Forslag til Lov om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Transport- og energiministeren bemyndiges til
1) at anlægge en hovedlandevej mellem Motorring 3 i Rødovre og Ring 3 i Glostrup (Ejby) som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet,
2) at udbygge Frederikssundmotorvejen mellem Ring 3 og Motorring 4 fra de nuværende fire til seks spor,
3) at udbygge rundkørslen i krydset Frederikssundsvej og J.F. Willumsens Vej i Frederikssund og
4) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej Jyllingevej til kommunevej mellem Motorring 3 og Ring 3.
§ 2. Transport- og energiministeren kan på begæring af ejeren forlods erhverve en ejendom, der berøres særligt indgribende af planerne om en motorvej på strækningen mellem Motorring 3 og Motorring 4 samt på strækningen fra Motorring 4 til Frederikssund, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.
Stk. 2. Overtagelsessummen fastsættes af de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 3. På strækningen af Motorring 3 mellem Roskildevej og Slotsherrensvej kan der pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m. Ved pålæg af byggelinjer finder bestemmelserne i lov om offentlige veje om sikring af vejanlæg i øvrigt anvendelse.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 5. § 1, nr. 4, i lov nr. 238 af 7. juni 1968 om visse hovedlandevejsstrækninger ophæves.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. maj 2006
Forslag
til
Lov om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem
Motorring 3 og Motorring 4