvendigt at ændre § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, således at kravet om begrundelse for at undlade at oplyse om nettoomsætningen udgår. Samtidig præciseres det, at metoder for indregning og måling af nettoomsætningen fortsat skal oplyses, selvom virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen.
Til nr. 2 og 3
Udtrykket »hovedaktivitet« anvendes i den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 38. I den i forslagets § 1, nr. 22, foreslåede affattelse af § 76 a og overskriften hertil anvendes udtrykket »hovedaktiviteter«. § 38, stk. 1, vedrører muligheden for at indregne aktiver til dagsværdi, hvis virksomhedens hovedaktivitet er investering i investeringsaktiver. § 38, stk. 1, kan kun anvendes, hvis virksomheden har én hovedaktivitet. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at dette fortsat er gældende, foreslås det, at formuleringen »hovedaktiviteter« i § 76 a og overskriften hertil ændres til »væsentligste aktiviteter«.
Til nr. 4 og 7
Efter den gældende bestemmelse i § 96, stk. 1, skal mellemstore og store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C oplyse om nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter og geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes. Angivelserne herom kan dog udelades, hvis dette er begrundet i særlige konkurrencemæssige hensyn, jf. henvisningen til den gældende bestemmelse i § 32, stk. 1.
Efter den foreslåede ændring af § 32, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 13, kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C fremover undlade at oplyse om nettoomsætningen, selv om der ikke foreligger særlige konkurrencemæssige hensyn. Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C har derimod som hidtil pligt til at oplyse nettoomsætningen, jf. den gældende bestemmelse i § 81.
Store virksomheder skal dog som hidtil kunne anvende undtagelsen i § 96, stk. 1, som er omtalt ovenfor. Det er derfor nødvendigt at ændre § 96, stk. 1, således, at store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C fortsat kan undlade at oplyse om nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter og geografiske segmenter, hvis oplysningerne kan volde betydelig skade for virksomheden. På tilsvarende måde er det nødvendigt at ændre formuleringen i regnskabsskemaerne i bilag 2, så store virksomheder fortsat kan anvende denne undtagelse.
Til nr. 5
Den foreslåede reduktion af revisionspligten giver ca. 75.000 virksomheder mulighed for at fravælge revision af deres årsrapporter, hvilket indebærer en lettelse af de lovpligtige administrative omkostninger på ca. 675 mio. kr. Af disse 75.000 virksomheder har de ca. 45.000 virksomheder egentlig selvstændig erhvervsaktivitet. Lettelsen af de lovpligtige administrative omkostninger er for disse virksomheder på ca. 600 mio. kr. Nogle virksomheder vil foretrække at fortsætte med fuld revision, andre vil foretrække en mindre omfattende revisorkontrol, mens andre igen finder det tilstrækkeligt, at revisor er inde i virksomheden og hjælper med f.eks. bogføring og/eller regnskabs- og skatteassistance.
Den faktiske besparelse, som de 75.000 virksomheder reelt forventes at få på revisionsomkostningerne som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten, skønnes derfor til ca. 320 mio. kr. Hvis der udelukkende ses på de 45.000 virksomheder med egentlig selvstændig erhvervsaktivitet, skønnes den faktiske besparelse til ca. 290 mio. kr.. Dette skøn bygger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse, som blev forestået af konsulentfirmaet Rambøll Management. Det vil dog først være muligt mere præcist at opgøre den faktiske besparelse, når det viser sig, hvor mange virksomheder der reelt ønsker at benytte sig af muligheden for at undlade revision.
Det forventes, at de fleste virksomheder fortsat vil købe regnskabs- og skattemæssig assistance hos deres revisor, bl.a. til opstilling af et retvisende regnskab, som virksomhederne fortsat vil være forpligtet til at indsende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse.
Det er vigtigt, at en reduktion af revisionspligten ikke fører til øgede unddragelser af skatter og afgifter. Det skal sikres, at der er tilstrækkelige ressourcer hos skattemyndighederne til at håndtere det ekstra arbejde, der er forbundet med en betryggende kontrol. Der er derfor i det fremsatte lovforslag afsat 45 ekstra årsværk til skattekontrollen. Kontrolindsatsen over for de virksomheder, der vælger ikke at lade sig revidere som følge af en reduktion af revisionspligten for små virksomheder, vil indgå i den samlede prioritering af kontrol- og ressourceindsatsen i den fusionerede skatte- og afgiftsforvaltning.
Det skal bemærkes, at de fleste små virksomheder har små eller ingen varelagre, og at deres regnskaber er overskuelige med få regnskabsposter. Så længe bogføringslovens bestemmelser og bestemmelserne i skatte- og afgiftslovene efterleves, kan skattemyndighederne følge regnskabsposteringerne og dermed kontrollere skatteopgørelsen.
Med den foreslåede reduktion af revisionspligten i § 135, stk. 1, 2. pkt., gives de helt små virksomheder mulighed for at fravælge revision af deres årsrapporter – en revision, der hidtil har været lovpligtig. Denne valgmulighed, der tilsigter at give de danske virksomheder bedre og mere fleksible rammevilkår samt lette deres administrative byrder, er målrettet de små regelrette virksomheder. Det er derfor samtidig vigtigt at sikre, at der ikke med denne valgmulighed gives nogle få virksomheder større mulighed for – eller incitament til – økonomisk kriminalitet. Det vurderes på den baggrund som nødvendigt, at en virksomheds mulighed for at fravælge revision begrænses i de tilfælde, hvor der er berettiget tvivl om, hvorvidt virksomheden kan eller ønsker at efterleve/overholde lovgivningen.
Det foreslås derfor i den nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 135, stk. 6, at hvis en virksomhed eller dens eneejer som led i en straffesag dømmes for – eller accepterer et bødeforelæg udenretligt (fra anklagemyndigheden eller SKAT) for – overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen, bortfalder virksomhedens mulighed for at anvende den foreslåede reduktion af revisionspligten i 1 regnskabsår. Det indebærer, at virksomhedens årsrapport for det efterfølgende regnskabsår skal revideres.
Det foreslås endvidere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får beføjelse til at udvide perioden for bortfaldet af muligheden for at fravælge revisionspligt med op til 2 regnskabsår, hvis der er tale om en grovere overtrædelse af lovgivningen. I så fald vil en virksomheden i op til de 3 efterfølgende regnskabsår skulle have sine årsrapporter revideret. Der vil bl.a. være tale om grovere overtrædelser, hvis det drejer sig om forsætlige overtrædelser af lovgivningen med henblik på at opnå egen vinding på bekostning af andre. Til forskel fra uagtsomme overtrædelser af lovgivningen kan der sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens ønske og vilje til at ville overholde lovgivningen fremadrettet.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen i stk. 6 ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor en virksomheds eneejer som led i en straffesag dømmes for – eller accepterer et bødeforelæg udenretligt (fra anklagemyndigheden eller SKAT) for – overtrædelse af skattelovgivningen i en sag, der ikke vedrører virksomhedens forhold. I sådanne tilfælde vil virksomheden således fortsat kunne benytte sig af muligheden i § 135, stk. 1, 2. pkt., for at fravælge revision.
Regnskabslovgivningen skal forstås bredt og omfatter således også bogføringsloven. Dette skal ses i sammenhæng med, at overtrædelser af bogføringslovgivningen ofte kan rejse tvivl om væsentlige dele af regnskabet og i øvrigt ofte dækker over skatte- og afgiftsunddragelser.
Det foreslås desuden i § 135, stk. 7, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får mulighed for administrativt at beslutte, at en virksomhed ikke kan benytte muligheden for at fravælge revision i 1 regnskabsår, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med sin stikprøvekontrol konstaterer, at der i virksomhedens årsrapport er væsentlige mangler eller fejl i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen. Det indebærer, at virksomhedens årsrapport for det efterfølgende regnskabsår skal revideres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil kunne træffe afgørelse herom flere år i træk over for samme virksomhed, hvis forholdene berettiger hertil. Hvis der i forhold til en konkret sag er iværksat en politimæssig efterforskning eller påbegyndt en straffesag ved domstolene for samme overtrædelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen behandler, stilles sagsbehandlingen i styrelsen i bero.
Væsentlige mangler eller fejl efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte overtrædelser af selskabs- eller regnskabslovgivningen, hvor der ikke er grundlag for at rejse en egentlig straffesag mod virksomheden og/eller dens ejer.
Fastlæggelsen af fejlen eller mangelens omfang vil tage udgangspunkt i virksomhedens forhold, herunder regnskabsbrugernes interesse i at få den pågældende oplysning. Som udgangspunkt skal der være tale om fejl, der bevirker, at der ikke gives et retvisende billede af virksomheden.
Herudover vil væsentlige overtrædelser af selskabslovgivningen som f.eks. ulovlige aktionærlån af betydelig størrelse være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Hvis der omvendt er tale om ubetydelige fejl og mangler i forhold til regnskabs- eller selskabslovgivningen, og fejlene og manglerne samlet set er uvæsentlige i forhold til det samlede økonomiske billede af virksomheden, berettiger dette ikke til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer afgørelse i medfør af stk. 7. Der kan f.eks. være tale om, at virksomheden har glemt at give en formel noteoplysning. Sådanne ubetydelige fejl og mangler betyder, at en regnskabsbruger uanset fejlen eller mangelen vil kunne danne sig et fornuftigt billede af virksomheden. Hvis der således f.eks. er tale om et forhold, der betyder, at virksomhedens samlede aktiver eller egenkapital ændrer sig ubetydeligt, taler en tommelfingerregel for, at der som udgangspunkt ikke er tale om en overtrædelse af regnskabslovgivningen, der kan begrunde, at virksomhedens mulighed for fravalg af revision bør bortfalde.
De foreslåede bestemmelser i stk. 6 og 7 indebærer en suspension af virksomhedens ret til at anvende § 135, stk. 1, 2. pkt., om fravalg af revision. Efter udløbet af den periode, hvor virksomhedernes mulighed for at fravælge revisionspligt er bortfaldet, kan virksomhederne anvende muligheden igen. Det er som følge heraf ikke en betingelse for at anvende den foreslåede reduktion af revisionspligten, at selskabets generalforsamling på ny træffer beslutning herom. Der er heller ikke tale om ændring af kravet om, at hvis virksomheden ønsker at anvende den foreslåede reduktion af revisionspligten, skal det fremgå af den godkendte årsrapport for det forudgående regnskabsår, at generalforsamlingen har truffet beslutning om, at årsrapporten for det kommende regnskabsår ikke skal revideres.
Bestemmelsen i § 135, stk. 7, er inspireret af SKATs fairplay I-initiativ fra juli 2005, hvor SKAT fik hjemmel til et revisorpålæg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke i dag en lignende hjemmel.
Ved fairplay I-initiativet (L 96, Folketinget 2004-05, 2. samling) fik SKAT hjemmel til indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den selvangivelsespligtige, hvis bl.a. dennes skattemæssige årsregnskab i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i skattelovgivningen. Anvendelsen af bestemmelsen i skattelovgivningen forudsætter, at der ved selvangivelsesfristens udløb alene er udarbejdet et mangelfuldt eller utilstrækkeligt skatteregnskab og den selvangivelsespligtige ikke imødekommer SKATs opfordring om at tilvejebringe en selvangivelse og et skattemæssigt regnskab, som opfylder kravene i skattelovgivningen.
Revisorpålægget gælder for 1 år ad gangen, men SKAT har selvsagt virksomheden under særlig observation, således at det sikres, at virksomheden for de kommende år opfylder kravene i skattelovgivningen. Gør den ikke det, kan skattemyndighederne igen gøre brug af revisorpålægget.
Revisorpålægget er et målrettet redskab på skatteområdet, som er medvirkende til at sikre, at skattemyndighederne får det materiale, som de har brug for i deres kontrol med virksomhederne. Der er derfor ikke grundlag for at lade bestemmelsen i stk. 7 gælde også for skattelovgivningen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 135, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. bl.a. de almindelige regler herom i årsregnskabs- og selskabslovgivningen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udvider perioden for bortfaldet af muligheden for at fravælge revisionspligt med op til 2 regnskabsår som følge af en grovere overtrædelse af skattelovgivningen.
Der vil årligt blive foretaget en opgørelse af, hvor mange virksomheder der efter de foreslåede bestemmelser i § 135, stk. 6 og 7, mister muligheden for at fravælge revision. De foreslåede bestemmelser vil endvidere indgå i evalueringen af den foreslåede reduktion af revisionspligten, jf. revi-sionsklausulen i lovforslagets § 6.
Der vil endvidere hvert år blive foretaget en optælling af, hvor mange virksomheder der fravælger revision.
Til nr. 6
Årsregnskabslovens § 161 opregner Erhvervs- og Selskabsstyrelsens reaktioner på lovovertrædelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konstaterer som led i gennemgangen af årsrapporter efter årsregnskabslovens § 159. Bestemmelsen giver hjemmel til forskellige reaktioner, som kan bringes i anvendelse over for virksomhederne afhængigt af den konstaterede lovovertrædelses art og grovhed. Ved bagatelagtige overtrædelser kan påtale undlades.
De foreslåede bestemmelser i årsregnskabslovens § 135, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en yderligere beføjelse. Det foreslås på den baggrund, at årsregnskabslovens § 161, nr. 3, ændres således, at der i bestemmelsen også henvises til disse bestemmelser.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, indebærer, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes til den 1. april 2006. Derved får Folketinget mere tid til en grundig behandling af dette lovforslag og det samtidig fremsatte lovforslag nr. L 51 om ændring af bl.a. aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 opretholdes uændrede, så de virksomheder, der måtte ønske det, kan anvende ændringerne vedrørende reduktion af revisionspligten for regnskabsår, der begynder fra og med den 1. januar 2006, mens de øvrige ændringer i årsregnskabsloven kan anvendes fra og med et regnskabsår, der er startet før den 1. januar 2006.
Til nr. 9
Det foreslås, at § 4, stk. 4, udgår som en konsekvens af, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes til den 1. april 2006. Ændringen indebærer, at forslagets § 3 vedrørende konsekvensændringer i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer som følge af reduktion af revisionspligten træder i kraft den 1. april 2006.
Kim Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard (V) fmd. Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S) Niels Sindal (S) Karen Hækkerup (S) Poul Erik Christensen (RV) Johs. Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11