Legislator Case Law & Legislation
200512L00230 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget\n(Orlov til medlemmer af Folketinget)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 294 af 27. april 2005, § 78 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, § 46 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 og § 12 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

1. I § 109, stk. 7, indsættes efter »sygdom«: », pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem«.

2. § 109, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

3. § 109, stk. 9 og 10, ophæves .

Stk. 11-14 bliver herefter stk. 9-12.

4. I § 109, stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 7-11« til: »stk. 7 og 8«.

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketingets Præsidium har samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsat forslag til ændring af Folketingets forretningsordens regler om orlov i forbindelse med barns fødsel og adoption og orlov ved pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem (B 128, forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget).

Nærværende lovforslag indeholder konsekvensændringer af valglovens vederlagsregler, der er en følge af beslutningsforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Ved den foreslåede bestemmelse gives der mulighed for at få bevilget orlov med vederlag i forbindelse med pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Til nr. 2-4

Ved beslutningsforslag nr. B 128 har Folketingets Præsidium foreslået, at særreglerne for mandlige medlemmers adgang til orlov ved barns fødsel og reglerne for adgang til orlov ved adoption ophæves, således at der ikke i forretningsordenen angives en maksimal længde for disse orlovstypers vedkommende.

Som en konsekvens heraf foreslås, at de særlige vederlagsregler for mandlige medlemmer på orlov i forbindelse med barns fødsel og orlov ved adoption i valglovens § 109, stk. 9 og 10, ophæves. Mandlige medlemmer på orlov på grund af barns fødsel og medlemmer på adoptionsorlov foreslås i stedet omfattet af bestemmelsen i § 109, stk. 8, der hidtil alene har reguleret kvindelige medlemmers vederlag under orlov ved graviditet og fødsel. Det vil sige, at der for alle typer af barsel- og adoptionsorlov vil blive udbetalt normalt vederlag.

Skriftlig fremsættelse

Christian Mejdahl (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Orlov til medlemmer af Folketinget).

(Lovforslag nr. L 230).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

§ 109, stk. 7. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

§ 109, stk. 8. Et ordinært kvindeligt medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

§ 109, stk. 9. Et ordinært mandligt medlem, der begærer og får bevilget barselorlov i indtil 14 dage regnet fra sit barns modtagelse i hjemmet og yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra udløbet af 14 uger efter barnets fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioderne. For sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at moderen har dagpengegivende indtægt, jf. lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på dagpenge.

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

§ 109, stk. 10. Et adoptionssøgende ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet efter bestemmelse fra de adoptionssøgende myndigheder om, at de pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden. Såfremt adoption søges sammen med en ægtefælle, er det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende indtægt, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken der søges orlov.

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

§ 109, stk. 7. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

»Stk. 8. Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden .

Lovforslag som fremsat 2005 230 Valid

Fremsat den 7. april 2006 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Orlov til medlemmer af Folketinget)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →