Legislator Case Law & Legislation
200514L00118 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger\n(Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2005 11 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 11

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 31/10-05 fra InvesteringsForeningsRådet

5

Henvendelse af 15/11-05 fra InvesteringsForeningsRådet

6

1. udkast til betænkning

7

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

2. udkast til betænkning

9

3. udkast til betænkning

10

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

11

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 11

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvorvidt de foreslåede ændringer m.v. har skattemæssige konsekvenser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om samspillet mellem reglerne om rådgiveransvar for finansielle virksomheder og ønsket om at gøre det mere attraktivt at investere i unoterede aktier, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om vurdering af ændringerne vedr. erhvervsudviklingsforeninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/10-05 fra InvesteringsForeningsRådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/11-05 fra InvesteringsForeningsRådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag vedrørende den foreslåede § 48 , til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2005 11 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 1. december 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og

pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om

innovationsforeninger

(Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af

investorbeskyttelsesreglerne)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2005 og var til 1. behandling den 13. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 19. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 2. samling, ERU alm. del – bilag 232. Den 6. oktober 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra InvesteringsForeningsRådet.

Deputationer

Endvidere har InvesteringsForeningsRådet mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 5,« til: »stk. 1, nr. 4,«.«

[Konsekvensændring]

2) Nr. 7 affattes således

»7. I § 48 indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. Såfremt foreningen har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal foreningen sørge for, at berørte medlemmer får underretning om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om foreningers underretningspligt om fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere.««

[Ændring af underretningspligt og bemyndigelse til Finanstilsynet]

3) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 115, stk. 3, ændres i nr. 7 »stk. 3« til: »nr. 1-6«.

[Præcisering]

4) Nr. 25 affattes således

»25. I § 115 indsættes som stk. 7 og 8

»Stk. 7. Såfremt det selskab, der i medfør af stk. 2 administrerer en kollektiv investeringsordning, har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal selskabet sørge for, at berørte investorer får underretning om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan selskabet vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 7 nævnte selskabers underretningspligt om fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere.««

[Ændring af underretningspligt og bemyndigelse til Finanstilsynet]

5) I den under nr. 26 foreslåede ændring af § 132, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ændres«: »»§ 26, stk. 1 og 6-9,« til: »§ 26, stk. 1 og 6-8,« og«.

[Konsekvensændring]

Til § 3

6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1, stk. 4, ændres »§ 362, stk. 5,« til: »§ 362, stk. 4,«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre en henvisning i § 2, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. fra at være en henvisning til stk. 1, nr. 5, til at være en henvisning til stk. 1, nr. 4.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at ophæve § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ophævelsen af nr. 3 medfører, at nr. 4 og 5 bliver nr. 3 og 4.

Til nr. 2

Det foreslås, at den udtrykkelige omtale i § 48, stk. 6, hvorefter en forening skal underrette de berørte navnenoterede medlemmer om væsentlige fejl, udgår. I stedet foreslås, at foreningerne skal sørge for, at medlemmerne får underretning om fejlen. Det betyder, at fremgangsmåden for underretningen ikke lovfæstes.

InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet og Værdipapircentralen A/S har oplyst, at underretningspligten kan opfyldes ved, at en forening retter henvendelse til Værdipapircentralen A/S og oplyser, i hvilken periode der er foretaget en fejlberegning. Værdipapircentralen A/S kan identificere de VP-konti, hvorpå der er registreret afgange og tilgange i de relevante fondskoder i perioden, og underrette de pengeinstitutter, som er kontoførende institutter, herom. Disse pengeinstitutter kan på dette grundlag finde frem til de enkelte kunder, som kan have lidt tab som følge af fejlen, og underrette disse herom.

Denne fremgangsmåde vil sikre, at næsten alle de berørte medlemmer kan identificeres og underrettes om fejlen. Underretning om fejlen kan begrænses til de medlemmer, som kan have lidt et tab som følge af fejlen. Der kan være enkelte medlemmer, som ikke kan identificeres efter denne fremgangsmåde. Derfor foreslås det, at foreningen tillige skal offentliggøre oplysninger om fejlen. Denne offentliggørelse har også interesse for andre, som ikke er direkte berørt af fejlen. Børsnoterede foreninger skal allerede efter de nuværende oplysningsforpligtelser give meddelelse om fejl gennem Fondsbørsen.

InvesteringsForeningsRådet har oplyst, at metoden tidligere har været brugt i praksis. Finansrådet mener, at metoden er brugbar, men at den kan forenkles. Branchen vil derfor analysere, om metoden kan forenkles.

Branchen har oplyst, at fejl ved beregningen af emissions- og indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere forekommer yderst sjældent.

Det foreslås at indsætte et stk. 7 , som giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om foreningers underretningspligt i forbindelse med fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere.

Finanstilsynet vil udnytte denne hjemmel, hvis den fremgangsmåde, som er beskrevet i bemærkningerne til stk. 6 – eventuelt i forenklet form – viser sig ikke at fungere eller ikke bliver fulgt. De regler, som Finanstilsynet kan udstede, vil indeholde bestemmelser om, hvem foreningerne skal underrette om fejlen, hvordan foreningerne skal give underretning om fejlen, og hvornår foreningerne skal give underretning om fejlen.

Til nr. 3

Formålet med ændringen er en præcisering. I lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås en ny affattelse af § 115, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. I denne nye affattelse af stk. 3 er der i nr. 7 en henvisning til stk. 3; det vil sige det stykke, man allerede befinder sig i. Den formulering giver erfaringsmæssigt anledning til tvivl, og derfor forslås henvisningen til stk. 3 ændret til en henvisning til nr. 1-6.

Til nr. 4

Det foreslås, at den udtrykkelige omtale i § 115, stk. 7, hvorefter det selskab, der i medfør af stk. 2 administrerer en anden kollektiv investeringsordning, skal underrette de berørte navnenoterede investorer om væsentlige fejl, udgår. I stedet foreslås det, at selskaberne skal sørge for, at investorerne får underretning om fejlen. Det betyder, at fremgangsmåden for underretningen ikke lovfæstes.

De selskaber, der administrerer en anden kollektiv investeringsordning, kender i højere grad end foreningerne deres investorer, fordi mange af disse kollektive investeringsordninger ikke udsteder omsættelige beviser for andele i ordningen. Såfremt der er selskaber, der administrerer en anden kollektiv investeringsordning, som ikke kender deres investorer, må de følge den samme fremgangsmåde ved underretningen af investorerne, som er beskrevet i bemærkningerne til § 48, stk. 6, for foreninger.

Det forventes, at fejl ved beregningen af emissions- og indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere forekommer yderst sjældent.

Det foreslås at indsætte et stk. 8 , som giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 7 nævnte selskabers underretningspligt i forbindelse med fejl ved beregning af emis-sions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere.

Finanstilsynet vil udnytte denne hjemmel, hvis der viser sig et behov for at fastsætte nærmere regler om den fremgangsmåde, som disse selskaber skal følge, når de skal give investorerne underretning om fejl.

De regler, som Finanstilsynet udsteder, skal indeholde bestemmelser om, hvem selskaberne skal underrette om fejlen, hvordan selskaberne skal give underretning om fejlen, og hvornår selskaberne skal give underretning om fejlen.

De regler, som Finanstilsynet fastsætter for de selskaber, som skal give underretning efter dette stykke, kan afvige fra de regler, som Finanstilsynet fastsætter for foreninger i medfør § 48, stk. 7, hvis der er forskelle mellem foreningerne og de andre kollektive investeringsordninger, som tilsiger dette.

Til nr. 5

Det foreslås at rette en henvisning i § 132, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. fra at være en henvisning til § 26, stk. 1 og 6-9, til at være en henvisning til § 26, stk. 1 og 6-8.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås at ophæve § 26, stk. 9, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til nr. 6

Det foreslås at rette en henvisning i § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fra at være en henvisning til § 362, stk. 5, til at være en henvisning til § 362, stk. 4.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås at ophæve § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvilket medfører, at stk. 5 og 6 bliver stk. 4 og 5.

Kim Andersen (V) Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard (V) fmd. Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Jan Trøjborg (S) Jens Christian Lund (S) Niels Sindal (S) Karen Hækkerup (S) Poul Erik Christensen (RV) Johs. Poulsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →