Legislator Case Law & Legislation
200514L00153 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser\n(Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2005 80 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 80

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 80

2

Høringssvar, fra skatteministeren

3

Ændringsforslag fra skatteministeren

4

1. udkast til betænkning

5

Høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), fra skatteministeren

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 80

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om regeringen agter at gennemføre en lov uden at ane, hvordan den vil påvirke miljøet, eller der kan fremlægges et skøn for effekten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om der ikke kan blive tale om en overproduktion af spildvarme, hvis brændselsprisen falder f.eks. 25 eller 50 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at redegøre for, hvad gennemsnitsindkomsten er for flypassagerer, som med lovforslaget vil blive fritaget for at betale passagerafgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der deler lovforslaget i 2 dele, således at aftrapningen af passagerafgiften kommer i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke beregninger der ligger til grund for ministerens forventninger om betydelig flere udenlandske konferencegæster i København som følge af en fjernelse af passagerafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvor mange medarbejdere en virksomhed skal have for at regnes for at være stor eller mellemstor, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor stor en andel af de store og mellemstore virksomheder der må formodes ikke at have personale i ferieperioden til at varetage momsafregningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2005 80 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. december 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser

(Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

Udvalget har tiltrådt delingen af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 25. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 10. november 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 36. Den 24. november 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV og SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovfor-slaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget hilser det velkomment, at lovforslaget deles, således at forslaget om at sænke og efterfølgende helt afskaffe den såkaldte passagerafgift på visse flyrejser adskilles fra det øvrige indhold i lovforslaget.

S, SF og RV er ikke enige i, at passagerafgiften skal sænkes eller fjernes, svarende til et samlet mindreprovenu fra staten fra 2007 og fremover på mere end 500 mio. kr.

Det er på ingen måde godtgjort, at fjernelsen af afgiften er den bedste måde at skabe arbejdspladser eller tiltrække f.eks. flere udenlandske konferencegæster til København på, og samtidig er der potentielt betydelige negative konsekvenser for miljøet ved at fjerne afgiften.

Hertil kommer, at det er et dårligt signal at sende, at regeringen vil begunstige flytrafikken i en tid, hvor borgernes udgifter til busser og andre offentlige transportmidler stiger. S, SF og RV er på ingen måde enige i den underliggende prioritering af transportformerne, der ligger i regeringens forslag om at fjerne passagerafgiften.

Endelig forekommer det at være dårlig timing for regeringen at foreslå at fjerne passagerafgiften i en tid, hvor der fra Frankrigs side er stillet forslag om at indføre en fælles passagerafgift på flyrejser i Europa, og hvor både Sverige og Norge er på vej til at indføre lignende afgifter.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at en a ftrapning af passagerafgiften miljømæssigt er en forkert udvikling, og at det er en forkert prioritering at bruge ca. ½ mia. kr. årligt på dette i stedet for at forbedre velfærden. Derfor stemmer Enhedslisten imod det under A nævnte lovforslag.

Selv om Enhedslistens ganske vist støtter dele af det under B nævnte lovforslag, herunder spørgsmålet om at fremme lavere partikeludslip, er Enhedslisten imod andre dele, herunder skattelettelsen for erhvervslivet i form af længere momsfrister, og vil derfor stemme imod det under B nævnte lovforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring og senere ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser. (Aftrapning af passagerafgift)« omfattende §§ 1 og 2 og § 9, stk. 1 og 2.

B. »Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove. (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister)« omfattende §§ 3-8 og § 9, stk. 1 og 3-5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 9

2) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Lovens § 1 træder i kraft den 1. januar 2006.«

[Konsekvensændring som følge af opdeling af lovforslag]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 9

3) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Lovens § 3, nr. 1, og § 8 træder i kraft den 1. januar 2006.«

[Konsekvensændring som følge af opdeling af lovforslag]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Der er enighed mellem partierne bag finanslovaftalen for 2006 om at foreslå, at lovforslaget deles op i to selvstændige lovforslag, således at hvert af de to lovforslag kan vedtages for sig.

Til nr. 2

Det foreslås, at lovens § 1 (aftrapning af lov om afgift af visse flyrejser (passagerafgiften)) træder i kraft den 1. januar 2006.

Til nr. 3

Det foreslås, at lovens § 3, nr. 1 (navngivning af registreringsafgiftsloven), og § 8 (udskydelse af momsfrister) træder i kraft den 1. januar 2006.

Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Frode Sørensen (S) fmd. René Skau Björnsson (S) Rasmus Prehn (S) John Dyrby (S) Lene Jensen (S) Poul Erik Christensen (RV) Morten Homann (SF) Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →