Legislator Case Law & Legislation
200513L00187 DK

Forslag til Lov om tilskud til distribution af dagblade

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Kapitel 1 § 1. Kulturministeren yder tilskud til udgivere til distribution i Danmark af dagblade inden for det beløb, der afsættes til formålet på den årlige fi Kapitel 2 § 2. Der etableres tre tilskudsordninger: en hovedordning, en permanent supplementsordning og en midlertidig 5-årig overgangsordning. Kapitel 3 § 3. For alle tre ordninger gælder følgende betingelser for ydelse af tilskud Kapitel 4 § 4. Efter hovedordningen ydes der efter ansøgning tilskud til udgivere af dagblade, således at der for hvert tilskudsberettiget eksemplar ydes et til Kapitel 5 § 5. Efter supplementsordningen kan der efter ansøgning ydes tilskud til udgivere af dagblade med henblik på at fremme mangfoldigheden i udbuddet af d § 6. Efter overgangsordningen kan der efter ansøgning ydes tilskud til udgivere af dagblade, hvis økonomi i særlig grad berøres negativt af omlægninge § 7. Kulturministeren fastsætter regler om udformningen af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 4-6. § 8. Kulturministeren nedsætter et fordelingsudvalg, der får til opgave at træffe afgørelse om ydelse af tilskud efter denne lov. § 9. Fordelingsudvalget består af en formand og 4 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Ingen af udvalgets medlemmer må være repræsentanter fo § 10. Udvalgets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. § 11. Biblioteksstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for udvalget. § 12. Kulturministeren fastsætter regler om fordeling af tilskud, om indsendelse af ansøgninger og afgivelse af oplysninger, om regnskabsaflæggelse og § 13. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan herunder bestemme, at loven har virkning fra den 1. januar 2007. § 14. I lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring foretages følgende ændringer § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den fulde tekst

Statutory Text (21 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

Kapitel 1

Formål

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 1. Kulturministeren yder tilskud til udgivere til distribution i Danmark af dagblade inden for det beløb, der afsættes til formålet på den årlige finanslov.

Stk. 2. Formålet med tilskuddet er fremme af flerheden og mangfoldigheden af dagblade samt udbredelsen heraf.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

Kapitel 2

Tilskudsordninger

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 2. Der etableres tre tilskudsordninger: en hovedordning, en permanent supplementsordning og en midlertidig 5-årig overgangsordning.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

Kapitel 3

Fordelingsudvalget

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 3. For alle tre ordninger gælder følgende betingelser for ydelse af tilskud

1) Dagbladet skal udkomme mindst fem hverdage om ugen.

2) Prisen på et abonnement skal være fastsat uafhængigt af en abonnents bopæl.

Stk. 2. Alene hverdagseksemplarer, der distribueres i abonnement, er tilskudsberettigede.

Stk. 3. Det samlede tilskud efter denne lov til udgiveren af et dagblad kan maksimalt udgøre 85 pct. af de samlede dokumenterede udgifter til distribution.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 4. Efter hovedordningen ydes der efter ansøgning tilskud til udgivere af dagblade, således at der for hvert tilskudsberettiget eksemplar ydes et tilskud, hvis størrelse i et givet år beregnes på grundlag af det samlede antal tilskudsberettigede eksemplarer, tilskudssatserne, jf. stk. 3, samt bevillingen i det pågældende år.

Stk. 2. Et dagblad kan maksimalt modtage tilskud til distribution af 7,2 mio. eksemplarer årligt.

Stk. 3. Tilskudssatserne gradueres under hensyn til dagbladenes karakter. Der skelnes mellem følgende bladtyper

1) Landsdækkende morgendagblade, som modtager højeste tilskudssats.

2) Landsdækkende eftermiddagsblade, som modtager mellemste tilskudssats.

3) Ikkelandsdækkende morgendagblade, som modtager mellemste tilskudssats.

4) Ikkelandsdækkende eftermiddagsblade, som modtager laveste tilskudssats.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 5. Efter supplementsordningen kan der efter ansøgning ydes tilskud til udgivere af dagblade med henblik på at fremme mangfoldigheden i udbuddet af dagblade.

Stk. 2. Omfattet er dagblade, som modtager tilskud under hovedordningen, hvis

1) dagbladet er et landsdækkende dagblad med et gennemsnitligt dagligt oplagstal under 50.000 eksemplarer, hvor andelen af redaktionelt stof udgør mindst 75 pct., eller

2) dagbladet henvender sig til et nationalt mindretal i Danmark.

Stk. 3. Tilskud ydes til et dagblads samlede hverdagsoplag distribueret i abonnement.

Stk. 4. Tilskuddet beregnes ved, at der fastsættes en fast takst pr. tilskudsberettiget eksemplar, der indgår i ordningen. Taksten beregnes ved at sætte bevillingens størrelse i forhold til det samlede antal tilskudsberettigede eksemplarer.

Stk. 5. Eventuelle uforbrugte midler i et tilskudsår overføres til hovedordningen til anvendelse i samme tilskudsår.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 6. Efter overgangsordningen kan der efter ansøgning ydes tilskud til udgivere af dagblade, hvis økonomi i særlig grad berøres negativt af omlægningen af tilskuddet til befordring af dagblade.

Stk. 2. For at modtage tilskud skal følgende kriterier være opfyldt

1) Udgiveren af dagbladet skal dokumentere, at de samlede distributionsomkostninger pr. distribueret eksemplar fratrukket tilskud under hovedordningen og supplementsordningen er steget med mindst 10 pct. i forhold til distributionsomkostningerne per eksemplar distribueret under den tidligere gældende bladtilskudsordning.

2) Udgiveren af dagbladet skal fremlægge en plan, der sandsynliggør, at der kan skabes grundlag for en økonomisk bæredygtig drift efter bortfald af midlertidigt tilskud fra overgangsordningen.

Stk. 3. For en koncern, der udgiver flere dagblade, skal vurderingen af, om den i stk. 2, nr. 1, nævnte procentsats er oversteget, foretages samlet for de af koncernen udgivne dagblade.

Stk. 4. Tilskuddets størrelse fastsættes forholdsmæssigt under hensyn til de omkostninger, der overstiger den procentsats, der er nævnt i stk. 2, nr. 1.

Stk. 5. For så vidt angår dagblade, hvis udgivelse påbegyndes efter lovens ikrafttræden, fastsætter kulturministeren regler om muligheden for ydelse af tilskud efter overgangsordningen.

Stk. 6. Eventuelle uforbrugte midler i et tilskudsår overføres til hovedordningen til anvendelse i samme tilskudsår.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 7. Kulturministeren fastsætter regler om udformningen af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 4-6.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 8. Kulturministeren nedsætter et fordelingsudvalg, der får til opgave at træffe afgørelse om ydelse af tilskud efter denne lov.

Stk. 2. Fordelingsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 9. Fordelingsudvalget består af en formand og 4 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Ingen af udvalgets medlemmer må være repræsentanter for eller ansatte i eller have væsentlige personlige, herunder økonomiske, interesser i enkelte bladhuse eller distributionsselskaber. Udvalget beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 2. Udvalgets formand skal være jurist og have indsigt i medievirksomhed.

Stk. 3. Kulturministeren udpeger 1 medlem, der har bredt anerkendt ekspertise i driftsøkonomiske forhold.

Stk. 4. 1 medlem beskikkes efter indstilling af Danske Dagblades Forening.

Stk. 5. 1 medlem beskikkes efter indstilling af Dansk Journalistforbund.

Stk. 6. 1 medlem beskikkes efter indstilling af Dansk Fagpresse.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 10. Udvalgets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 2. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 11. Biblioteksstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for udvalget.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 12. Kulturministeren fastsætter regler om fordeling af tilskud, om indsendelse af ansøgninger og afgivelse af oplysninger, om regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt om vilkår for anvendelse af tilskud.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 3. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 13. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan herunder bestemme, at loven har virkning fra den 1. januar 2007.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 14. I lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring foretages følgende ændringer

1. § 11, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-9 bliver herefter nr. 3-8.

2. I § 11, nr. 4, der bliver nr. 3, udgår », herunder visse momsfritagne blade til Færøerne samt momsfritagne dagblade til Grønland til særligt lave takster«.

3. I § 11, nr. 9, der bliver nr. 8, udgår », visse momsfritagne blade«.

4. § 11, nr. 10, ophæves.

Nr. 11-15 bliver herefter nr. 9-13.

5. § 12, nr. 4, ophæves.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslag som vedtaget 2005 187 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2006

Forslag

til

Lov om tilskud til distribution af dagblade

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →