Forslag til Lov om ændring af næringsloven\n(Omførsel)

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1.

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 606 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

1. § 12 affattes således

» § 12. Ved omførsel kan personer, uanset at betingelserne for at drive næring som handlende, håndværker og industridrivende ikke er opfyldt, sælge

1) naturalprodukter af jordbrug, husdyrhold og fiskeri, sådanne naturalprodukter, der er konserveret ved frysning, røgning eller saltning, samt brød, mælk, fløde, konsum-is, ost, smør, margarine, aviser, ugeblade og tidsskrifter, og

2) øvrige dagligvarer, jf. § 12 a, dog ikke chokolade- og sukkervarer, mineralvand mv., drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, tobaksvarer samt fyrværkeri.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1, nr. 1, alene omfører fiskevarer, kan i forbindelse hermed omføre tilbehør hertil samt fiskehermetik.

Stk. 3. Den, der driver næring som handlende, håndværker og industridrivende, kan omføre varer til salg til erhvervsdrivende, der anvender de pågældende varer i deres virksomhed.

Stk. 4. I øvrigt må salg ved omførsel ikke finde sted.

Stk. 5. Ved omførsel i henhold til stk. 1 skal der tydeligt skiltes med sælgers CVR-nr., navn og adresse.«

2. Efter § 12 indsættes

» § 12 a. Salg ved omførsel af de i § 12, stk. 1, nr. 2, nævnte varer kræver en omførselsgodkendelse, og salget må ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, i lov om detailsalg fra butikker m.v. fastsatte beløbsgrænse. En omførselsgodkendelse gælder for et kalenderår, jf. dog stk. 5, og opnås ved registrering i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen udsteder bevis for registreringen. Bevis skal medbringes ved omførselssalg og forevises myndighederne på forlangende.

Stk. 2. Overstiger den budgetterede omsætning af varer, som omføres i et kalenderår i medfør af § 12, stk. 1, nr. 2, ikke den i henhold til § 5, stk. 4, jf. stk. 8, i lov om detailsalg fra butikker m.v. fastsatte beløbsgrænse, kan registrering i det i stk. 1 nævnte register ske som selvregistrering. Det skal til enhver tid kunne sandsynliggøres, at omsætningen ikke vil overstige den beløbsgrænse, der er nævnt i 1. pkt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Overstiger den budgetterede omsætning beløbsgrænsen i stk. 2, men ikke beløbsgrænsen i stk. 1, sker registrering ved, at der indsendes en erklæring herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler herom.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte erklæring skal være underskrevet af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor, en advokat, eller en udenlandsk revisor eller advokat, der er berettiget til at udøve deres hverv i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om erklæringens indhold.

Stk. 5. Hvis beløbsgrænsen i stk. 1 overskrides, bortfalder omførselsgodkendelsen for resten af kalenderåret. Det samme gælder, hvis beløbsgrænsen i stk. 2 overskrides, medmindre der indsendes erklæring som omhandlet i stk. 3. Omførselsgodkendelsen bortfalder endvidere ved udgangen af et kalenderår.

Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om det i stk. 1 nævnte register samt om indberetning hertil. Det kan herunder fastsættes, at selvregistrering efter stk. 2 og indsendelse af erklæring efter stk. 3 skal ske elektronisk.«

3. Efter § 26 a indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 b

Tilsyn og beslaglæggelse

§ 1.

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 606 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2009-10.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

De gældende regler i næringsloven om omførsel har været uændret i mange år og har ikke fulgt den samfundsudvikling, der har fundet sted. Handelsmønstrene har ændret sig, og den hidtidige butiksstruktur med mange nærbutikker både på land og i by er blevet afløst af en udvikling i retning af flere butikscentre samt færre mindre butikker – særligt i landdistrikterne. Den samfundsmæssige udvikling har forstærket behovet for nye forretningskoncepter, som i endnu højere grad tilgodeser forbrugernes forskelligartede behov.

Formålet med dette lovforslag er at skabe mulighed for udvikling af nye forretningskoncepter, der vil gøre det muligt for mindre handlende at køre rundt til forbrugerne og tilbyde almindelige dagligvarer bl.a. i de land- og yderdistrikter, hvor butiksgrundlaget er tyndt. Midlet hertil er en udvidelse af adgangen til at omføre varer, dvs. f.eks. at tilbyde kunder varer fra en varevogn.

Mens tidligere tiders mælkemand og brødbil er forsvundet, så synes udviklingen at pege i retning af, at forbrugerne i stigende grad sætter pris på at få varerne bragt til bopælen.

2. Gældende ret

I henhold til næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988 med senere ændringer, må varer med enkelte undtagelser kun afsættes fra fast forretningssted, dvs. typisk en butik. Kun et begrænset udbud af varer må omføres, eksempelvis må personer ved omførsel sælge uforarbejdede naturalprodukter (f.eks. grønsager og fisk) samt brød, mælk, fløde, is, ost, smør og margarine.

Ved omførsel forstås, at varerne ikke sælges fra et fast forretningssted, men derimod fra et midlertidigt udsalgssted. Det kan være en omkringkørende varevogn, som det kendes fra forretningskonceptet HjemIs, men det kan også være salg fra en bod eller et lejet lokale for en kortere periode. For at der er tale om omførsel, skal der fra vognen eller boden/lokalet ske et salg på stedet eller i det mindste optages en bestilling. Levering af varer, som kunden har bestilt i forvejen, er ikke omførsel, men er alene en tjenesteydelse, der ikke reguleres af næringsloven. Udbringning af varer er således allerede tilladt efter den gældende lovgivning.

Det gældende forbud mod salg af varer ved omførsel - på nær de få tilladte varegrupper - gælder alene ved detailsalg. Erhvervsdrivende kan således altid sælge varer ved omførsel til andre erhvervsdrivende.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Baggrund

Lovforslaget liberaliserer hvilke varer, der kan sælges uden for fast forretningssted, og forslaget har til formål at skabe mulighed for udviklingen af nye forretningskoncepter.

Reglerne om, at varer som udgangspunkt kun må afsættes fra fast forretningssted, er oprindeligt indført for at beskytte forbrugerne. Man antog, at forbrugerne ville have vanskeligere ved at reklamere over varer, der er købt fra en omkringkørende forretning, der holder et sted den ene dag og et andet sted den næste dag.

De forbrugermæssige hensyn varetages imidlertid i dag i overvejende grad af anden lovgivning, herunder købeloven og lov om visse forbrugeraftaler (dørsalgsloven). Det er endvidere et krav i næringsloven, at sælgerens navn og adresse ved omførsel skal være angivet på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. Kunderne vil således vide, hvor de kan henvende sig med en evt. reklamation. Salg fra rullende butikker er således underlagt samme regelsæt, som gælder for andet salg, der sker uden for fast forretningssted.

I første omgang sker der alene en liberalisering på dagligvareområdet, dvs. vedrørende varer som »forbruges mens de bruges«. Det vurderes, at forbrugernes behov i høj grad vil være dækket af netop dagligvarer. På baggrund af de indvundne erfaringer hermed må der så senere tages stilling til, om der også kan ske en liberalisering på udvalgsvareområdet. Der er derfor indsat en revisionsklausul, hvorefter loven skal tages op til revision senest i folketingsåret 2009/10 - samme år som lov om detailsalg fra butikker m.v.

Ved lovforslaget røres der ikke ved begrebet »fast forretningssted«, som bibeholder den betydning, det altid har haft i næringsloven, og som endvidere er en integreret del af den gældende lov om detailsalg. Der er alene tale om en liberalisering af reglerne for omførsel.

3.2. Indhold

Efter lovforslaget sker der en liberalisering, idet flere varer vil kunne sælges ved omførsel. Fremover vil således alle dagligvarer på nær chokolade- og sukkervarer, sodavand, alkohol, tobaksvarer samt fyrværkeri kunne omføres.

Lovforslaget skaber en mulighed for omførsel i videre omfang, end det er tilfældet efter den gældende næringslov. Der er således tale om en liberalisering af næringslovens regler. Der røres derimod ikke ved anden lovgivning, der kan have betydning for salg ved omførsel. Der tænkes her f.eks. på fødevarelovgivningen, dørsalgsloven og evt. regler om ophold o.lign. Sådanne regler vil fortsat være gældende og skal også overholdes ved omførsel.

De varer, som må omføres, kan deles op i to grupper, idet der er knyttet forskellige betingelser til grupperne. Den første gruppe er de varer, som det allerede i dag er muligt at sælge ved omførsel, dvs. uforarbejdede naturalprodukter (f.eks. grønsager og fisk) samt brød, mælk, fløde, is, ost, smør og margarine. Disse varer er der ikke knyttet nogen særlige eller nye betingelser til for at kunne sælge ved omførsel. Som noget nyt foreslås det, at også aviser, ugeblade og tidsskrifter kan omføres uden nogen særlige betingelser. Den hidtil gældende begrænsning, der bestod i, at aviser, ugeblade og tidsskrifter alene kunne sælges ved omførsel på gader og pladser, foreslås således ophævet.

Den anden gruppe er de nye dagligvarer, dvs. alle andre dagligvarer end den første gruppe varer. For at kunne omføre disse varer skal der være opfyldt særlige betingelser, som er beskrevet nærmere nedenfor.

På grund af risiko for snyderi med skatter og afgifter samt af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager kan tobak, alkohol, sodavand, chokolade- og sukkervarer samt fyrværkeri fortsat ikke sælges ved omførsel. Ved sodavand forstås varer, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af mineralvand m.v., jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 562 af 3. august 1998 med senere ændringer. Ved chokolade- og sukkervarer forstås varer, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998 med senere ændringer.

Formålet med liberaliseringen er, at mindre handlende skal kunne køre rundt til forbrugerne i bl.a. de land- og yderdistrikter, hvor butiksgrundlaget er tyndt, og tilbyde almindelige dagligvarer.

Der er derfor fastsat en beløbsgrænse på 28,2 mio. kr. inkl. moms for, hvor meget den enkelte person årligt må omsætte ved omførsel af de nye dagligvarer. Beløbsgrænsen svarer til den beløbsmæssige grænse, der findes i lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven), og som bruges til at afgrænse de mindre dagligvarebutikker, som er undtaget fra lukketidsbestemmelserne.

Som hidtil vil det kun være fysiske personer og ikke selskaber, som kan sælge varer ved omførsel. Begrænsningen til personer opretholdes for at hindre omgåelse af den øvre beløbsgrænse på 28,2 mio. kr. Ved at fastholde det gældende krav om, at kun personer kan omføre varer, undgås det, at der oprettes en række selskaber, der hver for sig omsætter for beløb op til omsætningsgrænsen.

Det er en betingelse for at kunne omføre de nye dagligvarer, at personen opnår en omførselsgodkendelse. En omførselsgodkendelse gælder for et kalenderår og opnås ved en registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis personen omsætter for mindre end 12,2 mio. kr., sker registrering som en selvregistrering. Hvis personen omsætter for mere end 12,2 mio. kr. af de nye dagligvarer, sker registrering ved, at der indsendes en revisor- eller advokaterklæring om, at omsætningen er under 28,2 mio. kr. For at skabe en enkel ordning i forbindelse med registreringen, kan Erhvervs- og selskabsstyrelsen fastsætte, at selvregistrering skal ske elektronisk - f.eks. via internettet eller SMS. Det vil blive fastsat, at revisor- eller advokaterklæring skal indsendes elektronisk.

Lovforslaget giver de mindre handlende mulighed for at kombinere udbringning af varer med omførselssalg. Forslaget vil derfor have dobbelt funktion - til gavn for såvel handlende som forbrugere.

I lovforslaget foreslås det at give SKAT mulighed for at føre tilsyn med overholdelse af reglerne om salg ved omførsel. Tilsynet med omførselsreglerne hænger naturligt sammen med SKATs tilsyn med overholdelse af bl.a. moms- og afgiftslovgivningen i detailhandlen generelt. Hvis SKAT i forbindelse med deres almindelige kontrol i henhold til sådan anden lovgivning støder på ulovligt omførte varer, vil det være hensigtsmæssigt, at SKAT får mulighed for samtidig at skride ind over for sådanne forhold.

Det foreslås derfor at give SKAT adgang til under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 at beslaglægge varer, som omføres ulovligt. En tilsvarende adgang er tillagt SKAT i § 111 a i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter SKAT som tilsynsmyndighed har mulighed for at beslaglægge varer, produkter eller emballager, når disse varer mv. ikke opfylder miljølovgivningens krav til tilslutning til pantordninger mv. eller kravene om mærkning af produkterne mv. Overtrædelse af disse krav i miljølovgivningen konstateres sædvanligvis af SKAT i forbindelse med kontrol af overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

Da fødevarer må antages at indgå blandt de dagligvarer, som omføres, vil de personer, der omfører, derfor normalt også være omfattet af fødevarelovgivningens krav, herunder kravet om, at der skal ske anmeldelse til den lokale fødevareregion, før en virksomhed iværksættes. Endvidere vil omførsel af fødevarer kræve næringsbrev til fødevarebutikker. Sidstnævnte krav betyder, at en overtrædelse af en af de i næringsbrevsloven omhandlede lovgivninger vil kunne medføre bøde og i sidste instans frakendelse af næringsbrevet.

Sanktionsbestemmelserne skærpes, så overtrædelse af omførselsbestemmelserne i gentagelsestilfælde eller under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel i op til 4 måneder. Samtidig lægges der op til en skærpelse af bødeniveauet generelt. I dag er straffeniveauet for ulovligt salg ved omførsel bøde på 400-1000 kr. ved første overtrædelse og op til 3000 kr. ved gentagen overtrædelse, alt efter omfanget af salg. Den nuværende sanktionspraksis vurderes at være forholdsvis lempelig i forhold til sammenlignelige overtrædelser, f.eks. overtrædelse af reglerne om flaskepant. Et højere bødeniveau skal virke præventivt og samtidig sikre, at sanktionerne i højere grad står mål med den mulige fortjeneste. Et højere bødeniveau virker også rimeligt i betragtning af, at salg ved omførsel umiddelbart er sværere at kontrollere end salg, der sker fra fast forretningssted, som er lovens udgangspunkt. Det skærpede sanktionsniveau foreslås derfor udmøntet, således at bøden i førstegangstilfælde normalt fastsættes i størrelsesordenen 5000 kr. pr. varegruppe.

Det skal bemærkes, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

En effektivisering af retshåndhævelsen forventes at kunne ske, hvis der tilvejebringes en hjemmel til udstedelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af omførselsreglerne. Dette forudsætter bl.a., at der foreligger entydige retningslinjer, hvor niveauet for bødestørrelser fastlægges, f.eks. gennem praksis på området. Hvis en sådan klarhed over bødeniveauet bliver tilvejebragt, vil spørgsmålet om hjemmel til udstedelse af administrative bødeforelæg blive overvejet.

Lovændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007. På baggrund af den liberalisering, der foreslås, er det fundet hensigtsmæssigt, at Folketinget, efter at bestemmelserne har været i kraft en periode, får mulighed for at vurdere, hvordan justeringen har virket. Lovforslaget indeholder derfor en revisionsklausul, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2009/10, dvs. samtidig med revisionen af den nugældende lov om detailsalg fra butikker m.v.

4. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos A/S Dansk Shell, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bager- og Konditormestrene i Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet, Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Coop Danmark A/S, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skohandlerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blomsterhandlerforening, Dansk Dagligleverandør Forening, Dansk Landbrug, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, Dansk Frisørmesterforening, Dansk Fødevareråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Isenkramforening, Dansk Supermarked A/S, Dansk Textil Union, Danske Slagtemestres Landsforening, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, DSB Restauranter og Kiosker A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, HK Handel, HORESTA, HTSI, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns City Center, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsforeningen Loyal Handel, Leverandørforeningen for Tobaks- og Konfekturevarer, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri, Møbelhandlernes Centralforening i Danmark, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Ostehandlerforeningen for Danmark, Politidirektøren i København, Q8 Kuwait Petroleum, Rigspolitichefen, Skatteministeriet, Statoil Detailhandel A/S, Statsministeriet, Transport og Energiministeriet og Visit Denmark.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget vil kræve oprettelse af et godkendelsesregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det forventes, at der kun vil blive tale om mindre omkostninger. Omkostningerne vil blive afholdt inden for styrelsens egne rammer.

Skatteministeriet vurderer, at liberaliseringen af reglerne vil betyde en ny kontrolopgave for SKAT. Der er tale om en kontrolopgave, som ikke umiddelbart lader sig integrere i SKATs øvrige kontrol, idet kontrolformen adskiller sig væsentlig fra SKATs kontrolopgaver i øvrigt, fordi virksomhederne ikke har fast forretningssted. Det vurderes, at denne nye kontrolopgave medfører en mindre merbelastning af SKATs kontrolressourcer, og at udgiften vil kunne afholdes inden for Skatteministeriets egne rammer.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet mindre handlende kan sælge flere varetyper ved omførsel, end de hidtil har kunnet. Dette muliggør forretningskoncepter, som tidligere ikke har været lovlige, hvilket som udgangspunkt også vil øge konkurrencen.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

For personer, som omfører for mindre end 12,2 mio. kr. af de nye dagligvarer, kræves alene, at der sker en registrering af den person, der ønsker omførselsgodkendelse, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register. Denne registrering vil ske elektronisk og vil således ikke stille unødige krav om papirgange. For personer, som omfører for mere end 12,2 mio. kr. om året af de nye dagligvarer, skal der indsendes en årlig revisor- eller advokaterklæring, hvilket vil medføre en mindre årlig omkostning til revisor eller advokat.

Personer, der alene sælger de varer, som i henhold til den gældende lov allerede kan sælges ved omførsel, behøver ikke omførselstilladelse. For omførsel af disse varer indføres der således ikke nye krav.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Konsekvenser for miljøet

Den øgede trafik på vejene som følge af muligheden for omførsel forventes opvejet af det forhold, at forbrugerne får varerne præsenteret ved døren. Samlet set forventes lovforslaget således ikke at få konsekvenser af betydning for miljøet.

9. Forholdet til EU-retten

Med forslaget sker der en lempelse af kravet til »fast forretningssted«. Der er således alene tale om en liberalisering af reglerne for omførsel. Lovforslaget vurderes derfor ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

10. Oversigt over økonomiske og administrative konsekvenser i skemaform

Positive konsekvenser/mindre omkostninger

Negative konsekvenser/mer-omkostninger

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Forslaget vil kræve oprettelse af et godkendelsesregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det forventes, at der kun vil blive tale om mindre omkostninger. Omkostningerne vil blive afholdt inden for styrelsens egne rammer.

Skatteministeriet vurderer, at liberaliseringen af reglerne vil betyde en ny kontrolopgave for SKAT. Det vurderes, at kontrolopgaven medfører en mindre merbelastning af SKATs kontrolressourcer, og at udgiften vil kunne afholdes inden for Skatteministeriets egne rammer.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet små og mindre handlende kan sælge flere varetyper ved omførsel, end de hidtil har kunnet. Dette muliggør forretningskoncepter, som tidligere ikke har været lovlige, hvilket som udgangspunkt også vil øge konkurrencen.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

For personer, som omfører for mindre end 12,2 mio. kr. af de nye dagligvarer, kræves alene, at der sker en registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register. Denne registrering vil ske elektronisk og vil således ikke stille unødige krav om papirgange. For personer, som omfører for mere end 12,2 mio. kr. om året af de nye dagligvarer, skal der indsendes en årlig revisor- eller advokaterklæring, hvilket vil medføre en mindre årlig omkostning til revisor eller advokat.

Personer, der alene sælger de varer, som i henhold til den gældende lov allerede kan sælges ved omførsel, behøver ikke omførselstilladelse. For omførsel af disse varer indføres der således ikke nye krav.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Den øgede trafik på vejene som følge af muligheden for omførsel forventes opvejet af det forhold, at forbrugerne får varerne præsenteret ved døren. Samlet set forventes lovforslaget således ikke at få konsekvenser af betydning for miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede liberalisering må forventes i et vist omfang at gøre det nemmere for borgerne at foretage deres indkøb.

Forholdet til EU-retten

Med forslaget sker der en lempelse af kravet til »fast forretningssted«. Der er således alene tale om en liberalisering af reglerne for omførsel. Lovforslaget vurderes derfor ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 12, stk. 1, er moderniseret, så det gældende litra a og litra b er slået sammen i nr. 1. Herefter kan også aviser, ugeblade og tidsskrifter omføres uden en begrænsning om, at det kun kan ske på gader og pladser.

Endvidere er der tilføjet et nyt nr. 2, der giver mulighed for, at flere dagligvarer kan sælges ved omførsel. Det drejer sig om de dagligvarer, som ikke allerede efter den gældende lov kan omføres. Chokolade- og sukkervarer, mineralvand mv., drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, tobaksvarer samt fyrværkeri må dog fortsat ikke omføres. Det er en betingelse for at kunne omføre de i § 12, stk. 1, nr. 2, nævnte dagligvarer, at personen, der ønsker at omføre, har en omførselsgodkendelse, jf. nærmere under § 12 a.

Dagligvarer er varer, som »forbruges mens de bruges«, i modsætning til udvalgsvarer, som er varer, der »bliver ved med at eksistere samtidig med brugen«, og som først går til grunde efter en nedslidning over en længere periode. Dagligvarer er f.eks. madvarer, køkkenruller og vaskepulver, dvs. typiske varer i en daglig husholdning.

Det er kun egentligt salg, der kan foregå. Vognen eller boden må således ikke være indrettet med henblik på, at kunderne kan nyde de indkøbte varer ved salgsstedet. I så fald vil der være tale om servering, der vil være omfattet at restaurationsloven.

På grund af risiko for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager kan chokolade- og sukkervarer, mineralvand mv., drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, tobaksvarer samt fyrværkeri fortsat ikke sælges ved omførsel.

Omførsel af lægemidler, herunder også lægemidler, der ikke er forbeholdt apoteker, kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Skiltningsforpligtelsen i stk. 5 foreslås præciseret og moderniseret. Kravet om skiltning med CVR-nr. gælder kun personer, der har et sådant.

Til nr. 2

Med den nye § 12 a indføres krav om en årlig omførselsgodkendelse, hvis en person ønsker at sælge de nye varer, som er nævnt i § 12, stk. 1, nr. 2.

Det er som hidtil kun personer og ikke selskaber, der kan sælge varer ved omførsel. Kravet om, at det kun er personer, der må omføre dagligvarer, hindrer ikke, at en person har ansatte, der forestår omførselssalget.

Omførselsgodkendelse opnås efter stk. 1 ved en registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register. Styrelsen udsteder et bevis for registrering. Det vil i den forbindelse blive undersøgt, om det er muligt at udlevere bevis i elektronisk form, f.eks. i form af MMS. Bevis skal altid medbringes af den person, der omfører varer, og skal på forlangende forevises myndighederne. Omførselsgodkendelsen ophører automatisk ved udgangen af et kalenderår, hvis den ikke fornys, jf. stk. 5. Der skal således indhentes en ny godkendelse, hvis personen fortsat ønsker at kunne omføre de nævnte varer.

Optagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og dermed erhvervelse af omførselsgodkendelse sker iflg. stk. 2-4 enten ved en selvregistrering eller ved indsendelse af en revisor- eller advokaterklæring. Personer kan selv registrere sig i registret, hvis den forventede omsætning af de nye dagligvarer ved omførsel for kalenderåret ligger under 12,2 mio. kr. Der skal derimod indsendes en revisor- eller advokaterklæring for at blive optaget i registret, hvis den forventede omsætning af disse varer ved omførsel for kalenderåret ligger over 12,2 men under 28,2 mio. kr.

Grunden til, at der er et beløbsloft på 28,2 mio. kr., er, jf. formålet med liberaliseringen, at mindre handlende skal kunne køre rundt til forbrugerne i bl.a. de land- og yderdistrikter, hvor butiksgrundlaget er tyndt, og tilbyde almindelige dagligvarer. En beløbsgrænse på p.t. 28,2 mio. kr. inkl. moms er valgt, fordi en tilsvarende grænse i lov om detailsalg fra butikker mv. (lukkeloven) bruges til at afgrænse de mindre dagligvarebutikker, som er undtaget fra lukketidsbestemmelserne. Tilsvarende er beløbsgrænsen på de 12,2 mio. kr. valgt, fordi den svarer til den bagatelgrænse, der er for, hvornår en dagligvarebutik er undtaget fra lukketidsreglerne uden at skulle indsende revisorerklæring som dokumentation herfor. Det er kun de nye dagligvarer, som personen sælger ved omførsel, der skal medregnes ved opgørelsen af de nævnte grænser. Dette gælder, selvom omsætningen er fordelt på flere vogne eller salgssteder, og omsætning fra et evt. fast forretningssted skal ikke medregnes. Begge beløbsgrænser pristalsreguleres årligt.

Hvis en person i løbet af et kalenderår overskrider omsætningsloftet på de 28,2 mio. kr., bortfalder omførselsgodkendelsen iflg. stk. 5 , og vedkommende skal med det samme ophøre med at omføre de omhandlede varer. Personen kan herefter først omføre disse varer igen ved starten af det følgende kalenderår under forudsætning af, at den budgetterede omsætning ikke overstiger beløbsgrænsen på 28,2 mio. kr. Tilsvarende bortfalder omførselsgodkendelsen, hvis omsætningen overskrider bagatelgrænsen på de 12,2 mio. kr., og der ikke indsendes en revisor- eller advokaterklæring om, at den budgetterede omsætning for kalenderåret ikke overstiger 28,2 mio. kr. Omførselsgodkendelsen bortfalder endvidere ved udgangen af det kalenderår, som den gælder for. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsender påmindelse.

Den omhandlede revisor- eller advokaterklæring kan afgives af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor, en advokat eller en udenlandsk revisor eller advokat, der er berettiget til at udøve deres erhverv i Danmark. Det drejer sig om revisorer eller advokater i EU- eller EØS-området. For så vidt angår registrerede revisorer, der er ansat i de landøkonomiske rådgivningskontorer, vil de kunne afgive erklæringer for personer, der driver landbrugsvirksomhed.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan iflg. stk. 6 fastsætte nærmere regler om registret over omførselsgodkendelser samt om indberetning hertil. Styrelsen kan herunder fastsætte, at indsendelse af revisor- og advokaterklæring efter stk. 3 skal ske elektronisk. Herudover kan styrelsen fastsætte, at selvregistrering efter stk. 2 skal ske elektronisk, f.eks. via internettet eller SMS.

Det er kun personer og ikke selskaber, der kan sælge varer ved omførsel. Det er således ikke muligt at omgå beløbsgrænserne ved at oprette en række selskaber, der hver for sig har en omsætning, der ligger under grænserne.

Til nr. 3

Det foreslåede kapitel 5 b omhandler mulighederne for tilsyn og beslaglæggelse. Hvis det i forbindelse med en kontrolaktion konstateres, at der er sket overtrædelse af omførselsreglerne, kan der foretages beslaglæggelse.

Efter § 26 b får SKAT som noget nyt mulighed for at føre tilsyn med overholdelsen af reglerne om salg ved omførsel. Det er vurderingen, at der er behov for en særlig kontrolhjemmel, jf. det herom i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2 anførte.

SKAT har hjemmel til i medfør af bekendtgørelse om pant og indsamling m.v. af emballage til øl og visse læskedrikke, som er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, at føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne om pant. Med forslaget til ny § 26 b får SKAT en tilsvarende mulighed for at føre tilsyn med personer, som omfører varer til salg.

Efter stk. 2 skal indehaveren eller de hos denne beskæftigede personer yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp i forbindelse med et tilsyn. Det forudsættes, at myndigheden fører tilsynet under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven.

I § 26 c , stk. 1 , foreslås det, at der indføres en mulighed for SKAT til i forbindelse med tilsyn at beslaglægge varer efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74.

Hvis SKAT i forbindelse med deres almindelige kontrol mv. støder på ulovligt omførte varer, vil det være uhensigtsmæssigt, hvis de ikke kan beslaglægge dem.

Det er ulovligt omførte varer, som kan beslaglægges, dvs. som udgangspunkt alle varer, som ikke er nævnt i § 12, stk. 1. Endvidere vil varer omhandlet i § 12, stk. 1, nr. 2, kunne beslaglægges, hvis personen ikke har en omførselsgodkendelse.

Beslaglæggelse skal ske under hensyntagen til reglerne i retsplejelovens kapitel 74.

Personkredsen, hos hvilken der kan ske beslaglæggelse, defineres således, at både den, der ejer varerne, og den, der har dem i besiddelse, er omfattet. En person skal således ikke kunne henvise til, at varerne ikke tilhører vedkommende, hvorved vedkommende ikke er ansvarlig for forholdet.

Til nr. 4

Det foreslås, at også overtrædelse af bestemmelsen om pligten for sælger til at skilte med CVR-nummer, navn og adresse i § 12 a, stk. 1, 4. pkt., straffes med bøde. Om bødeniveauet henvises til bemærkningerne under nr. 5.

Til nr. 5

I den foreslåede § 27, stk. 2, bestemmes det, at straffen under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan stige til fængsel indtil 4 måneder. Der tænkes her især på tilfælde, hvor en person vedblivende sælger varer, som slet ikke må sælges ved omførsel, eller vedblivende sælger dagligvarer ved omførsel uden at have den nødvendige omførselsgodkendelse.

Samtidig lægges der op til en skærpelse af bødeniveauet generelt. I dag er straffeniveauet for ulovligt salg ved omførsel bøde på 400-1000 kr. ved første overtrædelse og op til 3000 kr. ved gentagen overtrædelse, alt efter omfanget af salg. Den nuværende sanktionspraksis vurderes at være forholdsvis lempelig i forhold til sammenlignelige overtrædelser, f.eks. overtrædelse af reglerne om flaskepant. Et højere bødeniveau skal virke præventivt og samtidig sikre, at sanktionerne i højere grad står mål med den mulige fortjeneste. Et højere bødeniveau virker også rimeligt i betragtning af, at salg ved omførsel umiddelbart er sværere at kontrollere end salg, der sker fra fast forretningssted, som er lovens udgangspunkt. Det skærpede sanktionsniveau foreslås derfor udmøntet, således at bøden i førstegangstilfælde normalt fastsættes i størrelsesordenen 5000 kr. pr. varegruppe.

En fastsættelse af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

En effektivisering af retshåndhævelsen forventes at kunne ske, hvis der tilvejebringes en hjemmel til udstedelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af omførselsreglerne. Dette forudsætter bl.a., at der foreligger entydige retningslinjer, hvor niveauet for bødestørrelser fastlægges, fx gennem praksis på området. Hvis en sådan klarhed over bødeniveauet foreligger, vil spørgsmålet om hjemmel til udstedelse af administrative bødeforelæg blive overvejet.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Baggrunden for lovens ikrafttrædelsestidspunkt er, at der skal etableres et offentligt tilgængeligt register over de årlige omførselsgodkendelser, jf. lovforslagets § 12 a, stk. 1.

I stk. 2 foreslås indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren senest i folketingsåret 2009-10 fremsætter forslag om revision af loven.

§ 12. Ved omførsel kan personer, uanset at betingelserne for at drive næring som handlende, håndværker og industridrivende ikke er opfyldt, sælge

1. § 12 affattes således

» § 12. Ved omførsel kan personer, uanset at betingelserne for at drive næring som handlende, håndværker og industridrivende ikke er opfyldt, sælge

a) naturalprodukter af jordbrug, husdyrhold og fiskeri, sådanne naturalprodukter, der er konserveret ved frysning, røgning eller saltning, samt brød, mælk, fløde, konsum-is, ost, smør og margarine;

b) aviser, ugeblade og tidsskrifter, dog kun på gader og pladser.

1) naturalprodukter af jordbrug, husdyrhold og fiskeri, sådanne naturalprodukter, der er konserveret ved frysning, røgning eller saltning, samt brød, mælk, fløde, konsum-is, ost, smør, margarine, aviser, ugeblade og tidsskrifter, og

2) øvrige dagligvarer, jf. § 12 a, dog ikke chokolade- og sukkervarer, mineralvand mv., drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, tobaksvarer samt fyrværkeri.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 alene omfører fiskevarer, kan i forbindelse hermed omføre tilbehør hertil samt fiskehermetik.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1, nr. 1, alene omfører fiskevarer, kan i forbindelse hermed omføre tilbehør hertil samt fiskehermetik.

Stk. 3. Den, der driver næring som handlende, håndværker og industridrivende, kan omføre varer til salg til erhvervsdrivende, der anvender de pågældende varer i deres virksomhed.

Stk. 3. Den, der driver næring som handlende, håndværker og industridrivende, kan omføre varer til salg til erhvervsdrivende, der anvender de pågældende varer i deres virksomhed.

Stk. 4. I øvrigt må salg ved omførsel ikke finde sted.

Stk. 4. I øvrigt må salg ved omførsel ikke finde sted.

Stk. 5. På køretøj, skib eller telt, der benyttes til salg i henhold til stk. 1, skal sælgerens navn og adresse tydeligt anføres.

Stk. 5. Ved omførsel i henhold til stk. 1 skal der tydeligt skiltes med sælgers CVR-nr., navn og adresse.«

2. Efter § 12 indsættes

» § 12 a. Salg ved omførsel af de i § 12, stk. 1, nr. 2, nævnte varer kræver en omførselsgodkendelse, og salget må ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, i lov om detailsalg fra butikker m.v., fastsatte beløbsgrænse. Omførselsgodkendelse gælder for et kalenderår, jf. dog stk. 5, og opnås ved registrering i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen udsteder bevis for registreringen. Bevis skal medbringes ved omførselssalg og forevises myndighederne på forlangende.

Stk. 2. Overstiger den budgetterede omsætning af varer, som omføres i et kalenderår i medfør af § 12, stk. 1, nr. 2, ikke den i henhold til § 5, stk. 4, jf. stk. 8, i lov om detailsalg fra butikker m.v., fastsatte beløbsgrænse, kan registrering i det i stk. 1 nævnte register ske som selvregistrering. Det skal til enhver tid kunne sandsynliggøres, at omsætningen ikke vil overstige beløbsgrænsen nævnt i 1. pkt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Overstiger den budgetterede omsætning beløbsgrænsen i stk. 2, sker registrering ved, at der indsendes en erklæring herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler herom.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte erklæring skal være underskrevet af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor, en advokat, eller en udenlandsk revisor eller advokat, der er berettiget til at udøve deres hverv i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om erklæringens indhold.

Stk. 5. Hvis beløbsgrænsen i stk. 1 overskrides, bortfalder omførselsgodkendelsen for resten af kalenderåret. Det samme gælder, hvis beløbsgrænsen i stk. 2 overskrides, medmindre der indsendes erklæring som omhandlet i stk. 3. Omførselsgodkendelsen bortfalder endvidere ved udgangen af et kalenderår.

Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om det i stk. 1 nævnte register samt om indberetning hertil. Det kan herunder fastsættes, at selvregistrering efter stk. 2 og indsendelse af erklæring efter stk. 3 skal ske elektronisk.«

3. Efter § 26 a indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 b

Tilsyn og beslaglæggelse

§ 26 b. SKAT fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i § 12 og § 12 a og har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at udøve tilsynet i de lokaler, køretøjer mv., hvorfra omførsel sker.

Stk. 2. Indehaveren og de hos denne beskæftigede personer skal yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af det i stk. 1 omhandlede tilsyn.

§ 26 c. SKAT kan under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i forbindelse med tilsyn efter § 26 b.«

4. I § 27, stk. 1, indsættes efter § 12, stk. 4 og 5,: » § 12 a, stk. 1, 4. pkt.,«.

5. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

» Stk. 2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen for personers overtrædelse af § 10, stk. 1, stige til fængsel i indtil 4 måneder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 26 b. SKAT fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i § 12 og § 12 a og har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at udøve tilsynet i de lokaler, køretøjer mv., hvorfra omførsel sker.

Stk. 2. Indehaveren og de hos denne beskæftigede personer skal yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af det i stk. 1 omhandlede tilsyn.

§ 26 c. SKAT kan under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse, hvis der konstateres overtrædelse af § 10, stk. 1.«

§ 27. Den, der uberettiget driver en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-5, nævnte næringer, samt den, der overtræder § 4, § 6, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12, stk. 4 og 5, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, 2. pkt., § 17, stk. 2, § 18, § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 22, stk. 2 og 3, 2. pkt. og § 26, straffes med bøde.

4. I § 27, stk. 1, indsættes efter § 12, stk. 4 og 5,: » § 12 a, stk. 1, 4. pkt. , «.

5. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

» Stk. 2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen for personers overtrædelse af § 10, stk. 1, stige til fængsel i indtil 4 måneder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Fremsat den 29. marts 2006 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af næringsloven

(Omførsel)