Legislator Case Law & Legislation
200514L00194 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove\n(Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2005 19 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 19

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 19

3

1. udkast til betænkning

4

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at tilsende en oversigt over enkelte elementer i lovforslaget med angivelse af i hvilket omfang bestemmelserne er en følge af vedtagne EU-bestemmelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om lovforslaget indeholder forslag til ændringer, der er begrundet i EU-bestemmelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om lovforslaget indeholder ændringer, der ikke er begrundet i EU-bestemmelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvilke partier der tog forbehold, da Europaudvalget gav regeringen mandat i sagen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke sæt transaktioner der vil blive behandlet efter vedtagelse af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke kontrolmæssige procedurer SKAT vil gennemføre, når EC-selskabet skifter hjemsted, jf. besvarelsen af spm. 5, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorledes Danmark sikrer sig beskatningen af den tidligere konstaterede avance, jf. SEL § 8, stk. 2, 8. pkt., jf. besvarelsen af spm. 5, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2005 19 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. november 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og

SCE-selskabers flytning af hjemsted)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2005 og var til 1. behandling den 28. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. juli 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 128 (2004-05, 2. samling). Den 6. oktober 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget udtaler, at forslaget på forskellig vis giver en række nye – og helt umotiverede – muligheder for erhvervslivet for at udskyde beskatningen. Det vil SF ikke medvirke til. Tværtimod ønsker SF, at store virksomheder skal bidrage til de fælles udgifter, ligesom både lønmodtagere og små erhvervsdrivende gør i dag.

De mange smuthuller i dette forslag medfører et stort behov for øget kontrol, men udvalgsarbejdet har ikke givet nogen grund til at tro, at regeringen i dette tilfælde hellere vil tilføre de nødvendige ressourcer til at forhindre skatteål i at sno sig uden om skattesystemet.

Enhedslistens medlem af udvalget er imod, at regeringen – igen – ønsker at åbne en mulighed for skattespekulation.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Frode Sørensen (S) fmd. René Skau Björnsson (S) Rasmus Prehn (S) John Dyrby (S) Lene Jensen (S) Poul Erik Christensen (RV) Morten Homann (SF) Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →