Legislator Case Law & Legislation
200512L00178 DK

Forslag til Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007\n(Opfølgning på aftale om den kommunale økonomi for 2006)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 2005 178 Valid

Bilag 1

Kommunernes serviceudgifter i de revurderede budgetter for 20061)

1000 Kr. 2006 PL

København2)

26.114.676

Frederiksberg2)

4.523.720

Ballerup

1.780.706

Brøndby

1.207.493

Dragør

428.844

Gentofte

2.230.933

Gladsaxe

2.137.823

Glostrup

724.547

Herlev

905.678

Albertslund

1.098.202

Hvidovre

1.723.405

Høje-Taastrup

1.679.821

Ledøje-Smørum

316.319

Lyngby-Taarbæk

1.758.360

Rødovre

1.275.748

Søllerød

1.056.401

Ishøj

773.263

Tårnby

1.196.283

Vallensbæk

382.464

Værløse

649.389

Allerød

795.177

Birkerød

701.631

Farum

694.817

Fredensborg-Humlebæk

650.731

Frederikssund

640.910

Frederiksværk

680.361

Græsted-Gilleleje

614.391

Helsinge

574.652

Helsingør

2.089.510

Hillerød

1.324.452

Hundested

325.296

Hørsholm

783.486

Jægerspris

307.776

Karlebo

664.598

Skibby

219.250

Skævinge

211.169

Slangerup

308.519

Stenløse

433.410

Ølstykke

489.708

Bramsnæs

292.319

Greve

1.423.223

Gundsø

461.848

Hvalsø

245.851

Køge

1.274.125

Lejre

232.367

Ramsø

300.909

Roskilde

1.820.001

Skovbo

427.376

Solrød

589.962

Vallø

293.627

Bjergsted

235.582

Dianalund

227.427

Dragsholm

431.595

Fuglebjerg

197.881

Gørlev

188.094

Hashøj

190.306

Haslev

448.740

Holbæk

1.026.741

Hvidebæk

166.534

Høng

240.929

Jernløse

165.586

Kalundborg

638.686

Korsør

618.738

Nykøbing-Rørvig

227.204

Ringsted

934.811

Skælskør

363.314

Slagelse

1.038.012

Sorø

455.432

Stenlille

164.871

Svinninge

189.283

Tornved

290.768

Trundholm

357.440

Tølløse

290.954

Fakse

354.541

Fladså

217.990

Holeby

130.779

Holmegaard

218.227

Højreby

129.317

Langebæk

164.996

Maribo

342.422

Møn

336.140

Nakskov

486.041

Nykøbing F.

732.621

Nysted

161.100

Næstved

1.261.085

Nørre Alslev

267.945

Præstø

215.330

Ravnsborg

180.153

Rudbjerg

106.900

Rødby

227.941

Rønnede

213.834

Sakskøbing

256.996

Stevns

321.300

Stubbekøbing

191.858

Suså

238.139

Sydfalster

189.991

Vordingborg

580.226

Bornholm3)

1.382.652

Assens

302.376

Bogense

194.082

Broby

187.355

Egebjerg

255.026

Ejby

291.634

Faaborg

509.279

Glamsbjerg

173.160

Gudme

186.955

Haarby

146.503

Kerteminde

327.157

Langeskov

180.126

Middelfart

582.601

Munkebo

172.871

Nyborg

566.224

Nørre Aaby

159.347

Odense

5.336.870

Otterup

314.224

Ringe

320.094

Rudkøbing

218.728

Ryslinge

210.136

Svendborg

1.251.640

Sydlangeland

125.042

Søndersø

323.231

Tommerup

221.655

Tranekær

108.440

Ullerslev

143.370

Vissenbjerg

191.272

Ærø

225.852

Ørbæk

198.462

Årslev

255.809

Aarup

162.883

Augustenborg

184.585

Bov

302.467

Bredebro

115.188

Broager

181.833

Christiansfeld

272.401

Gram

150.179

Gråsten

207.610

Haderslev

915.283

Højer

89.855

Lundtoft

179.654

Løgumkloster

200.750

Nordborg

384.106

Nørre-Rangstrup

278.126

Rødding

295.876

Rødekro

307.697

Skærbæk

204.803

Sundeved

145.933

Sydals

193.610

Sønderborg

846.268

Tinglev

283.022

Tønder

356.208

Vojens

464.880

Aabenraa

675.726

Billund

258.980

Blaabjerg

201.929

Blåvandshuk

142.849

Bramming

384.122

Brørup

184.306

Esbjerg

2.481.740

Fanø

99.264

Grindsted

496.228

Helle

246.674

Holsted

192.142

Ribe

495.189

Varde

558.905

Vejen

483.572

Ølgod

330.623

Brædstrup

240.143

Børkop

321.564

Egtved

408.444

Fredericia

1.456.951

Gedved

285.097

Give

411.688

Hedensted

461.341

Horsens

1.732.140

Jelling

182.655

Juelsminde

411.321

Kolding

1.973.672

Lunderskov

165.327

Nørre-Snede

217.821

Tørring-Uldum

353.686

Vamdrup

230.958

Vejle

1.718.938

Aulum-Haderup

197.762

Brande

257.136

Egvad

274.396

Herning

1.688.217

Holmsland

143.269

Holstebro

1.174.666

Ikast

627.166

Lemvig

486.275

Ringkøbing

503.737

Skjern

355.029

Struer

519.011

Thyborøn-Harboøre

150.862

Thyholm

101.295

Trehøje

268.646

Ulfborg-Vemb

193.463

Videbæk

340.139

Vinderup

233.337

Aaskov

193.595

Ebeltoft

452.936

Galten

311.653

Gjern

240.330

Grenaa

566.905

Hadsten

320.899

Hammel

311.562

Hinnerup

353.704

Hørning

242.326

Langå

245.102

Mariager

238.414

Midtdjurs

233.882

Nørhald

248.918

Nørre Djurs

224.388

Odder

583.508

Purhus

251.662

Randers

1.889.820

Rosenholm

297.340

Rougsø

240.029

Ry

336.610

Rønde

220.640

Samsø

140.735

Silkeborg

1.608.040

Skanderborg

641.354

Sønderhald

239.325

Them

207.633

Århus

8.609.724

Bjerringbro

375.141

Fjends

220.749

Hanstholm

166.053

Hvorslev

197.313

Karup

185.917

Kjellerup

375.118

Morsø

621.978

Møldrup

210.700

Sallingsund

181.481

Skive

803.973

Spøttrup

221.025

Sundsøre

196.528

Sydthy

324.906

Thisted

831.111

Tjele

236.524

Viborg

1.301.059

Aalestrup

222.039

Arden

252.501

Brovst

246.620

Brønderslev

591.584

Dronninglund

434.711

Farsø

246.665

Fjerritslev

253.272

Frederikshavn

994.537

Hadsund

291.156

Hals

321.348

Hirtshals

403.215

Hjørring

995.487

Hobro

466.759

Læsø

85.634

Løgstør

312.494

Løkken-Vrå

264.655

Nibe

237.832

Nørager

167.771

Pandrup

310.814

Sejlflod

266.975

Sindal

259.429

Skagen

362.358

Skørping

281.802

Støvring

352.778

Sæby

497.633

Aabybro

311.786

Aalborg

4.836.152

Aars

395.936

1) Opgørelsen er baseret på kommunernes vedtagne budgetter, som offentliggjort af Danmarks Statistik i januar 2006, korrigeret for de tillægsbevillinger samt pålæg om besparelser, som kommunerne har indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i februar 2006. Tillægsbevillinger til budgettet for 2006 er opgjort ekskl. de tillægsbevillinger der vedrører overførsel af uforbrugt rådighedsbeløb fra 2005 til 2006. Serviceudgifterne er korrigerede for kontering på funktion 5.30 gruppering 2 og 3.

2) København og Frederiksberg Kommuner indgår i opgørelsen med deres samlede serviceudgifter. Se bemærkningerne til lovforslaget vedrørende opgørelsen af budgetoverholdelsen på de primærkommunale områder.

3) Den primærkommunale del af serviceudgifterne for Bornholms Regionskommune er opgjort jævnfør aftale herom mellem KL og Amtsrådsforeningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget har til hensigt at understøtte overholdelse af kommunernes revurderede budgetter for 2006, så der sikres overensstemmelse mellem de revurderede budgetter af 15. februar 2006 og de endelige regnskaber, og der endvidere sikres et godt udgangspunkt for kommunerne efter kommunalreformen.

Opgørelsen af de kommunale budgetter for 2006 som de blev vedtaget i oktober måned 2005 viste en aftaleoverskridelse i kommunerne under ét. På den baggrund henvendte regeringen sig med brev af 21. december 2005 til samtlige kommuner og amter med en anmodning om, at de genovervejede budgetlægningen for 2006 frem til den 15. februar 2006. Ligeledes blev sammenlægnings- og forberedelsesudvalg anmodet om at medvirke til at bringe budgetterne i overensstemmelse med de aftalte niveauer, og udvalgenes kompetencer i forhold til de eksisterende kommuners økonomiske dispositioner blev styrket. Det samlede resultat af kommunernes revurdering af budgetterne for 2006 foreligger nu og viser, at kommunerne samlet set har reduceret serviceudgifterne med knap 1,5 mia. kr. Det er ca. 0,5 mia. kr. mindre end regeringens mål om at bringe udgifterne i overensstemmelse med det aftalte niveau. Regeringen har drøftet resultatet af genåbningen af budgetterne med KL. For så vidt angår forskellen på ca. 0,5 mia. kr. er regeringen og KL enige om, at den kan tilskrives engangsudgifterne på ca. 0,1 mia. kr. til vederlag til medlemmer af sammenlægningsudvalgene og de særlige engangsudgifter på 0,4 mia. kr. som følge af den tidsforskudte overflytning af skatteopgaven til staten allerede i slutningen af 2005. Disse engangsudgifter skyldes, at kommunerne har fastholdt en række servicemedarbejdere (overhead) til at løse de nye opgaver, kommunerne overtager fra 1. januar 2007. For at sikre ro og tryghed for medarbejderne i forbindelse med de forestående opgaveflytninger accepterer regeringen disse engangsudgifter i forhold til den oprindelige aftale. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at de nye budgetter ligger inden for et acceptabelt niveau i forhold til den oprindelige aftale. Der vil derfor ikke blive foretaget en reduktion af statstilskuddet til kommunerne på baggrund af de nye budgetter.

I mange kommuner flugter den nye gennemgang af budgetterne med regeringens anmodning. Men der har også været antydninger af, at nogle kommuner blot har flyttet udgifter fra drift til anlæg, uden at der er grundlag for det. Regeringen og KL er enige om, at dette ikke er acceptabelt, hvis det har fundet sted. Kommunerne pålægges i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2006 at afgive en særlig revisionspåtegnet redegørelse for konteringen af drift og anlæg. Endvidere pålægges kommunerne at aflægge en revisionspåtegnet opgørelse af serviceudgifterne i regnskabet for 2006.

Regeringen har herudover tilkendegivet overfor KL at ville søge tilslutning til at foretage en modregning i bloktilskuddet for 2007 i de kommuner, hvor regnskaberne for 2006 viser et skred i forhold til de nye budgetter. Lovforslaget er en udmøntning af denne tilkendegivelse.

2. Gældende regler

2.1. Fastsættelse af det statslige tilskud til kommuner

På baggrund af årlige forhandlinger mellem kommunerne og regeringen om de økonomiske rammer for kommunerne under ét fastsættes der et statsligt tilskud til kommunerne med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter.

Det statslige tilskud fastsættes, jf. § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet fastsættes som summen af det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af en række engangsreguleringer, efterreguleringer samt kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen imellem stat, amter og kommuner, eller i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret, tillige med kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til en række nærmere bestemte formål (det budgetgaranterede område). Det årlige tilskud fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Det bemærkes, at der i aftale om en kommunal finansieringsreform, februar 2006, indgår, at der skal fremsættes forslag til en ny udligningslov, hvorefter også bestemmelsen om regulering af bloktilskuddet vil blive revideret.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Regulering af det statslige tilskud til kommuner i 2007

Lovforslaget indebærer en modregning i det statslige tilskud til de kommuner, hvor der kan konstateres et merforbrug til service i 2006 i forhold til de revurderede budgetter for 2006.

Lovforslaget indebærer endvidere en bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at kunne fastsætte regler for opgørelse af forskellen imellem de revisionsgodkendte regnskaber for 2006 og de revurderede budgetter for 2006, ligesom indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler for fordelingen af en sådan modregning, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen for 2006.

Lovforslaget indebærer således en fravigelse fra den nu gældende § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Fravigelsen skal ses i lyset af den proces der har været omkring kommunernes budgetlægning for 2006, som indebærer, at en eventuel modregning i statens tilskud til kommunerne i 2007 vil bero på forholdet mellem de revurderede budgetter og regnskaberne for 2006, jf. pkt. 1 ovenfor.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget understøttes kommunerne i at overholde de revurderede budgetter for 2006. Hermed vil de nye kommuner fra 2007 kunne tage udgangspunkt i en sund økonomi.

Samtidig vil en overholdelse af de revurderede kommunale budgetter for 2006 sikre, at udviklingen i den generelle kommunale økonomi i 2006 sker inden for de rammer, der er aftalt imellem regeringen og KL.

Lovforslaget tilskynder således via modregningsmekanismen i bloktilskuddet til, at de aftalte rammer for den kommunale økonomi i 2006 overholdes. Størrelsen af en eventuel modregning vil kunne opgøres når de revisionspåtegnede regnskaber for 2006 foreligger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos KL, Kommunernes Revision og Foreningen af statsautoriserede revisorer.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget tilskynder via modregningsmekanismen til at de aftalte rammer for den kommunale økonomi i 2006 overholdes. Størrelsen af en eventuel modregning vil kunne opgøres når de revisionspåtegnede regnskaber for 2006 foreligger.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det kommunale bloktilskud for 2007 vil blive reduceret med et beløb svarende til kommunernes eventuelle samlede overskridelse af serviceudgifterne i de revurderede budgetter for 2006, såfremt den revisionspåtegnede opgørelse af serviceudgifterne i regnskaberne for 2006 for kommunerne under ét overskrider serviceudgifterne i de revurderede budgetter.

Der vil ikke ske en modregning i bloktilskuddet til kommuner hvis serviceudgifter i regnskabet for 2006 ligger på eller under niveauet i de revurderede budgetter.

Bloktilskudsreduktionen vil blive fordelt på de kommuner hvis serviceudgifter i regnskabet for 2006 ligger over niveauet i de revurderede budgetter efter samme forhold som deres indbyrdes overskridelse af budgettet. I tilfælde af at overskridelsen i kommunerne under ét er mindre end i gruppen af kommuner der overskrider budgettet, vil reduktionen i bloktilskuddet for den enkelte kommune således ikke svare til kommunens budgetoverskridelse, men til kommunens andel af den samlede nettooverskridelse.

Kommunerne vil i forbindelse med indberetningen af særlige regnskabsoplysninger for 2006 i april 2007 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet blive anmodet om at indberette deres serviceudgifter i regnskabet for 2006. På baggrund af disse oplysninger udsender Indenrigs- og Sundhedsministeriet i maj 2007 en foreløbig opgørelse over hvor meget hver enkelt kommunes bloktilskud vil skulle reduceres som følge af overskridelse af de budgetterede serviceudgifter for 2006.

De budgetterede serviceudgifter vil i den sammenhæng blive opgjort som serviceudgifterne i kommunernes vedtagne budgetter, som offentliggjort af Danmarks Statistik i januar 2006, korrigeret for tillægsbevillinger og pålæg om besparelser, som indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i februar 2006. Såfremt det fremgår af indberetningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at en del af de indberettede tillægsbevillinger vedrører overførsel af uforbrugt rådighedsbeløb fra 2005 til 2006, vil disse tillægsbevillinger ikke indgå i opgørelsen af serviceudgifterne i det revurderede budget. Af bilag 1 fremgår hver kommunes serviceudgifter i det revurderede budget for 2006 opgjort som her beskrevet.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens afgivelse af regnskab til revisionen, skal vedlægges en redegørelse for kommunens kontering på henholdsvis drifts- og anlægskonti samt en opgørelse af kommunes serviceudgifter i regnskabet for 2006.

Serviceudgifterne skal i denne sammenhæng opgøres som nettodriftsudgifterne inklusive statsrefusion (jf. den autoriserede kontoplans dranst 1 og 2) på hovedkonto 0, 2, 3, 4, 5 og 6 i den kommunale kontoplan fratrukket nettodriftsudgifterne inklusive statsrefusion (dranst 1 og 2) på funktionerne 3.45, 5.01, 5.04, 5.05, 5.41, 5.60, 5.61, 5.65, 5.67, 5.68, 5.69, 5.71, 5.91, 5.92 og 5.98 samt nettodriftsdriftsudgifterne (dranst 1) på funktion 3.77, gruppering 1 og funktion 5.40 gruppering 2 og 7 og statsrefusionen (dranst 2) på funktion 5.40 gruppering 1. Endvidere foretages en korrektion for kontering af renteudgifter på funktion 5.30 gruppering 2 og 3.

Umiddelbart efter, at revisionen har afgivet beretning om revision af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen, og senest den 21. august 2007, skal opgørelsen af kommunens serviceudgifter i regnskabet for 2006 indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med eventuelle bemærkninger fra revisionen hertil. Opgørelsen vil blive lagt til grund for den endelige opgørelse af kommunens budgetoverholdelse. Såfremt revisionens bemærkninger til opgørelsen giver anledning til et andet niveau for serviceudgifterne, end det der er opgjort af kommunalbestyrelsen, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet på basis af revisionens bemærkninger fastsætte det niveau, der vil blive lagt til grund ved opgørelsen af budgetoverholdelsen. Såfremt det kommunale tilsyn efterfølgende giver kommunalbestyrelsen medhold i en uenighed med revisionen, vil der være mulighed for at foretage en efterregulering af kommunes bloktilskudsreduktion.

På baggrund af kommunernes serviceudgifter i de revurderede budgetter for 2006 og de revisionspåtegnede opgørelser af kommunernes serviceudgifter i regnskab 2006 udsender Indenrigs- og Sundhedsministeriet i september 2007 den endelige opgørelse af de beløb, som hver enkelt kommunes bloktilskud for 2007 reduceres med.

Ved opgørelsen af hver kommunes budgetoverskridelse, skal tages højde for at de faktiske serviceudgifter kan afvige fra de budgetterede som følge af bloktilskudsaktstykket for 2006-2007.

Da reguleringen alene vedrører det primærkommunale bloktilskud, skal det fastsættes hvorledes København og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune skal indgå, idet de tre kommuner har status af både kommune og amtskommune.

Bornholms Regionskommune vil både i forbindelse med opgørelsen af kommunernes samlede budgetoverholdelse og opgørelsen af Regionskommunens egen budgetoverholdelse indgå med en primærkommunal del opgjort i henhold til aftalen mellem KL og Amtsrådsforeningen herom.

For København og Frederiksberg Kommuner kan en del af serviceudgifterne i den kommunale kontoplan henføres entydigt til enten primær- eller amtskommunale opgaver. På den baggrund vil en del af en eventuel budgetoverskridelse ligeledes kunne henføres entydigt til primærkommunale opgaver, og vil dermed være omfattet af bestemmelserne i loven. For den resterende del af serviceudgifterne, og den resterende del af en eventuel budgetoverskridelse, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved opgørelsen henføre en andel til de primærkommunale områder, som dermed vil være omfattet af lovens bestemmelser. Opgørelsen heraf vil blive præciseret i de regler, der vil blive udstedt med hjemmel i loven. Det bemærkes hertil, at der i forbindelse med udarbejdelsen af Finansieringsudvalget rapport, er foretaget en opdeling af København og Frederiksberg Kommuners udgifter.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Loven vil alene have virkning for tilskudsåret 2007. Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft forud for tilskudsåret således, at der i god tid kan udstedes nærmere regler i medfør af loven.

Lovforslag som fremsat 2005 178 Valid

§ 1. Der modregnes et beløb i statens tilskud til kommunerne i 2007, såfremt kommunernes revisionspåtegnede regnskaber for 2006 udviser et højere niveau for serviceudgifterne i 2006 end det niveau, der er forudsat i kommunernes revurderede budgetter for 2006 pr. 15. februar 2006.

Stk. 2. Modregning efter stk. 1 har alene virkning for 2007 og opgøres og fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren mellem de kommuner, hvor der kan konstateres et højere niveau for serviceudgifterne i de revisionspåtegnede regnskaber for 2006 end det niveau, der er forudsat i kommunernes revurderede budgetter pr. 15. februar 2006. Modregningen fordeles mellem kommunerne i forhold til afvigelsen i serviceudgifterne mellem det revisionspåtegnede regnskab og det revurderede budget for 2006.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for opgørelse og fordeling af modregningen, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen for 2006.

Lovforslag som fremsat 2005 178 Valid

Fremsat den 22. marts 2006 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007

(Opfølgning på aftale om den kommunale økonomi for 2006)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →