Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven\n(Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 93

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

2

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

3

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

4

Høringssvar fra UNHCR i dansk oversættelse og ministerens bemærkninger hertil, fra integrationsministeren

5

Orientering om teknisk gennemgang

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Kopi af besvarelser L 89 − svar på spm. 1-29, fra beskæftigelsesministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag, fra integrationsministeren

10

Ændringsforslag, fra integrationsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om overholdelse af erklæringens indhold i sig selv ingen opholdsretlige betydning får, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke elementer i erklæringen der ikke oplyses om i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvordan det forventes, at erklæringen påvirker adfærden fra nyankomne udlændinge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvilke konkrete ligestillingsmæssige resultater der forventes, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om det af vejledningsmaterialet vil fremgå, hvor det danske samfund selv har problemer med at leve op til de grundlæggende værdier, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke regler der i det danske samfund påfører mænd og kvinder en pligt til uddannelse og arbejde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvilke initiativer kommunen skal forestå i forbindelse med underskrivelse af erklæringen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om tidspunktet for forlængelse eller permanentgørelse af opholdstilladelsen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvilke demokratiske processer der henvises til i erklæringen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om en revideret erklæringstekst, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan og hvor ofte erklæringen tænkes revideret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke aktiviteter kommunen skal afholde for de 200.000 kr., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilke aktiviteter der ligger til grund for en samlet merudgift i kommunerne på ca. 300.000 kr. årligt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, at integrationskontrakten i sig selv ikke indebærer nye aktiviteter, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om præcisering af, hvornår kontrakten er opfyldt, til integra-

tionsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om vilkårene og sanktionerne for manglende overholdelse af integrationskontrakten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om specificering af kommunernes forpligtelse omkring opfølgning og status for beskæftigelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om oplysninger i status på integrationkontrakten efter introduktionsperioden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorvidt der forventes stramninger i forbindelse med indførelsen af integrationskontrakten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om redegørelse for, hvilke personer der er omfattet af den nye integrationskontrakt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om redegørelse for, hvilket indhold integrationskontrakten vil have for de knapt 100.000 selvforsørgende udlændinge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om redegørelse for, om integrationskontrakten vil have et særligt indhold for de ca. 20.000 selvforsørgende udlændinge, som i dag ikke er beskæftigede, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om redegørelse for, hvilke oplysninger der skal indgå i kommunernes statusnotat, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 2, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 5 om, hvor det danske samfund selv har problemer med at leve op til de grundlæggende værdier, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvilke demokratiske processer udlændinge bekræfter at deltage i med deres underskrift, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilke konkrete aktiviteter der skal pågå, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om der er tale om en ny kontrolmekanisme, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvorvidt ministeriet allerede i dag eller nærmeste fremtid registrerer udlændinges deltagelse i dansktilbud, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 24 om opholdsretlig betydning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 15 om deltagelsesprocenten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 21 om selvforsørgende indvandrere/flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om tidsubegrænset opholdstilladelse i fremtiden, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

9 af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL

Spørgsmål 1

Kan ministeren bekræfte, at kun manglende eller forsinket underskrivelse af erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund har opholdsretlige konsekvenser – og at overholdelse af erklæringens indhold i sig selv ingen opholdsretlig betydning får?

Svar

Den ved lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11 c indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Hvis udlændingen ikke underskriver integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt. Tidspunktet udsættes med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse, og indtil udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen.

Manglende eller forsinket underskrivelse af erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund vil således få betydning for spørgsmålet om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det forhold, at det måtte vise sig, at en udlænding ikke lever op til erklæringens indhold, vil ikke i sig selv få betydning for den pågældendes opholdsret. Det kan dog få betydning for udlændingens opholdsret, hvis den pågældende for eksempel dømmes for vold mod sin ægtefælle eller sine børn, se erklæringens punkt 6 og 8, da en sådan dom kan medføre, at den pågældende bliver udvist af Danmark. Tilsvarende er det som udgangspunkt en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at en udlænding har bestået en danskprøve, se erklæringens punkt 15.

Spørgsmål 14

Kan ministeren bekræfte, at integrationskontrakten i sig selv ikke indebærer nye aktiviteter, da udlændinge fortsat skal følge aktiviteterne fra den hidtidige kontrakt de første 3 år i Danmark og efterfølgende fortsat er forpligtet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats?

Svar

Integrationskontrakten skal i den treårige introduktionsperiode indeholde en beskrivelse af, hvilke tilbud i medfør af introduktionsprogrammet det er aftalt eller fastsat, at den enkelte udlænding skal deltage i. Er der tale om en udlænding, der efter introduktionsperioden modtager tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal disse tilbud fremgå af integrationskontrakten. Der er således ikke tale om, at der med lovforslaget pålægges kommunerne eller staten nye eller ændrede forpligtigelser til at stille aktiviteter eller tilbud til rådighed for udlændingen som følge af integrationskontrakten.

Formålet med kontrakten og foreslåede status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. herved den ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 18 a, er at målrette indsatsen og gøre den mere effektiv, idet der herved skabes et grundlag for, at sagsbehandlerne i kommunen – uanset om udlændingen er omfattet af integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – får et samlet overblik over udlændingens beskæftigelsesmål og indsatsen over for udlændingen m.v. Kontrakten og status giver endvidere sagsbehandlerne et bedre grundlag for at kunne afgive en udtalelse om udlændingens deltagelse i de tilbudte aktiviteter, når Udlændingestyrelsen – i forbindelse med en udlændings anmodning om tidsubegrænset opholdstilladelse - anmoder kommunalbestyrelsen herom.

Spørgsmål 15

Vil ministeren, henset til at det af høringsnotatet, jf. L 93 – bilag 1, side 12, fremgår, at kontrakten er opfyldt, når 85 pct. er gennemført, uden at det dog fremgår, om dette er aktiviteternes antal eller tidsmæssige omfang, præcisere, hvornår kontrakten er opfyldt?

Svar

Den ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse – udover de allerede gældende betingelser – fremover normalt er betinget af, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En udlænding, der har gennemført mindst 85 pct. af de fastlagte aktiviteter, anses for at opfylde denne betingelse. Udlændingen skal have gennemført mindst 85 pct. af hvert enkelt af de tilbudte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastlagt i den pågældendes integrationskontrakt, for at betingelsen kan anses for opfyldt.

Efter § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbudte aktiviteter være vejledning og opkvalificering, jf. lovens kapitel 10, virksomhedspraktik, jf. lovens kapitel 11, og ansættelse med løntilskud, jf. lovens kapitel 12. Tilbudene kan gives hver for sig eller i kombination.

Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført mindst 85 pct. af hvert enkelt af de tilbudte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betyder, at den pågældende skal have gennemført mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet til den pågældende efter lovens kapitel 10, mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter lovens kapitel 11, og mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter lovens kapitel 12. Hvis danskundervisning indgår som et tilbud, der er givet efter lovens kapitel 10, jf. lovens § 36, stk. 3, vil den pågældende dog både skulle have gennemført mindst 85 pct. af de øvrige tilbud efter kapitel 10 og mindst 85 pct. af den tilbudte danskundervisning for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil, bemyndiges integrationsministeren til efter aftale med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil i den forbindelse bl.a. blive fastsat nærmere regler om kravet om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Spørgsmål 16

Hvordan adskiller vilkårene og sanktionerne for manglende overholdelse af integrationskontrakten sig fra vilkårene for danskere omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, herunder specifikt kravene om accept af jobtilbud og deltagelse i aktiviteter?

Svar

Det fremgår af lovforslaget, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at udlændingen har gennemført tilbudte aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Vilkårene og sanktionerne for manglende deltagelse i de aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten, svarer i øvrigt til de vilkår og sanktioner, der gælder for danske statsborgere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Spørgsmål 29

Vil ministeren, jf. svaret på spørgsmål 15 og 18, oplyse, hvorvidt staten, kommunerne og andre aktører allerede i dag i procent opgør de pågældendes deltagelse i hver enkelt aktivitet, eller om der er tale om en ny kontrolmekanisme?

Svar

Efter integrationslovens § 30, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen nedsætte introduktionsydelsen, hvis en udlænding uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Nedsættelsen skal ske forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet, jf. integrationslovens § 30, stk. 3.

På samme måde gælder det efter § 39 i lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælp skal nedsættes, hvis den pågældende uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og at hjælpen skal nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, den pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Det gælder således allerede i dag, at kommunerne skal registrere deltagelse i introduktionsprogrammet og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på en sådan måde, at det er muligt at beregne en forholdsmæssig nedsættelse af ydelserne efter hhv. integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik. Derimod gælder der ikke et krav om registrering af omfanget af den pågældendes deltagelse fordelt på hhv. vejledning og opkvalificering, danskundervisning, virksomhedspraktik og om ansættelse med løntilskud.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen med hensyn til virksomhedspraktik har pligt til at nedsætte beskæftigelsestillægget i forhold til det antal timer, som en person uden rimelig grund er udeblevet, jf. integrationslovens § 30, stk. 5, og § 40, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen efter § 20, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse skal opgøre omfanget af en udlændings udeblivelse fra danskundervisning på baggrund af indberetninger, som kommunalbestyrelsen modtager én gang om måneden fra udbyderen, der løbende skal registrere den pågældendes tilstedeværelse i de skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det kan yderligere nævnes, at et uddannelsessted løbende skal kontrollere, om en person, der deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, deltager aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter m.m., og straks skal underrette kommunen, hvis dette ikke er tilfældet, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 553 af 19. juni 2003 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved videregående uddannelser uden mødepligt skal deltageren selv underrette kommunen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at baggrunden for, at en udlænding skal have gennemført mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter hhv. kapitel 10 (mindst 85 pct. af evt. tilbudt danskundervisning og mindst 85 pct. af øvrige tilbud efter kapitel 10), 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, er hensynet til at sikre den pågældendes deltagelse i de forskellige dele af integrationsforløbet bedst muligt.

Spørgsmål 30

Vil ministeren, jf. svaret på spørgsmål 18, oplyse, hvorvidt ministeriet allerede i dag eller i nærmeste fremtid, registrerer udlændingens deltagelse i dansktilbud og beståede prøver centralt, samt bekræfte, at de oplysninger, der skal indgå i kontraktens status under lov om aktiv beskæftigelsesindsats alle sammen er registreret i Beskæftigelsesministeriets indberetninger fra kommunerne.?

Svar

Udbydere af danskuddannelse skal i dag indberette oplysninger om aktiviteter udbudt efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. til Integrationsministeriet til brug for statistikformål på området. Ministeriet modtager i den forbindelse oplysninger om udlændinges deltagelse i danskuddannelse og beståede prøver.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at de oplysninger, der af kommunerne indberettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, indeholder information om deltagelse i aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder deltagelse i danskuddannelse, der anvendes til statistik- og opfølgningsformål.

Uanset at der modtages oplysninger om udlændinges deltagelse i danskuddannelse og aktivering fra kommunerne på centralt hold, er det regeringens opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder den nye status efter den ved beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 89 foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det er kommunalbestyrelsen, der har kendskab til den enkelte udlændings deltagelse i aktiviteter fastlagt efter integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder kendskab til begrundelsen for evt. fravær fra tilbudte aktiviteter.

Spørgsmål 31

Betyder svaret på spørgsmål 24, at hvis man er selvforsøgende, har bestået en danskprøve, men ikke har deltaget 85 pct. i et virksomhedsrettet tilbud, inden man blev selvforsørgende, så kan det få opholdsretlig betydning?

Svar

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse – udover de allerede gældende betingelser, herunder at den pågældende har gennemført et tilbudt introduktionsprogram og bestået en danskprøve – fremover normalt er betinget af, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En udlænding, der har gennemført mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet til den pågældende efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil opfylde denne betingelse. Der henvises herved til besvarelsen af spørgsmål nr. 15.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelserne om gennemført tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, bestået danskprøve og uforfalden gæld til det offentlige ikke er opfyldt, hvis særlige grunde taler imod at kræve disse betingelser opfyldt.

Efter forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, kan der på samme måde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelsen om, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er opfyldt, hvis særlige grunde taler imod at kræve denne betingelse opfyldt.

Tilsvarende vil det ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende gennemførelse i øvrigt er sket med rimelig grund, herunder på baggrund af udlændingens kvalifikationer. Har udlændingen f.eks. opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det normalt ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den pågældende ikke har gennemført tidligere fastlagte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i integrationskontrakten.

Spørgsmål 33

Kan det, jf. svaret på spørgsmål nr. 21, bekræftes, at selvforsørgende indvandrere/flygtninge, som på intet tidspunkt, inden de har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, ansøger om eller modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, eller arbejdsløshedsdagpenge/aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, i fremtiden vil være omfattet af integrationskontrakten, såfremt de ankommer til Danmark, efter at denne lov er vedtaget, men ikke hvis de opholder sig i Danmark ved lovens vedtagelse, og kan det samtidig bekræftes, at dette reelt udvider personkredsen omfattet af integrationsloven?

Svar

Udlændinge omfattet af integrationsloven, som ankommer til Danmark efter lovens ikrafttræden, vil skulle indgå en integrationskontrakt med kommunalbestyrelsen, uanset om de pågældende er selvforsørgende eller ej. Selvforsørgende udlændinge vil i den forbindelse f.eks. blive tilbudt deltagelse i danskundervisning.

En udlænding, der på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden allerede har opholdstilladelse i Danmark, og som har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter de gældende regler, og som fortsat deltager i introduktionsprogrammet – f.eks. ved deltagelse i danskundervisning – skal også have udarbejdet en integrationskontrakt, uanset om den pågældende er selvforsørgende eller ej.

En udlænding, der inden lovforslagets ikrafttræden har opfyldt de fastsatte mål i den individuelle kontrakt og derfor ikke længere deltager i introduktionsprogrammet, skal alene indgå en integrationskontakt med kommunalbestyrelsen, hvis den pågældende på ny ansøger om eller modtager introduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge/aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

Den foreslåede overgangsordning udvider ikke personkredsen omfattet af integrationsloven. Allerede i dag omfatter integrationsloven således nyankomne udlændinge omfattet af integrationslovens § 2, uanset om de er selvforsørgende eller ej.

Spørgsmål 34

Medfører dette lovforslag, jf. svaret på spørgsmål 17, 22 og 23, at meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse i fremtiden i højere grad end i dag vil afhænge af, om ansøgeren – uanset om denne er selvforsørgende i hele perioden, inden der ansøges om tidsubegrænset opholdstilladelse, og udelukkende baseret på, efter hvilken paragraf denne er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark – har fulgt danskundervisningen, eller er det muligt for selvforsørgende at takke nej til tilbuddet om danskundervisning og i stedet bevise eventuelle danskkundskaber ved relevante eksaminer inden ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse?

Svar

I bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er der bl.a. fastsat regler om kravet om gennemførelse af tilbudt introduktionsprogram m.v. Det fremgår i den forbindelse bl.a. af bekendtgørelsen, at der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at en udlænding ikke har gennemført introduktionsprogrammet, hvis dette er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, bemyndiges integrationsministeren til efter aftale med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsen om kravet om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder regler svarende til den nævnte bestemmelse i bekendtgørelsens § 7, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 32.

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 21. februar 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

(Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.)

[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Ændringsforslag

Integrationsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1. behandling den 15. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Sammenhæng med andet lovforslag

Lovforslaget udgør sammen med lovforslag nr. L 89, der behandles i Arbejdsmarkedsudvalget, udmøntningen af regeringens integrationsplan »En ny chance til alle«.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Teknisk gennemgang

Den 12. januar 2006 blev der afholdt et fælles møde mellem udvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor integrationsministeren og beskæftigelsesministeren og deres embedsmænd foretog en teknisk gennemgang af lovforslaget og L 89.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 25. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 21. Den 6. december 2005 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 9. december 2005 sendte integrationsministeren et supplerende høringssvar fra UNCHR til udvalget. Den 20. december 2005 sendte integrationsministeren UNCHR’s høringssvar i en dansk oversættelse og ministeriets og Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 34 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget indeholder positive tiltag, men også tiltag, der kunne formuleres mere positivt og fremadrettet. Specielt med hensyn til erklæringen om aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. lovforslagets bilag I, forekommer de anvendte formuleringer og opbygningen af erklæringen ikke at være hensigtsmæssig og fremadrettet. Socialdemokratiet har dog med tilfredshed noteret sig, at integrationsministeren har ændret erklæringsteksten for at imødegå en del af den kritik, der blev rejst af oppositionen under 1. behandling af forslaget.

Socialdemokratiet er desuden bekymret for, om de økonomiske konsekvenser af den øgede administrative byrde er vurderet tilstrækkelig forsigtigt af integrationsministeren. Denne bekymring er ikke blevet mindre af svarene på de stillede spørgsmål, og Socialdemokratiet vil derfor løbende holde øje med, om lovforslagets udmøntning giver anledning til unødvendig administration, idet det vigtigste i integrationsindsatsen naturligvis fortsat må være fokus på indsatsen over for den enkelte udlænding

Et andet mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget er stærkt symbolpolitisk, og finder ikke, at de ressourcer, der anvendes på de i lovforslaget foreslåede elementer, vil give mest mulig integration for pengene. Der er tale om en yderligere bureaukratisering af integrationsindsatsen designet primært for at opfylde hensyn, der udspringer af hverdagen på Christiansborg frem for hverdagen for udlændinge i Danmark og de kommunale medarbejdere, der arbejder med at integrere dem i det danske samfund.

RV, SF og EL finder, at erklæringen om aktivt medborgerskab i det danske samfund er et ypperligt eksempel på regeringens kreativitet, når det drejer som integrationspolitiske symbolhandlinger.

RV, SF og EL noterer sig, at erklæringen ikke skal anvendes til noget som helst, efter at udlændingen har underskrevet den, og at der herefter ikke er yderligere konsekvenser eller aktiviteter for udlændingen i relation til erklæringen. Det fremgår ligeledes af svarene på de stillede spørgsmål, at alle de forhold, som fremgår af erklæringen, allerede i dag indgår i vejledningen til nyankomne udlændinge. Erklæringen om integration og medborgerskab har således karakter af en trosbekendelse, der bygger på en diskriminerende mistro til den fremmedes hensigter − en trosbekendelse, som regeringen ikke ville drømme om at afkræve etniske danskere, og en trosbekendelse som oven i købet rækker ud over dansk lovgivning.

RV, SF og EL beklager, at det fremover er integrationsministeren, der definerer samfundets grundlæggende værdier – ikke mindst i lyset af de faktuelle fejl om det danske samfund, der fremgik af det første udkast til erklæringen − men noterer sig, at integrationsministeren dog allerede nu har ændret erklæringsteksten for at imødegå den kritik, der blev rejst af oppositionen under 1. behandling af lovforslaget.

RV, SF og EL finder samlet set, at de beskedne 321 kr., der nu afsættes til den rituelle underskrivelse af erklæringen, kunne være anvendt bedre for at fremme integrationen af udlændinge i Danmark.

RV, SF og EL beklager, at der med integrationskontrakten ikke bliver tale om nye aktiviteter, der kan fremme integrationen, jf. svaret på spørgsmål 14. Der er udelukkende tale om et nyt bureaukrati i form af et sagsomslag om allerede eksisterende aktiviteter.

RV, SF og EL beklager, at de kommunale sagsbehandlere nu skal bruge tid på at indberette oplysninger til staten, som staten allerede har i de mangfoldige registre, der indberettes til under Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Det er oplyst, at der afsættes 35 kr. per sag til udarbejdelse af status − i sig selv et vidnesbyrd om det manglende potentiale i lovforslaget.

RV, SF og EL finder det ganske uklart, hvad konsekvenserne bliver for udlændinge, som ikke deltager i de foreslåede 85 pct. af alle aktiviteter, men i øvrigt er velintegrerede.

RV, SF og EL frygter, at konsekvensen af denne yderligere bureaukratisering af integrationsindsatsen bliver langsommere integration. Denne frygt bestyrkes af, at regeringen har så ringe tiltro til forslagets effekt, at den ikke vil afvise, at det gennemsnitlige tidspunkt for tildeling af permanent opholdstilladelse vil stige som følge af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder herudover en stramning af betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvilket betyder, at flygtninge nu risikerer at skulle leve endnu længere med frygt for, at deres midlertidige opholdstilladelse kan inddrages. Denne del af forslaget er udtryk for en småtskåren adfærdskontrol.

RV, SF og EL finder, at der er behov for en massiv styrkelse af den personrettede integrationsindsats. RV, SF og EL beklager derfor, at lovforslaget på baggrund af de økonomiske konsekvensberegninger og af, at der ikke forventes nye kommunale aktiviteter som følge af lovforslaget, næppe vil få nogen integrationseffekt. Lovforslaget er mere papirnusseri og detailstyring af de kommunale sagsbehandlere, og det fjerner fokus fra den personrettede indsats, hvorfor risikoen for ringere integration som følge af lovforslaget er overhængende. RV, SF og EL tilslutter sig endvidere UNHCR’s vurderinger såvel af, at det er usandsynligt, at integrationen fremmes ved at gøre det vanskeligere at opnå permanent opholdstilladelse, som af, at integrationserklæringen virker mod sin erklærede hensigt.

Mere generelt kan SF’s medlem af udvalget som nævnt allerede ved lovforslagets 1. behandling endvidere tilslutte sig den udtalelse fra 12 kendte forfattere, der er gengivet i Politiken den 15. december 2005, om at der i de senere år er foregået en åbenlys diskriminering af de etniske mindretal i Danmark både i sprogbrug og i lovgivning. Senest vil man nægte statsborgerskab til ikkedanskkyndige torturofre, en uhyrlighed, der savner sidestykke i nyere dansk retshistorie.

Vores medborgere med muslimsk kultur- og trosbaggrund − mange af dem danske statsborgere som os selv og mange højtuddannede og velintegrerede − bliver over én kam udsat for forhånelser af deres religion og kultur, nedværdigende og diskriminerende omtale og usande kollektive generaliseringer. Selv Folketingets talerstol bliver benyttet i dette øjemed, og endog ministre udviser en ikke før set intolerance over for de etniske minoriteter i landet.

Når Dansk Folkeparti med regeringspartierne som garanter og ikke mindst som aktivt lovgivende medspillere udpeger en befolkningsgruppe med en anderledes fremtoning, dvs. indvandrere og flygtninge, som syndebukke, krænkes medmennesket i os alle. Vi glemmer, hvem vi er, og den rolle, vi som danskere tidligere i historien har spillet som hjælpere og beskyttere af de svage og forfulgte. Vi tvinges til at se et etnisk mindretal udelukkende som en anonym, ansigtsløs gruppe og ikke som mennesker, dvs. som vidt forskellige individer med vidt forskellig oprindelse og personlighed, med hver sin særlige livshistorie og tolkning af tilværelsen. Individet viskes ud, tilbage står den fordomsfulde kliché.

Vi er i risiko for ikke længere at betragte vores muslimske medborgere som mennesker på godt og ondt som os selv. I stedet er der i det politiske liv og i medierne en tendens til udelukkende at se på dem som kriminelle, samfundsskadelige elementer og som potentielle voldtægtsforbrydere eller sociale klienter. Fremtrædende højrefløjspolitikere hæfter uvilkårligt i offentligheden mærkater på vores muslimske medborgere som »pest«, »baciller«, »kræftknuder«, »der venter på at blive mange nok til at slå os ihjel«. Vi kender denne retorik fra historien, senest fra Balkan, hvor den var en bebuder af de kun alt for velkendte etniske udrensninger. Der er tale om en glidebane af moderat racisme, der allerede i flere henseender er slået over i diskrimination og dobbeltlovgivning baseret på et »dem« og »os«. En regel for »os«, en anden for »dem«.

Regeringen har med sit medløb over for de antietniske tendenser et klart ansvar for atmosfæren af stigende intolerance over for landets etniske minoriteter, det gælder også i en vis målestok dele af den politiske opposition samt medierne, der ofte ukritisk viderebringer fremmedfjendtlige synspunkter. Af samme grund angiver en stor gruppe af indvandrere og flygtninge tonen blandt danske politikere og i medierne som en hovedårsag til, at de ikke føler sig anerkendt, men derimod udelukket i landet.

Netop den menneskelige og sociale anerkendelse, der er så afgørende for en vellykket integration, har det politiske og officielle Danmark ikke i praksis villet give de etniske minoriteter. Af samme grund er risikoen for en udpining af indholdet af retssamfundet og demokratiet med dets fundament af lighed for loven og mindretalsbeskyttelse nærliggende.

Uden en reel social anerkendelse både i dagligdag, arbejdsliv og i det politiske liv af de etniske minoriteter og deres store menneskelige ressourcer vil en større del af ungdomsgenerationen blandt de etniske minoriteter udvikle sig til en restgruppe, som vil blive fanget i en ond cirkel af udstødelse og modstand, som man netop har set det i mange franske byers forstæder. Uden reel social anerkendelse fra det danske samfunds side vil risikoen for ekstreme tankemåders indpas og fundamentalistisk påvirkning kun være stigende.

Der er sket et afgørende skift i Danmarks internationale omdømme. Vi er ikke længere noget godt eksempel til efterfølgelse for spirende demokratier rundt om i verden, heller ikke de lande, der står i kø for at blive optaget i EU, kan længere tage ved lære af os, hvis de ønsker at leve op til de europæiske standarder for demokrati og menneskerettigheder.

I stedet for helhjertet og effektivt at tage fat om de store sociale og samfundsmæssige problemer, der på grund af årtiers forsømmelser er opstået som følge af den fejlslagne integration, udråbes indvandrere og flygtninge som roden til alt ondt. I stedet for at afdramatisere og analysere problemerne og søge saglige, praktiske og overskuelige løsninger, fremhæves selv små konflikter på hysterisk vis som uoverskuelige, ja, så kulturelt og religiøst betingede, at de kategoriseres som uløselige.

I »danskhedens« navn har vi skridt for skridt vænnet os til, at vi udviser vore mest udsatte medmennesker, skønt der består en begrundet mistanke om, at de vil blive forfulgt, udsat for tortur eller simpelthen forsvinde sporløst i deres hjemlande. Med lovgivningen som våben splitter vi familier ad, skiller forældre fra børn, mænd fra hustruer og sender politisk forfulgte i armene på deres forfølgere − en fremfærd, der i sin administrative, rationelle umenneskelighed har mindelser om den behandling, de tyske jøder blev udsat for, da de af det danske Justitsministerium blev sendt tilbage til det nazistiske Tyskland i 1930erne.

Vi er inde i en farlig tilvænningsproces, der gør os døve og blinde over for skreddet i vore værdier. Dagligt optrappes retorikken, dagligt vokser doserne af aggressivitet i politik og medier, men vi hører det ikke mere, ser ikke uretten, for vores målestok for demokratisk anstændighed synes at være gået tabt.

Vi tror på det danske demokrati, på dets levedygtighed og fundamentale sundhed. Vores historie er rig på umistelige moralske værdier, som også bør lede os, når vi i fremtiden forsøger at navigere os frem i en verden, der ikke længere er så overskuelig, som den var engang. Derfor må vi også spørge os selv og hinanden, om det moralske skred, der er sket her i landet, og den afmontering af vores humanistiske samfundsmodel, der i de senere år er igangsat af et snævert folketingsflertal, skal have lov at fortsætte: Er dét virkelig det Danmark, vi ønsker at leve i?

Vi lever et privilegeret liv, men følger der ikke også forpligtelser med privilegierne? Er der ingen grænser for, hvilken nedværdigende behandling af andre mennesker, vi ønsker at leve lykkeligt med?

Anstændige mennesker findes inden for alle partier og alle politiske retninger, og vi tror, at i Danmark er de anstændige endnu i flertal. Det er på tide, at vi alle begynder at bruge den ytringsfrihed, som ikke blot er vores grundlovssikrede ret, men også demokratiets fundament. Det er på tide, at vi deler os efter vore anskuelser og dybeste overbevisninger, også og især dem, der går på tværs af partiskel. Det er på tide, at vi siger fra.

Gør vi det ikke, vil vores fremtid blive præget af stadig mere umenneskelighed og intolerance. Vi vil ende med et opsplittet og til sidst uigenkendeligt og konfliktfyldt Danmark, som kun de færreste af os vil bryde sig om at leve i.

Det handler ikke kun om etniske minoriteter. Det gælder også det Danmark, vi indtil for kort tid siden havde grund til at være stolte over at være medborgere i.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF og KF)

Til § 1

1) I den under nr. 2 foreslåede § 16 a indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at en udlænding, som påbegynder en uddannelse efter stk. 3, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen underrette uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen er pålagt at påbegynde uddannelsen efter integrationslovens § 16 a. Underretning kan ske uden samtykke.«

[Underretningspligt ved risiko for, den unge ikke gennemfører uddannelsen]

2) Nr. 4 affattes således

»4. I kapitel 4 affattes overskriften før § 19 således

»Integrationskontrakt«.«

[Lovteknisk korrektion]

3) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer

»01. I § 25, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »jf. dog stk. 11« til: »jf. dog stk. 12«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 3

4) I stk. 1 og stk. 6, 3. pkt., ændres »1. marts 2006« til: »1. april 2006«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Målgruppen for uddannelsesforslaget i lovforslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil, er unge nyankomne udlændinge over 18 år, men under 25 år, som modtager introduktionsydelse, og som kommunalbestyrelsen vurderer vil være i stand til at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Disse unge forventes som udgangspunkt at kunne klare sig i det ordinære uddannelsessystem på lige fod med andre unge og med de muligheder for hjælp og vejledning, som der eksisterer i dag.

Det bemærkes, at unge nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven formentlig kun i helt sjældne tilfælde vil have forudsætninger, herunder navnlig dansksproglige forudsætninger, for at blive optaget på eller gennemføre en relevant uddannelse. Det kan dog ikke udelukkes, at forudsætningerne i enkelte tilfælde vil være til stede.

Uddannelsesforslaget skal ses i sammenhæng med det tilsvarende forslag i beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 89.

Det er regeringens opfattelse, at der blandt de unge omfattet af uddannelsesforslaget vil være nogle, der f.eks. på grund af sociale og psykiske omstændigheder, vil være i større risiko end andre unge for at frafalde en uddannelse. Det er vigtigt, at også disse unge får de bedste betingelser for at gennemføre en uddannelse.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen, når den pålægger en ung at påbegynde en uddannelse, samtidig skal vurdere, om den unge har særlig risiko for ikke at kunne gennemføre uddannelsen. Hvis der er en sådan risiko, forpligtes kommunalbestyrelsen til at underrette den pågældende uddannelsesinstitution. Et tilsvarende ændringsforslag stilles til beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 89.

Formålet er at støtte disse unge i, at de fastholdes i uddannelse, og at de, hvis de har valgt en forkert uddannelse, påbegynder en ny uddannelse, inden de falder fra.

Det foreslås, at der med underretningen uden nærmere begrundelse oplyses om, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a. Underretningen bør i overensstemmelse med god forvaltningsskik så vidt muligt ske med samtykke fra den unge. Underretning kan dog ske uden den unges samtykke.

Det skal understreges, at de unge begynder uddannelsen på ordinære vilkår, herunder med de muligheder for støtte, vejledning og særlig tilrettelæggelse samt uddannelsesstøtte m.v., som er indeholdt i reglerne om de enkelte uddannelser.

I de erhvervsrettede ungdomsuddannelser udarbejdes der ved uddannelsens start en individuel udannelsesplan, som kan justeres undervejs i forløbet, og som skal sikre, at eleven kan gennemføre uddannelsen. Ved udarbejdelsen af planen og ved justeringen heraf vil der være mulighed for at tilpasse planen til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte og vejledning til elever med særlige problemer.

Ved at foretage en underretning er der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen og ved justeringen heraf mulighed for i højere grad at tilpasse planen til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte og vejledning. Støtten vil f.eks. kunne gå ud på at sikre, at den pågældende i stedet for at falde fra fortsætter umiddelbart i en anden uddannelse. Undervisningsministeriet vil efter gennemførelsen af lovforslaget og beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 89 foretage de nødvendige tilpasninger af reglerne om uddannelsesinstitutionernes gennemførelsesvejledning.

Ungdomsuddannelsesinstitutionerne er allerede efter reglerne om vejledning om valg af uddannelse og erhverv forpligtet til at underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning om, at den unge 1) er optaget på uddannelsen, 2) ikke er mødt op ved undervisningens begyndelse eller 3) står i risiko for at bryde eller har afbrudt en uddannelse. Ved indgåelse og ophævelse af uddannelsesaftaler efter lov om erhvervsuddannelser underretter den skole, der foretager registreringen af uddannelsesaftalen eller ophævelsen, desuden Ungdommens Uddannelsesvejledning herom.

Ungdommens Uddannelsesvejledning forudsættes herefter at indgå i et nærmere samarbejde med institutionen eller med andre offentlige myndigheder eller institutioner om vejledning om den unges fortsatte uddannelse eller eventuelle beskæftigelse. Undervisningsministeriet vil inddrage de foreslåede lovændringer i kommende ændringer af reglerne om Ungdommens Uddannelsesvejlednings virksomhed.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om tekniske rettelser.

Til nr. 4

Der er tale om en udskydelse af datoen for lovforslagets ikrafttræden.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Anne‑Mette Winther Christiansen (V) fmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Irene Simonsen (V) Eyvind Vesselbo (V) Jørgen Winther (V) Jesper Langballe (DF) Søren Krarup (DF) Henriette Kjær (KF) Allan Niebuhr (KF) Henrik Sass Larsen (S) nfmd. Bjørn Medom Nielsen (S) Morten Bødskov (S) John Dyrby (S) Morten Østergaad (RV) Kamal Qureshi (SF) Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11