Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.\n(Befordringsordning)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer
1. I § 5, stk. 2, indsættes efter »til gode«: », jf. dog § 17, stk. 3 og 4«.
2. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 17, stk. 1,« til: »§ 17, stk. 1 og 2,«.
3. I § 17, stk. 1, 1. pkt., ændres »skolefritidsordninger,« til: »skolefritidsordninger og«, og »og til befordringsudgifter« udgår.
4. § 17, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge eller invaliderede elever inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.«
5. I § 17 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Skolen kan af egne midler yde befordringstilskud, herunder til ordninger, der er fælles for skolens elever og andre frie grundskolers elever, f.eks. i form af en busrute.«
6. I § 17 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan benytte denne. Kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling herfor.«
7. I § 40 indsættes som 2. pkt.
»Det samme gælder afgørelser om anvendelse af bevillinger, der er afsat på finansloven.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2006.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2005
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Befordringsordning)