Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond\n (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 46
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 15/11-05 fra Finansrådet
5
Henvendelse af 17/11-05 fra Forsikring & Pension
6
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
7
Henvendelse af 24/11-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
8
1. udkast til betænkning
9
Henvendelse af 28/11-05 fra Forsikring & Pension
10
Henvendelse af 30/11-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
11
2. udkast til betænkning
12
3. udkast til betænkning
13
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
14
Henvendelse af 2/12-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
15
4. udkast til betænkning
16
Henvendelse af 8/12-05 fra Forbrugerrådet
17
Udkast til 2. revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
18
2. revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
19
Henvendelse af 5/1-06 fra Forsikring & Pension
20
Henvendelse af 13/1-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
21
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
22
5. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 46
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-05 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om videregivelse af oplysninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/11-05 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-05 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om revisorlovgivningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om regler, der evt. kan blokere for en samlet rådgivning til pensionskunderne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorvidt rådgivning kræver samtykkeerklæring, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-05 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om ændringsforslag til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/1-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 12
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. januar 2006 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Svar
Det er med tilfredshed, at jeg konstaterer, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ikke længere har indvendinger imod lovforslagets ordlyd, så vi nu er enige om, hvad den eksterne revisions opgave er.
Til gengæld er vi ikke blevet enige om, hvorvidt der er tale om et to- eller trepartsforhold, hvor Foreningen af Statsautoriserede Revisorer stadig er af den opfattelse, at revisors bekræftelse afgives i et trepartsforhold. Her vil jeg henholde mig til mine tidligere svar, jf. svarene på spørgsmål 4, 6 og 8. Jeg må således fastholde, at der er tale om et topartsforhold.
Foreningen anfører i henvendelsen, at der er behov for at få afklaret, hvilke af de internationale revisionsstandarder de udenlandske revisorer anvender, således at der kan sikres »level playing field«. Forslagets vedtagelse behøver dog ikke afvente denne afklaring, da den kan tilvejebringes i forbindelse med Finanstilsynets efterfølgende regelfastsættelse efter den i lovforslaget givne hjemmel.
Jeg er enig i, at det er vigtigt at sikre »level playing field«. Finanstilsynet vil derfor – i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen – undersøge, hvorledes et udvalg af sammenlignelige lande konkret har gennemført direktivet, herunder hvilke revisionshandlinger revisorerne gennemfører i forbindelse med deres bekræftelse af årets løbende overskud.
Resultatet af undersøgelsen vil så indgå i arbejdet med den pågældende bekendtgørelse om de eksterne revisorers arbejdshandlinger i forbindelse med bekræftelsen af størrelsen af årets overskud.
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. januar 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-10. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. november 2005 og var til 1. behandling den 8. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 22. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 2. samling) ERU alm. del – bilag 235. Den 27. oktober 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Finansrådet,
Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Forsikring & Pension.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Forsikring & Pension mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministerens stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved. 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Er andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag, men stemme for det af SF stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF, RV og SF)
1) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 78, stk. 4, indsættes efter »samliv«: »i mindst 2 år«.
[Fastsættelse af varigheden af et samlivsforhold]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)
2) Nr. 15 udgår.
[Den foreslåede regel om, at oplysninger om, hvilke samtykker kunder har givet vedrørende videregivelse af oplysninger, bortfalder]
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF, RV og SF)
3) I det under nr. 17 foreslåede § 129, stk. 1, nr. 5, ændres »godkendt« til: »bekræftet«.
4) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer
»01. I § 129, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »1-6, 8 og 9« til: »1-7, 9 og 10«.«
[Konsekvensændring]
5) Nr. 19 affattes således
»19. I § 129 indsættes som stk. 3 og 4
»Stk. 3. Anvendes muligheden for indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen, jf. stk. 1, nr. 5, skal beløbets størrelse være bekræftet af de eksterne revisorer. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for de eksterne revisorers arbejdshandlinger i forbindelse med bekræftelsen.
Stk. 4. De eksterne revisorer skal i revisionsprotokollen oplyse om det udførte arbejde efter stk. 3. I forbindelse hermed skal der ligeledes oplyses om pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets solvensprocent før og efter indregning af årets løbende overskud.««
[Indførelse af hjemmel til fastsættelse af nærmere regler og krav om revisors rapport erstattes med revisorprotokol]
Til § 2
6) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10, stk. 6, ændres »stk. 1 og 6« til: »stk. 1 og 5«.
[Præcisering]
Til § 3
7) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 24 c, stk. 5, indsættes efter »samliv«: »i mindst 2 år«.
[Fastsættelse af varigheden af et samlivsforhold]
8) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
»01. I § 25 p, stk. 8, ændres »§ 24 d, stk. 7« to steder til: »§ 24 d, stk. 9«.«
[Konsekvensændring]
Til § 4
9) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 5 b, stk. 5, indsættes efter »samliv«: »i mindst 2 år«.
[Fastsættelse af varigheden af et samlivsforhold]
Til § 5
10) Paragraffen affattes således
»§ 5
Loven træder i kraft den 1. marts 2006.«
[Ikrafttrædelse]
Bemærkninger
Til nr. 1, 7 og 9
I det fremsatte forslag foreslås det, at reglerne om, at bestyrelsen skal godkende engagementer mellem den finansielle virksomhed og dens ledelse, også skal gælde for personer, der er knyttet til direktører ved samlivsforhold. Herved forstås efter bemærkningerne personer, der har boet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i en længere periode.
Der findes ingen fast administrativ praksis for, hvornår et samlivsforhold kan siges at have varet i en længere periode. For at sikre, at der ikke er usikkerhed omkring, hvor længe et samlivsforhold skal have varet for, at reglerne om godkendelse af engagementer finder anvendelse, foreslås det, at det kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at reglerne først gælder, når samlivet har varet mindst 2 år. Der opereres med en tilsvarende to-årsregel i andre love.
Reglerne vil herefter finde anvendelse på personer, der har boet sammen i et ægteskabslignende forhold på en fælles bopæl i mindst 2 år.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at fælles bopæl som udgangspunkt anses for at foreligge fra det tidspunkt, hvor de pågældende har samme folkeregisteradresse. Det vil dog bero på en konkret vurdering af de faktiske forhold.
Til nr. 2
Det foreslås, at det stillede forslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om, at kunder i finansielle virksomheder alene efter anmodning skal kunne få en række oplysninger om de samtykker, som kunden har givet, udgår. Dette indebærer, at de hidtidige regler om, at kunderne automatisk en gang årligt modtager oplysninger om de samtykker, som de har givet, opretholdes. Dette ændrer ikke ved, at finansielle virksomheder efter persondatalovens regler på begæring har pligt til at oplyse kunderne om samtlige de oplysninger, som virksomheden har om kunden.
Til nr. 3
Der er alene tale om en præcisering af, at de eksterne revisorer ikke skal godkende, men blot bekræfte størrelsen af årets løbende overskud til indregning i kernekapitalen.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i § 129, hvilket indebærer, at nr. 6-9 bliver nr. 7-10.
Til nr. 5
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for de eksterne revisorers arbejdshandlinger i forbindelse med bekræftelsen af størrelsen af årets overskud. Reglerne vil blive udarbejdet i samarbejde med de relevante organisationer.
Det foreslås i stk. 4, at den tidligere krævede rapport erstattes af et krav om, at revisorerne i de eksterne revisorers protokol redegør for deres arbejde i relation til stk. 3. Denne ændring er begrundet i et ønske om at understrege, at revisionen foretager arbejdet for bestyrelsen og ikke for en ekstern tredjepart. Det forudsættes fortsat, at protokollatet skal være underskrevet af de eksterne revisorer, førend pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet kan indregne årets løbende overskud i kernekapitalen.
Til nr. 6
Der er alene tale om en rettelse, idet henvisningen i det foreslåede § 10, stk. 6, i stedet skal være til stk. 5.
Til nr. 8
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås at indsætte to nye stykker i § 24 d, hvilket medfører, at stk. 5-8 bliver stk. 7-10.
Til nr. 10
Ændringsforslaget er en konsekvens af den tidsmæssige forskydning, der er sket af behandlingen af lovforslaget. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Kim Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard Jensen (V) fmd. Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Jan Trøjborg (S) Jens Christian Lund (S) Niels Sindal (S) Karen Hækkerup (S) Poul Erik Christensen (RV) Johs. Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11