Legislator Case Law & Legislation
200514L00141 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love\n(Konkurrence, alarmopkald og krydsportering)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2005 97 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 97

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

2. udkast til betænkning

5

Ændringsforslag fra videnskabsministeren

Betænkning over lovforslag 2005 97 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 7. december 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love

(Konkurrence, alarmopkald og krydsportering)

[af videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Ændringsforslag

Videnskabsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1. behandling den 6. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Dispensation fra bestemmelse i § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden

Videnskabsministeren har i den skriftlige fremsættelse anmodet om, at der i henhold til Folketingets forretningsordens § 42 gives de fornødne dispensationer, for at lovforslaget kan træde i kraft den 1. januar 2006, samt begrundet anmodningen.

Der er tale om dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen.

Udvalget med undtagelse af EL indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, således at lovforslaget kan komme til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 30. november 2005 sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at der er tale om en implementering af et EF-direktiv, der hastes igennem Folketinget på trods af, at der er tale om særdeles kompliceret lovgivning.

Lovforslaget skal ses i forlængelse af salget af TDC og liberaliseringen af den danske telesektor. Konsekvensen af dette er, at den digitale infrastruktur er kontrolleret af et privat firma. Dette er skadeligt for såvel den almindelige dansker som danske virksomheder, der betaler en alt for høj pris for sine bredbåndsforbindelser.

Den mest effektive måde at løse dette problem på er, at det offentlige etablerer et alternativt net med anvendelse af den nyeste teknologi. Dette net bør stilles til rådighed for danskerne på samme betingelser, som der i øvrigt stilles veje og jernbanenet til rådighed for borgerne.

Lovforslaget fastfryser i stedet en helt uholdbar situation. På den baggrund er det fornuftigt at give IT- og Telestyrelsen flere og større beføjelser, men lovforslaget indeholder til gengæld flere forringelser. Således droppes lovgivningens krav om krydsportabilitet.

Hermed opgiver flertallet i Folketinget en mulighed for at vise Danmark som et politisk visionært foregangsland på teleområdet. Det er kun i meget begrænset omfang tekniske forhold, der står i vejen for implementering af krydsportabilitet. Reelt er problemet de af teleselskaberne valgte takststrukturer.

Det er også uklart, hvordan stedbestemmelse kan og vil finde sted i de tilfælde, hvor der ringes op til 112.

Derfor stemmer Enhedslisten imod lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af videnskabsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter nr. 17 indsættes som nye numre

»01. I § 72, stk. 3, der bliver stk. 4 , ændres »§ 73, stk. 2« til: »§ 73, stk. 3«.

02. I § 72, stk. 4, der bliver stk. 5 , ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.«

[Konsekvensrettelser]

2) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer

»03. I § 78, stk. 1 og 2, ændres »§ 72, stk. 3« til: »§ 72, stk. 4«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er for så vidt angår nr. 01, en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 19, og, for så vidt angår nr. 02, en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 17.

Troels Lund Poulsen (V) Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Jesper Langballe (DF) Jørn Dohrmann (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Carina Christensen (KF) Lene Jensen (S) Magnus Heunicke (S) nfmd. Christine Antorini (S) Pia Gjellerup (S) Margrethe Vestager (RV) Charlotte Fischer (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →