Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik\n(Omlægning af bonusordningen)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 32

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 22. november 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik

(Omlægning af bonusordningen)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2005 og var til 1. behandling den 11. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 26. august 2005 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 2. samling) alm. del – bilag 146. Den 4. oktober 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at det foreliggende lovforslag handler om at tage millioner af kroner fra landets lærlinge.

Den oprindelige lov om bonusordningen var en lov, som vi var med til at få gennemført. Formålet var at kompensere erhvervsskoleeleverne for en skatteomlægning i 2001.

Lovforslaget fjerner den løbende kompensation og fjerner dermed mange millioner fra landets lærlinge og samler beløbet som en bonus ved færdiggørelsen af uddannelsen.

For os er det vigtigt at sikre, at flere unge mennesker får en uddannelse, og det gælder selvfølgelig også erhvervsskoleeleverne, men det er ikke tanken om, at man kan hente 3.000 kr. om et par år, der får nogen til at fuldføre en uddannelse.

Lovforslaget rammer for det første de elever, som falder fra, og som bliver udsat for en reel nedskæring. For det andet vil de elever, som gennemfører uddannelsen, opleve en forringelse i hverdagen. Lovforslaget er et nedskæringsforslag, som vi ikke kan støtte.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ud fra en samlet betragtning ikke støtte lovforslaget. Det er isoleret set positivt, at der vil kunne gennemføres en markant administrativ lettelse, men hvis man ser på ordningens indhold, bliver der klare negative momenter.

Den nuværende ordning er ikke tænkt uddannelsesmotiverende. Den er gennemført som en kompensation for skattemæssige ændringer. Overvejelsen må derfor dels være, om vi ville have støttet indholdet i en sådan ordning, dels om vi selv ville finansiere den. Om finansieringen kan siges, at ordningen finansieres af eleverne selv, samtidig med at der sker en omfordeling på knap 12 mio. kr. fra elever, der afbryder deres uddannelse, til statskassen. Det statslige provenu går ikke engang tilbage til uddannelserne som bidrag til stadig højere kvalitet. Den foreslåede ordnings indhold kan beskrives som en yderst beskeden præmie for at gennemføre én type af uddannelser, mens andre – egu’en samt alle de gymnasiale uddannelser – udelades. Nyordningen ligner en tilfældig knopskydning, hvis adfærdsmæssige effekter man kan have sine tvivl om, og som kan rejse krav om lignende ordninger på andre uddannelser.

Det Radikale Venstre finder det vigtigt at fastholde, at det i sig selv er et gode at gøre sin uddannelse færdig. Det er der i sig selv mange fordele forbundet med: et faglært arbejde, adgang til videre uddannelse og papir på en formel kompetence.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Troels Christensen (V) Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V) Ellen Trane Nørby (V) Karin Nødgaard (DF) Søren Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd. Allan Niebuhr (KF) Christine Antorini (S) Kirsten Brosbøl (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Margrethe Vestager (RV) nfmd. Bente Dahl (RV) Anne Baastrup (SF) Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11