Forslag til Lov om ændring af universitetsloven og lov om Højteknologifonden\n(Mulighed for afskæring af klageadgang)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006, foretages følgende ændring
1. § 34 affattes således
»§ 34. Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at andre kan klage til styrelsen over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser.
Stk. 3. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«
§ 2
I lov nr. 1459 af 22. december 2004 om Højteknologifonden, foretages følgende ændringer
1. § 11, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med fondens afgørelser kan indbringes for Forsknings- og Innovationsstyrelsen efter regler fastsat af ministeren.«
2. I § 11 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Hvis ministeren bestemmer, at klager skal kunne indbringes for styrelsen, kan ministeren samtidig bestemme, at styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2006
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven og lov om
Højteknologifonden
(Mulighed for afskæring af klageadgang)