Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 73

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 2/12-05 fra Tryg

5

Henvendelse af 2/12-05 fra HK Danmark

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 73

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Tryg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra HK Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 7. december 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring

(Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 29. november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 18. november 2005 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra HK Danmark og Tryg.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget er ensidigt i sin fokusering på, om nogle få får for meget, ikke mindst set i lyset af, at arbejdsskadeloven allerede i dag på mange områder underkompenserer de skadelidte.

Lovforslaget bryder med det gennemgående princip i den erstatningsretlige lovgivning om, at erstatning fastsættes uafhængigt af sociale ydelser. En eventuel regulering kunne derfor – om nødvendigt – i stedet overvejes i den sociale lovgivning.

Lovforslaget foregriber Arbejdsskadeudvalgets arbejde. Der er ingen påtrængende grunde til ikke at lade problemstillingen om kompensationsniveau for fleksjobbere indgå i udvalgets arbejde, sådan at udvalget kan vurdere en samlet løsning, hvor forskellige problemstillinger bliver afstemt med hinanden.

I og med at Arbejdsskadeudvalget, jævnfør kommissoriet, skal vurdere den samlede offentlige og forsikringsfinansierede kompensation ved personskader, finder partierne det ikke hensigtsmæssigt, at man tager én gruppe ud og lovgiver isoleret. Lovforslaget vanskeliggør dermed, at udvalget peger på en samlet løsning, hvor forskellige problemstillinger afstemmes.

Arbejdsskadeudvalgets forslag skal være udgiftsneutrale, og en eventuel opnået besparelse på ca. 200 mio. kr. årligt for fleksjobberne bør derfor indgå i den samlede opgørelse for udvalget.

Spørgsmålet om over- og underkompensation er mere kompliceret end som så. Arbejdsskadede skal kompenseres præcist i forhold til deres hidtidige indtjening, så ingen over- eller underkompenseres.

Det er helt urimeligt at sætte lighedstegn mellem indtjeningsevne og indtægten i fleksjob.

Det er muligt, at en arbejdsskadet, der kommer i fleksjob og modtager arbejdsskadeerstatning, kortvarigt opnår en højere indtægt end før tilskadekomsten.

Hvis man ser på livsindkomsten, er det ikke korrekt, at enhver fleksjobber overkompenseres. Det skyldes, at arbejdsskadesikringsloven ikke tager hensyn til det indtægtstab, en skadesramt fleksjobber har haft i den lange periode, der går mellem skadens opståen og tidspunktet, hvor arbejdsskaden er færdigbehandlet. Dette forhold taler for, at problemstillingen overgår til Arbejdsskadeudvalget.

Når man ser på, at der forud for et fleksjob ofte er tale om længere forudgående perioder på sygedagpenge eller på kontanthjælp, og da et fleksjob oftest betyder, at mulighederne for avancement, kompetenceudvikling og efteruddannelse samt muligheden for lønstigninger generelt forringes, så er spørgsmålet om overkompensation mere nuanceret end som så. Samtidig er den erhvervsmæssige mobilitet stærkt forringet, idet det i praksis er svært at finde et nyt fleksjob.

Der vil desuden være en lang række tilfælde, hvor en skadesramt ikke vil være i stand til at bevare sit fleksjob frem til den sædvanlige pensionsalder.

Partierne skal her pege på, at arbejdsskadesikringslovens selvrisiko betyder, at lovens kompensationsniveau i forhold til hidtidig indtægt ikke er 100 pct., men kun 80 pct. Når der i lovforslaget tales om »overkompensation«, er det derfor overkompensation set i forhold til en dækningsgrad på kun 80 pct. og ikke en 100 pct.s kompensation for den tilskadekomnes tab. Ligeledes kompenseres tab af erhvervsevne på under 15 pct. ikke.

Hertil kommer, at lovens kapitaliseringsfaktorer er forældede og medfører væsentlig underkompensering af især yngre skadelidte. Det er også i den sammenhæng uacceptabelt, at regeringen ensidigt fremsætter forslag, der fokuserer på, om nogen får for meget.

Den af Højesteret fastslåede retstilstand, hvormed tabet af erhvervsevne i både en erstatningssag og en arbejdsskadesag skal vurderes ud fra skadelidtes evne til at opnå indtjening – under forudsætning af at muligheden for et fleksjob ikke forelå – er entydig og praktisk at arbejde med. Denne praksis medfører den fordel, at der ikke er væsentlig forskel på vurderingen efter loven om erstatningsansvar og loven om arbejdsskadesikring.

De foreslåede ændringer vil medføre stor uoverensstemmelse mellem loven om arbejdsskadesikring og loven om erstatningsansvar og vil dermed give anledning til et øget pres på domstolene for at gøre differencekrav gældende.

Ministerens fremgangsmåde rejser følgende spørgsmål: Når ministeren efter en højesteretsdom kan føle sig foranlediget til et politisk indgreb, hvorfor har ministeren så ikke følt sig foranlediget til at ændre kapitaliseringsfaktorerne, som er helt uaktuelle (78-niveau)?

Det Radikale Venstres medlem af udvalget kan ikke tilslutte sig lovforslaget, der er en konsekvens af en højesteretsdom fra 2003, der betyder, at personer i fleksjob, der samtidig modtager arbejdsskadeerstatning, overkompenseres i forhold til deres tidligere løn.

Selv om det kan virke urimeligt, at nogle fleksjobbere, der modtager arbejdsskadeerstatning overkompenseres, så skal spørgsmålet ses i en sammenhæng. I mange andre sammenhænge underkompenseres arbejdsskadede i forhold til deres hidtidige indtjening. Regeringen har nedsat Arbejdsskadeudvalget, der bl.a. skal se på arbejdsskadeerstatningernes størrelse – så vel over- som underkompensation – og komme med anbefalinger til lovændringer. Udvalget skal afrapportere i efteråret 2006.

Det Radikale Venstre mener, at det er uacceptabelt, at regeringen vælger at fremsætte et lovforslag om arbejdsskadeerstatningernes størrelse uden at tage hensyn til udvalgets arbejde og de kommende anbefalinger herfra.

Efter Det Radikale Venstres opfattelse har spørgsmålet om at rette op på en konsekvens af en højesteretsdom, der stiller arbejdsskadede personer på fleksjob bedre end tiltænkt, ikke en så hastende karakter, at det er nødvendigt at overhale udvalgets arbejde. Hvis dommen havde stillet arbejdsskadede i fleksjob dårligere end tiltænkt, så ville Det Radikale Venstre have støttet en hurtig lovændring.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) fmd. Tina Nedergaard (V) Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V) Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF) Thomas Adelskov (S) Kim Mortensen (S) nfmd. Jytte Andersen (S) Anne‑Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S) Elisabeth Geday (RV) Ole Sohn (SF) Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11